Portrætter

Slægten Reventlow:

Louise Sybille Reventlow
(1783 - 1848)



Andre slægter:

Caroline Tugendreich Friedeborn
(1730 - 1795)



Slotte og Herregårde


Dansted
Dansted

Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.


Heraldik


Det gamle vaaben.jpg
Det gamle vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


von Holstein, Charlotte Amalie - gift Reventlow (1736-1792)
von Holstein, Charlotte Amalie - gift Reventlow (1736-1792)

     

Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG

Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.

Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.

Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver

Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____

Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
   

Birgitta (den hellige Birgitte) Birgersdotter

Birgitta (den hellige Birgitte) Birgersdotter

Kvinde 1303 - 1373  (70 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Alle    |    PDF

  • Navn Birgitta (den hellige Birgitte) Birgersdotter 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 1303 
    Link https://sv.wikipedia.org/wiki/Heliga_Birgitta 
    Død 24 aug. 1373 
    Søskende 1 søster 
    Notater 

    • Heliga Birgitta, författare, teolog, klostergrundare, helgon, född 1303 som Birgitta Birgersdotter, dotter till Upplands lagman Birger Persson till Finsta, död 23 juli 1373, Sverige. Både genom sina föräldrar och sin make hörde hon till de politiskt ledande kretsarna i det medeltida Sverige. I sitt inre brottades hon med det utåtriktade världsliga livet som hörde till hennes ställning och en längtan efter ett enklare, mer inåtvänt liv.

      Efter att hennes make, Ulf Gudmarsson till Ulvåsa dött år 1344, bröt hon med sitt världsliga liv och hon uppfattade sig som ett språkrör för Gud. I uppenbarelser fick hon uppdrag av Gud, Kristus och Maria att föra ut budskap till såväl politiska som kyrkliga ledare. Tack vare att uppenbarelserna nedtecknades finns de kvar.

      Birgitta begav sig 1349 till Rom, i syfte att av påven få tillstånd att grunda en ny klosterorden. Först år 1370 blev hennes klosterplan godkänd. Inte förrän efter hennes död kunde klostret byggas. Den svenske kungen skänkte henne en gård i Vadstena, där klostret uppfördes. Den orden Birgitta grundade kallades Den Heliga Frälsarens Orden (Ordo Sancti Salvatoris), i dagligt dal birgittinorden. Birgitta finns begravd i Vadstena klosterkyrka.

      Heliga Birgittas skrifter har utgivits av [Svenska Fornskriftsällskapet]?. En nutida kännare av latin och Heliga Birgitta är professor Birger Bergh vid Lunds universitet.

      Heliga Birgitta utropades den 1 oktober 1999 till Europas skyddshelgon.
    Person-ID I1117  Reventlow
    Sidst ændret 7 feb. 2017 

    Far Birger Pettersson(Finstaätten)
              f. før 1280  
              d. 1327 (Alder > 47 år) 
    Mor AnerIngeborg Bengtsdatter (Folkungaätten)  
              d. 1315 
    Familie-ID F26253  Gruppeskema  |  Familietavle