Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.

Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet

Inskription på gravsten:

Frederik Ditlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuldmægtiget minister ved det Storbritaniske hof.

Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851

Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (rom 14 8) Denne tro besjælede dig derfor elskede gud din redelige stræben og gav dig ?? at ?? til Faderens ?? tid ?? Jer ?? Dig du ædle ?? Hvad ?? have tabt du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongen og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de ?? Prøvelser hvormed forsynet hjemsøgte det. Dit minde lever til velsignelse du elskelige vi tabte, men du vandt. Kommer hid min fader velsignede arver der rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34)