PortrætterSlægten Reventlow:
 Ludvig Detlev Reventlow(1780 - 1857)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
 Christian Frederik Danneskiold-Samsøe(1838 - 1914)
Slotte og Herregårde
 Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - SandbjergSandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827") Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Uden Dyd Ingen Fryd
Gravsten og epitafier
 Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom. |
1503 - 1581 (78 år)
