| |
 1753 - 1834 (80 år)
-
| Navn |
Cay Friederich Reventlow |
| Titel |
Greve |
| Fødsel |
17 nov. 1753 |
Paris, Frankrig  |
| Køn |
Mand |
| Ordner |
Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
| Ridder af Elefanten |
 |
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Ridder af Elefanten
Symbolum: Nulla Palescere Culpa
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet |
| Ordner |
1.5.1782 |
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "NULLA PALESCERE CULPA" |
 |
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Nulla Palescere Culpa |
| Family Line |
IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof) |
 |
Geheimeråd i konseillet, overkammerherre Ditlev Reventlow (1712-1783) til Glasau og Emkendorff fik 14 dec. 1767 patent som danske lensgreve.
Våben: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet. 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald) 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjelker (Ahlefeldt - Rumohr) 3 grevekronede hjelme med 11 traller (II, I og III)
I: en af rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med firbladet rød rose;
II: vildsvinehovedet.
III: en på en rød pude med guldfrynse siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt)
Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.
|
| Kilde |
DAA 1939 p76: II,2 |
| Link |
https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld |
| Død |
6 aug. 1834 |
Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
|
| Begravelse |
Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Notater |
- Reventlow, Cay Friedrich, greve, 1753-1834, geheimestatsminister født 17.11.1753 i Paris, død 6.8. 1834 på Altenhof, begravet i Sarau.
Forældre: overkammerherre greve Ditlev Reventlow (1712-83) og Margarethe Raben (1726-94). Gift 1. g: 6.11.1785 på Gartow med komtesse Wilhelmine Magdalene Ulrica Bernstorff, født 10.10. 1766 på Gartow, død 10.5.1787 i Kbh. (Petri), d. af grev Joachim Bechtold Bernstoff til Gartow (1734-1807, gift 1g 1757 med Louise v. Steinherg, 1738-58) og Magdalene Hedevig v. Lowzow ( 1742-1803). gift 2g 24.4.1797 i Kbh. (Fred. ty.) med komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, født 7.10.1776 i Kbh. (Slotsk.), død 26.11.1855 i Preetz, d. af udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-97) og Henriette F. Stolberg (1747-82).
Far til Theodor R. Bror til Fritz R. R.s opvækst og uddannelse fulgte det gængse mønster for højadelens unge. I 1700-tallets sidste halvdel. Han blev undervist hjemme, bl.a. af de senere biskopper N. E. Balle og H. F. Jensen, og læste 1769-73 i Göttingen hvor han studerede sam men med C. F. Cramer og de to brødre Christian og Frederik Leopold Stolberg. 1773 blev han auskultant ved overretten i Gottorp, skønt A. P. Bernstorff ønskede ham til Kbh., men hvor faderens ønske om at have R. i nærheden blev udslagsgivende. 1776 udnævntes han til råd ved den slesvigske landret, og atter søgte A. P. Bernstorff at knytte R. til sig ved at tilbyde ham gesandtposten i Napoli, men igen strandede det på faderens modstand. 1777-78 drog R. på en større udenlandsrejse til Frankrig og Holland hvorefter han endelig indtrådte i diplomatiet idet han blev dansk gesandt i Madrid. På denne post kom han snart i et modsætningsforhold til A . P. Bernstorffs efterfølger, M. G. Rosencrone, og allerede 1781 søgte han om rappel. Hjemkomsten trak imidlertid ud, og først efter regeringsskiftet i april 1784 vendte R. tilbage på foranledning af A.P. Bernstorff.
R. var af fødsel nært knyttet til den ledende Bernstorff-Reventlow-Schimmelmannske kreds, og han tilhørte en af monarkiets fornemste slægter. Begge hans hustruer var af den bernstorffske familie, den anden datter af A. P. Bernstorff, og R. selv delte synspunkter og holdning med den ledende kreds efter 1784. Hans dannelse og sympatiske personlighed blev sat højt af samtiden, men i egentlig snævrere politisk forstand hørte han til den "højre fløj" af kredsen . Imidlertid blev han hurtigt taget i anvendelse i statens ledelse, idet han 1784 blev overkammerjunker, s.å. chef for Det kgl. bibliotek,og 1788-94 beklædte han den betydningsfulde gesandtskabspost i Stockholm hvor han på nærmeste hold var vidne til mordet på Gustav III. 179 3 udnævntes R. til leder af Det kgl. mønt- og medaillekabinet, n.å. til chef for kunstkammeret og til direktør for Botanisk have. Som leder af disse kulturelle institutioner giorde R. god fyldest, og sam-men med overbibliotekar D. G. Moldenhawer fik han 1793 åbnet Det kgl. bibliotek for publikum.
Ved svigerfaderen A. P. Bernstorffs død 1797 blev R. chef for tyske kancelli. Hans ledelse af kancelliet var uden initiativ, og det blev klart, at R. - der samtidig blev Gehejmestatsminister - ikke var nogen stærk politisk skikkelse. Hans veghed og ubeslutsomhed trådte stærkt frem, og han var blandt de ministre der 2.4.1801 talte for en fuldstændig underkastelse over for de britiske krav. Særlig kom hans svaghed frem i forholdet til standsfællerne i det slesvig-holstenske ridderskab. Hans indstilling til det omdiskuterede spørgsmål om livegenskabets ophævelse var svingende, og han trak afgørelsen i langdrag, og beseglende for hans politiske karriere blev forslaget om at pålægge ridderskabet større skatter. Ridderskabet var i og for sig ikke uvilligt til at bidrage til afholdelse af statens udgifter i større målestok, men det krævede under henvisning til korporationens privilegier at få fremtidige forslag forelagt til behandling. Rentekammeret, hvorfra forslaget stammede, indtog en stejl holdning, mens tyske kancelli søgte at mægle og R. selv endelig stillede sig på ridderskabets side. Både i dette spørgsmål og i reformlovgivningen vedrørende landboforholdene var R. uden tvivl under stort pres fra sin bror, Fritz R., der var en af ridderskabets ledere. 1 december 1802 kom det til et åbent sammenstød med kronprins Frederik, hvorefter R. indgav afskedsbegæring som han fik - ikke "i nåde, men "på ansøgning allernådigst", hvad der rummede en misbilligelse af hans optræden i den konkrete anledning.
Efter A. P. Bernstorffs død 1797, Johan Ludvig Reventlows i 1801 betød R.s afskedigelse en fornyet svækkelse af den siden 1784 ledende regeringskreds, og Chr. D. Reventlow gav tydeligt udtryk for det uheldige ved hans fratræden fra statstjenesten.
R. tog nu ophold på Altenhof og helligede sig resten af livet driften af dette og andre godser. Trods episoden i 1802 blev R. i 1816 udnævnt til guvernør og landdrost i Lauenburg og modtog i denne egenskab de nye undersåtters ed til Fr. VI og ledede inkorporeringen af landet i monarkiet. Men nogen egentlig politisk indflydelse øvede han ikke efter 1802. R. delte i alt væsentligt de synspunkter og interesser der var fremherskende i den ledende kreds, og som flere af disse havde han en hældning mod en mystisk - religiøs indstilling, der førte ham ind i kredsen omkring prins Carl af Hessen og gjorde ham til en beundrer af J. C. Lavater, der også tilegnede ham en bog.
Æresmedlem af Videnskabernes selskab 1795.
Kammerherre 1774. Geheimeråd 1790. Gehejmekonferensråd 1808.
- imm. 1769, Okt., i Göttingen, 1773 (Maj) Auskultant ved Overretten paa Gottorp og i Glückstadt, fik 1775 Votum, 1776 (1 Febr.) Kmhre., 1777—78 i Frankrig og Holland, 1778 (9 Marts) 3. Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1779 (24 Dec.) Gesandt i Madrid (ank. 29 Okt. 1780)—1784 (6 Marts) rappeleret, var afrejst 1782 (20 Okt.) med Løfte om at blive rappeleret, 1782 (1 Maj) hvid Ridder, 1784 (4 Apr.)—24 Maj Amtmand i Flensborg, s. A. (12 Nov.) Medlem af Overbankdirektionen —1802 (12 Dec.) og Kanalkommissionen (—1787), 1788—1802 (22 Nov.) Chef for det kgl. Bibliotek, s.A. (10 Nov.)—1797 Overkammerjunker, 1793 (31 Juli)—1803 (12 Jan.) Chef for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet, 1794 (22 Marts)—1802 (17 Marts) Chef for det kgl. Kunstkabinet; 1797 (5 Juli)—1802 (22 Nov.) Statsminister og Præsident i Tyske Kancelli og Medlem af Ge- heimestatsraadet, 1808 (16 Sept.) Geheimekonferensraad, 1816 (2 Juni) Ridder af Elefanten, s. A. (26 Nov.)—1833 (19 Marts) Guvernør og Landdrost i Lauenborg (30 Aug.) Instrux at tage mod Hyldingen i Lauenburg), s. A. (2 Aug.)
Ridder af Elefanten død 6 Aug. 1834 paa Altenhof.
Gift 1° 6 Nov. 1785 paa Gartow m. Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff (F.: Geheimeraad, Greve Joachim Bechtold B. til Gartow og Magdalene Hedevig von Lowzow), f. 10 Okt. 1766 paa Gartow død 10 Maj 1787 i Kbhvn.;
2° 24 Apr. 1797 i Kbhvn. (T. F.) m. Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff (F.: Statsminister, Greve Andreas Petrus B. og Henriette Frederikke Rigsgrevinde Stolberg), f. 7 Okt. 1766 i Kbhvn., dbt. 13 s. M. (S) død 26 Nov. 1855 i Preetz.
|
| Person-ID |
I11017 |
Reventlow | Efterkommer efter Henning Reventlow |
| Sidst ændret |
6 feb. 2022 |
| Far |
Lensgreve Detlef de Reventlou, f. 28 okt. 1712, Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 5 dec. 1783, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 71 år) |
| Mor |
Margrethe Raben, f. 8 dec. 1726, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 sep. 1794, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 67 år) |
| Ægteskab |
30 jun. 1745 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| Familie-ID |
F28662 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie 1 |
Komtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff, f. 10 okt. 1766, Gartow, Niedersachsen, Tyskland d. 10 maj 1787, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 20 år) |
| Ægteskab |
6 nov. 1785 |
Gartow, Niedersachsen, Tyskland |
| Børn |
|
| Familie-ID |
F33247 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 2 |
Komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, f. 7 okt. 1766, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 26 nov. 1855, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 89 år) |
| Ægteskab |
24 apr. 1797 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| Børn |
| | 1. Eugen Reventlow, f. 27 nov. 1798, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 16 nov. 1885, Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 86 år) |
| | 2. Gottfried Reventlow, f. 30 mar. 1800, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 26 apr. 1870, Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 70 år) |
| + | 3. Theodor Reventlow, f. 19 jul. 1801, Christiansholm, Skovshoved Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 4 feb. 1873, Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 71 år) |
| | 4. Marie Emilie Reventlow, f. 28 apr. 1811 d. 1 mar. 1883 (Alder 71 år) |
|
| Familie-ID |
F30491 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
21 mar. 2017 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 17 nov. 1753 - Paris, Frankrig |
 |
 | Ordner - Ridder af Elefanten - - Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
|
 | Ægteskab - 6 nov. 1785 - Gartow, Niedersachsen, Tyskland |
|
 | Ægteskab - 24 apr. 1797 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
 | Død - 6 aug. 1834 - Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
 | Begravelse - - Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
|
| Kort forklaring |
 : Adresse
 : Beliggenhed
 : By
 : Sogn
 : Amt/Region
 : Land
 : Ikke indstillet |
-
 Portrætter
|
4 Portrætter |
|
|
