PortrætterSlægten Reventlow:
 Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow(1817 - 1878)
* 1850 m. Georgine A. E, von Ahlefeldt (1828-1902)
Andre slægter:
 Charlotte Amalie Skeel(1685 - 1729)
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
 Ulrich Reventlow - våben
Gravsten og epitafier
 Anders Jacobsen Reventlow og Cecilie (Sidsel) Lange
Anders Jacobsen Reventlow [på Fyn] (-1518-1535)
til Søbo på S-Fyn, lensmand Og hustru
Cecilie (Sidsel) Lange (-1553)
Teksten i yderkanten af stenen:
Her hvil(es) erlig from || ma(n)ds bee(n) A(n)d(e)rs refve(n)tlof vnder ten(n)e stee(n) Med cicilie 15 || lange sin hustru Ætlæ
bo || af Søbo Gud gifve th(enne)m roo
Siden kom sig so | i lav
ha(n) blef her lavd || S(anc)te M(ar)g(re)te dav 1535
Teksten på øverste bånd:
O h(e)re gwd myskw(n)elig wi bede tig ydmydelig
at tv est os barmhiertelig ANO MDXXXV
Teksten på nederste bånd:
o søde h(e)re ihesv christ tw est vor ene frelsere vist gif os ten evige gledis trøst |
ca. 1350 - 
