PortrætterSlægten Reventlow:
Emilie Louise Henriette Bernstorff(1766 - 1855)
Gräfin Luise Reventlow, geb. Bernstorff, seit 1797 Ehefrau von Graf Cay Reventlow.
Das Bild ist das Gegenstück zu dem Gemälde "Graf Cay Reventlow", Inv. Nr. 672, in der Kunsthalle zu Kiel.
Literatur:
Haseloff, Arthur: 100 Jahre Bildnismalerei in Schleswig-Holstein 1775-1875. Ausst.-Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1936
Tintelnot, Hans (Hrsg.): Kunsthalle zu Kiel Neuerwerbungen seit ihrer Wiedererrichtung 1958. Ausstellung zum 300- jährigen Jubiläum der Universität und zu Kieler Woche 1965. Ausst.- Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1965
Kunsthalle zu Kiel. Katalog der Gemälde. Bearb. v. Johann Schlick, Kiel 1973
Andre slægter:
Ille Ottillie Vilhelmine Baronesse Lerche-Lerchenborg(1857 - 1942)
Slotte og Herregårde
Rosenholm
Rosenholm Slot er en herregård på Djursland lidt nord for Hornslet, 25 km nordøst for Aarhus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten Rosenkrantz' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård.
Heraldik
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.
Gravsten og epitafier
Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
|