| |
 1752 - 1823 (70 år)
-
| Navn |
Gottfried Wilhelm Christian Schmettau |
| Fødsel |
12 jun. 1752 |
Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland  |
| Køn |
Mand |
| Titel |
|
| Død |
27 apr. 1823 |
| Begravelse |
Assistens Kirkegård, København, Danmark |
- Schmettaus gravsted som fik Kierkegaard til at undre sig over mindets forgængelighed.
Hans grav på den gl. kirkegård findes endnu i dag (A 240). Graven har oprindeligt været omgivet af et rækværk, men er det ikke længere; monumentet der er fra 1828, er tegnet af den nyklassicistiske arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864) og ligger op mod den gl. kirkegårdsmur mod NV, hvor man i en niche ser siden af en sarkofag, der netop bærer et sværd og en græsk ridderhjelm samt et epigram med teksten
„HÆDRET AF KONGEN ELSKET AF SINE SAVNET AF MANGE / JORDEDES HER / GOTTFRIED WILHELM CHRISTIAN GREVE AF SCHMETTAU / GENERALLIEUTENANT COMMANDEUR FOR DEN KONGELIGE LIVGARDE TIL HEST COMMANDEUR AF DANNEBROGORDENEN / HAN VAR FØD PAA GODSET STACK I MECKLENBORG SCHWERIN DEN 12 JUNI 1752 / FØRSTE GANG GIFT MED ELISABETH ALEXANDRINE VAN HEMERT ANDEN GANG MED MARGRETHE WILHELMINE VON STEMANN / AF HVILKET SIDSTE ÆTESKAB EN SØN MØDER HAM I EVIGHEDEN / TO SØNNER OG TRE DØTTRE BEGRÆDE MED MODEREN EN KJÆRLIG FADERS TAB / HAN DØDE I KIØBENHAVN DEN 27 APRIL 1823“.
Schmettaus misrøgtede krigergrav genkender de fleste, der har læst Kierkegaard, fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846); dér har pseudonymet Johannes Climacus i skumringstimen forvildet sigud på Assistens Kirkegård, „hvor Alt er Veltalenhed, hvor den Døde tilraaber En det korte Ord, der blev sat paa hans Grav, ikke som en Præst, der præker vidt og bredt over Ordet, men som en taus Mand,der blot siger dette Ord, men siger det med en Lidenskab, som maatte den Døde sprænge Graven – eller er det ikke underligt at sætte paa sin Grav: vi sees igjen, og saa blive dernede?“
|
 |
Schmettaus gravsted, Assistens Kirkegård
|
| Notater |
- Gottfried Wilhelm Christian rigsgreve von Schmettau (12. juni 1752 på godset Trebbau i Mecklenburg – 25. april 1823 i København) var en dansk officer.
Han blev født i Mecklenburg, hvor faderen, dansk kammerherre og regeringsråd i Oldenburg Leopold rigsgreve von Schmettau, ejede nogle godser. I sit 8. år udnævntes Schmettau til kornet i livregiment ryttere, men først 4 år senere kom han til København for at få en militær opdragelse. Han blev 1767 ansat ved Livgarden til Hest, men hørte allerede, inden Struensee 1771 fik garderne opløst, til de officerer. 1772 kom han til slesvigske infanteriregiment, 1774 til jyske lette dragoner, blev ritmester og 1788 major (anciennitet fra 1781) ved Husarregimentet. Her fra kom han 1790 til slesvigske ryttere, blev 1792 oberstløjtnant og 1803 oberst i livregiment ryttere, som han kommanderede under chefens, prins Christian af Hessens, udenlandsrejse. 1806 blev han chef for jyske lette dragoner, men enmåned derefter kommandør for Livgarden til Hest, hvilken post han beklædte til sin død, 25. april 1823. Under Københavns belejring 1807 deltog han i det af Ernst Peymann sammenkaldte krigsråd og fik det pinagtige hverv at overbringe kronprinsen meldingen om Københavns kapitulation. I 1809 blev han generalmajor og var designeret til som chef for en kavaleribrigade at deltage i den påtænkte overgangtil Skåne. Som kommandør for 1. armédivision i Norge (fra 1813) åbnede han efter prins Christian Frederiks ønske underhandlinger med den svenske general Hans Henric von Essen med det formål at lade prinsen blive adopteret af Carl XIII i tilfælde af Carl Johans død. Han blev generalløjtnant 1814, Kommandør af Dannebrog 1817. Fra 1813 var Schmettau forstander for den militære manege samt i direktionen for Stutterivæsenet og Veterinærskolen. 1776 optoges han i den danske adel.
Han blev gift 1. gang 6. januar 1790 i Hørsholm med Elisabeth Alexandrine f. de Hemert (31. juli 1768 - 8. april 1793), datter af kommandør i Flåden Gisbert de Hemert; 2. gang 30. januar 1801 med Margrethe Wilhelmine f. von Stemann (5. januar 1780 - 12. januar 1865), datter af overpræsident i Altona Christian Ludwig von Stemann (1730-1813) og 2. hustru, Isabella Eleonora Dorothea f. von Schmettau(1750-1818). Med sin 2. hustru, der var dekanesse på Vallø Stift fra 1840 og til sin død, havde Schmettau bl.a. en datter, gift med minister Carl Emil Bardenfleth, og en datter, gift med minister F.F.Tillisch.
Han er begravet på Assistens Kirkegård.
____________
|
| Person-ID |
I10726 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
1 okt. 2015 |
| Familie 2 |
Margrethe Wilhelmine Stemann, f. 5 jan. 1780, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 12 jan. 1865, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark, (Alder 85 år) |
| Ægteskab |
30 jan. 1801 |
| Børn |
| + | 1. Sophie Amalie Schmettau, f. 4 nov. 1810, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 26 apr. 1893, Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark (Alder 82 år) |
|
| Familie-ID |
F33505 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 12 jun. 1752 - Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
 |
 | Begravelse - - Assistens Kirkegård, København, Danmark |
|
|
|
.jpg "Reventlow, Henning 1640-1705")
