Portrætter

Slægten Reventlow:

Iven Eduard Reventlow
(1926 - 2003)



Andre slægter:

Hans Christian Frederik Vilhelm Cederfeld de Simonsen
(1866 - 1938)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Elefanten

Symbolum: "CUM DEO ET TEMPORE"

Kilde: Herman von Hams kopibog side 179, Ordenskapitlet.



Gravsten og epitafier


Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea
Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea

   

Erik Eriksen Banner

Erik Eriksen Banner

Mand 1484 - 1554  (70 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud
 = Ny tavle
Mette Rosenkrantz
Kvinde ca. 1495-1553
Erik Banner
Mand 1618-1687
Sophie Rosenkrantz
Kvinde ca. 1606-1670
 = Ny tavle
Otte Andersen Banner
Mand ca. 1570-1625
Hilleborg Krafse
Kvinde ca. 1600-før 1661
Henrik Holck
Mand 1599-1633
 = Ny tavle
Frantz Pogwisch
Mand 1612-1653
Christoffer Krafse
Mand ca. 1559-1617
Jens Bille
Mand 1598-
Anders Bille
Mand 1600-1657
Sophie Rosenkrantz
Kvinde ca. 1608-1667
 = Ny tavle
Erik Bille
Mand 1570-
Dorte Kaas
Kvinde 1608-1614
Anders Hoeg Banner
Mand ca. 1538-1583
Dorte Rud
Kvinde ca. 1540-1580