| |
Match 9,751 til 9,800 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 9751 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kemp, Tove (I23803)
|
| 9752 |
Müller, Johan Gottlieb, 1785-1866, Forstmand, Søn af Konferensraad Johan Conrad M. (f. 1736 d. 1827) og Amalie Frederikke Johanne f. Petersen, blev født 26. April 1785 i Kjøbenhavn.
Da Faderen 1792 blev Amtmand paa Femern, kom M. i Huset hos sin Onkel Seminarieforstander Oest paa Bernstorffsminde ved Brahetrolleborg, og efter o. 5 Aars Uddannelse paa Forstinstituttet i Kiel, hvor han vistnok tog Examen 1805, dimitteredes han 1806 og blev sendt til Nordsjælland for at deltage i Skovtaxation. M. udmærkede sig 1807 ved Kjøbenhavns Forsvar, ledede 1808 Skovning, Opmaaling og Udlevering af over 10000 Favne Brænde paa Frederiksborg Distrikt, var i nogle Aar tjenstgjørende Forstkandidat i Nordsjælland og gjentagne Gange konstit. Skovrider.
1813 blev han udnævnt til Skovrider paa Hvededal Distrikt, 1815 forflyttet til det petersgaardske Distrikt, som han indtil 1851 bestyrede med stor Dygtighed; desuden førte M. Tilsyn med forskjellige private Skove.
1851-60 var han konstitueret som Overførster for daværende 3. Inspektion, hvorhos han i nogle Aar var Statens forstlige Tilsynsmand paa Laaland; 1834 blev han virkelig Forstraad, 1852 Justitsraad, 1854 fik han Prædikat af Overførster, og 1856, ved sit 50 Aars Jubilæum, blev han Etatsraad. Han døde 2. Avg. 1866 paa Petersværft.
M. var 3 Gange gift: 1. (1813) med Cathrine Vilhelmine Margrethe Sophie f. Eiler (f. 18. Dec. 1789 d. 1831), Datter af Pastor E. i Slotsbjærgby; 2. (19. Dec. 1834) med Anna Magdalene Margrethe f. Zinn (f. i Lavrvik 21. Febr. 1814, d. 3. Dec. 1839), Datter af Skovrider Z.; 3. (8. Okt. 1841) med Anna Cathrine Sophie f. Ehllern (f. i Kjøbenhavn 5. Okt. 1812, d. 7. Jan. 1892), Datter af Lottoassistent Carl Henrik August E.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.
A. Oppermann. | Müller, Johan Gottlieb (I25456)
|
| 9753 |
Myrdet i landsbyen Braak ved Neumünster | Ahlefeldt, Ditlev von (I4223)
|
| 9754 |
Myrdet på en båd undervejs mellem Langeland og Nyborg af skipper Mads Clausen og hans folk , der ville bemægtige sig et pengeskrin han førte med sig. | Holck, Greve Flemming (I7133)
|
| 9755 |
Myrdet på Sjællands Landsting i Ringsted i greve C | Meinstorp, Anne Henriksdatter (I2821)
|
| 9756 |
Møbelsnedker | Danneskiold-Samsøe, Cecil Comtesse af (I15801)
|
| 9757 |
Møller i Branderup mølle. | Wolff, Christian Mikkelsen Møller (I7487)
|
| 9758 |
Møller i Fruens Minde ved Horsens, senere Fæster af
Brahetrolleborg Mølle | Schwensen, Andreas Peter (I24297)
|
| 9759 |
Møller på Vingsted Mølle | Nielsen, Jørgen Stein (I11349)
|
| 9760 |
Møller, senere omstrejfer og betler | Barfoed, Jens (I24131)
|
| 9761 |
Møllersvend | Jørgensen, Laurits (I14549)
|
| 9762 |
Må være identisk med Peter Marius Petersen Født: 14.11.1883, Skaarup S. Sunds H. Svendb. Amt.
se iøvrigt: http://genealogi.singlehand.dk/phfam/308.htm | Petersen, Peter Marius (I35)
|
| 9763 |
Månesköld af Norge är en utslocknad svesk adelsätt. Den är en utgrening ur den dansk-norska släkten Måneskiöld.
Släkten härrör från Henrik Persson Måneskiöld, som var född i Norge, inte otänkbart i Bohuslän, där fadern hade förläningar, och som flyttade till Sverige, där han gifte sig med Maria Lillie, dotter till lagmannen och ståthållaren Knut Knutsson Lillie af Ökna (död 1596). Genom äktenskapet erhöll Måneskiöld Hängelö (Hängele?) och Henriksholm i Ånimskogs socken, idag i Åmåls kommun.[1]
Måneskiöld introducerades 1634 på svenska Riddarhuset "för sin son" på nummer 191, senare ändrat till nummer .218. Han fick då namnet Månesköld af Norge. Sonen Erik levde 1650 men har dött före fadern, för då denne avled 1651, gick arvet till dottern Elisabet (död före 1686). Henrik Månesköld af Norge slöt således själv sin ätt på svärdssidan. [1]
Henrik Månesköld hade den militära graden kapten, ovisst som norsk eller svensk undersåte. | Maneskold, Henrik Persson (I24855)
|
| 9764 |
måske datter af | Brahe, Sophie Steensdatter (I5878)
|
| 9765 |
Maaske Württemb. Oberst | Pšovlcký von Mukodel, Sebastian (I21723)
|
| 9766 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Permin, Nanna (I19703)
|
| 9767 |
Nationalmuseets beskrivelse vedr. gravkapel i Horslunde Kirke:
Grevinde og frue, fru Johanna Friederica Sophia, født friherreinde af Bothmar, gift grevinde af Reventlau og
Christians Seede. Født 26. aug. 1718 i Copenhagen, gift 11. febr. 1737 med grev Christian Detlev, greve af Reventlau
og Christians Seede og død 17. april 1754 på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab,
efterladende tre grever og en komtesse ud af seks børn. Rokokoprofileret, sortmalet kiste på løvefødder. På låget en
stor firkantet sølvplade med grevekrone og palmegrene samt gravskrift og vers på tysk med graveret fraktur. | Bothmer, Johanne Sophie Frederikke (I8725)
|
| 9768 |
Navneforandring d 29.4.1914 til Fonnesbech-Wulff | Wulff, Henry Emil (I25596)
|
| 9769 |
Navnet er opfundet - se notat på datteren.
| Lorentz (I18239)
|
| 9770 |
Navnet Jørgen Schröder blev latinificeret til Georg Sartorius. | Sartorius, Georg (I25512)
|
| 9771 |
Navngivet ved fødselen Sara Andersen. Tog i 1933 navneændring til Mørkenborg | Mørkenborg, Sara Andersen (I24406)
|
| 9772 |
NB: E 99, Nr. 213 Dokumente über Dietrich von Bülow auf Hohen Luckow (V. 72) und seine Ehefrau Anna, geb. von Reventlow, 1674-1697 (Akte)[Benutzungsort: Wernigerode
http://recherche.lha.sachsen-anhalt.de/Query/detail.aspx?id=1792731
Tyder på at hendes data er forkerte | Reventlow, Anna (I7322)
|
| 9773 |
NB: Faderen til Ejnar Anton Larsen fremgår ikke af kirkebogen. Moderen var enke efter Jakob Anton Larsen, der døde 10.2.1905 og han kan derfor ikke være barnefaderen.
| Familie: / Maren Kirstine Nielsen (F117)
|
| 9774 |
NB: Født 2 1/2 år efter at faderen er død. ??!! | Ahlefeldt, Conrad von (I9355)
|
| 9775 |
NB: I DAA 1938 står hun anført som død 17 apr 1853 | Reventlow, Komtesse Louise Sybille (I11392)
|
| 9776 |
nederlandsk vicekonsul | Vooigt, Johannes Everhardus de (I13363)
|
| 9777 |
Nederlansk oberst og flådekaptajn | Dirckinck, Arnold Christian Leopold von (I10838)
|
| 9778 |
Nedsat I St Nikolai Kirkes Gravkammer | Rantzau, Ida (I5219)
|
| 9779 |
NEGS | Lawson, Doris Robina Corbett (I15305)
|
| 9780 |
Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:
Grev Ludvig Reventlow død.
Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.
Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.
Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.
I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.
Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.
Signatur: Alonso.
Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.
Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret." | Reventlow, Greve Ludvig Eduard Alexander (I13685)
|
| 9781 |
Nekrolog i Politiken d 23. januar 1923:
I Gaar Eftermiddags ved Tretiden døde Grev Eduard Reventlow, Formand i Østifternes Kreditforenings Direktion. Han blev kun 61 Ar gammel.
Det var en Hjertelidelse, der gjorde Ende paa hans Liv. I henved et Aarstid havde han været syg; i det sidste halve Aar var han ikke i Stand til at møde Regelmæssigt på Kontoret, men arbejdsivrig og pligtopfyldende til det yderste, som han var, arbejdede han i sit Hjem med Kreditforeningens Sager, saa længe det overhovedet var ham muligt. Han gave ogsaa Møde paa Generalforsamlingen i Oktober, og skønt han allerede på det Tidspunkt var meget syg, mærkede Ingen synderligt dertil.
De ydre Data i den Afdødes Liv er kun faa. Han var søn af Hofjægermester, Grev Eduard Reventlow, blev juridisk Kandidat i 1886 og Overretssagfører i 1890, men næsten hele hans Livsværk er knyttet til Østifternes Kreditforening, hvor han i en lang Aarrække har været juridisk Direktør og Formand for Direktionen. Som Øverste Leder af den største og mest ansete af Landets Kreditforeninger blev han ogsaa valgt til Formand for samtlige Kreditforeningers staaende Udvalg, ligesom man valgte ham til Medlem af Bestyrelsen for den Raben-Levetzau'ske Find og af Nationalbankens Repræsentantskab.
I alle disse Hverv gjorde Direktør Reventlow udmærket Fyldest. Skarpsindig og energisk, som han var blev Arbejdet ham en Glæde, og størst Tilfredsstillelse beredte de Opgaver hanm, som krævede den dygeste Indsigt og de mest indgaarnde overvejelser. Han var noget af en Gransker, men samtidig så praktisk trænet ikke blot i sig Fag, Juraen, men tillige i alle økonomiske Spørgsmaal, at man altid kunde være sikker paa, at naar han afgav sit Votum i en Laanesag, var det bygget på en saa alsidig Betragtning, en saa nøje afvejen af alle Synspunkter, at det vanskelig vilde kunne rokkes.
Grev Reventlow nød da ogsaa en ubegrænset Tillid inden for Østifternes Kreditforening, hvor man ansaa ham for den selvfølgelige Fører. Men skønt han drev en yderst forsigtig Laanepolitik - til Højnelse af Østifternes Kreditforenings fornemme Ry - kunde han glæde sig over ogsaa blandt Laantagerne at nyde en solid Popularitet.
Han var tjenstvillig og imødekommende til enhver Tid. Hans ydre form var yderst facil, hvad enten han førte Forhandlinger paa Tomandshaand i sit Kontor, eller han stod på Generalforsamlingen og gjorde Rede for Aarets Virksomhed. Han skyede ingen Møje for at overbevise om sit Standpunkts Rigtighed, samtidig med at han viste en smilende Velvilje overfor dem, der hævdede modsatte Synspunkter. Men kom det endelig til Afgørelse, og man ikke vilde bøje sig, stod Grev Reventlow urokkelig fast som den, der forud havde vendt og drejet Problemet saa omhyggeligt, at kun én Udvej var mulig. Og hans Fasthed aftvang i saadanne Tilfælde Respekt.
Ugift, som afdøde var, ofrede han sig helt for sit Arbejde og hans Omgangskreds var kun snæver. Men de faa Venner, han havde sluttet til sig, skattede ham højt for de rent menneskelige Egensaber, han besad.
Grev Reventlow indtog for en Række Aar siden en fremskudt Stilling som Studenterforeningspolitiker. Det var den Gang, Studenterforeningen havde til Huse paa Gammelholm (Hjørnet af Holbergsgade og Holbergsgade, dér, hvor nu Hafnias Bygning ligger), og før der endnu havde været noget liberalt Seniorat ved Roret. Grev Reventlow var liberal - i Studenterforenings Betydning - og ledede i mange Aar sammen med den forlængst afdøde Bibliotekar og Forfatter, cand. Theol. A. C. Larsen Oppositionen i Foreningen. Sidstnævnte var Partiets Taler og Agitator, mens Grev Reventlow i sig forenede Diplomatens og Strategens Egenskaber, og det lykkedes til Tider de to Herrer at samle om sig en ret talrig Falanks af Unge. Men ingen Sinde naaede de selv at smage Markens Sødme.
| Reventlow, Greve Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand (I13938)
|
| 9782 |
Nevnt 1575 | Ulfeldt, Ellen Jostsdatter (I4268)
|
| 9783 |
Nic. Oest: Indsat Maria besøgelsesdag, 2 juli 1671
I P.Weisers tid blev lønnen forhøjet med 25 rigsdaler, idet hertuginde Sybilla Ursula af Glücksborg oprettede et legat med dette formål. Kirkebogen beretter videre, at pastor Weiser ikke alene var elsket af menigheden, men også af hertugfamilien, der glædede ham med mangen en æresbevisning.
| Weiser, Phillippus (I25480)
|
| 9784 |
Nicolai Jacob Jessen (født 1. januar 1718 i Neuenkirchen ved Krempe, død 16. august 1800 i Helsingør) var en dansk embedsmand, fabrikant og etatsråd, far til Carl Wilhelm og Juliane Marie Jessen.
Han var søn af diakon i Neuenkirchen Tycho Jessen (1684-1760) og Anna Elisabeth født Schrøder (1688-1761), tjente i en årrække Frederik V som kammertjener og fik som sådan 1759 gavebrev på den forhenværende krudtmølle ved Raavad (Raadvad Mølle) for der at anlægge et filehuggeri, der blev beskyttet ved omfattende privilegier. 1762 fik han desuden Stubbemøllen (Stampen) til en sabelfabrik. Fabrikvirksomheden gik imidlertid kun dårligt, og trods mange begunstigelser og pengetilskud af kongen gik foretagendet 1765 fallit. I stedet ernærede Jessen sig som vinhandler på Amagertorv og fik bl.a. leverancen til enkedronning Juliane Maries hof. Ved Struensees fald var Jessen, der ved sin afgang efter kongens død var blevet justitsråd, et virksomt medlem af sammensværgelsen og med sit kendskab til Christiansborgs indviklede gange og talløse døre, hvortil han endnu havde en hovednøgle, var han hin 17. januar en habil vejviser ved overrumplingen; for sine tjenester belønnedes han først med et engangsbeløb på 2000 rigsdaler og fra 1780 med 400 rigsdaler årligt. 1778 fik han det indbringende embede som kæmmerer ved Øresunds Toldkammer, blev samme år etatsråd og døde 16. august 1800.
Han blev gift 8. december 1758 i Christiansborg Slotskirke med Marie Christine Jacobi (5. marts 1738 i Asminderød - 11 februar 1801 i København), søster til Christian Frederik Jacobi og datter af sognepræst Peder Jacobi (1691-1738) og Elisabeth Charlotte Schäffer (ca. 1712-1789). Han er begravet i Helsingør.
| Jessen, Nicolai Jacob (I10078)
|
| 9785 |
Nicolaus Maximilian Gersdorff, født 5.1.1725, død 26.9. 1802, var 1741 indskrevet ved universitetet i Leiden. 1743 blev han sekondløjtnant i infanteriet og deltog 1745 som volontør i den kejserlige hær i Bøhmen. 1752 blev han generaladjudant hos kongen, 1760 oberst, 1772 generalmajor, 1781 generalløjtnant. 1788 havde han kommandoen over fodfolket på Sjælland, 1789 blev han kommandant i Rendsborg og inspektør over fodfolket i hertugdømmerne, 1793 general og kommandant, 1795-1801 guvernør i Kbh. Han overtog baroniet Marselisborg 1800. Hv. R. 1774. Bl. R. 1801. – (N.G.) Kammerherre 1721. Gehejmeråd 17.31. Gehejmekonferensråd 1738. | Gersdorff, Friherre Nicolai Maximilian (I10152)
|
| 9786 |
Nicolaus Oest (* 30. März 1719 in Ulderup; † 21. September 1798 in Neukirchen, heute Gemeinde Steinbergkirche) war ein deutscher evangelisch-lutherischer Geistlicher, Agrarreformer und Autor. | Oest, Nicolaus (I25474)
|
| 9787 |
Niels Banner (22. april 1622 – 22. februar 1670) var en dansk amtmand og gehejmeråd, bror til Erik Banner.
Hans fader, Otte Banner til Gessingholm, døde alt tre år efter, moderen hed Jytte Bild. Om hans ungdom haves ingen efterretning. 1651 blev han lensmand på Jungshoved, men ombyttede 1654 dette len med Abrahamstrup, som han beholdt til 1660. I krigen 1657 gjorde han tjeneste som ritmester ved Livregimentet. Året efter fik han Svenstrup (egentlig som gave til hans søn Frederik). 1660 blev han forlenet med Åkær, men mistede det atter året efter ved regeringsforandringen. Han fik nemlig 1661 ordre til at overlevere det til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger som erstatning for "bornholmsk vederlagsgods" i Skåne og fik i stedet Hagenskov Len kvit og frit for sin og sin hustrus levetid foruden en pension på 2.000 rigsdaler.
Da Niels Banner stod i stor gunst hos kong Frederik III, kom denne forandring ikke ham personlig til skade, tværtimod. Ikke blot skænkede kongen 1661 hans to sønner øerne Alrø og Endelave mm. i faddergave, men 1667 fik han som en gave fra kongen Hagenskov Slot, hvis navn han derefter forandrede til Frederiksgave. Desuden ejede han Ringstedgård, Dejbjerggård, Rødkilde, Rygård og Tybrind; men tiderne efter krigen var så slette, at han inden sin død måtte skille sig ved flere af disse ejendomme. 1661 var han blevet amtmand over Hagenskov Amt og kort efter gehejmeråd, assessor i Statskollegiet og 1669 i Højesteret; han døde 22. februar 1670, kun fjorten dage efter sin kongelige velynder.
Med sin hustru, Anna Catharine Schulte til Rødkilde (15. november 1631 - før 1675), datter af hofråd, lensmand på Abrahamstrup Jørgen Schulte til Finstrup (1593-1652) og Anna Margrethe von Götzen (1611-1684), hvem han havde ægtet 18. maj 1651 i København, havde han fjorten børn. | Banner, Niels Ottesen (I6204)
|
| 9788 |
Niels Jepsen, som lod sig kalde Niels Jakobsen.
Han blev født 29. juli (Sct. Olaj dag) 1556 i Simested by og sogn i Rinds herred, søn af Jep Mogensen og hustru Karine Nielsdatter (l).
Gik i Aalborg Skole i 4 år, og i Ribe Skole 3 år, dernæst i dansk Skole 2 år.
1581 blev han Foged hos Mandrup Parsberg på Hagsholm, 1585 blev han hans Skriver over Århusgård og Len, 1589 Slotsskriver over Skanderborg Len og Bygholm Len.
Fra 1589 var Niels Jacobsen slotsskriver på Skanderborg og fra senest 1592 bosat i Nygaard i Dover sogn. 1595-96 flyttede han til Randers, hvor han blev en rig købmand, rådmand 1604 og borgmester 1619.
Niels Han - borgmester Niels Jacobsen - døde 10. juni 1624 i Randers i hans 68. år (2).
Han blev - ifølge sine egne optegnelser - gift første gang 26. maj 1592 i Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg med den adelige Margrethe Christoffersdatter (Udsen), datter af Christoffer Lauridsen (Udsen) til Overgaard i Ø. Lisbjerg herred og hustru Margrethe Lauridsdatter Vestenie. Margrethe Christoffersdatter (Udsen) døde 14. april 1595 i Nygaard og blev begravet foran alteret i Dover Kirke; hendes store portrætligsten findes endnu i kirken (3).
Derefter blev Niels Jacobsen gift 2. gang 3. oktober 1596 i Randers med enken Maren Pedersdatter. - Hun var blevet gift 1. gang 1592 med enkemand Søren Hofmann, borgmester i Randers, død 31. marts 1595. Søren Hofmann, der døde barnløs, og som tidligere havde været gift med Anne Jensdatter, død 1590, var søn af borgmester Jep Hofmann, død 1570, og hustru Anne Sørensdatter, død 1560.
Maren Pedersdatter blev født 12. oktober 1575 i Randers, datter af Peder Lassen (4), senere borgmester, og hustru Mette Andersdatter.
Maren Pedersdatter døde 22. eller 25. februar 1635 i Randers, 59 år gl. (5)
Børn
Niels Jacobsen fik i sit 1. ægteskab 3 døtre, der alle døde og ligger begravet hos moderen i Dover, samt 9 børn af 2. ægteskab, 6 døtre og 3 sønner, hvoraf kun 1 datter døde som barn (6):
Af 1. ægteskab:
1. Karine Nielsdatter, født 1593-94, død 1594.
2. Margrethe Nielsdatter, født 1594-95, død 1595.
3. Dorthe Nielsdatter (vist tvilling med 2), født 1594-95, død 1596.
Af 2. ægteskab:
4. Margrethe Nielsdatter, 1597-1602.
5. Karine Nielsdatter, 1 599-1675 (7). Gift 1. gang 1621 med Axel Christensen (Aand), død ca. 1627, forvalter på Dronningborg. Gift 2. gang ca. 1628 med Jesper Lauridsen, død 1659, borgmester Randers.
6. Søren Nielsen Hofmann (Hoffmand), 1600-1649, dr. med. i Randers (8). Gift 1639 med sit næstsøskendebarn Gertrud Pedersdatter, død 1658, datter af provsten, mag. Peder Tøgersen, sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, og hustru Anne Poulsdatter. - Gertruds farfar Tøger Lassen var bror til Sørens farfar Peder Lassen.
7. Anne Nielsdatter, født 1601, ane 1.177.
8. Margrethe Nielsdatter, 1602-1676. Gift 1630 med Egidius (Gjøde) Jensen, død 1656, dr. med. i Randers, søn af biskop Jens Gjødesen i Århus.
9. Jacob Nielsen, 1604-1664, kaptajn og ejer af herregården Ristrup. Gift 1634 med Cathrine v. Andersen.
10. Peder (Nielsen) Lassen, 1606-1631, kendt jurist og legatstifter (9). Gift 1661 med Magdalene Pedersdatter, ca. 1637-1707, datter af rådmand Peder Pedersen (Ridermand) i København og hustru Agnete Svendsdatter.
11. Mette Nielsdatter, kaldet Andersdatter (efter mormoderen), 1609-1687, gift 1640 med Niels Benzon, 1609-1674, dr. med. og ejer af herregården Vaar.
12. Maren Nielsdatter, 1611-1687, ugift og bosat i Randers.
Niels Jacobsen
I en bog, som Niels Jacobsen fik foræret 1609, nedskrev han sin såkaldte stambog med selvbiografiske notater. - Han voksede op hjemme i Simested, men på grund af moderens sygdom og død 1566, opholdt han sig 1½ år hos moderens morbrors søn - og fostersøn - Anders Jensen i Rold, hvorfra faderen i 1566 satte ham i latinskolen i Aalborg. Efter 4 års forløb blev han på foranledning af sin morbror søn Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, flyttet fra Aalborg til Ribe, hvor lensmanden Erik Lykkes fru Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) i 4 år skænkede ham kost og logi på slottet; her i Ribe gik han i latinskole i 2½ år og i skriveskole 1½ år. - I 1574 blev han antaget som Erik Lykkes egen skriverdreng, men kom 1575 i tjeneste som skriver på Antvorskov Kloster og senere Sorø Kloster, hvor han var til 1577.
1577-80 var han i tjeneste hos slotsskriver Christen Jensen på det jyske Hald, hvor Niels Joensen (Vifferf) da var lensmand. - 1580-81 var Niels Jacobsen i Randers, hvor han under borgmester og hospitalsforstander Peder Pedersen havde dele af regnskabet for hospitalet. Fra 1581 til 1595-96 var han i tjeneste hos Manderup Parsberg til Hagsholm, først som ridefoged ved godset 1581-85, derpå som skriver ved Arhusgaard, hvor Parsberg var lensmand, samt fra 1589 i 4 år slotsskriver på Skanderborg og regnskabsskriver over stiftets og kirkernes rettigheder i Skanderborg og Bygholm len. Fra senest 1592, da han blev gift, boede Niels Jacobsen på Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg, hvor han 25. juni 1593 (10) bevilgedes frihed for at svare landgilde og gøre ægt og arbejde. -
Til kirken i Dover, hvor hans første kone og 3 børn ligger begravet foran alteret, skænkede Niels Jacobsen i Nygaard, slotsskriver på Skanderborg, og hustru Margrethe Christoffersdatter juleaften 1592 to store malm-alterstager, hvorpå parrets navne endnu ses (11).
Efter sin første kones død flyttede han senest 1596-97 til Randers, hvor han fik borgerskab 1597 (12) og året efter nævnes som kæmner eller bysæde.
Allerede 1598 (13) var Niels Jacobsen den største skatteyder i Randers, med 180 mk. - Hans hovedejendom, hvor han boede fra giftermålet 1596 til efter 1610, var det nuv. Løveapotek, Torvegade 12, matr. nr. 345 (14), hvor han sammenbyggede to gamle gavlhuse; men ved sin død boede han i stenhuset på hjørnet af Torvegade og Rådhusstræde. I 1599 (15) erhvervede han hele området mellem Kirkegade, V. Kirkestræde og St. Voldgade lige vest Skt. Mortens Kirke. - På hjørnet af Kirkegade og St. Voldgade opførte han en stor 2 etagers bindingsværksgård af solidt egetømmer; denne gård blev købt af kommunen 1820 og i 60' erne ombygget til grundmur, hvorefter den husede skolen. - Efter skattebogen 1625 efterlod Niels Jacobsen sig hele 34 ejendomme i Randers, hvor i blandt næsten alle de betydeligste.
Som en af byens indflydelsesrige mænd aflagde han 4. maj 1604 sin rådmands ed på byens rådhus, - og 1608 mødte han sammen med svigerfaderen borgmester Peder Lassen på herredagen i København i anledning af prins Christians valg (16). 17. oktober 1608 (17) fik rådmand Niels Jacobsen skøde af Peder Lauridsen Hvidt på dele af hans (Hvidts) iboende gård, nemlig arven efter forældrene rådmand Laurids Snur og hustru Karine Pedersdatter samt søsteren Marine Lasdatter.
I årene omkr. 1605 skal Niels Jacobsen have været med til at få indført en bys bog i Randers med indførsel af embeds- og bestillingsmænd, ligesom han - måske som en af
initiativtagerne - l. januar 1609 underskrev Randers bys vilkår og artikler, hvorfra her gengives hans egenhændige underskrift og bomærke (18):
Mærkeligt nok benyttede Niels Jacobsen ikke altid samme bomærke, idet han også benyttede 3 V'er (19).
Her ses sidstnævnte mærke, som går igen i øverste venstre hjørne af portræt-stikket af Maren og Niels Jacobsen, samt i porttræet fra Torvegade 72 (20).
I februar 1609 havde Niels Jacobsen besøg af selveste kong Christian IV, hvorom Niels selv beretter foran i en opbyggelsesbog, som nu findes på Museet i Randers (21):
Anno 1609 den 14. Februarij læste Kong. May. Udi denne Bog och sagde att dette wor dett første hand haffde werrett udi nogen Mandtz Huss ij Randers. Och daa samme Tid haffde hans May. alle mine sex Børn och Peder Saxessen for sig forsamblet wid Kackelloffnen, och haffde den gode Herre hiel Skiembt om dennem for di vor saa mange och nestiende lige store, Gud beuare hans Naade euindelige.
Niels Jacossøn
Egenn haandt
2. Dagen som vor den 15. Februarij war Peder Lassen, Niels Korde, Poull Nielssen och jeg hos hans Mays. på Drottningborig. Och fick Kong May. breff, att hans Naade aff Kronens her epther will holde Randers Bro ferdige, der till medfick wij en god Ruuss. Rusens størrelse kan aflæses i lensmand Eske Broks dagbog, hvor den har fået de maksimale 3 kors.
Niels Jacobsen og Maren Pedersdatter skænkede i 1613 200 rdlr. in specie til Skt. Mortens Kirke, for at der hver lørdag eftermiddag skulle holdes aftensangsprædiken (22). 19. oktober 1619 (23) aflagde Niels Jacobsen sin ed som borgmester et embede, som han bestred til Gud Aller mægtigste bortkaldede hannem den 10. juni år 1624 udi sin alders 69. år.
Foruden købstadsgods i Randers ejede Niels Jacobsen gods på landet - bl.a. en bondegård i Testrup i Ning herred ved Aarhus, som han afhændede før 1620. - 3. januar 1620 anføres i Kancelliets Brevbøger (24), at Niels Sørensen i Testrup for år tilbage havde fæstet gården af Niels Jacobsen; men denne havde nu solgt gården, hvis nye ejer ville sætte ham ud, uden at tilbagebetale stedsmålet. Som velhaver kunne Niels Jacobsen mod pantebrev af 15. januar 1624, læst 31. januar (25), udlåne 3.000 speciedaler til Falk Gøye, der gav ham pant i forskellige bøndergårde i Himmerland og Han herred.
Sønnen Peder Lassen tilføjer i faderens stambog vedrørende dennes død: Anno 1624 den 5. april om aftenen gående ud af stuen mod gården, neder på stentrappen faldt han på samme trappe og brød sit højre ben i Jacob Nielsens overværelse, blev straks forbunden af god bartskær, siden fik bartskær og doktor fra Viborg, 1å så med stor tålmodighed hen til 20. juni samme år, Gud bortkaldte Hannem i sin alders 68. år.
Børnene lod ophænge et epitafium i Skt. Mortens Kirke over Maren og Niels Jacobsen med malerier af disse. Mindesmærket er af sandsten og marmor, men det kolde marmor ødelagde delvis malerierne, hvorfor Siegumfeldt i 1870 (26) malede dem op på mahogni, dels efter resterne dels efter stikket i Tycho de Hofmans bog om Peder Lassen; heri findes stik af O. H. Lode efter tegning af Cramer af malerier af Maren og Niels Jacobsen.
Om Maren fortælles 1753 (26): Hans efterladte hustru sad enke på 11. år, og roses meget for sin Gudsfrygt, forstand og munterhed; først blev hun gift udi hendes alders 17. år og siden udi hendes 21. år.
Da Jylland år 1627 var oversvømmet af de kejserlige krigsfolk, forvarede hun sine midler, som kunne flyttes, så godt som muligt, hvoraf en del gik forloren, inden hendes tilbagekomst. - Selv flygtede hun med et uforsagt mod til søs, med sine børn til Marstrand, hvorfra, efter at hun med dem der havde været 2 år, begav sig til Halmstad i Halland, og der opholdt sig 1 års tid, indtil den Lübeckske fred 1629 blev sluttet, da hun igen med sine kom tilbage til Randers, og ikke aleneste medens hendes flugt varede, med flid besørgede hendes opdragelse, men siden lod give sine trende sønner de bedste fundamenter udi studeringer, og selv besørgede deres udenlandsrejser. - Den ældste studerede medicin, den anden jura, den tredje militaria, hvorved de i sin tid gjorde sig bekendte, og er det ikke lidet at undre over, hvorledes en borgmester-enke i Randers, uagtet af krigen så nylig tilforn havde forårsaget hendes midlers forringelse, kunne formå at holde på en gang trende sønner på academier og til felds, og dog i sin tid efterlade dem og øvrige søskende anseelige midler. - Hun døde 22. februar 1635 udi hendes alders 60. år.
30. juli 1630 (27) handlede Maren Pedersdatter, borgerske i Randers, med Kronen (Kongen), idet hun mod at overlade Kronen en selvejergård i Ravnholt i Ning herred, sikrede sig, at hendes andre gårde, nemlig en i Stovby i Nørhald herred, en i Borup i Støvring herred, en i Hvidding i Sønderlyng herred og en ødegård i Vissing i Galten herred stedse ville forblive under Kronen og Dronningborg len. Maren, Niels Jacobsens efterleverske, og (svigersøn) Mads Poulsen fik 20. april 1633 (28-29?) pålæg om at indsende deres jordebøger - åbenbart i forbindelse med skatter og afgifter eller lignende.
Niels Jacobsen og Maria Pedersdatter Lasson.
Titelblad til stambog
Niels Jacobsens håndskrift.
Noter:
1. Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.11.
2. Sønnen Peder Lassens optegnelser i kilde l, s. 19.
3. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s.140.
4. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753, XIV -XV samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.43, med henvisning til epitafieindskrift i Hans de Hofmans Samling af Fundationer, bd. 2, s.343 og 363.
5. Note 1, s.19, samt note 4, Secher, s.43.
6. Note 1, s.14-15 og s.19-21, samt note 4, Tycho de Hofmans Stamtavle.
7. C. Klitgaard: Af dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff.
8. Note 4, Secher, s.67-72.
9. Samme, s.53-57.
10. Kancelliets Brevbøger 1593-96, 1910, s.95 (Jyske Registre, 5 ,293).
11. Note 3.
12. Note 4, Secher, s.41.
13. Randers købstads historie v. Poul v. Spreckelsen, 1-2,1952, s.254-56.
14. Povl v. Sprechelsen: De gamle stenhuse i Randers, s.11-13, i Fra Randers amt, 1955, s.5ff, samt samme: Randers bys gamle gader og gadenavne 1966, s.26, og note 13, s.204.
15. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af det 16de Aarhundrede, s.211, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi,3-2, 1899-1900, s.203ff, med afskrifter af bytingbogen 18. juni 1599 samt Aage Brunoe: Randers, historisk topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s.173.
16. Note 4, Secher, s.41, samt Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.24. b.
17. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers, tillæg, s.115, Randers pergament 20.
18. Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgård Sørensen, 1965, s.76.
19. Note 4, Secher, 1. udg. 1885, s.30.
20. Note 4, Tycho de Hofmann, samt Secher, s.40, og note 1, samt Johan Rohde: Gamle Gaarde i Randers (s.192-93) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-8, 1880-81, s.193ff.
21. F. Jørgensen: Kristian den 4. ' s Besøg i Randers i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.527ff, samt Fra Randers Museums arbejdsmark i Fra Randers amt, 1952, s.61ff, gengivet i note 13.
22. Note 4, Secher, s.42, med henvisning til Hans de Hofmann: Samlinger af Fundationer, bd. 2, s.360-64.
23. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.3b.
24. Kancelliets brevbøger 1616-20, 1919, s.754.
25. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s.4.
26. Kirkehistoriske Samlinger,4-4, 1895-97, s.203 (vedr. Sct. Mortens Kirke).
27. Note 4, Tycho de Hofmann, s. 14.
28. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.190 (og 537).
29. Samme 1633-34, 1936, s.127.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]
Citat fra: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20982&tree=tree1
| Jacobsen, Niels (I4106)
|
| 9789 |
Niels Langes fødselsår er ukendt. Niels Lange var søn af Hans Nielsen Lange og Maren Spend til Riber Kjærgård.
1532 lensmand på Bøvling for biskop Iver Munk.
1536 eller 1539 lensmand på Visselbjerg ved Alslev, som han beholdt til sin død.
1535 lensmand på Nyborg Slot, dette varede muligvis til 1538.
1552 nævnes Niels Lange som medlem af rigsrådet.
1554-1558 lensmand på Trøjborg i Sønderjylland.
1559-1565 lensmand på Riberhus.
1559 slås Niels Lange til ridder i forbindelse med Frederik II?s kroning.
Det er muligvis Niels Lange, der flyttede Riber Kjærgård til sin nuværende plads. Han døde 11. juni 1565.
Niels Lange efterlod sig en uægte søn, Christen Lange.
| Lange, Niels (I3463)
|
| 9790 |
Niels Peter Arnstedt (20. september 1882 på Horupsgaard, Nørre Eskildstrup – 13. november 1954) var en dansk diplomat.
Arnstedt var søn af gårdejer Peter Andersen og hustru Maren f. Pedersen. (NB se ovenfor.) Han blev student fra Roskilde Katedralskole 1901 og cand.jur. i 1907. Han var sekretær ved De forenede Skoler 1908-12, og 1910 blev han overretssagfører. 1918-19 var han leder af de danske erhvervsorganisationers i Washington D.C. og handelsråd ved samme legation. 1921 blev han 1. legationssekretær ved det danske gesandskab i London og året efter legationsråd. 1922 steg han til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Warszawa, i 1924 i Bukarest, fra 1928 i Cairo. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
I 1934 byggede han sig landstedet Humleorehus nær Ringsted. Hans villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg blev 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten, da den blev benyttet af modstandsbevægelsen. Arnstedt søn Niels var med i Holger Danske og Studenternes Efterretningstjeneste. Arnstedt opholdt sig i udlandet, og i huset boede ingeniør Hostrup-Schultz, som husede sabotører. Mens Gestapo undersøgte forholdene på adressen, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne, hvilket resulterede i en sprængning af villaen. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjern for næsen af de tyske vagtposter.
Arnstedt blev gift 21. marts 1911 med Johanne "Auntie" Larsen (17. januar 1889 i København – 2. maj 1974), datter af Poul Larsen, direktør i F.L. Smidth. Dermed trådte Arnstedt-familien ind i F.L. Smidths cirkler. De fik sønnerne Christian og Niels Arnstedt, som begge fik plads i firmaets bestyrelse.
Kilde: Wikipedia | Arnstedt, Niels Peter (I92269960)
|
| 9791 |
Niels Peter Arnstedt (4. november 1920 på Frederiksberg – 1. september 1986) var en dansk advokat og erhvervsmand knyttet til FLSmidth-koncernen, bror til Christian Arnstedt. Han var også modstandsmand.
Han var søn af gesandt N.P. Arnstedt og hustru Johanne f. Larsen, blev student fra Herlufsholm 1939 og cand.jur. 1948. I studietiden var han med dæknavnet "Tykke Niels" modstandsmand i Studenternes Efterretningstjeneste og Holger Danske. Mens faderen N.P. Arnstedt opholdt sig i udlandet, anvendte Niels Arnstedt faderens villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg som illegalt mødested. I huset boede ingeniør Frederik Jørgen Eggert Hostrup-Schultz, som husede sabotører.
Da Gestapo dukkede op på adressen 19. december 1944, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne. Som hævn blev villaen den 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjerne for næsen af de tyske vagtposter.
Også landstedet Humleore blev i faderens fravær anvendt til illegalt at huse modstandsfolk. Bl.a. var Gunnar Dyrberg på rekreation på Humleore.
20. januar 1945 flygtede Niels Arnstedt til Sverige, hvor han fra 5. februar indgik i Den Danske Brigade.
Arnstedt var ansat hos højesteretssagfører Helge Bech-Bruun 1948-58, blev prokurist i A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1958 og underdirektør 1961. Han var også formand for bestyrelsen for Glumsø Spånplade Fabrik A/S samt medlem af bestyrelsen for F.L. Smidth & Co., A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik og andre danske selskaber.
Han blev gift 26. juni 1955 med Suzanne Neergaard-Petersen (født 26. oktober 1933 i København), datter af direktør for Patent- og Varemærkevæsenet F.C.L. Neergaard-Petersen. | Arnstedt, Niels Peter (I40874496)
|
| 9792 |
Niels Skeel gift med Karen Krabbe var den næste ejer af Nygård, som han arvede efter sin far. tillige med Vinderslevgaard i Vinderslev sogn ved Kjellerup. Skeel boede nok formegentlig på Vinderslevgaard, hvor han skal have ladet "en del af sine forfædre male med adskillige slags klædedragt". Niels Skeel er mere kendt som en af de mest velhavende herremænd i Ribe Stift, der gerne stiller en halv snes væbnede svende, når flertallet kom med en enkelt eller kom helt alene. Det var ellers ikke fordi han spillede nogen større rolle i datidens statsliv. Som den store herremand han var, finder man ham i en mængde retssager, i hvilke han optræder snart på egne, snart på andres vegne. Mange af retssagerne handler om adkomst til gods, om arvesager, om ret til fiskeri i Limfjorden, om ulovlig indflyttelse og meget andet.
Hans Hovedsæde var Nygaard i Starup sogn, den forsynede han med en firlænget, grundmuret borggård, datidens ideelle herregårdstype. Men - hans søn og arving faldt i syvårskrigen, og nogle år senere kom den tid, da Frederik II skabte sin kgl. vildtbane, på sit fri Kronens Enemærke Koldinghus len. Niels Skeels enke Karen Krabbe og datteren, Ingeborg Skeel, måtte - med lyst eller ulyst - mageskifte Nygaard og alt dets gods i lenet til Kronen, en sag der allerede var startet i 1573, i det år var kongen begyndt at forhandle med Karen Krabbe om erhvervelsen af Nygaard, men under de mange forhandlinger om dette mageskifte, der strakte sig gennem de følgende 5 år, forlyder der intet om, at han ønskede at erhverve den for fredejagtens skyld eller for at få adelen købt ud af egnen. End ikke i et af de mange breve om denne sag, hvori kongen i en ærgerlig tone befaler besigtelsesmændene at skynde sig, „for at vi en gang for alle kan få ende dermed og ikke skal lide mere skade ved sagens forhaling", udtaler han, at han ikke har nogen bestemt plan med erhvervelsen af godset.
| Skeel, Niels (I3362)
|
| 9793 |
Niels Skeels enke Karen Krabbe og datteren, Ingeborg Skeel, måtte - med lyst eller ulyst - mageskifte Nygaard og alt dets gods i lenet til Kronen, en sag der allerede var startet i 1573, i det år var kongen begyndt at forhandle med Karen Krabbe om erhvervelsen af Nygaard.
Karen Krabbe måtte nu med sin datter Ingeborg drage til det tidligere bispegods Voergård i Vendsyssel, som hun havde erhvervet ved mageskiftet, med ikke mindre end 157 fæstegårde. Det var et stort gods Karen Krabbe fik for Nygård, men det var også et betydeligt gods hun afgav.
Da Niels Skeel dør i 1561, overtager hans enke Karen Krabbe desuden styringen af Ullerupgaard, der da regnes for Thylands største Gård, og desuden havde et tilliggende Bøndergods på 500 td. Hartkorn, desuden ejede hun Ullerup på Mors, og Hillerslev Gods. Det er i deres tid, at Gården vokser sig større, og sognepræsten i Sennels sogn klager i sin indberetning i 1555, at det går ud over embedet, at ti gårde i sognet, der før svarede tiende til præsten, nu var blevet lagt under Ullerupgård, der ikke svarede nogen afgift.
1586 dør Karen Krabbe, og hendes datter, den kendte Ingeborg Skeel til Voergård i Vendsyssel, arver den, hun var kendt for sin hårdhed, men desuden en meget dygtig kvinde, der byggede den nuværende Voergård, hun var gift med Otto Branner, og efter hendes død 1604 deles Godset. | Krabbe, Karin Globsdatter (I3924)
|
| 9794 |
Nogle steder anføres fødestedet som København.
I DAA 2018-20 står der ? ud for fødested.
På Herregårdsmuseet Gammel Estrups hjemmeside "Historiefortælleren" er anført,
at hun blev født på Bothkamp i Holsten. Bothkamp var ejet af hendes far. | Brockdorff, Benedicte Margrethe (I8288)
|
| 9795 |
Nogle steder angives, at Margrethe Rantzau er født omkring 1550 på Galtrup, Mors . Dette er næppe korrekt, såfremt der tages udgangspunkt i at hendes fader Jørgen Rantzau er født 1562.
DAA angiver ingen fødsels- og dødsdata for Margrethe Rantzau.
Iflg enkelte websteder skulle der foreligge et skifte efter Margrete Rantzau år 1614, hvorfor hun må antages af være død senest 1614. | Rantzau, Margrethe (I18668)
|
| 9796 |
Nonne | Ahlefeldt, Beke von (I1923)
|
| 9797 |
Nonne i Mariager kloster, Abbedisse. | Eriksen, Anne (I2596)
|
| 9798 |
Normanhurst Ladies College | Borthwick, Ayesha Annie Cameron (I15429)
|
| 9799 |
Norsk rigsråd | Gyldenstierne, Peder Eriksen (I23028)
|
| 9800 |
Norsk rigsråd | Flemming, Bo (I2386)
|
|
