Hansine Marie Carøe

1772 - 1849  (76 år)

• Navn	Hansine Marie Carøe
  Fødsel	4 jul. 1772	Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
  Køn	Kvinde
  Død	1 mar. 1849	Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark
  Notater	[Rosenørn-Lanng3.FTW] [Rosenørn-Lanng.FTW] [Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999] blive entlediget fra dommer- og skriverembedet i Dronningborg birk. Formodentlig bliver disse embeder nu nedlagte for at indgå til de jurisdiktioner, hvorfra de 1720 er tagne, såsom: 1) Randers, den i samme beliggende såkaldede slotsgårds grund, 2) Støvring-Nørhald herreder, 14 hele sogne, 3) Galten herred, 6 sogne, noget delt med Klausholm birk, 4) Sønderhald og Øster Lisberg herreder-, 8 sogne, noget delt med benævlte herreder, Klausholm og Estrup kirker. 5) Sønderlyng og Middelsom herreder i Viborg amt, 2 hele sogne. Og når det således allernådigst besluttes, må birkets usluttede rets og skiftebehandlingers tydelige ekstrakter af skøde- og panteprotokollen, det ikke ubetydelige overformynderi samt vejvacsellet m. m. deles mellem forbemeldte 5 jurisdiriktioner, hvortil nogen tid efter min afgang er fornøden; thi anholder jeg lige allerunderdanigst dertil at må allernådigst bevilges frist til Iste Maj 1812. Da jeg allernådigst blev entlediget fra borgmesterembedet i Randers, blev jeg forundt som pension 200 rdl. af den kongelige postkasse,50 rdl. af min eftermand og 150 rdl. af byfogedembedet; men da det sidste nu længe har været forvaltet af flere konstituerede, der har taget indtægterne så vil vel disse 150 rdl. for i år næppe være at erholde. Var tiderne ikke den med seddler lønnede og pension aflagte saa jernhaardede, jeg ville da med muligste indskrænkninger se at komme ud med, hvad jeg allernådigst er tillagt; men af denne årsag ansøgeljeg allerunderdanigst at må nyde lige kongelig nåde som forrige borgmester, by- og herredsfoged Wulff i Næstved, ved allernådigst reskript af 24 Januar 1809 blev tilstået, ved endnu at tillægges 400 rdl. pension, hvorimod jeg allerunderdanigst gerne vil efter den kongelige knaldiriktions befaling medvirke til Nøråens oprensning, hvorved Viborg kan erholde vandtransport til Gudenåen ved Randers, alt hvad der er mig mulig. Birkedommer- og skriverembedet har i de sidste 5 år i vist og uvist givet en årlig indtaegt af 2200 rdl. Om allernådigst bønhørelse beder allerunderdanigst J. F. Carøe. Denne ansøgning er ikke skreven med hans hånd, kun underskriften, der nok vidner om alder og mindre godt syn, men dog er ret fast og let læselig, er hans egen. På ansøgningen er skreven følgen: "Allerunderdanigst Erklæring: "Efter at denne memorial var mig overleveret til påtegning, har jeg ladet den henligge noget for om mulig at overtale supplikanten til at tage den tilbage, da hans majestæts tjeneste ved denne virksomme embedsmand fortrinlig godt udrettes. Men min overtalelse har intet udrettet, og oldingen, som nu er det 70 år nær, forsikrer, at hans sjæleevner ej længere tillader ham at vedblive disse forretninger. I 30 år har jeg kendt hr. etatsråd Carøe meget nøje og erfaret, at han stedse har været en nidkær patriot, en sjælden kyndig og virksom mand i kongens og landets tjeneste, utrættelig for Randers bys og omegns opkomst og vel. Det samme vidner de udmærket gode attester, som mange hædersmænd har givet om ham, hvoraf vedlagt følger afskrift. Så det anses særdeles vel fortjent, om deres majestæt nu allernådigst tillægger ham den største pension, nogen anden embedsmand i hans stilling har fået, den, jeg mener, embedet godt kunde bære, hvilket jeg i min forestilling til del kongelige danske kancelli at dags dato om hans fratrædende embeds fordeling omstændeligen har udviklet Desformedelst anser jeg det min pligt på det bedste at anbetale og til allernådigst bønhørelse at indstille memorialen, så meget mere som supplikanten uden anden løn vedbliver at virke til Nøråens sejlbargørelse. Randers Amtshus Allerunderdanigst den 29de September 1811. Fønss , amtmand De afskedsansøgningensl vedlagle attester er de samme, der var vedlagte ansøgningen om afsked som borgemester. Det Iykkedes dog ikke J. F. Carøe at få sin afsked bevilget fra nyår 1812, dertil var vanskeligllederne ved fordelingen af det ret udstrakte Juristembede til flere jurisdiktioner for store, hvorom en lang række skrivelser og erklæringel til amtmændene vidner. Imellem disse papirer findes kun to fra J. F. Carøe, der viser, at han er vedbleven selv at styre embedet indtil lste Okt. 1812, men da har overladt styrelsen at det til sin fuldmægtig: 1) "Da jeg den lste August 1811 allerunderdanigst ansøgte at vorde allernådigst entlediget fra birkedommer- og skriverembedet i det Dronningborgske distrikt, forbandt jeg mig til at medvirke til Nøråens sejlbargørelse eller oprensning, et arbejde, der allerede 1802 var af mig bragt i forslag. Ved underdanigst at bede denne min ansøgnillg må være i nådigste erindring. da min attrå og trang til hvile nu er større, indberettes lige underdanigst, at bemeledte åarbejde, der begyndte i Maj 1812, er nu efter den høje kongelige kanaldirektions bestemmelse færdig og fuldført. Randers den 17de August 1813. 2) For at beholde min fuldmægtig Fredelik Christian Brønnum, da min høje alder har sat mig ud af kraft at kunne aflevere mit emhede til mulig 5 jurisdiktioner, og en fremmed vilde vanskelig kunne udrette dette, om den er at erholde, har jeg nu 1ste Okt. Ievet et helt år uden anden indtægt end 200 rdl. af den kongelige postkasse og 50 rdl. af borgmesterembedet, thi aditør, byfoged Neckelmann har nupå 3die år ikke betalt nogeL af de 160 rdl., hall skulde svare mig; desuden har jeg måttet logere og bespise samt med Iys og vand forsyne Brønnum som herfor og for embedets faste og løbende indtægter forretter alt og skal aflægge alt. Berørte 260 rdl. indtægt har ikke nær kunnet tilrække til de kongelige- by- skatter og militæreindkvarteringsbyrder følgeligt har jeg sat mig i gæld. Jeg igentagrer underdanigst min ansøgning, og da jeg ifølge min sidste af 17de f. m. har fuldført den forpligt, jeg selv pållagde mig angående Nøråens seilbargørelse,saa ansøger jeg lige underdanigst: 1) at jeg naadigst må erhole godtgørelse for det tab, jeg har lidt fra 1ste Okt. 1812, til jeg allernådigst vorder afskediget, og 2) at Brønnum må nådigst blive tillagt en gratifikation for afleveringen af embedets papirer. Da Brønnum må lønne kontorbetjentene månedsvis, og da embedets indtægter, fordi intet dommerkorn afleveres, ikke efter endnu gældende sportelreglement står i forhold med de enorme dyre tider, kan hansfordel ikke være betydelig Randers den 16. Sept. 1813. Først den 5te Sept. 1814 blev afskedsansøgningenl bevilget J. F. Carøe med en årlig pension af 400 rdl. s. v., som skulde udredes af de embedsmænd, under hvis jurisdiktion birket fordeltes. Endnu fem år levede J. F. Carøe i Randers, hvor han døde 18 Okt. 1819, næsten 77 år gamnael, i sin bolig i Rådhusstræde nr. 120; (desuden ejede han et sted med tilliggende have og enge uden for Østerport); den 29de Oktoher blev han begravet på den i 1811 anlagte ny kirkegård, hvor en stor gravsten med indskriften: Etatsraab og Borgemester Johan Frederik Carøe R. af D. Født 9 November 1742 Død 18 Oktover 1819 Deb t8 Øftbr. 18t9¶ endnu dækker graven, som kirkebestyrelsen pietetsfuldt freder om. I "Randers Amtsavis; nr. 126 (20 Okt. 1819) meddeltes dødsfaldet: ,.At min uforglemmelige fader, etatsråd og ridder af Danebrogen, Johan Frederik Carøe, efter 8 dages sygeleje, i går ved en rolig død overgik til evigheden i sit 77de år, bekendtgøres sørgeligst På medsøskendes og egne vegne af Hansine Marie Ammitzbøll, født Carøe. I samme blads nr. 131 (1 Nov. 1819) læses følgende: "I Fredags, den 29deOktbr., blev den hæderværdige olding, byens forhenværende borgemester, etatsråd, ridder af Dannebrogen Carøe højtidelig jordet blandt de fattige paa byens kirkegård, hvilken plads han selv havde udkåret sig til hvilested. Liget bares af adskillige af byens første borgere,og saare talrig var den skare, der, påskønnende den brave virksomme hædersmands fortjenester, frivilligen fulgte ham. Foran liget blev den afdødes ridderkors pa en fløjels pude båret af en anden ridder, og ved graven hædrede hs. højværdighed, hr. amtsprovst Kruse, ridder af Dannebroget, hans minde ved en såre skøn tale. « Derefter følger en længere fremstilling af alt, hvad J. F. Carøe som borgemester i Randers havde udrettet for byen og navnlig dvæles ved hans fortjenester af havnen. Hans hustru, der døde i 1808, er vistnok da bleven begravet på kirkegården inde i byen omkring St. Mortens kirke, hvor der nu er brolagt plads. Johan Frederik Carøe In the Town Council Hall of the old Town Hall in Randers there is a collection of portraits representing outstanding citizens from Randers. The collection is intimately related to the building as such. The Town Hall was built in 1779 at the initiative of Lord Mayor Johan Friedrich Carøe (1742-1819), The first citizen who had his portralt placed in the Town Hall waa the Lord Mayor himself. His portrait was painted by Jes Jessen in 1797. J,F.Carøe was born in Randers . He worked for some time as a clerk boy ln Frederikstad (Norway) and was later employed by the town clerks' office in this native town. 1767 he took his final law degree from the university and 1768 he was appointed town bailiff. 1773 he was appoi, ted Lord Mayor and 1774 judge for the judicial district Dronningborg. His work as judge is symbolized on the portrait by the main bullding of Dronningborg Castle. He was Lord Mayor until 1804 but continued as a judge until 1809 . He was awarded the Danish cross of chivalry in 1809 - so the decoration has been added on to the portrait later on. The picture shows the 3 essential elements related to the work of the Lord Mayor. On the shelf behind him 3 books with the following titles: "Harbour regulations" - referring to this organizing the dredging of the harbour (see the horsedrawn dredger on the picture behind his right arm!, "Poor-law authorities", referring to his organizing a Job institution for poor people, and "Ground regulations" (equally symbolizing on the portrait by a plough) by which all municipal grounds were enumerated and cortrolled During Caree's "reign" the town got a new Town Hall, and St.Martins Church a new tower. The text underneath his portrait says: By his efforts as official authority in the town during 28 years the town was embellished, trade and conmerce prospered. The town incomes augmented and its police and poor-1aw system was imporvad. Grateful citizens gave him this portrait.
  Person-ID	I11416	Reventlow
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

  Far	Johan Frederik Carøe,   f. 7 nov. 1742, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark d. 19 okt. 1819, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 76 år)
  Mor	Anna Margrethe Hansen,   f. 2 feb. 1751, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark d. 10 maj 1808, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 57 år)
  Ægteskab	21 aug. 1771	Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
  Familie-ID	F27546	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Rasmus Ammitzbøll,   f. 8 jul. 1765, Rask Hovedgaard, Hvirring, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark, d. 18 maj 1850, Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 84 år)
  Ægteskab	12 sep. 1794	Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
  Børn	+ 1. Frederik Ammitzbøll,   f. 21 jun. 1795, Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark d. 26 aug. 1881, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 86 år)
  Familie-ID	F27565	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 4 jul. 1772 - Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Ægteskab - 12 sep. 1794 - Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Død - 1 mar. 1849 - Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark  = Link til Google Earth