Salomon Thomas Nicolay Drejer f. 5 feb. 1813 Eveldrup Præstegaard, , d. 21 apr. 1842: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.

Andre slægter:

Christian Friis(1691 - 1763)

Slotte og Herregårde

Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.

Heraldik

Reventlow Vaabenskjold

Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.

Gravsten og epitafier

Gravsten, St. Laurentii kirke, Itzehoe, Tyskland

Margareta Catharina von Ahlefeld
Emerentia von Ahlefeld
Metta Christina von Ahlefeld

1813 - 1842 (29 år)

Search using:

Personlige oplysninger | Kilder | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Salomon Thomas Nicolay Drejer
Køn	Mand
Fødsel	5 feb. 1813	Eveldrup Præstegaard, , [1]
Beskæftigelse	botaniker, docent, magister
Død	21 apr. 1842 [1]
Notater	" Han var som Barn stille og alvorlig, havde tidlig et aabent Øje for Naturen, afskrev allerede i sit 8. Aar til eget Brug Hornemanns Plantelære og havde som Dreng gjennemstuderet Cuviers . Til sit 16. Aar blev han undervist af Faderen, en dygtig Latiner af den gamle Skole, og havde i Pastor Gøtzsche i Tostrup, med hvem han deltog i Exkursioner, en Vejleder i Botanik og Ornithologi. Da de to ældreBrødre studerede, var det Hensigten, at Salomon, skjønt han havde overordentlig Lyst til Bogen, skulde sættes til en anden Livsvirksomhed; ved Moderens Bestræbelser lykkedes det dog i 1829 at faa hamsat i Viborg Skole, hvorfra han blev Student i 1833. Han gjorde en daarlig anden Examen paa Grund af, at han strax med al sin Flid kastede sig over Naturvidenskaben. Han begyndte derefter paa det medicinske Studium, men det varede meget kort, da hele hans Hu stod til Studiet af Planteriget. Han levede i flere Aar under meget trange Kaar og boede paa et lille Tagkammer hos en i Kjøbenhavn bosat Bekjendt fra hans Hjemstavn. Han besøgte grumme lidt Forelæsninger, men foretrak at studere paa egen Haand, ved hvilket Selvstudium han ganske vist spildte megen Tid, men vandt i videnskabelig Selvstændighed. Baade Reinhardt, Hornemann og Schouw interesserede sig for ham og skaffede ham offentlig Understøttelse og Lærervirksomhed, saa at han fra 1837 fik en noget mere sorgløs Tilværelse; i dette Aarog et Par Gange senere foretog han paa offentlig Bekostning Rejser, især i Jylland, for at samle Planter til . I 1839 ægtede han Vilhelmine Vest, flyttede i den Anledning fra Regensen og stiftede sit eget Hjem. Kaarene vare smaa, men det blev en Spore til forøget Virksomhed, der bl. a. røbede sig i en Række Skrifter, der udkom i det følgende Par Aar. Hans første trykte Artikel var , som optoges i . Alle hans senere Arbejder ere botaniske; blandt disse maa særlig fremhæves hans meget benyttede (1838), somudmærker sig ved sine korte, fyndige Diagnoser, og hans (1839), af hvilken især den terminologiske Del har krævet betydeligt Arbejde. End videre meddelte han en Række botaniske Bidrag i Krøyers , afhvilke hans har faaet varigst Betydning, ligesom han ogsaa udgav en Del Oversættelser og nogle Lærebøger. I 1840 disputerede han for Magistergraden, og i sin Dissertation, , hævdede han meget skarptsin Opfattelse af den botaniske Videnskab. Han havde tidlig og med stor Begejstring sluttet sig til den naturfilosofiske Skole, hvis Repræsentant i Botanikken var H. G. L. Reichenbach, og særlig til den Grundsætning, at Totalorganismen følger samme Udviklingstrin som Individet. Han ansaa Planteverdenen for at udgjøre et, efter et bestemt Princip, fra første Færd dannet System, og det gjaldt for ham om at gjenkonstruere dette System af konstante Arter. Han agtede kun ringe den blotte empiriske Virksomhed, der uden et saadant Maal arbejder med Kniv og Mikroskop for at opdage Enkeltheder. Han levede kun ikke længe nok for at komme bort fra sit filosofiske Standpunkt og sit doktrinære Tredelings princip. -- Hans store Iver og Djærvhed under Kampen for det, han ansaa for Sandhed, i Forbindelsemed hans kritiske Sans, bragte ham, trods hans godmodige Karakter, ofte til at anvende en skarp Kritik i litterære Anmeldelser og i Polemik, saaledes modJ. H. Bredsdorff og A. S. Ørsted. Hvad D.s ydre Stilling angaar, forbedredes den efterhaanden, i det han allerede 1838 og 1840 var konstitueret som botanisk Docent under Hornemanns Sygdom og Schouws Fraværelse; i 1840 blev han ansat som Docent ved Veterinærskolen, og det følgende Aar blev Udgivelsen af overdraget til ham. Hans sidste Arbejde var , der efter hans Død blev udgivet af Videnskabernes Selskab. D. havde megen musikalsk Sans, spillede selv Violin med ikke ringe Færdighed, studerede Generalbas og komponerede et og andet i sine sidste Leveaar; en af disse Kompositioner blev benyttet til en Kantate, der udførtes ved hans Bisættelse i Frue Kirke. I Vinteren 1842 havde D. gjentagne Angreb af et heftigt Maveonde, hvorefter en Hjærneaffektion endte hans Liv 21. April, efter Formodning hidrørendefra hyppig Brug af giftig Snustobak. St. St. Blicher helligede ham et Mindedigt i for 6. Maj s. A. -- Videnskaben tabte i ham en dygtig Forsker, og han var vistnok med rette anset for den mest lovende af samtidige danske Botanikere."
Person-ID	I11231	Reventlow
Sidst ændret	25 jan. 2015

Far	Niels Rasmusen Drejer f. 4 aug. 1768, Nørre Esterbølle, Nørre Sandager sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark d. 27 sep. 1844, Hvam, Viborg, (Alder 76 år)
Mor	Thomasine Nicoline Reutze f. 27 jul. 1775, Dalum, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark d. 2 maj 1847, Hobro, Onsild Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 71 år)
Ægteskab	4 nov. 1799	Gislev, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark [3]
Alder ved vielsen	Han: 31 år og 3 måneder - Hun: 24 år og 4 måneder.
Familie-ID	F31779	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Susanne Kirstine Wilhelmine Marie Höpffner
f. 11 apr. 1812, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
d. 3 mar. 1900 (Alder 87 år)

Ægteskab 20 apr. 1839 Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark

Alder ved vielsen Han: 26 år og 2 måneder - Hun: 27 år.

Børn

+	1. Hedevig Elise Drejer f. 28 feb. 1842, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 2 maj 1919, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 77 år)

Familie-ID F33552 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Ægteskab - 20 apr. 1839 - Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark
	Barn - Hedevig Elise Drejer - 28 feb. 1842 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

= Link til Google Earth

Kort forklaring : Adresse : Beliggenhed : By : Sogn : Amt/Region : Land : Ikke indstillet

Kilder
[S2] Dansk Biografisk Leksikon.

[S35214] Anetavle.

[S35216] Familysearch.org.

Portrætter

Slotte og Herregårde

Heraldik

Gravsten og epitafier

Salomon Thomas Nicolay Drejer

Salomon Thomas Nicolay Drejer

Susanne Kirstine Wilhelmine Marie Höpffner

Niels Rasmusen Drejer

Thomasine Nicoline Reutze

Susanne Kirstine Wilhelmine Marie Höpffner

Hedevig Elise Drejer