| |
 1775 - 1840 (65 år)
-
| Navn |
Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow |
| Titel |
Greve |
| Fødsel |
19 feb. 1775 |
| Køn |
Mand |
| Bopæl |
1793-1798 |
Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark  |
| Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793 fik af Kronen tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom. Frisenvold herregård blev i 1798 solgt til forpagteren Andreas Strøver, som udparcellerede gården. |
| Bopæl |
1793-1840 |
Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
Krenkerup
Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
| Titel |
Fyrste
Afskrev sig faderens titel af Fyrste i 1822 |
| Begravelse |
3.10.1840 |
Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
- Hans Excellence Christian Heinrich August greve af Hardenberg Reventlow, lensgreve, gehejmekonferentsråd, hofjægermester, storkors af Dannebrogen, Dannebrogsmand, storkors af Guelfeordenen, ridder af den preussiske røde ørns ordens første klasse og af Johanniterordenen, født 19. sept. 1774, død 16. sept. 1840. Marmorplade med fordybet skriveskrift, lænet mod en granitblok, som krones af et støbejernskors.
Kilde: Notat i Danmarks Kirker vedr. "kirkegårdsmonumenter" i Radsted Kirke
|
| Død |
16 sep. 1840 |
- Død på en rejse i Tyskland
|
| Notater |
- TITEL: Erektor af grevskabet Hardenberg Reventlow
Godserne gik ved moderen Juliane F. C. Hardenberg (f. Reventlow) over til Sønnen Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der giftede sig med Jeanette Caroline von Reitzenstein og tog Bolig paa Krænkerup. Istandsættelsen af den forfaldne Hovedbygning, som Faderen havde begyndt paa, blev nu genoptaget med Kraft; de gamle røde Tagsten forsvandt og erstattedes af blaa glaserede, og Vinduerne med de blyindfattede Ruder blev med Undtagelse af Taarnene forandret til franske Vinduer, en pyntelig Bro af huggen Granit afløste den gamle Vindebro af Træ , som førte over Graven udfor Porten, og Laden flyttedes bort fra sin Plads nord for Hovedbygningen, hen bag Peder Brahes Stald; endelig blev det Indre ganske ombygget efter Tidens og Smagens Fordringer.
I Aaret 1798 afhændede Hardenberg med kongelig Tilladelse Stamhuset Frisenvold, imod at erhverve andet Gods. Han købte derefter Fjellebro i Fyen, som han dog straks efter solgte til Grev Holck-Winterfeldt, der fik Tilladelse til at substituere Baroniet Wintersborg med dette Gods; i Stedet fik Hardenberg Wintersborg og Sæbyholm, af hvilke han solgte det første, medens Sæbyholm og Christiansdal i Branderslev Sogn ved Nakskov, som han samtidig købte, skulde træde i Stedet for Frisenvold; hertil kom endelig Krænkerups Nabogaard Nielstrup i Vaabensted Sogn, som ligeledes blev købt og lagt til Stamhuset. Da denne sidste Gaard var erhvervet, og det tidligere indledede Mageskifte med Engestofte var bragt til Afslutning, kunde Arbejdet med Udskiftningen genoptages, og det gennemførtes overalt paa Godserne i Løbet af den første Snes Aar af det nittende Aarhundrede. Den dermed følgende Udflytning, der foretages i meget stort Omfang, kostede mange Penge, og Hardenberg ofrede desuden betydeligt paa forskellige andre Forbedringer, navnlig med Hovedgaardenes Drift, hvor han anstillede mange Forsøg med nye Kornsorter og Dyrkningsmaader, som ikke altid gav et heldigt Resultat. Forholdene for Landbruget var i Aarene efter Kielerfreden meget ugunstige, og da Hardenberg ikke blot ved sin Tiltrædelse havde maattet overtage Moderens betydelige Gæld, men ved Faderens Død i 1822 fik en lignende Arv, var hans økonomiske Stilling i de senere Aar af hans Liv meget trykket. De preussiske Stamgodser, han kom i Besiddelse af efter Faderen, blev sat under Administration, og det samme var Tilfældet med de holstenske, medens der for de lollandske maatte ansættes en særlig Skatteopkræver, der sørgede for, at Skatterne af Bøndergodset indbetaltes til Staten.
Af disse sidste Godser, Stamhuset Krenkerup og Godserne Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal , oprettedes i Aaret 1815 Grevskabet Hardenberg-Reventlow, og Hardenberg ophøjedes i den danske Grevestand med samme Navn, medens Hovedsædet desværre maatte ombytte sit historiske Navn med Besidderens, og siden har været kaldet Hardenberg. Grevskabet, der naturligvis, lige saa lidt som de andre, i en saasen Tid oprettede Len, fik Skattefrihed, omfattede ca. 2500 Tønder Hartkorn, og deltes naturligt i et østre Distrikt, Hardenberg, Rosenlund, Nørregaard og Nielstrup, og et vestre, Sæbyholm og Christiansdal.
Efter at den første Grevinde Hardenberg, der var overordentlig elsket og afholdt paa Godset, var død i Aaret 1819, ægtede Grev Hardenberg et Par Aar senere sin Kusine Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg, der overlevede ham. Selv døde han paa en Rejse i Tyskland i Aaret 1840, og, medens de preussiske Majoratsgodser gik over til en anden Linie af den Hardenbergske Slægt, tilfaldt det lollandske Grevskab hans eneste Barn, Datteren af første Ægteskab Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, der da var over 40 Aar gammel og Enke efter Grev Harald Holck . Gælden var stor, og den nye Besidderinde maatte sælge alt, hvad der var af Allodialejendomme, hvoriblandt de holstenske Godser og et Hus i København, og lægge Styrelsen i faste og kyndige Hænder. Selv opholdt hun sig meget i Udlandet, men kom dog jævnlig til Hardenberg, navnlig efter at hun havde indgaaet nyt Ægteskab med Grev Christian Gersdorff, der holdt meget af Stedet og særlig tog sig af Haven, som i hans Tid havde en kort Glansperiode, hvorom det smukke Mindesmærke over ham, som Ida Augusta rejste, er et synligt Vidnesbyrd. Nogle Aar efter hans Død ægtede hun sin tredie Mand, en italiensk Lykkejæger ved Navn Almaforte, der var bleven adlet af den sardinske Regering og nu gjordes til dansk Greve; ogsaa ham overlevede den livskraftige Dame, og færdedes ogsaa i sin tredie Enkestand meget i Udlandet, hvor hun døde i Aaret 1867.
|
| Person-ID |
I11173 |
Reventlow | Efterkommer efter Conrad Reventlow |
| Sidst ændret |
4 maj 2024 |
| Far |
Karl August Hardenberg, f. 31 maj 1750, Essenrode, Niedersachsen, Tyskland d. 27 nov. 1822, Genua, Italien (Alder 72 år) |
| Mor |
Komtesse Juliane Frederikke Christiane Reventlow, f. 15 feb. 1759, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 17 maj 1793, Regensburg, Bayern, Tyskland (Alder 34 år) |
| Ægteskab |
8 jun. 1774 |
| Skilsmisse |
31 aug. 1788 |
| Familie-ID |
F34984 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie 3 |
Margrethe Frederikke Wagner, f. 9 apr. 1790 d. 20 sep. 1870, Svedala, Skåne, Sverige (Alder 80 år) |
| Børn |
| + | 1. Christian Heinrich Carl August Reventberg, f. 4 jul. 1818, Fødselsstiftelsen, Amaliegade, København, Danmark d. 8 jan. 1857, Dansted, Nebbelunde Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 38 år) |
|
| Familie-ID |
F1 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
2 feb. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Bopæl - Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793 fik af Kronen tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom. Frisenvold herregård blev i 1798 solgt til forpagteren Andreas Strøver, som udparcellerede gården. - 1793-1798 - Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark |
 |
 | Bopæl - 1793-1840 - Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
 | Begravelse - 3.10.1840 - Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
|
-
 Billeder
|
2 Billeder |
|
|
.jpg "Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)")
