| |
 ca. 1330 - eft. 1381 (> 52 år)
-
| Navn |
Holger Gregersen (Krognos?) |
| Fødsel |
ca. 1330 |
Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Gårdmand |
| Titel |
|
| Død |
eft. 1381 |
Skåne, Sverige Heireholm,Färs Herred |
- Ifølge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil
|
| Begravelse |
Vittskövle Kirke, Kristianstad, Sverige |
| Notater |
- DAA 2006-08:
Hidtil anset som tilhørende slægten Krognos, men iflg DAA 1986 pg 777 er dette ikke korrekt:
”Gregers Pedersen af Vittskövle tilhører altså ikke denne slægt, men Hak-slægten. Øvrige der anførte oplysninger stammer udelukkende fra Thale Ulfstands Slægtebog, så det er vel tvivlsomt, om der hareksisteret en Gregers Pedersen i Krognos-slægten. Dennes formente søn hr Holger Gregersen (Krognos) var altså gift med Margrethe Ovesdatter af en slægt, der førte to hjortevier. Hn døde 1383 i forbindelse med dronning Margrethe I’s indtagelse af borgen Turestrupsø i Skåne fra hans slægtning og allierede hr Tuve Galen.”
(kilde: DAA 200608, der citerer: A. Bøgh. Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca 1365-89 (2003) 160, meddelt af lektor dr. phil Anders Bøgh)
____________________________
Dansk Biografisk Leksikon år 1887-1905:
Krognos, Holger Gregersen, –1382,
hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar
Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte
han til de mest fremragende Mænd i Skaane - han var blandt dem,
der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade
i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg.
1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem
Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe
har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I
denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes
Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen (V, 544); Aaret
efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens
Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed
blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet
ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham
blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, «fordi
han var hende alt for mægtig»; en Udpyntning er det
derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes
af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med
det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter
lod henrette.
C.F.Bricka
____________________
Finn Holbeks hjemmeside angiver: (http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I112&tree=2)
- Ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men iflg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død.
- til Hejreholm (Færs H.?) og Vidskøfle, nævnes 1355, var 1363 Ridder, beseglede 1376 den skaanske Adels Fuldmagt til Kong Olufs Hylding og Kongens Haandfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skalvære blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot; efter Nogle havde Dronningen selv anstiftet Drabet, efterAndre lod hun Morderen henrette; maaske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs Indtagelse.
- Forbehold: Henregnet til slægten Krognos, men må med rettelsen i DAA 2006-08:777 anses for at være af usikker afstamning, jfr. ændring ved den hidtidige "fader", Gregers Pedersen, som har vist sig at være af slægten Hak (Egeside).
CDR’s bemærkninger:
Jeg er af den opfattelse, at der rent faktisk er tale om 3 ægteskaber:
- Margrethe Skarsholm
- Karen Eriksdatter Saltensee
- Margrete Åkesdatter Steeg (d.a. Ove/Åke Steeg)
Se iøvrigt efterfølgende:
_____________
på Geni.com fremgår bl.a følgende (citat fra Roskildehistorie.dk):
f. Krabberup 1346 † Hejreholm 1382
Begravet Vidskøfle kirke
Til Vidskøvle og Hejreholm
Ridder 1365. Snikmyrdet av en tjener.
Han ejede også Vidskøfle og nævnes 1355. Han var 1363 Ridder og beseglede 1376 den skånske Adels fuldmagt til Kong Olufs Hyldning og Kongens håndfæstning 1376-77. Han levede endnu 1381 og skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot, efter nogle havde Dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun Morderen henrette. Måske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse .
-------------------- Til Hejreholm og Vidskøfle --------------------
Gift tre gånger:
- 1. Margrethe Skarsholm
Barn:
Else Holgersdatter Krognos (født i 1360 i Krabberup, Luggude - døde i Lolland)
Kirsten Holgersdatter Krognos (født i 1365 i Krabberup, Luggude)
- 2. Karen Eriksdatter Saltensee
Barn:
Margaretha Holgersdatter Krognos
- 3. Margrethe Åkesdatter
Barn:
Else Holgersdatter Krognos
Margareta Holgersdatter Krognos
Holger Holgersdatter Krognos
I boken, "Den gamla gården Olastorp, Broby, Ö Göinge, en släktkrönika 1584-1990", av Erik Hedin står på sid: 21
Några Brahe-rötter. Holger Gregersön Krognos är ägare av Vittskövle 1379.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Holger Gregersen Krognos (død 1382) var en skånsk adelsmand.
Holger Gregersson, som stupade 1382 vid striderna omkring gelkaren Tuve Galens starkt befästa borg Thurestorp vid det nuvarande Havgård i Vemmenhögs härad. Han hørte til en rig adelsslægt og ejede Vidskøvle og Snogeholm (da kaldet Hejreholm).
Under Valdemar Atterdag blev han ridder og var ved kongens død blandt de mest fremtrædende mænd i Skåne. Han var blandt dem, der anbefalede jyderne at vælge Oluf til konge.
I 1381 var han en af hovedmændene bag at slutte en særfred mellem Skåne og Sverige, hvad der næppe har været dronning Margrethes ønske. I fredstraktaten nævnes han umiddelbart efter Skånes gældkær, dvs. kronens højeste embedsmand, Tuve Galen. Året efter blev sidstnævnte imidlertid afsat, og dronningens tropper indtog hans borg Tustropsø. Ved den lejlighed Holger Krognos dræbt, efter sagnet på dronningens foranledning.
Nedanstående vill endast vara en orienterande översikt över ett intressant och till stor del outforskat kapitel i Kullabygdens historia, i någon mån belysande den roll, som spelats av den till Krapperup under flera århundraden knutna medeltidssläkten Krognos.
Krognos är ett namn, som aldrig burits av släkten själv utan endast förekommer i de adliga släktböckerna, tydligen ett öknamn på grund av de väldiga örnnäsor, som utmärkt dess medlemmar och varom också det enda autentiska porträttet av en Krognos bär ett tydligt vittnesbörd. Ätten är rent skånsk till sitt ursprung och har i flera sekler spelat en framträdande roll som en av de rikaste och mäktigaste släkterna i Skåne.
En av dess medlemmar Olof Stigsson bär också namnet ”den rike”. Blott de även urskånska släkterna Hack och Thott kunna göra den rangen stridig. Många av Skånes främsta herrgårdar räkna bland sina ägare medlemmar av Krognosätten. Så Krapperup, Vittskövle, Heireholm i Sydskåne (nu försvunnet), Bollerup, Karsholm, Stora Markie m.fl. En stor del gårdar i det nuvarande Danmark voro också i släktens besittning. Krognosarna voro befryndade med de gamla riksrådssläkterna, såsom Thott, Lövenbalk (en oäkta gren av Valdemarerns kungastam), Kyrning, Skarsholmssläkten, Saltensee, Hvide, Rosenkrantz, Galen,Podebusk, Bille, Gyldenstierne osv. Själv hade de ständigt säte i riksrådet och de flesta av dem innehade riddarevärdigheten. Så redan den förste kände medlemmen Nils Holgersson, som förekommer som riddare år 1302. Dess siste manlige medlem Olof Mauritsson, död den 25 juni 1573, var 1572 riksråd.
I sitt vapen förde Krognosarna en svart örnflykt i gyllene fält och på hjälmen 5 a 13 påfågelsfjädrar. Enligt gamla traditioner skall Krapperup vara stamgodset. Redan på 1000–talet ägdes, förtäljdes det, denna gård av Kjell Krognos. Han berättas hava varit den förste kristne i släkten. Det säges ock, att det funnits en runsten med Krognosvapnet. Allt detta är emellertid alldeles ohistoriskt. Omöjligt är bl.a. att en vapensköld funnits på en runsten. Vapenbilder började ej användas förrän i början av 1200–talet.
Att Krapperup skulle vara Krognosarnas urhem är också mer än problematiskt. Tvärtom synes det som om denna gård ej kommit i deras ägo förrän i mitten av 1300–talet.
Den förste, som bevisligen skrivit sig till Krapperup, är riddaren Peder Stigson, som förekommer i dokumenten åren 1354–65. I Liber Daticus finns det emellertid en uppgift om dödsdagen för en Sophia ”uxor domini Stigothi Paeterson de Krappathorp militis” (hustru till riddaren hr Stig Petersson till Krapperup). Denne var fader till Peder. Det är därför möjligt, att redan Stig ägt gården och att handå troligtvis fått den genom gifte med en dotter till den riddare Johannes Jonaeson, som 1316 skrev sig till Krapperup (död enligt Liber Daticus den 31 maj, året okänt). För ett sådant antagande talari viss mån, att Stigs ene son heter Johannes. Vilken släkt, Johannes Jonaeson tillhörde, är ej känt. Det är till andra delar av Skåne Krognossläkten ursprungligen synes knuten. Bl.a. nämnes i äldsta släktleden en gård, som heter Togaethorp, till vilken förut nämnde Stig Petersson skriver sig redan 1327. Det är troligt, att detta Togaethorp är identiskt med det nuvarande Tågerup i Saxtorps socken.Ännu några år längre tillbaka äger hr. Holger Nilsson Färlöv i Ö. Göinge härad. Krapperup var emellertid i Krognosarnas besittning under ett par århundraden, ehuru icke till släktens utdöende, enär genom giftermål i mitten av 1500–talet Podebuskarna inträdde såsom ägare.
Bland framstående medlemmar av Krognosläkten må nämnas den förut omtalade Nils Holgersson, förste historisk kände Krognosen, vilken 1320 beseglade Kristoffer II:s konungaförsäkran, domprosten i Lund Holger Pedersson, som var en av dem, som medverkade till att Skåne övergick till Magnus Smek, Holger Gregersson, som stupade 1382 vid striderna omkring gelkaren Tuve Galens starkt befästa borg Thurestorp vid det nuvarande Havgård i Vemmenhögs härad, Stig Petersson, vilkens namn och sigill finnas under drottning Margaretas hyllningsakt 1387, och som ligger begraven i Lunds domkyrka, Maurits Oloffson, som spelade en framstående roll under mitten av femtonhundratalet samt hans son, släktens sista man Olof, som bl.a. var länsherre på Hälsingborgs slott.
Även en kvinnlig medlem har utmärkt sig, nämligen förutnämnde Holger Gregerssons efter faderns död födda och efter honom uppkallade dotter Holgere. Hon satt som änka på Vittskövle i många år och avvärjde 1452 ett angrepp på borgen av Karl Knutssons trupper, då dessa gjorde sitt beryktade rövartåg genom Skåne. Krognossläkten var alltid ganska fåtalig. Dess utdöende äger rum under en period, som betydde en katastrofal nedgång i de gamla medeltida adelsätternas antal i Danmark.
______________
af mail, dateret 25.01.2001 fra Henrik P Jensen fremgår: (vedr. en tidligere version af databasen)
Jeg har besøgt din hjemmeside og deriblandt http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmped.cgi/n=reventlow?I1189; hvor du skriver, at Holger Gregersen Krognos, i ægteskabet med Karen Eriksdatter Saltenseevar far til Else Holgersdatter (Krognos); samt at hans far Gregers Pedersen Krognos var søn af Peder Stigsøn Krognos og Regitze Christoffersdatter.
Her er der indsneget sig en fejl. Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) står, at Gregers Pedersen (Krognos) var søn af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (Løvenbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.492) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmæssigt hænger det også meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s søn nævnes første gang i 1355 og næsten samme tidspunkt nævnes hans tidligere far (Peder Stigsen) også, nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fætre.
Det andet problem er, at I anfører Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. Sådan står der også i DAA.1893, s.273; hvor Karen anføres som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe Åkesdatter (Steeg).
Dette hænger sammen med, at sidstnævnte i 1401 nævnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig gøre, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden så ved vi, at Holger sidst nævnes i 1381 og formentlig er død o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos))i Holger's 2.ægteskab er født efter hans død og gift senest o.1405/1415 med Axel Brahe, fordi hendes søn Peder er født senest o.1410/1415. Denne tidsrække passer fint med det faktum, at den ældre søster Else er født 1379 og dermed kun et par år ældre end søsteren Holger, som blev født efter faderens død. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.
Konklusionen er altså, at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har begået, fordi de ikke læser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. også rettelserne, og på internettet spreder fejlen sig med lynets hast, så jeg håber, at du vil være med til at stoppe misforståelsen.
|
| Person-ID |
I1189 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 2 |
Margrethe Skarsholm, f. 1340 d. Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige |
| Børn |
| | 1. Else Holgersdatter Krognos, f. ca. 1360, Skåne, Sverige Krabberup,Luggude Herred |
| | 2. Kirsten Holgersdatter Krognos, f. ca. 1365, Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige d. Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige |
|
| Familie-ID |
F29391 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - ca. 1330 - Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige |
 |
 | Død - eft. 1381 - Skåne, Sverige Heireholm,Färs Herred |
|
 | Begravelse - - Vittskövle Kirke, Kristianstad, Sverige |
|
|
|
.jpg "Conrad Reventlow")
