PortrætterSlægten Reventlow:
Ernst Christian Einar Ludwig Detlev Reventlow(1869 - 1943)
This early portrait postcard of Ernst Graf zu Reventlow represents a fascinating document from the formative years of the National Socialist movement. The card originates from the renowned workshop of Heinrich Hoffmann's Photographic Studio in Munich, whose address is still listed on the card as Schellingstraße 50 – an address that Hoffmann vacated in October 1929. This definitively dates the postcard to before that time, most likely between 1927 and 1929.
Ernst Graf zu Reventlow (1869-1943) was a complex and controversial figure in German history of the early 20th century. Born into the ancient nobility of Schleswig-Holstein, he initially pursued a career as a naval officer before turning to writing and later to politics. As a journalist and publicist, Reventlow became known primarily for his pan-Germanic, antisemitic, and anti-British writings. He founded the German Völkisch Freedom Party in 1920 and moved within völkisch movement circles before gravitating toward the NSDAP .
The significance of this early postcard lies in its period of creation. In the late 1920s, the NSDAP was in a phase of transformation. After the failed Beer Hall Putsch of 1923 and Hitler's subsequent imprisonment, the party reorganized and attempted to gain power through legal means. During this phase, established personalities like Reventlow, who were already known in völkisch circles before the NS era, played an important role in legitimizing the movement among conservative and nationalist circles.
Andre slægter:
Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1706 - 1761)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde
Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
Heraldik
Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Mens Conscia Rechti
Gravsten og epitafier
von Holstein, Charlotte Amalie - gift Reventlow (1736-1792)
|
Her hviler de jordiske Levninger af CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG
Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736 Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.
Hun forlod hans Huus i Aug 1762 Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad, Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.
Enke fra 30te Mart. 1775 Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn, Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste, Virksom Dyd uden glimrende Sminke opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane som Hun endte d. 13. Jun 1792 Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver
Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv? Hvo græder ikke ved hendes Död? Salig er den, som ligner hende! Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger Græder ei Börn, Slægtninger, Venner men lever som Hun! _____
Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her, Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
|
|