| |
Match 9,651 til 9,700 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 9651 |
Margravine | Brandenburg, Jutta von (I790)
|
| 9652 |
Margravine | Brandenburg, Judith, Prinsesse af (I966)
|
| 9653 |
Margravine | Mecklenburg-Schwerin, Ursule Hertuginde af (I2514)
|
| 9654 |
Margravine | Hohenzollern, Caecilie von (I1798)
|
| 9655 |
Margravine | Hohenzollern, Magdalene von (I1853)
|
| 9656 |
Margravine | Hohenzollern, Barbara von (I2135)
|
| 9657 |
Margravine | Hohenzollern, Dorothea von (I2241)
|
| 9658 |
Margravine von Brandenburg | Brandenburg, Sofie, Prinsesse af (I986)
|
| 9659 |
Margravine von der Nieder-Lausitz | Der Nieder-Lausitz, Mathilde von (I330)
|
| 9660 |
Margrethe Sambiria, –1282, Dronning, var en Datter af den østpommerske Fyrste Sambor, Broder til Svantopolk
den store; hendes Moder hed Mechtilde og stammede fra Meklenborg. 1248 ægtede hun Valdemar Sejers yngste Søn,
Christoffer, og 1252 blev hun kronet sammen med ham. Ægteskabet omtales som særdeles lykkeligt, og hun fødte
sin Mand flere Børn, deriblandt 3 Sønner, af hvilke dog kun Erik (Glipping) naaede Manddomsalder.
Saa længe Christoffer I levede, nævnes M. kun sjældent, dog ses det, at hun sammen med sin Fader har søgt at
mægle mellem Kongen og Ærkebisp Jacob Erlandsen. Efter sin Ægtefælles pludselige Død (29. Maj 1259) kom M.
derimod til at spille den største Rolle, i det hun som Formynderske styrede for den kun naarige Erik. Ethvert
Haab om at modstaa de talrige Fjender, Christoffer havde rejst imod sig, faldt til Jorden, da de sjællandske
Bønder ved Næstved lede et knusende Nederlag over for Rygerfyrsten Jarimar, og M. maatte kjøbe Freden ved
Indrømmelser til alle Sider; den fængslede Ærkebisp frigaves, Erik Abelsøn blev forlenet med Sønderjylland.
Snart slog M. atter ind paa den Politik, hendes afdøde Mand havde fulgt; til Trods for Ærkebispens Indsigelse
lod hun de jyske Bisper krone Erik i Viborg, og 1261 rykkede hun i Spidsen for en Hær ind i Hertugdømmet.
Hendes Fremgang var imidlertid kun kortvarig; Holstenerne kom til, og paa Lohede (28. Juli) sejrede de
fuldstændig over de danske; den unge Konge og hans Moder faldt selv i Fjendernes Hænder. Nu viste M. sin
ubøjelige Energi; fra sit Fængsel i Hamborg kaldte hun Albert af Brunsvig (I, 167) til Hjælp; det lykkedes
denne at faa Dronningen frigivet, og i Forening vendte de tilbage til Danmark. Hertugen blev udnævnt til
Rigets Forstander, og M. saa med Glæde, hvor voldsomt han fór frem mod Kongehusets Modstandere; hun skal endog
selv, efter hvad der fortælles i den brunsvigske Rimkrønnike, have fattet Elskov til den unge Hertug. 1263
forlod Albert igjen Danmark, men Aaret efter kunde M. i Steden hente sin egen Søn hjem, og 1266 blev denne
erklæret for myndig.
Ved denne Tid fik M. for Livstid overladt Estland som Enkeeje; endnu vedblev hun dog længe at være den
virkelig styrende i hele Riget, og hendes Energi skyldtes det vel, at Ærkebispestriden førtes til en ret
lykkelig Udgang, ligesom ogsaa, at Hertugdømmet efter Erik Abelsøns Død (1272) atter kom under Kronen. Senere
træder hun mere tilbage, og endelig døde hun i Dec. 1282 under et Ophold i Rostock; i det nærliggende
Cistercienserabbedi i Doberan, hvortil allerede hendes Fader havde staaet i venligt Forhold, fandt hun sit
sidste Hvilested, og her vises endnu en mærkelig Træstatue af hende, der i sin Tid har dannet Dækpladen over
hendes Sarkofag.
Til den Energi, M. udfoldede som Enke, svarer godt hendes Tilnavn Sprænghest; i Folkesagn kaldes hun ogsaa
Sorte Grethe, men er her blandet sammen med sin store Navne, Margrethe Valdemarsdatter. Efter nogles Mening
skal det have været M., der har bygget den Del af Danevirke, som kaldes Margrethevolden, hvad der dog er lidet
rimeligt. Til det hellige Korses Kloster i Rostock skjænkede M. noget Gods; snart efter hendes Død vidste man
at fortælle, at det var hende, der havde stiftet Klosteret og givet det en Splint af det hellige Kors, som hun
personlig havde modtaget som Gave af Pavens Haand, og som under Hjemrejsen havde reddet hende og hendes Følge
i stor Havsnød; alt dette fremstilledes i et Dokument, der foregaves udstedt af Dronningen selv, men hvis
Uægthed maa anses for sikker.
Script, rer. Prussicarum I, 690 f.
Videnskab. Selsk. Skr., Hist. phil. Afd., 5. R. IV, 377 ff.
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1877, S. 55 ff.; 1881, S. 50 ff.
Kr. Erslev. | Pommern, Margrethe Sambiria Zu (I453)
|
| 9661 |
Margrethe Skeel, Datter af Albret Skeel og Berthe Friis, er født paa Riberhuus d. 25de Oktober 1626, naar hun siges at være hjemmedøbt d. 19de Oktober 1626, da maa dette være en Feil og skal formodentlig være 29 Oktober; Daaben stadfæstes i Ribe Domkirke d. 5te November næstefter og angives hendes Faddere at have været: Thomas Juel til Sønderskov (Folding Sogn, Malt Herred, Trap II. 990), Peder Lange til Kjærgaard (Hundrup Sogn, Gjørding Herred, Trap II. 985) og dennes Hustru Elisabeth Friis (Berthe Friis´s Fars Søster?), som bar Barnet, Frue Kirstine Juel, gift med Jacob Vind til Grundet (Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Trap II.880), Frue Ane Vind til Endrupholm (Rykirke Sogn, Skads Herred, Trap II 969), gift med Jørgen Krag, og Jmf. Ellisze Norby til Uggerslevgaard (Uggerslev Sogn, Skam Herred i Fyen, Trap I 635).
Selv stod Margrethe Fadder til Korfitz Christensen Skeel i Ribe d. 27de Decmber 1637. I Aaret 1641 friede til hende Erik Rosenkrantz til Rosenholm, Befalingsmand paa Halsted Kloster (Halsted Sogn, Nørre Herred paa Lolland, Trap I. 834), senere Geheimeraad og Stifts-befalingsmand i Aarhus, f. 1612, død 1681.
Det følgende Aar, da Rosenkrantz var vendt hjem fra Spanien, hvorhen han havde fulgt Norges Statholder Hannibal Sehested, der reiste som Gesant, holdt han og Margrethe Skeel (Bindende ægteskabsløfte.) og d. 17de November 1644 ægteviedes de i Viborg.
Margrethe Skeel bragte sin Mand Herregaarden Lergrav (Aulum Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 766), som hun havde arvet ved det af Faderen i Aaret 1630 afholdte Skifte, hendes Værge paa dette Skifte var ifølge Kongelig Order af 1ste Marts 1630 Peder Lange.
Margrethe Skeel nævnes ogsaa som Deltager i Oprettelsen af det d. 12te Juni 1647 funderede Skeelske Legat for Studerende. Før sin sidste Barselseng, i hvilken Margrethe Skeel troede, at hun skulde dø, sagde hun sine Omgivende, hvor hendes Ligklæde og Testamente laa. I Testamentet takker hun først sin Mand for hver Time, han havde tilbragt med hende, beder dernæst sin Slægt bestandig være hendes Mand god og Kærlig, beder fremdeles sin Moder at antage sig hendes lille Datter Mette (Født 1646) og gjøre hende til en ædel og dydig Kvinde.
D. 19de Juli 1647 døde Margrethe af Børnekopper i Odense, hvor ved hendes Død var tilstede: hendes Broder Christen Skeel, Frue Sophie Høeg, Frederik Reedtz´s og Fru Ane Lunge, Just Høegs. Liget blev bisat i St.Knuds Kirke i Odense d. 6te August 1647 og senere bragt til Hornslet Kirke, Rosenholms Sognekirke, hvor paa Hendes Liigsteen staaer:
„Herunder hviler ærlig og velbyrdig Frue: salig Frue Margrethe Skeel til Leergrav, Erik Rosenkrantz´s til Rosenholm, som var Albert Skeel til Fusingø, Ridder, D.R.R. og Admiral, og Birthe Friis af Hesselager, deres Datter, som var født paa Riberhuus d. 25de October 1626 og døde i Odense 19de Juli 1647, 21 Aar gammel”
Vilhelm Samuel Skeel | Skeel, Margrethe (I5506)
|
| 9662 |
Marie af Storbritannien (22. februar 1723 – 14. januar 1772 i Hanau) var en britisk prinsesse, der var landgrevinde af Hessen-Kassel fra 1760 til 1772 som ægtefælle til landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel.
Hun var datter af kong Georg 2. af Storbritannien og søster til den danske dronning Louise. Marie blev gift i 1740 med den senere landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel. Parret blev separeret i 1754, da det kom frem, at Frederik havde konverteret til katolicismen.
Marie var henholdsvis moster og faster til det danske kongepar Christian 7. og Caroline Mathilde. | England, Marie af (I9278)
|
| 9663 |
Marie Elisabeth von Ahlefeldt (* 25. Dezember 1719 in Haselau; † 24. Januar 1769 auf Schloss Tranckier) war Konventualin des Klosters Uetersen und Hofdame der Prinzessin Louise von Dänemark und Norwegen.
Sie war die Tochter des Kanzleipräsidenten und Kammerherren des Herzogs Karl Friedrich, Benedikt von Ahlefeldt und dessen Frau Charlotte Amalia von Reventlow, Tochter des Detlev von Reventlow auf Stubbe. Später bezog sie eine kleine Wohnung in dem adligen Kloster Uetersen, einem Stift für unverheiratete höhere Töchter und lebte dort als Konventualin einige Jahre. Danach war sie bis 1748 Hofdame der Prinzessin Louise von Dänemark und Norwegen. Am 10. Oktober 1760 heiratete sie den Offizier und Gutsherren Friedrich von Ahlefeldt (1702–1773) zu Langeland und Rixingen. Aus dieser Ehe gingen zwei Kinder hervor. | Ahlefeldt, Marie Elisabeth von (I9195)
|
| 9664 |
Marital status Widower or Widow, without dependents
Branch Branch Immaterial - Warrant Officers
Grade Private
Soldier Number 32429740
Occupation Plumbers | Reventlow, William Foster (I15141)
|
| 9665 |
Markgraf | Hohenzollern, Friedrich III von (I530)
|
| 9666 |
Markgraf | Brandenburg, Konrad II von (I573)
|
| 9667 |
Markgraf | Brandenburg, Heinrich I von (I681)
|
| 9668 |
Markgraf | Hohenzollern, Friedrich von (I1939)
|
| 9669 |
Markgraf | Brandenburg, Markgraf Johan af (I1948)
|
| 9670 |
Markgraf von Brandenburg-Küstrin | Hohenzollern, Johann I von (I3594)
|
| 9671 |
Markgraf von Culmbach | Hohenzollern, Kasimir von (I2706)
|
| 9672 |
Markgraf von Hohenzollern | Hohenzollern, Kasimir von (I2706)
|
| 9673 |
Markgraf von Hohenzollern | Hohenzollern, Friedrich V von (I2846)
|
| 9674 |
Markgraf von Meißen | Wettin, Albrecht (I650)
|
| 9675 |
Markgraf von Meißen | Wettin, Friedrich (I733)
|
| 9676 |
Markgraf von Meißen | Thüringen, Friedrich II , Landgreve af (I938)
|
| 9677 |
Markgraf von Meißen | Thüringen, Friedrich III , Landgreve af (I1184)
|
| 9678 |
Markgrafin | Hohenzollern, Elisabeth von (I3277)
|
| 9679 |
Markgrafin von Brandenburg | Hohenzollern, Anna von (I3519)
|
| 9680 |
Markgräfin | Brandenburg, Anna af (I2557)
|
| 9681 |
Markgräfin | Baden-Durlach, Katharina von (I8486)
|
| 9682 |
Markgräfin von Brandenburg | Brandenburg, Margarethe, Prinsesse af (I3723)
|
| 9683 |
Markgräfin von Meissen | Wettin, Elisabeth (I1075)
|
| 9684 |
Marquess Of Cambridge | Teck, Adolphus, 2nd Hertug af (I14087)
|
| 9685 |
Marquis de Monferrato | Palaiologos, Teodoro (I848)
|
| 9686 |
Marquis de Monferrato | Palaiologos, Gian Giacomo (I1767)
|
| 9687 |
Marskal af Frankrig | Rantzau, Josias (I5592)
|
| 9688 |
Maskinmester | Knuth, Karl Gustav Baron (I15743)
|
| 9689 |
Master of the Grammar School at Musselburg, Scotland | Frazer, David (I22947)
|
| 9690 |
Mathias Hans Rosenørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mathias Hans Rosenørn
Mathias Hans Rosenørn (24. november 1814 i Randers – 30. marts 1902 i København) var en dansk indenrigsminister og stiftamtmand.
Han var søn af generalkrigskommissær Peder Otto Rosenørn (1778-1847) og Eleonore f. Hellesen (1782-1816). Han fødtes 1814 i Randers, blev dimitteret fra Sorø Akademi 1831 og tog 1836 juridisk embedseksamen. Derefter foretog han 1838-40 en rejse i Tyskland og Frankrig, hvor han særlig studerede de europæiske statsforhold, og begyndte under sin stedmoders fader, kancellipræsident Stemanns vejledning1837 at gøre tjeneste som volontær i det danske kancelli, hvor han 1841 udnævntes til kancellist. I begyndelsen af 1843 blev han referendar i kabinetssekretariatet, men udnævntes allerede i slutningenaf samme år til kommitteret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. 1847 blev han stiftamtmand over Island og amtmand i Sønderamt og fungerede 1849 tillige som kgl. kommissarius ved det islandske alting.
21. september samme år udnævntes han under et ophold i København til indenrigsminister, fra hvilken stilling han afskedigedes 13. juli 1851. Som medlem af Statsrådet tog han uden held til orde for etnationalt og politisk samliv mellem kongeriget og det dansktalende Slesvig i alle indre landsanliggender; som fagminister lykkedes det ham derimod at gennemføre forskellige vigtige landbolove. Efter sin udtrædelse af ministeriet var han i et års tid, 1852-53, konstitueret som kabinetssekretær og derefter 1854 i nogle måneder midlertidig chef for det statistiske bureau, indtil han senere samme år udnævntes til amtmand over Randers Amt. Samtidig opgav han sit mandat som medlem af rigsdagens folketing, hvilket han havde haft fra 1849, men var dog senere, 1856-61, medlem af rigsrådet. Under sin rigsdagsvirksomhed tog han navnlig levende del i forhandlingerne om de forfatningsforandringer, som den gang stod på dagsordenen.
Ved siden af sine amtmandspligter, som han røgtede med anerkendt dygtighed og omhu, udførte han som kommissarius for de jysk-fynske statsbaner og forskellige jyske privatbaner et betydeligt arbejde, og han fik endda tid til at fordybe sig i historiske studier, hvis udbytte kom til at foreligge i det med understøttelse af det jyske historisk-topografiske selskab 1873-87 udgivne arbejde Grev Gert ogNiels Ebbesøn, der dog standsede med 1. bind, indeholdende forundersøgelser.
Efter sin afgang som amtmand 1885 udgav han, der i sine yngre år bl.a. havde syslet med statistiske arbejder, desuden Løsrevne Blade af Livsminder (1888), som indeholder flere interessante bidrag tilden politiske historie under Frederik 7.. Fra 1885 var han dansk formand for "Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie". 1838 blev han kammerjunker, 1850 kammerherre og 1885 gehejmekonferensråd.
23. november 1844 ægtede han Ludovica Emilie Olrik (14. juni 1815 – 25. september 1878), født i Helsingør en datter af justitsråd Holger Ludvig O. og Anna Sophie f. Hellesen.
Politisk karriere
• Medlem af Folketinget for
Københavns Amt 3. kreds (4. december 1849 – 4. august 1852)
Viborg Amt 4. kreds (Sønder Vingekredsen) (4. august 1852 – 26. februar 1853)
Københavns Amt 3. kreds (27. maj 1853 – 23. maj 1854)
• Indenrigsminister (21. september 1849 – 13. juli 1851) i Ministeriet Moltke II
Ordner, dekorationer & udmærkelser
• 1852 Kommandør af dannebrogordenen
• 1871 Dannebrogordenens storkors
| Rosenørn, Mathias Hans (I13235)
|
| 9691 |
Mathias Rosenørn (10. april 1676 på Tvilumgård – 29. juli 1725 på Rodsteenseje) var en dansk officer.
Han var søn af kancelliråd Peder Madsen Rosenørn til Tvilum og Anne de Hemmer. Han blev 1697 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1699 sekondløjtnant, 1700 premierløjtnant og samme år kaptajn ved Peter Rodsteens nyhvervede dragonregiment. Med dette gik Rosenørn til Sachsen, Italien og Ungarn; bl.a. udmærkede han sig ved en rytterfægtning ved Torda i Siebenbürgen (29. maj 1706) og steg 1704 til major, 1707 til oberstløjtnant ved M.E. Prehns kyrasserregiment, 1710, efter hjemkomsten til Danmark, til oberst, 1712 til chef for 2. fynske Rytterregiment. Under slaget ved Gadebusch (20. december samme år) tog han med megen bravur del i generalerne Frantz Joachim von Dewitz' og Bernhard Joachim von Mørners tapre indhug, og det fortælles, at han endog havde lejlighed til at redde kong Frederik IV, da han blev forfulgt af svenske ryttere. Under blokaden af Tønning udmærkede Rosenørn sig på ny som rytterfører, men i slutningen af 1715 fik han tilladelse til at sælge sit regiment, hvorefter han levede på sine godser i Jylland, Åkær og Damsgård; han døde 29. juli 1725 under et besøg på Rodsteenseje.
Rosenørn blev 2 gange gift: 1. gang 25. april 1704 med Antoinette Lisbet Friis (2. december 1675 – 6. april 1716), datter af Otte Friis til Astrup; 2. gang 3. august 1718) med Hedevig Margrethe f. Bornemann (16. august 1679 – 7. februar 1749), enke efter etatsråd Bendix Lassen til Åkær og datter af biskop Henrik Bornemann. Hun blev 1731 adlet sammen med en brodersøn og skal have været en «god Poetinde». | Rosenørn, Mathias (I7856)
|
| 9692 |
Mathias, nævnes 1504 med Moderen Abel. Død o. 1520, havde Wandsbeck, der overlodes ham af Curt von Winthem, som 1505 var bleven forlenet dermed af Hertugen. | Rantzau, Mathias (I2617)
|
| 9693 |
Mechelburgsk landråd, Amtmand i Eutin | Bassevitz, Philipp Cuno von (I7509)
|
| 9694 |
Mechlenburgsk råd og arvelandmarskal | Lützow, Joachim von (I23531)
|
| 9695 |
Mecklenborg - Schwerinsk kammerjunker | Rantzau, Ulrik Hannibal (I10019)
|
| 9696 |
Mecklenborg-Strelitzsk kammerherre | Reventlow-Criminil, Greve Adolf Cécil (I14081)
|
| 9697 |
Mecklenborgsk gehejmeråd | Buchwald, Daniel (I6342)
|
| 9698 |
Mecklenborgsk landskænk | Cothmann, Johannes von (I23533)
|
| 9699 |
Mecklenburg-schwerinsk gehejmeråd | Sehested, Cai (I5421)
|
| 9700 |
Mecklenburgsk gehejmeråd og hofmarskal | Linstow, Christoph von (I23526)
|
|
.jpg "Reventlow, Detlev 1654-1701")
