Greve Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow f. 6 jan. 1824 Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark d. 14 jun. 1893 Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Malvina Louise Anna Reventlow(1831 - 1857)

Andre slægter:

Carl Clarence Greve von Rosen(1867 - 1955)

Slotte og Herregårde

Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Heraldik

Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Uden Dyd Ingen Fryd

Gravsten og epitafier

Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.


Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.


Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".


Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.

På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.


I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.


Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.

Udskriv Tilføj bogmærke

1824 - 1893 (69 år)

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow
Titel	Greve
Titel	1868-69
	Preussisk Landraad
Fødsel	6 jan. 1824	Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark
Køn	Mand
Uddannelse	1854
	Cand. Jur.
Beskæftigelse	1855-56 Kancelliauditør i Schwerin, 1857 underretsadvokat, 1865 Amtmand i Husum, 1866-68 Overstaller i Eiderstedt
Family Line	IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
		Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673 Beskrivelse
Kilde	DAA 1939 p65: VI,2,5
Død	14 jun. 1893	Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
Begravelse	Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark
Notater	Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz. Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt. Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt. Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren. Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint. Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich. FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne". http://www.wolfgang-rieger.de/OnlineTexte/Reventlow/Register/Personen.htm
Person-ID	I12953	Reventlow \| Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow
Sidst ændret	17 mar. 2023

Far	Greve Ludvig Detlev Reventlow, f. 7 jun. 1780 d. 10 jun. 1857, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 77 år)
Mor	Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten, f. 18 sep. 1795 d. 19 dec. 1824, Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark (Alder 29 år)
Ægteskab	24 jun. 1815	Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark
Familie-ID	F30606	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau, f. 19 apr. 1834, Sønderborg, Danmark, d. 19 nov. 1905, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 71 år)

Ægteskab 20 jun. 1860 Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland

Børn

	1. Komtesse Agnes Sophie Amalia Clara Reventlow, f. 3 dec. 1861, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 27 sep. 1947 (Alder 85 år)
	2. Greve Theodor Carl Ludwig Detlev Reventlow, f. 24 dec. 1862, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 21 maj 1878, Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 15 år)
	3. Greve Ludwig Ernst Adolph Detlev Reventlow, f. 5 jul. 1864, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 22 maj 1906, Wiesbaden, Hessen, Tyskland (Alder 41 år)
+	4. Greve Ernst Christian Einar Ludwig Detlev Reventlow, f. 18 aug. 1869, Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 21 nov. 1943, Tegernsee, Landkreis Miesbach, Bayern, Tyskland (Alder 74 år)
+	5. Komtesse Fanny (Franziska) Liane Sophie Augusta Wilhelmine Adrienne Reventlow, f. 18 maj 1871, Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 25 jul. 1918, Muralto, Locarno, Schweitz (Alder 47 år)
+	6. Greve Karl Hermann Ernst Friederich Otto Detlev Reventlow, f. 2 feb. 1874, Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 11 okt. 1961 (Alder 87 år)

Familie-ID F25554 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 6 jan. 1824 - Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark
	Ægteskab - 20 jun. 1860 - Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Død - 14 jun. 1893 - Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Begravelse - - Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark

= Link til Google Earth

Fortællinger
Das Geschlecht der Reventlow
Den Reventlowske families historie - udarbejdet af Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow (1824-1893)

Folios
Reventlow, Ludwig: Das Geschlecht der Reventlow
Den Reventlowske families historie - udarbejdet af Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow (1824-1893) Kilde: Google Books

Portrætter
reventlow_ludvig7350.jpg
* 1860 m. Emilie Julie A. L. Rantzau (1834-1905)

Reventlow, Ludwig Christian Detlev Friederich (1824-1893)