|
1791 - 1851 (59 år)
-
Navn |
Frederik Detlef Reventlow |
Titel |
Greve |
Fødsel |
25 nov. 1791 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
Dåb |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
1830 |
Rio de Janeiro, Brasilien |
Chargé d’affaires og Generalkonsul |
Folketælling |
1834 |
Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134 |
Beskæftigelse |
1834 |
Lissabon, Portugal |
Chargé d’affaires og Generalkonsul |
Beskæftigelse |
1834 |
Wien, Østrig |
Chargé d’affaires og Generalkonsul |
Beskæftigelse |
1841 |
London, England |
Gesandt |
Ordner |
22 maj 1841 |
Ridder af Dannebrog |
|
Reventlow, Frederik Detlef 1791-1851
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Troskab og Ære |
Family Line |
V. Den danske grevelige linje af 1673 |
|
Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
Beskrivelse |
Kilde |
DAA 1939 p62: V,2,12 |
Titel |
Geheimekonferensråd |
Død |
6 okt. 1851 |
Glasgow, Scotland, |
Begravelse |
6 maj 1852 |
Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
Frederik Detlef Reventlow Inskription på gravsten:
Frederik Ditlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuldmægtiget minister ved det Storbritaniske hof.
Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851
Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (rom 14 8) Denne tro besjælede dig derfor elskede gud din redelige stræben og gav dig ?? at ?? til Faderens ?? tid ?? Jer ?? Dig du ædle ?? Hvad ?? have tabt du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongen og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de ?? Prøvelser hvormed forsynet hjemsøgte det. Dit minde lever til velsignelse du elskelige vi tabte, men du vandt. Kommer hid min fader velsignede arver der rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34) |
Notater |
- Reventlow, Frederik Ditlev Greve, 1792-18-51, Diplomat, fødtes i Kjøbenhavn 25. Okt. 1792 og var yngre Søn af ovfr. nævnte Statsminister Chr. Ditl. Fred. Greve R. (d. 1827).
Han hørte saaledes til Storkanslerens Linje, der efterhaanden ved Grundbesiddelse og Ægteskaber var bleven særlig knyttet til Kongeriget. Chr. R. s Børn opdroges som danske, og ligesom sine 2 ældre Brødre studerede R. ved Kjøbenhavns Universitet, blev Student 1809 og fik juridisk Examen 1814, hvorefter han s. A. indtraadte som Volontær i Departementet for de udenlandske Sager. Men det synes, at han den Gang havde mere Smag for at more sig end for Kontorforretninger, og hans Livslyst og personlige ydre Fortrin gjorde ham selvskreven til at indtage en fremtrædende Plads i Datidens jeunesse dorée.
Udenrigsministeren N. Rosenkrantz lader ogsaa, maaske netop af denne Grund, til ikke at have været ham synderlig gunstig. Resultatet blev i alt Fald, at R. allerede 1815 igjen opgav sin Stilling i Departementet og derefter privatiserede i en Række Aar, nærmest vel beskæftiget med Landbrug. Først efter at Rosenkrantz var død 1824, indtraadte han paa ny i sin tidligere Stilling, denne Gang under for ham gunstigere Avspicier med Schimmelmann og Dankwart som overordnede. Fra nu af avancerede han hurtig.
1825 udnævntes han til surnumerær Sekretær, blev 1826 Kammerherre, sendtes 1830 til Brasilien som Chargé d’affaires og Generalkonsul og 1834 i samme Egenskab til Lissabon efter at have vikarieret et Par Maaneder i s. A. for Grev Joachim Bernstorff i Wien.
Christian VIII satte Pris paa ham og betroede ham kort efter sin Tronbestigelse det fortrolige Hverv at søge en Brud for Kronprinsen ved de mindre tyske Hoffer, og efter nogen Vaklen mellem Schwerin og Strelitz fandt man hende som bekjendt ved dette sidste Hof.
Da A. Blome 1841 forlod Gesandtskabsposten i London, udnævntes R. til hans Efterfølger, og saaledes forefandt Begivenhederne i 1848 ham som Danmarks Repræsentant i det Land, paa hvis Bistand vi særlig regnede. Det blev da ham, som der skulde optage den diplomatiske Kamp med Oprørsregeringen, som en af hans holstenske Fættere stod i Spidsen for, og til hvilken de andre havde sluttet sig, og paa samme Tid med den talentfulde og indflydelsesrige preussiske Gesandt Bunsen, der ivrig støttedes af Prins Albert. Det var en svær Opgave for R., der ikke hidtil havde haft Lejlighed til at udvikle nogen særlig diplomatisk Dygtighed, og hvis Kjendskab til det slesvig-holstenske Spørgsmaals historiske og statsretlige Side var højst mangelfuld. Vel sendtes Orla Lehmann, Pechlin og Reedtz for at instruere ham og senere Oxholm og Treschow for at understøtte ham ved Forhandlingerne, men han kunde hverken i Begavelse eller i Kundskaber maale sig med sin preussiske Modstander, der lidenskabelig og hensynsløst virkede for den slesvig-holstenske Sag ved Hoffet, i Regeringen, i Pressen og i Parlamentet.
Men fra sit noget urolige Liv havde R. medbragt en Del Menneskekundskab og Behændighed til at behandle Folk, der nu kom ham til gode. Hvad det væsentlig kom an paa, var at vinde Palmerstons Øre, og det forstod R. bedre end Bunsen. Da saaledes Palmerston i 1850 var bleven angrebet i Overhuset for sin overmodige og brutale Optræden mod den græske Regering i Pacifico-Affæren, og Resultatet var blevet en Majoritet imod Ministeren, ansaas han som en slagen Mand, da Overhuset den Gang betragtedes som omtrent lige saa afgjørende i diplomatiske Sager, som Underhuset er det i økonomiske Spørgsmaal. De andre Gesandter vendte ham allerede saa temmelig Ryggen, hvorimod R. saas at vise ham den største Opmærksomhed, og den næste Dag kjørte han i fuld Galla til Udenrigsministeriet og bragte Palmerston efter udtrykkelig Ordre, som han sagde, sin Regerings Tak for den varme Interesse, Ministeren havde vist vor Sag. Palmerston og Lady Palmerston modtoge med stor Rørelse denne Hyldest, og Underhuset, i hvilket Palmerston selv kunde forsvare sig, fulgte heller ikke Overhusets Exempel, Ministeren blev, og han glemte aldrig siden R., at han alene var bleven ham tro.
Forhandlingerne 1848-50 førtes hovedsagelig i London, og R.s Deltagelse i dem bar ikke alene Præget af en varm og fuld Overbevisning om Danmarks Ret, men han omfattede ogsaa dets Sag med en Iver, som om det gjaldt hans personlige Velfærd. Der var ikke Spor hos ham af nogen Sympathi med hans holstenske Fættere, og han saa i Bunsen mere en personlig Fjende end en politisk Modstander. Men han havde, som naturligt var, ikke Øje for det nationale Moments Betydning, hvorfor ogsaa Spørgsmaalet om Slesvigs Deling var ham en Vederstyggelighed. Hans Sympathi var udelukkende dynastisk, det var en stor Glæde for ham, da han havde faaet Konferenceprotokollen af 23. Avg. 1850 undertegnet, og havde han oplevet at sætte sit Navn under Traktaten af 8. Maj 1852 om Opretholdelsen af det danske Monarkis Integritet, vilde han vistnok have ment, at nu var det vigtigste naaet, og Resten vilde da let finde sig.
Men 6. Okt. 1851 overraskedes han pludselig af Døden i Glasgow paa Tilbagerejsen fra Hebriderne, hvor han, der lidenskabelig elskede Jagt, havde jaget og fisket hos en Ven. – Han var udnævnt til Storkors af Danebrog 1841 og til Gehejmekonferensraad 1848. Han var gift med Jutta Birgitte f. Christensen (f. 7. Febr. 1807 d. 16. Nov. 1868).
Danmarks Adels Aarbog 1893. S. 398.
Zeitschrift d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 118 f. 156.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 91. 128. 142.
P. Vedel.
____________________________________________
Nekrolog trykt i The Gentleman's Magazine
At the Star Hotel, Glasgow, his Excellency Count Reventlow, Ambassador from the King of Danmark to her Majesty the Queen of Great Britain.
Count Reventlow was sprung from one of the most illustrious families of the Scandinavian peninsula, and he carried with him in all the relations of life the spirit and deportment of a high-born gentleman. He had served his Court with distinction in the capacity of Minister Plenipotentiary in Brazil, in Portugal, at Vienna, and lastly in this country, where he found a people entirely congenial to his tastes, and a reception suited to the natural cordiality of his own character. He laboured, with complete success, to improve the relations between Danmark and Great Britain. His unflinching assiduity and patriotism were incessantly engaged in providing for the defence of his country, whilst his firmness and just pride in her national rights would admit of no compromise in the sovereignty of her territories. He united to a singular degree a manly impetuosity and frankness of character with a perfect mastery of the details of his profession, and an exact attention to the rules and observances of diplomatic life more common in the last century than in our own.
After many mouths spent in uninterrupted labour, he retired a few weeks ago to the estate of Sir James Matheson, in the island of Lewis, to pursue those field-sports for which he retained the characteristic attachment of youth. No one who saw him starting full of spirit and energy, in the vigour of a green old age, could have imagined that he was to return no more ; and the close of his life, which took place in Glasgow, on his way back from the Hebrides, was as abrupt as it is distressing, having been caused by a spasmodic affection of the heart. The Countess Reventlow and his two daughters were fortunately in attendance upon him at his decease. The body of foreign ministers in this country has seldom possessed a more upright and able member — jealous of its independence, but punctiliousin its duties ; and whilst his memory will long be preserved in the affectionate relations of his family and of his private friendships, he has deserved the highest honours his own country can pay toher statesmen, and is attended to the grave by the sincere respect of those who had known him in the land to which he was accredited by two successive Sovereigns of Danmark.
His body was conveyed from this country in a Danish vessel of war.
|
Person-ID |
I11496 |
Reventlow | Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow |
Sidst ændret |
9 jul. 2022 |
Far |
Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, f. 11 mar. 1748, Christianshavn, København, Danmark d. 11 okt. 1827, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 79 år) |
Mor |
Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz, f. 1 jun. 1747, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland d. 25 jul. 1822, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 75 år) |
Ægteskab |
31 jul. 1773 |
Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
Portrætter |
| Nicolai Wolff_ Familiebillede 1790.jpg Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff. |
Familie-ID |
F32161 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie |
Jutta Birgitte Friederiche Christensen, f. 7 feb. 1807, Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark d. 16 nov. 1868, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 61 år) |
Ægteskab |
3 maj 1830 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
Børn |
| 1. Komtesse Hilda Sophie Charlotte Reventlow, f. 20 maj 1828 d. 29 jan. 1900, Amalienborg, København, Danmark (Alder 71 år) |
| 2. Komtesse Malvina Louise Anna Reventlow, f. 17 dec. 1831, Rio de Janeiro, Brasilien d. 28 maj 1857, London, England (Alder 25 år) |
+ | 3. Greve Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow, f. 29 maj 1837, Lissabon, Portugal d. 3 okt. 1904, Halmstad, Halland, Sverige (Alder 67 år) |
| 4. Greve Frederik Ernst Ditlef Reventlow, f. 2 jun. 1842, London, England d. 11 dec. 1844, London, England (Alder 2 år) |
| 5. Komtesse Elisabeth Jutta Frederikke Reventlow, f. 25 feb. 1847, London, England d. 17 sep. 1899, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 52 år) |
|
Familie-ID |
F26534 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
14 mar. 2017 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - 25 nov. 1791 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| Dåb - - Skt. Petri kirke, København, Danmark |
|
| Beskæftigelse - Chargé d’affaires og Generalkonsul - 1830 - Rio de Janeiro, Brasilien |
|
| Ægteskab - 3 maj 1830 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| Folketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134 - 1834 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
| Beskæftigelse - Chargé d’affaires og Generalkonsul - 1834 - Lissabon, Portugal |
|
| Beskæftigelse - Chargé d’affaires og Generalkonsul - 1834 - Wien, Østrig |
|
| Beskæftigelse - Gesandt - 1841 - London, England |
|
| Død - 6 okt. 1851 - Glasgow, Scotland, |
|
| Begravelse - 6 maj 1852 - Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
|
Kort forklaring |
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet |
-
Portrætter
|
3 Portrætter |
|
|