PortrætterSlægten Reventlow:
 Jutta Birgitte Friederiche Christensen(1807 - 1868)
Description
Bildnis der Jutta Gräfin zu Reventlow. Oval. Brustbild nach Rechts. In smaragdgrünem Biedermeierkleid, einen roséfarbenen Organzaschal um die Schultern. Rechts am Rand signiert "Stelzner". Rückseitig auf altem Zettel dänisch bezeichnet. H 6,2; B 4,9 cm. Silbervergoldeter Kapselrahmen.
Carl Ferdinand Stelzner (Flensburg 1805 oder 1806 - Hamburg 1894).
Literatur: Vgl. Schidlof, Miniature in Europe, Graz 1964, Vol. II, S. 783 ff.
Jutta Birgithe Gräfin zu Reventlow, geb. Christensen (1807 - 1868) war die Ehefrau des Grafen Frederik Detlev (1792 - 1851), dänischer Kammerherr, Geheimer Rat und Gesandter in London.
Andre slægter:
 Christen Scheel(1695 - 1731)
Slotte og Herregårde
 Kærsgaard, Brænderup
Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.
Heraldik
 Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Gravsten og epitafier
 Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)
Kisteplade, Horslunde kirke
Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG
Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.
Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.
Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver
Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____
Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
|
1908 - 
