Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
(1650 - 1714)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke
Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke



Gravsten og epitafier


Reventlow, Ernst Christopher Detlef
Reventlow, Ernst Christopher Detlef

  

Ernst Christoffer Ditlef 
greve af Reventlow 

födt d 6th august 1786 död d 18de januar 1869.

Han var en kjærlig Søn, Broder, Onkel 
en trofast Ven. Alle der kjendte ham nøie 
paaskjønnede hans værd i Danmark som 
i Norge, hvor han fægtede tappert i Krigen. 

Efter at tvillingerigerne adskiltes 
trak han sig tilbage til Danmark, 
hvor han hengav sig til landlige sysler 
og videnskaberne. 

I hans langvarige sygdom viste han den 
største taalmodighed og lige saa blid, som 
han havde levet gik han over til den 
bedre Verden, hvor hans fredsommelige 
Hjerte nyder den højere Lyksalighed 
i forening med hans elskede Hedengangene. 

Salige ere de Fredsommelige, the de 
skulle kaldes Guds Børn. 
Math 5 cap 1.9 

Udsmykning: Efeublade udhugget rundt omkring på sandstenen
   

Familie: Otte Banner / Ingeborg Skeel (F28355)

g. 31 aug. 1560

Familieoplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Otte Banner Mand
    Otte Banner

    Fødsel  ca. 1515  Asdal, Hjørring, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Død  17 dec. 1585  Asdal, Hjørring, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Begravelse  10 feb. 1586  Voer Kirke, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Ægteskab  31 aug. 1560  Nygård, (før Møgtved), Øster Starup Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Far   
    Mor   

    Ingeborg Skeel Kvinde
    Ingeborg Skeel

    Fødsel  ca. 1540  Nygård, (før Møgtved), Øster Starup Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Død  17 okt. 1604  Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Begravelse  31 okt. 1604  Voer Kirke, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Far  Niels Skeel | F34570 Gruppeskema 
    Mor  Karin Globsdatter Krabbe | F34570 Gruppeskema 

  • Notater  Gift:
    • Inden Ingeborg og hendes mor drog af sted fra Nygård, var Ingeborg dog blevet gift 31. august 1560 på gården, med Otte Eriksen Banner til Asdal og Bangsbo i kongen Frederik d. II nærværelse.

      Kongen beærede ikke alene sin vært med sin nærværelse, han indbød også sine krigsfæller fra Ditmarskkrigen til at komme med. Således skrev han til Hertug Adolf af Slesvig og bad ham komme til Nygård for at pleje glæden.

      Der var virkelig glans over brylluppet i de store sale på Nygård. Kongens egne trompetere og paukespillere leverede musikken mange glas blev sikkert tømt til ære for det nygifte par. Det er sikkert også vinens indflydelse, der helt undtagelsesvis har forledt kongen til at give Hertug Adolf af Slesvig lov til at udføre 200 jyske stude toldfrit over Kolding Bro og ikke nok med det, nu da kongen var ved at give begunstigelser, så fik Bertram Sehested fra Brøndlund slot ved Åbenrå også tilladelse til at udføre 100 stude toldfrit. Toldkassen var kongens helt egen guldgrube, af denne kan det selv i dag ses, at udgiften til festen på Nygård gik ud over Kolding Toldkasse.