| |
Match 9,701 til 9,750 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 9701 |
Mecklenburgsk landråd | Oldenburg, Claus von (I23535)
|
| 9702 |
Mecklenburgsk landraad | Knuth, Adam von (I4928)
|
| 9703 |
Medbeseglede 1422 (Lafz Thammessøn) et Skøde til Hr. Niels Eriksen Banner, førte 1426 Trætte med Mus af Brusgaardom Gods, som hans Morfader havde i Pant , blev dømt fredløs paa 7 Aar og levede i "Skov og Skjul" | Vestenie, Lavrids (I1805)
|
| 9704 |
Medbeseglede 1469 Adelsforbundet og 1470 Konkordaterne, solgte 1471 (Bene- dictus Poggewisch Wulwessone to Gneningen, Hanssüne SJ med sine Brødre Volf og Hans for 1000 Mk. Landsbyen og Gaard Grote Clawestorpe, Grotenbrode Sogn, til Borgmester og Raad i Heiligenhafen (Vidner: Wulff Poggewisch Hanses Sone, Henningh Poggewisch, Hern Benedictus Sone), nævnes 1473 med Broderen (Wulff u. Benedictas brodere thi Qneningen), og omfattede deres Gods da Dudesche Gneningen i Hansühn og Wendische Gneninge i Nüchel Sogn), var 1475 Medlover for Marianerstiftelsen i Flensborg (B. P. Wulvesson til G.), boede 1487 paa Gneningen, Hansün S., da han til sin og Frue Helvigs Sjæls Frelse skænkede Klostret Cismar 3 Mk. af Indkomsterne af Landsbyen Sussow i Oldenburg, beseglede 1490 (til G.) med Broderen Hans Volfs Søn Pogwisch Delingsakten mellem Kong Hans og Hertug Frederik, var 1497 hertugelig Raad,
Vist død før 1500, da Ditlev v. d. Wisch til Fru Catharine paa Gneningen udstedte en Gældsforskrivning. | Pogwisch, Benedict (I2331)
|
| 9705 |
Medelfar, Mads Jensen, 1579-1637, Biskop, var født 25. April 1579 i Middelfart, hvor hans Fader, Jens Rasmussen, var Raadmand.
1601 ell. 2 blev han Student, maaske fra Assens Skole; men da hans Kaar kun vare ringe, modtog han, efter 1603 at have erhvervet Bakkalavrgraden, den ham tilbudte Plads som Rektor i Svendborg. Efter et Aars Forløb blev han Kapellan ved St. Nicolai Kirke sammesteds. I denne Stilling vandt han i høj Grad Menighedens Yndest; men da han havde baade Lyst og Evne til grundigere Studier, opgav han 1606 sit Kald for at drage udenlands. I Wittenberg tilbragte han under flittig Studering o. 4 Aar, i det han dog gjorde kortere Udflugter til forskjellige andre Universiteter. Forsynet med et udmærket Vidnesbyrd fra sine Lærere i Wittenberg vendte han 1610 tilbage til Kjøbenhavn, hvor han i Okt. s. A. tog Magistergraden. Kort efter (Jan. 1611) blev han Sognepræst i Vejle og 1612 tillige Provst i Nørvangs Herred. 1613 blev han af St. Albani eller Graabrødre Menighed i Odense kaldet til dens Præst. Dette vakte imidlertid stor Fortrydelse i Vejle, og Menigheden her nedlagde Indsigelse derimod. I Følge Kongens Kjendelse maatte M. J. da efter et kortere Ophold i Odense gaa tilbage til Vejle. Men saa gjærne Beboerne i denne By end vilde holde fast paa den udmærkede Prædikant, nødtes de dog til at slippe ham, da Kongen selv 1614 kaldede ham til Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. Her gjorde han sig snart bemærket som en Taler af Rang. Kansler Chr. Friis til Borreby sagde om ham: «Denne Præst kan med Føje kaldes en dansk Taler». 1615 kaldte Christian IV ham til Frederiksborg for at vie Kongen ved venstre Haand til Kirstine Munk. Aaret efter beskikkedes han til Hofpræst eller kongl. Konfessionarius. Som saadan havde han Bolig ved Frederiksborg Slot, hvor Hoffet mest opholdt sig, og 1617 aflagdes han med et Kanonikat i Roskilde. Endelig valgtes han 1620 til Biskop i Lund og kreeredes s. A. til Dr. theol.
Som Biskop deltog M. J. i de Forhandlinger angaaende kirkelige Sager, der forefaldt i hans Tid, uden at noget Særstandpunkt hos ham bemærkes. Hans endnu bevarede Visitatsbog giver et fyldigt Billede af hans Tilsynsvirksomhed. Blandt kirkelige Handlinger, som han udførte, kan særlig mærkes Indvielsen af den skjønne Kirke i Christiansstad (1628), som Christian IV havde ladet bygge (s. «Encoenia sacra, eller Indvielsesprædiken, der H. Trefoldighedskirken i Christiansstad blev indviet», 1633). En lang Række Ligprædikener over Adelspersoner foreligger fra hans Haand. I sin Bispegjerning havde M. J. for øvrigt til Tider alvorlige Ubehageligheder. I Anledning af en Embedsbesættelse kom han saaledes 1629 i Strid med Holger Rosenkrantz til Glimminge, der paa en raa Maade skal have lagt Haand paa Biskoppen i hans eget Hus; og 1635 havde han den Tort, at en Landemodesdom, han havde fældet, underkjendtes af Herredagen, og han selv idømtes en Bøde paa 500 Rdl., der tilfaldt Frederiksborg Skole.
M. J. døde 14. Maj 1637. Han var 3 Gange gift: 1. (1611) med Inger, Datter af Borgmester Jacob Leth i Odense; 2. (1617) med Margrethe Torlofsdatter, Adelsmanden Torlof Knudsens Datter; 3. (1620) med Mette, Datter af Borgmester Mikkel Vibe i Kjøbenhavn. Blandt hans Børn kan mærkes: Justitiarius Christian Madsen Lund (X, 423), den ældgamle Provst Raphael Lund i Norge og Gehejmeraad Mikkel Vibe til Freienfeld. Af Døtrene bleve 2 Stammødre til ansete Slægter (Worm og Numsen).
Zwergius, Siellandske Cleresie S. 542 ff. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 611 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V.
H. F. Rørdam.
_____________
| Medelfar, Mads Jensen (I5194)
|
| 9706 |
Medical Practitioner | Brown, Walter Sigismund (I14365)
|
| 9707 |
Medical Practitioner | Brown, Dr Keith Sigismund Macarthur (I15080)
|
| 9708 |
Medical Practitioner | Bourke, Dr Richard Ulick (I15689)
|
| 9709 |
Medical Practitioner (Keynsham UK and Parramatta, New South Wales) | Brown, Walter (I13101)
|
| 9710 |
Medical practitioner, Lecturer Sydney University; author | Brown, Dr Keith Sigismund Macarthur (I15080)
|
| 9711 |
medical practitioner; | Brown, Judith Macarthur (I22399)
|
| 9712 |
medl. af Landstinget | Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Joachim (I13366)
|
| 9713 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bille Brahe, Baron Preben (I17897)
|
| 9714 |
Medlem af det ungarnske parlament og det ungarnske overhus | Kaas, Niels Albert (I15048)
|
| 9715 |
Medlem af det ungarske underhus, medlem af kommunalrådet for Budapest, Publicist | Kaas, Ivar August Sigismund (I24027)
|
| 9716 |
Medlem af Flensborg Købmandsgilde | Ahlefeldt, Claus von (I21770)
|
| 9717 |
Mekaniker | Pauls, Ove Axel (I15096)
|
| 9718 |
Meldal, Julius Sophus, 1827-1901, Søofficer, Søn af Sognepræst til Kallehave Carsten Nicolai M. (f. 1767 d. 1833) og Birgitte Frederikke Sophie f. Nyholm (f. 1791 d. 1834).
M. er født 19. Juli 1827. 1835 kom han i Huset hos Kommandør F. A. Paludan i Kjøbenhavn, blev 1838 Søkadet og 1846 Sekondlieutenant; Aaret efter afgik han med Briggen «Ørnen» til Vestindien, anløb undervejs Guinea og var med til at dæmpe et Negeroprør der.
Ved Hjemkomsten 1849 ansattes han i Fregatten «Rota» paa Blokade ved Elben, det paafølgende Aar i Dampskibet «Ægir». 1852 avancerede han til Premierlieutenant. 1851 var M. rejst til Frankrig, opnaaede her at blive Adjudant hos den kommanderende Admiral for Middelhavseskadren, var i Levanten under Admiral Hamelin, da Krimkrigen udbrød, men hjemkaldtes 1854 til Danmark.
Om sin Tjeneste i den franske Marine har han udgivet «Erindringer» (1883). Efter et nyt Togt s. A. (1854) til Vestindien var han 1855-58 ansat som Kadetofficer og umiddelbart derefter en kort Tid ved Gesandtskabet i London. 1860 med Fregatten «Sjælland» til Rio Janeiro og Vestindien, derefter Fører af Postskib fra 1861-64.
Under Krigen 1864 gjorde M. Tjeneste som næstkommanderende i Korvetten «Dagmar» i Nordsøen og Østersøen, var derefter i Middelhavet. 1866 i Fregatten «Peder Skram», der eskorterede Prinsesse Dagmar til Rusland, og var 1867-68 ansat som næstkommanderende ved Søkadetakademiet. Herfra overtog han Stillingen som Adjudant hos Kongen, var 1870 Chef for Panserbatteriet «Lindormen», ledsagede i de paafølgende 2 Aar den kongl. Familie paa Rejsen til Athen og var 1874 Chef for Kadetskibet, der eskorterede Kongen om Bord i Fregatten «Jylland» til Tusendaarsfesten paa Island. M., der allerede 1867 var avanceret til Kapitajnlieutenant og 1868 til Kapitajn, blev 1874 Kommandør.
Som saadan var han 1878 Chef for Fregatten «Sjælland» paa Togt til Norge. 1881 udnævntes han til Jagtkapitajn og foretog s. A. en Rejse til Sydfrankrig med en brystsvag Søn. 1885 var han Chef for Øvelseseskadren og avancerede umiddelbart derefter til Kontreadmiral samt det paafølgende Aar til Viceadmiral. I denne Egenskab har han derefter oftere været Chef for de udrustede Øvelseseskadrer.
1878 fik han Kommandørkorset af Danebrog (1886 af 1. Grad), 1888 Storkorset. – M. blev 1. Jan. 1855 gift med Alvilde Nathalie Ellbrecht (f. 27. Avg. 1831), Datter af Kommandør Carl Ludvig E. (f. 1796 d. 1869) og Birgitte Cathrine Kirstine f. van Deurs (f. 1799 d. 1842).
C. With. | Meldal, Julius Sophus (I13200)
|
| 9719 |
Member Kings Court. | Giedde, Knud (I3731)
|
| 9720 |
Member Kings Court. | Giedde, Knud (I3000)
|
| 9721 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lemming, Nina (I24113)
|
| 9722 |
Meriden 19 to 19 | Best, Barbara Leith (I22432)
|
| 9723 |
Midlertidigt fraværende - havde ophold i København | Worsaae, Caroline (I12882)
|
| 9724 |
Midlertidigt fraværende - havde ophold i København | Rantzau, Greve Carl Frederik (I13084)
|
| 9725 |
Minister | Schimmelmann, Heinrich Ernst (I10931)
|
| 9726 |
Minister Hos Hertug Ernst August Af Brunsvig-Lyneborg | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 9727 |
Minister, Gesandt, hofråd | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 9728 |
Ministre plénipotentiaire | Moisson de Vaux, Gaston Albert Joseph Marie (I14872)
|
| 9729 |
Mitherrerin auf Wittensee und Widinghande | Froitzen, Brigitta von (I3024)
|
| 9730 |
Modtog ridderslaget ved Frederik 1.s kroning | Rosenkrantz, Oluf Nielsen (I3008)
|
| 9731 |
Mogens Olufsen Munk blev landsdommer i Jylland i 1521 og året efter var han hovedkraften bag en sammensværgelse mod Christian 2.. I januar 1523 blev han sendt til gottorpske hertug Fredrik for at tilbyde ham kronen. Undervejs besøgte han Christian 2. i Vejle. Munk blev siden rigsrådsmedlem og talte på kongens vegne på Viborgs ting, hvor han verbalt angreb Christian 2. Han blev fjernet fra retten i 1531 som følge af bøndernes utilfredshed med ham. I 1534 medvirkede han til Christian 3.s kongevalg. Han var landsdommer frem til 1542 og trådte tilbage fra rigsrådet i 1544.
| Munk, Mogens (I3291)
|
| 9732 |
Mogens Skeel var søn af rigsråd Christen Skeel til Fussingø og Margrethe Lunge. Han mistede sin mor allerede som toårig i 1653 og blev opdraget hos sin moster Sidsel Lunge på Gavnø, til hun døde 1657 og Mogens vendte hjem til sin far. Mogens måtte som 8-årig nedskrive et meget bittert brev til kongen efter diktat af sin dødeligt syge far. I det tog Christen Skeel sin afsked fra rigsrådet. Kort tid efter døde faren, og Mogens Skeel var nu forældreløs. Han blev en tid sat i huset hos professor Rasmus Vinding.
Herefter er der stilhed omkring hans færden, indtil han i 1668 udnævntes til hofjunker. Mærkværdigt er det dog, at han umiddelbart efter drog ud på en længere udlandsrejse. 1669 var han i Italien og ansat ved hoffet hos Prins Jørgen, der opholdt sig der. Siden gjorde han ophold i Østrig, Tyskland, Frankrig og England inden han 1672 vendte hjem til Danmark og tiltrådte sin hoftjeneste.
1673 var Mogens Skeel på en sendelse til Sverige og derefter kammerjunker hos dronning Charlotte Amalie. Men i 1674 gik han i Vilhelm af Oraniens tjeneste og deltog i kampene i de Spanske Nederlande. Året efter blev han sendt som Danmarks overordentlige afsending til kurfyrsten af Brandenburg, hvor han forblev indtil 1678. I denne tid ledsagede han kurfyrsten ved kampene i Pommern.
4. juni 1679 holdt han bryllup på Egholm med Helle Helene Rosenkrantz (1658-1698), datter af baron Oluf Rosenkrantz. Det følgende år ledsagede han dronning Ulrikke Eleonore til Sverige og forblev der som gesandt indtil maj 1682. Her blev imidlertid hjemkaldt på grund af unåde. Årsagen var uden tvivl hans svigerfars kritiske skrift til forsvar for den danske adel, hvilket Mogens i flere breve havde taget i forsvar. Dog sendtes han året efter i Prins Jørgens følge til England, men en misfornøjet ytring om hans virksomhed derovre i et brev til Conrad Reventlow bevirkede, at han endnu engang blev hjemkaldt til Danmark. Denne nye unåde varede heller ikke længe.
I maj 1684 blev han udnævnt til virkelig etatsråd og 1686 til stiftsbefalingsmand over Århus Stift og amtmand over Aarhusgaard og Stjernholm Amter. Disse embeder ombyttede han 1688 med Viborg Stift og Hald Amt. Samme år blev han tillige Ridder af Dannebrog. I marts 1692 sendtes han som gesandt til England, hvor det blev en væsentlig opgave for ham at modarbejde Robert Molesworths angreb på Danmark. Men han ønskede selv at kaldes tilbage og opnåede det også. Danmark nåede han dog ikke, da han døde på hjemrejsen i Lingen 5. august 1694. Hans enke overlevede ham fire år.
Det er især som forfatter, at Mogens Skeel har gjort sig bemærket. Han skrev en række latinske og danske digte, som dog ikke har haft den store betydning. Hans sproglige evner kan man dog allerede spore i en oversættelse af tyskeren Martin Opitz’ sangspil "Judith", som Mogens Skeel udgav som 16-årig.
Mest betydningsfuldt er det satiriske drama "Grevens og Friherrens Komedie", som man med ret stor sandsynlighed kan tilskrive Mogens Skeel. Komedien giver os et levende indtryk af den harme, som kredse af den gamle danske adel nærede over for den nystiftede "embedsadel", der var opstået med enevældens indførelse i 1660. Komedien er desuden det første originale forsøg på at indføre principperne for det ny kunstdrama på dansk grund. Skriftet må være forfattet 1675, da det allerede i juli samme år omtales i et brev fra Christoffer Lindenov til Griffenfeld. Det gjorde en betydelig opsigt, måske også større end forfatteren havde tænkt sig. Lindenov skriver, at dets forfatter "burde at lade sig ørne paa Kaget", men hans anonymitet blev i alt fald ganske godt dækket. | Skeel, Mogens (I6917)
|
| 9733 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gilberg, Åse Ivalo Elisabeth (I22938)
|
| 9734 |
Morten Schjær. Han var født i Ollerup Skole d. 28. juli 1815 ogSøn af derværende Degn David Schjær og Hustru Catrine Elisabet Faaborg. Han hørte til en gammel Degneslægt; thi hans Farfader var Sognedegnen Mourits Schjær i Gamtofte. Det var egentlig Meningen, at denne sidstnævnte, der var Student, skulde have studeret videre, og med de bedste Forsætter og største Forhaabninger var han paa Vej til Hovedstaden; men over Bæltet forliser Skibet, og de Rigsdaler, han besværligt havde faaet skrabet sammen til at læse for, gaar til Bunds i Bølgerne, og dermed er det forbi med Studeringerne - han bliver Degn.
Traditionen tro kom Morten Schjær til Skaarup Seminarium 1832, og tre Aar efter dimitteredes han herframed første Karakter.
Straks efter sin Dimission blev han Huslærer paa Falle Mølle. Her var han et Par Aars Tid, saa blev han Huslærer paa Lysemosegaard ved Nyborg, og omkring ved 1840 blev han Lærer ved Sørensens Realskole i Odense.
Mens han er her, dør Lærer Hansen i Troense, og Kammerherre Juel-Brockdorff forespørger i Odense hos Realskolebestyrer Sørensen, som han kendte, om han ikke havde en ung, dygtig Lærer, han kunde anbefale til Troense, og Schjær bliver da den heldige.
Han skuffede heller ikke Kammerherrens Forventninger; thi han var en dygtig Mand, flittig og samvittighedsfuld, et stilfærdigt Hjemmemenneske, for hvem Skolen var det første og det sidste. Dette i Forening med hans Retlinethed i et og alt skaffede ham mange Venner i blandt sin daglige Omgangskreds, og Vidnesbyrd fra hans overordnede var altid rosende: - "En dygtig og nidkær Lærer, der underviste med Livlighed og Grundighed." -"Skolens Standpunkt fortrinligt, Lærerens Virksomhed fortjener særdeles megen Paaskønnelse" og lign.
Lærer Schjær drev selv sin jord, som de fleste i de Dage, og holdt i de første Aar Karl og to Heste.
Hans Hustru, Henriette Nicoline Bonde, var født paa Trolieborg Mølle og Datter af Jørgen Bonde, der havde været Lærer ved Bernstorfsminde Seminarium, og Charlotte Müller.
Af deres otte Børn døde tre Døtre som smaa og en Søn som voksen. Af de øvrige blev en Søn Realskolebestyrer i Taastrup og en anden Købmand i København, en Datter blev gift med Forpagter Garde paa Trolieborg og en med Grev C. Reventlov i Hannover.
Troense Skole havde i Schjærs Tid l00 Børn og derover, saa det skulde nok tage paa hans Kræfter, og da tillige anden Svaghed stødte til, døde han allerede 1872, kun 57 Aar gl. Hans Enke døde først 1908 i København og ligger nu begravet ved sin Ægtefælles Side paa Bregninge Kirkegaard.
Kilde: Taasinge Degnehistorie og Skolevæsen 1914
(http://www.histfyn.dk/PDF/1914/Tåsinge%20Degnehistorie%20og%20Skolevæsen.pdf) | Schiær, Morten (I12194)
|
| 9735 |
Moth, Poul, o. 1601-1670, Læge, var født 16. Sept. 1601 (ell. 3. Sept. 1600) i Flensborg, hvor hans Fader, Matthias M., der havde været Læge hos Kejserne Rudolph og Matthias, men for sin lutherske Tros Skyld havde maattet forlade Wien, boede; Moderen var Ingeborg Jørgensdatter fra Rensborg.
Efter at have besøgt Gymnasiet i Hamborg og 3 Aar studeret Medicin i Kønigsberg fortsatte han i 2 Aar sine Studier i Kjøbenhavn under Thomas Finkes og Ole Worms Vejledning, samtidig med at han underviste den siden saa berømte Thomas Bartholin o. fl., indtil han 1632 begav sig udenlands; i Løbet af 8 Aar besøgte han, snart alene, snart som Hovmester for andre, Nederlandene, England, Frankrig og Italien, erhvervede 1637 Doktorgraden i Basel og bosatte sig 1640 i sin Fødeby, hvor han praktiserede indtil 1644, da han, tvungen af Krigsurolighederne, flyttede til Lybek, som han efter et Par Aars Forløb forlod for at nedsætte sig i Odense. Her fra kaldtes M. 1651 til Kjøbenhavn som Hofmedikus hos Frederik III, og snart efter blev han ansat som Livlæge, hvorhos Kongen betroede ham at lede Kronprins Christians første Undervisning og foruden hans reglementerede Lønning 1652 aflagde ham med et indbringende saakaldet Regnskabsprovsti i Vendsyssel. Ogsaa til andre Forretninger anvendte Kongen M., der i 1659 endog fungerede som en Art Regnskabsfører for Flaaden. Baade ved sin Embedsstilling og ved sin fremragende Dygtighed som Læge skaffede han sig megen Praxis, især i de højere Stænder.
Ikke længe efter, at han havde staaet ved sin Herres Dødsleje, døde M., 6. Maj 1670. Hans Skrifter ere ikke betydelige; foruden sit Fag dyrkede han med Held de gamle Sprog, Historie, Musik og især Mnemoteknikken. 1. Marts 1641 havde han ægtet Ida Burenees (f. 1. Dec. 1624), Datter af Borgmester i Kiel Rudolph B. og Ida Rothfelsen; da det lykkedes hende kort efter M.s Død at føre Datteren Sophie Amalie sammen med den unge Konge, lønnedes hun af denne baade med Penge og Æresbevisninger, ja kort før sin Død, 25. Sept. 1684, fik hun Rang med Gehejmeraadinder.
Univ. Progr. Moller, Cimbria lit. I. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 504.
G. L. Wad. | Moth, Poul (I6205)
|
| 9736 |
Mourids Jepsen Sparre, född 1480, död 1 januari 1534. Han var byggherre och förste ägare av Svaneholms slott i Skurups socken år 1530-1534.
Mourids Jepsen Sparre var danskt riksråd och bror till Aage Jepsen Sparre. Han tjänade vid det danska hovet från 1493 och innehade från år 1506 Laholms slott och från 1510–16 Korsør län. År 1516 fick han som pantlän Beritsholms slott, som brann ner år 1526 och lagt under Lindholms slott. Han tillhörde de skånska och själländska adelsmän, som år 1523 på nytt svor trohedsed till Kristian II, men eden hindrade inte honom att så fort det blev möjligt sluta sig till kung Fredrik, som bland annat förlänade honom Kjøbenhavns slott. Han spelade inte någon framträdande roll i riksrådet. Han var år 1530 sändebud till förhandlingarna med Gustav Vasa i Varberg. Namnet Sparre antogs efter hans vapen år 1526. Han flyttade sin skånska huvudgård i Skurup till en holme i Svaneholmssjön, men han ägde även gården Skjern på Falster, men den skiftade han år 1520 till kronan i utbyte mot skånskt gods. Han var gift två gånger: med Karen Pedersdatter Høg och Ide Thomesdatter Lange. | Sparre, Mourids Jepsen (I2794)
|
| 9737 |
MRCS (Eng), LSA (London) | Brown, Walter Sigismund (I14365)
|
| 9738 |
Muligvis | Nielsen, Sørine Kristine (I21630)
|
| 9739 |
Muligvis identisk med Gotskalk Reventlow død eft. 1393 (Linjen Gallentin) | Reventlow, Godske (I18123)
|
| 9740 |
Muligvis identisk med Gotskalk Reventlow død efter 1393 (Linjen Gallentin) | Reventlow, Gotskalk (I1512)
|
| 9741 |
Muligvis identisk med:
Name: Nielsen, Sørine Christine Occupation: Frøken
Age: 19 Destination: Karten
Contract no.: 409700 Registration date: 04-12-1901
Birth place: ? Birth place: ?
Last res. parish: Års Last res. county: Aalborg
Last residence: Aars Destination country: ?
Destination city: ? Destination state: ?
Name of ship: Indirekte
Remarks: BST: Kan ikke lokaliseres. IDcode: I0102N1715
http://ddd.dda.dk/udvandrer/udvandr_soeg_uk.asp?navn=&stilling=&alder=&sidste_oph_sted=&s_sogn=&s_oph_amt=&best_by=&best_stat=&best_land=&kontraktens_nr=&aar=1901&maaned=12 | Nielsen, Sørine Kristine (I21630)
|
| 9742 |
Muligvis: (EllisIsland.org)
First Name : Gudrun Margrethe
Last Name : Andersen
Nationality : Denmark, Scandinavian
Last Place of Residence : Ordrup, Denmark
Date of Arrival : November 27th, 1922
Age at Arrival : 21y
Gender : Female
Marital Status : Single
Ship of Travel : Frederik VIII
Port of Departure : Copenhagen
Manifest Line Number : 0008
| Andersen, Gudrun M. (I14189)
|
| 9743 |
Muligvis: Gudrun Margrethe | Andersen, Gudrun M. (I14189)
|
| 9744 |
Munk i Maribo Kloster, ærkedegn i Viborg | Eriksen, Mogens (I2190)
|
| 9745 |
Munkerne med Bjelken | Munk, Mette (I3999)
|
| 9746 |
Munkerne med Bjelken | Munk, Anne (I21126)
|
| 9747 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hagemann, Jens (I24104)
|
| 9748 |
Museumsforvalter | Bjerre, Andreas (I15649)
|
| 9749 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Oldenburg, Rie (I24126)
|
| 9750 |
Musiker | Scheel, Johan Georg Christopher (I21640)
|
|
