Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Symbolum: Murus Aheneus Esto

         

Herunder hviler det jordiske klædebon af
Frederikke Louise Sophie Charlotte von Beulwitz
en datter af Geheimeråd Beulwitz
Hun var født den 1ste Juni 1747 i Oldenborg
og levede fra 1774 til 1822 i det lykkeligste
Ægteskab med C.D.F. Greve af Reventlow

Hendes lyse og kjærlige Aand var begavet med
fortrinlige Evner der Gud hengivent af hende 
prydedes ved en omhyggelig Udvikling

Med en heldig Modtagelighed for Naturens
Skjønheder forenede hun en levende Sands
for alt det store skjønne og ædle som Nutid
og Fortid havde at byde hende saavel ved dets
imødekommen under hendes Vandring igjennem 
Livets som i Historiens og Poesiens mesterværker

Kjærlig Moder og den kjærligste sin Mand i 
Liv og Død hengivne Ægtefælle var hun
Danneqvinde i Ordets Fuldkomneste Forstand
og svarede i Fædrelandssind aldeles til det 
som sømmede sig den Mands Ægteviv der stod
i forreste Række af de Mænd der virkede 
til Held for Fædrelandet i dets lykkeligste
Udviklingsperiode