Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Benedicte von Qualen
(1774 - 1813)

* m. Christian Detlev Reventlow (1775-1851)


Andre slægter:

Henrik Jensson Brahe
(1550 - 1587)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Ulrich Reventlow - våbenbog
Ulrich Reventlow - våbenbog

Stammbuch Graf Anton Heinrich von Oldenburg-Delmenhorst - 1622


Gravsten og epitafier


Reventlow, Eduard Vilhelm
Reventlow, Eduard Vilhelm

   

EDUARD VILHELM GREVE REVENTLOW 
YNGSTE SØN AF LEHNSGREVE C. D. REVENTLOW 
OG BENEDICTE, FØDT VON QUALEN 
FØDT DEN 8. APRIL 1810, GIFT DEN 12. JULI 1844 
MED MAGDALENE VON HEIMBRUCH 
DØD DEN 20 SEPT. 1808

DIN KIERLIGHED, DET VAR DEN STYRKE STOR 
DEN LYSTE OVER DIT LIV PÅ JORD 
SOM SOLEN EN DEJLIG MORGEN 
MINDET OM DEN VIL FØLGE DIT NAVN 
OG PEGE OPAD MOD KJÆRLIGHEDENS HAVN 
OG LETTE DE ELSKENDE SORGEN
   

Elisabeth, Grevinde af Henneburg-Schleusingen

Elisabeth, Grevinde af Henneburg-Schleusingen

Kvinde ca. 1320 - 1389  (69 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn1
Grandchildren2
Great grandchildren4
2 x Great grandchildren5
3 x Great grandchildren4
4 x Great grandchildren8
5 x Great grandchildren20
6 x Great grandchildren32
10 7 x Great grandchildren80
11 8 x Great grandchildren44
12 9 x Great grandchildren55
Total255

Børn (1) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1Ja
Sophie von Württemberg    Efterkommere
1343 1369Eberhard II von Württemberg Elisabeth, Grevinde af Henneburg-Schleusingen