Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet

         

Herunder hviler det jordiske klædebon af
Frederikke Louise Sophie Charlotte von Beulwitz
en datter af Geheimeråd Beulwitz
Hun var født den 1ste Juni 1747 i Oldenborg
og levede fra 1774 til 1822 i det lykkeligste
Ægteskab med C.D.F. Greve af Reventlow

Hendes lyse og kjærlige Aand var begavet med
fortrinlige Evner der Gud hengivent af hende 
prydedes ved en omhyggelig Udvikling

Med en heldig Modtagelighed for Naturens
Skjønheder forenede hun en levende Sands
for alt det store skjønne og ædle som Nutid
og Fortid havde at byde hende saavel ved dets
imødekommen under hendes Vandring igjennem 
Livets som i Historiens og Poesiens mesterværker

Kjærlig Moder og den kjærligste sin Mand i 
Liv og Død hengivne Ægtefælle var hun
Danneqvinde i Ordets Fuldkomneste Forstand
og svarede i Fædrelandssind aldeles til det 
som sømmede sig den Mands Ægteviv der stod
i forreste Række af de Mænd der virkede 
til Held for Fædrelandet i dets lykkeligste
Udviklingsperiode