PortrætterSlægten Reventlow:
Detlef de Reventlou(1712 - 1783)
Andre slægter:
Frederik Siegfred Rantzau(1744 - 1822)
Slotte og Herregårde Rosenholm
Rosenholm Slot er en herregård på Djursland lidt nord for Hornslet, 25 km nordøst for Aarhus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten Rosenkrantz' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård.
Heraldik Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Betænksom og Beslutsom
Gravsten og epitafier Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
|
|
1788 - 1868 (80 år)
-
Portrætter
|
3 Portrætter |
|
-
Navn |
Vilhelmine Julie Reventlow |
Titel |
Komtesse |
Fødsel |
30 jul. 1788 |
Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark |
|
Køn |
Kvinde |
Family Line |
V. Den danske grevelige linje af 1673 |
|
Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
Beskrivelse |
Kilde |
DAA 1939 p63: V,4,6 |
Død |
8 okt. 1868 |
Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark |
|
Begravelse |
10 okt. 1868 |
Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark |
Notater |
- Forældre: greve Johan Ludvig Reventlow (1751-1801) og Anna Sybilla Schubart (1753-1828).
~4.5.1808 med godsejer, lensgreve Frederik Adolph H., *18.10.1784 på Waterneverstorf, Holsten, †21.5.1836 på Holsteinborg, Holsteinborg sg., s. af lensgreve Heinrich H. (1748-96) og Friderica Christiane Maria Rantzau-Breitenburg (1762-1831).
Børn: Ludvig (1815), Christian Johannes Ernst (1826).
VH voksede op i det stærkt reformprægede hjem på Brahetrolleborg, hvor hun modtog impulser fra tidens progressive filantropiske og pædagogiske strømninger. Ved sit ægteskab knyttede hun forbindelse mellem den Reventlowske familie og Holsteinborg på Sydvestsjælland. Hun og hendes mand lensgreve F.A. H. kom her til at repræsentere videreførelsen af de reformbestræbelser på landbrugets, skole- og skovvæsenets område, som fra 1780’erne havde været båret af hendes fader og farbroderen Christian Ditlev Reventlow på Christianssæde.
Farbroderen kom ofte på Holsteinborg, moderen Sybilla Reventlow opholdt sig her i længere perioder, og pædagogen Peter Villaume, der havde fundet husly på Brahetrolleborg, flyttede med til Holsteinborg, hvor han fik bolig på gården Fyrendal under grevskabet.
VH fødte fire sønner, hvoraf de to døde ved fødslen. Hun var efter alt, hvad der foreligger, sin mands støtte i hans omfattende virksomhed både på grevskabet og i det offentlige liv, og efter hans tidlige død i 1836 kom hun i sin lange enkestand personligt til at repræsentere såvel arven fra hans tid som godsbesidder som reformtraditionerne fra brødrene Reventlows epoke. Hun stod i livlig forbindelse med omverdenen og tegnede også efter sønnen Ludvig H.s overtagelse af Holsteinborg på mange måder grevskabet. Hun blev hurtigt kendt som en beskytter af de gudeligt vakte kredse i det sydvestligeSjælland i forholdet til de gejstlige og verdslige myndigheder, hun virkede for at få grundtvigsk prægede præster og lærere til de kald, hvor grevskabet havde kaldsret, og hun gav den norske lægprædikant Elling Eielsen mulighed for at holde gudelige forsamlinger på slottet. VH fortsatte også aktivt sin mands arbejde inden for Det Danske Bibelselskab, og hun var ægteparret ◊Anders og •Dorothea Stephansen en stadig støtte i det børnehjems- og skolearbejde, de indledte på grevskabet i 1833, og som 1840 blev overflyttet til Holsteinsminde og 1852 satte frugt i oprettelsen af Hindholm Højskole.
|
Person-ID |
I12064 |
Reventlow | Efterkommer efter Johan Ludvig Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow |
Sidst ændret |
15 jan. 2023 |
Far |
Greve Johan Ludvig Reventlow, f. 28 apr. 1751, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 mar. 1801, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 49 år) |
Mor |
Anna Sybilla Schubart, f. 14 sep. 1753, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark d. 21 jun. 1828, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 74 år) |
Ægteskab |
16 maj 1778 |
Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark |
Familie-ID |
F34919 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie |
Greve Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg, f. 18 okt. 1784, Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 21 maj 1836, Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark (Alder 51 år) |
Ægteskab |
4 maj 1808 |
Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark |
|
Børn |
+ | 1. Lensgreve Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg, f. 18 jul. 1815, Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark d. 28 apr. 1892, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 76 år) |
+ | 2. Christian Johannes Ernst Greve Holstein, f. 31 dec. 1826, Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark d. 21 okt. 1891 (Alder 64 år) |
|
Familie-ID |
F31092 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
1 sep. 2020 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - 30 jul. 1788 - Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark |
|
| Ægteskab - 4 maj 1808 - Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark |
|
| Død - 8 okt. 1868 - Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark |
|
| Begravelse - 10 okt. 1868 - Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark |
|
|
| |