PortrætterSlægten Reventlow:
 Friedrich Reventlow(1797 - 1878)
Friedrich Graf von Reventlou,
geb. 16.7.1797 in Schleswig, gest. 24.4.1874 in Starzeddel (Niederlausitz).
Jurist, Klosterpropst, Politiker.
Fotografie nach einem Gemälde von Carl Rahl von 1847 (in der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek, Inv.-Nr.: H 59).
(6 Reventlow, Friedrich Graf von).
Literatur:
Historische Landeshalle für Schleswig-Holstein (Hrsg.): Katalog der Portraitsammlung mit kurzen Biographien. Gruppenbilder, Kiel: A. F. Jensen, 1903
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Henrik Wiehe(1927 - 1987)
Slotte og Herregårde
 Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.
Heraldik
 Selent Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
1662 - 1667 (4 år)
1632 - 1680
