Salomon Thomas Nicolay Drejer

1813 - 1842  (29 år)

• Navn	Salomon Thomas Nicolay Drejer
  Fødsel	5 feb. 1813	Eveldrup Præstegaard, ,   [1]
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	botaniker, docent, magister
  Død	21 apr. 1842  [1]
  Notater	" Han var som Barn stille og alvorlig, havde tidlig et aabent Øje for Naturen, afskrev allerede i sit 8. Aar til eget Brug Hornemanns Plantelære og havde som Dreng gjennemstuderet Cuviers . Til sit 16. Aar blev han undervist af Faderen, en dygtig Latiner af den gamle Skole, og havde i Pastor Gøtzsche i Tostrup, med hvem han deltog i Exkursioner, en Vejleder i Botanik og Ornithologi. Da de to ældreBrødre studerede, var det Hensigten, at Salomon, skjønt han havde overordentlig Lyst til Bogen, skulde sættes til en anden Livsvirksomhed; ved Moderens Bestræbelser lykkedes det dog i 1829 at faa hamsat i Viborg Skole, hvorfra han blev Student i 1833. Han gjorde en daarlig anden Examen paa Grund af, at han strax med al sin Flid kastede sig over Naturvidenskaben. Han begyndte derefter paa det medicinske Studium, men det varede meget kort, da hele hans Hu stod til Studiet af Planteriget. Han levede i flere Aar under meget trange Kaar og boede paa et lille Tagkammer hos en i Kjøbenhavn bosat Bekjendt fra hans Hjemstavn. Han besøgte grumme lidt Forelæsninger, men foretrak at studere paa egen Haand, ved hvilket Selvstudium han ganske vist spildte megen Tid, men vandt i videnskabelig Selvstændighed. Baade Reinhardt, Hornemann og Schouw interesserede sig for ham og skaffede ham offentlig Understøttelse og Lærervirksomhed, saa at han fra 1837 fik en noget mere sorgløs Tilværelse; i dette Aarog et Par Gange senere foretog han paa offentlig Bekostning Rejser, især i Jylland, for at samle Planter til . I 1839 ægtede han Vilhelmine Vest, flyttede i den Anledning fra Regensen og stiftede sit eget Hjem. Kaarene vare smaa, men det blev en Spore til forøget Virksomhed, der bl. a. røbede sig i en Række Skrifter, der udkom i det følgende Par Aar. Hans første trykte Artikel var , som optoges i . Alle hans senere Arbejder ere botaniske; blandt disse maa særlig fremhæves hans meget benyttede (1838), somudmærker sig ved sine korte, fyndige Diagnoser, og hans (1839), af hvilken især den terminologiske Del har krævet betydeligt Arbejde. End videre meddelte han en Række botaniske Bidrag i Krøyers , afhvilke hans har faaet varigst Betydning, ligesom han ogsaa udgav en Del Oversættelser og nogle Lærebøger. I 1840 disputerede han for Magistergraden, og i sin Dissertation, , hævdede han meget skarptsin Opfattelse af den botaniske Videnskab. Han havde tidlig og med stor Begejstring sluttet sig til den naturfilosofiske Skole, hvis Repræsentant i Botanikken var H. G. L. Reichenbach, og særlig til den Grundsætning, at Totalorganismen følger samme Udviklingstrin som Individet. Han ansaa Planteverdenen for at udgjøre et, efter et bestemt Princip, fra første Færd dannet System, og det gjaldt for ham om at gjenkonstruere dette System af konstante Arter. Han agtede kun ringe den blotte empiriske Virksomhed, der uden et saadant Maal arbejder med Kniv og Mikroskop for at opdage Enkeltheder. Han levede kun ikke længe nok for at komme bort fra sit filosofiske Standpunkt og sit doktrinære Tredelings princip. -- Hans store Iver og Djærvhed under Kampen for det, han ansaa for Sandhed, i Forbindelsemed hans kritiske Sans, bragte ham, trods hans godmodige Karakter, ofte til at anvende en skarp Kritik i litterære Anmeldelser og i Polemik, saaledes modJ. H. Bredsdorff og A. S. Ørsted. Hvad D.s ydre Stilling angaar, forbedredes den efterhaanden, i det han allerede 1838 og 1840 var konstitueret som botanisk Docent under Hornemanns Sygdom og Schouws Fraværelse; i 1840 blev han ansat som Docent ved Veterinærskolen, og det følgende Aar blev Udgivelsen af overdraget til ham. Hans sidste Arbejde var , der efter hans Død blev udgivet af Videnskabernes Selskab. D. havde megen musikalsk Sans, spillede selv Violin med ikke ringe Færdighed, studerede Generalbas og komponerede et og andet i sine sidste Leveaar; en af disse Kompositioner blev benyttet til en Kantate, der udførtes ved hans Bisættelse i Frue Kirke. I Vinteren 1842 havde D. gjentagne Angreb af et heftigt Maveonde, hvorefter en Hjærneaffektion endte hans Liv 21. April, efter Formodning hidrørendefra hyppig Brug af giftig Snustobak. St. St. Blicher helligede ham et Mindedigt i for 6. Maj s. A. -- Videnskaben tabte i ham en dygtig Forsker, og han var vistnok med rette anset for den mest lovende af samtidige danske Botanikere."
  Person-ID	I11231	Reventlow
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

  Far	Niels Rasmusen Drejer,   f. 4 aug. 1768, Nørre Esterbølle, Nørre Sandager sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark d. 27 sep. 1844, Hvam, Viborg, (Alder 76 år)
  Mor	Thomasine Nicoline Reutze,   f. 27 jul. 1775, Dalum, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark d. 2 maj 1847, Hobro, Onsild Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 71 år)
  Ægteskab	4 nov. 1799	Gislev, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark   [3]
  Familie-ID	F31779	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Susanne Kirstine Wilhelmine Marie Höpffner,   f. 11 apr. 1812, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 3 mar. 1900 (Alder 87 år)
  Ægteskab	20 apr. 1839	Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark
  Børn	+ 1. Hedevig Elise Drejer,   f. 28 feb. 1842, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 2 maj 1919, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 77 år)
  Familie-ID	F33552	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort

  Ægteskab - 20 apr. 1839 - Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Kilder

  [S2] Dansk Biografisk Leksikon. [S35214] Anetavle. [S35216] Familysearch.org.