| |
Match 9,501 til 9,550 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 9501 |
levede 1610; gift 1° m. Mogens Kaas til Brendure død 28 Aug. 1582, begr, 26 Sept. i Frørup Kirke (gift 1° m. Dorothea Sehested død 9 Febr. 1579); 2° 14 Maj 1587 m. Gabriel Schinkel til Søholm (XXXIII, 450).
| Rantzau, Anne (I4493)
|
| 9502 |
levede 1686 »i yderste Armod«, da hun ansøgte Hertug Christian Albrecht om resterende Rentepenge, men Andragendet »henlagdes til bedre Tider«, boede 1694 i Kiel | Blome, Magdalene (I6925)
|
| 9503 |
Levede i 1724 i fattigdom.
Kilde: Danske og Norske Officerer 1648-1814, Re-Riga, Bd.9-1 | Reventlow, Margaretha Hedewig von (I6785)
|
| 9504 |
Lfejerl.(?), Premier-Løjtn., Friherre | Schaffalitzky von Mukodel, Marx Bernhard (I10747)
|
| 9505 |
Librarian SMH; Insurance & Real Estate Agent; | Best, Barbara Leith (I22432)
|
| 9506 |
Liget ført til Dybbøl Kirke 1751 | Reventlow, Komtesse Anna Margrethe Christiane (I20713)
|
| 9507 |
Liget ført til Venedig i en beget kasse beslået med jernbånd og 12. januar 1725 anbragt i Fondaco dei Tedeschi for ved første skibslejlighed at sendes til Danmark | Reventlow, Greve Frederik Ludvig (I20705)
|
| 9508 |
Ligsten i kirken | Rathlou, Otto von (I3123)
|
| 9509 |
Ligsten i Viborg Domkirke | Juel, Palle (I3887)
|
| 9510 |
LINJE: Den holstenske linje | Reventlow, Elsebe (I18121)
|
| 9511 |
LINJE:Den holstenske linje
BIOGRAFI:Nævnes 1223 sammen med de to brødre Halericus og Odde of Kellingthorpe som vidne i Ratzeburg for Grev Albert af Orlamündes overdragelse af jurisdiktionen Horst mellem Lutesoc (biflod til Stör) og Stillenov (Stellau, nu Bramsau) til klosteret i Neumünster.
Skænkede o. 1240-45 sammen med sin hustru Elisabeth, Henrik af Trent og dennes broder Eler Kale, (Godeschalcus miles dictus de reuetloet uxor eius Elisabeth, Heinrucus miles dictus de Tarente ned non et frater eius Ethelerus dictus Kale) et stykke jord til Bredenberg sogn (ved Itzehoe) ved den østlige bred af Stellau, var 1247 sammen med Eler Reventlow vidne for greverne Johan og Gert af Holstens overenskomster med Lübeck (Godelscalcus de Revetlo, Elerus de Revetlo)
| Reventlow, Gottschalk von (I299)
|
| 9512 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
angives at være søn af Hr. Henrik, nævnes 1341 i en fortegnelse over de tab, Rostockerne havde lidt ved sørøveri, beseglede 1343 Forliget i Prizwal mellem Fyrsterne af Mecklenburg og de holstenske grever, nævnes 1345—48 blandt borgmester Tollner i Rostocks skyldnere, udstedte 1347 et gældsbrev til tre navngivne jøder i Wismar (Hartwicus de Reuentlo), 1359 blandt hertug Albert af Meklenborg og hans søn Henriks Garanter for en skyldforskrivning til greverne Nicolaus og Otto af Tecklenburg.
till Hennenstorf. Anklagades 1341 av staden Rostock för att driva sjöröveri. Beseglade förlikningen i Priwal 1343 mellan de holsteinska grevarna och furstarna av Mecklenburg. Levde ännu 1347. Gift med Abel | Reventlow, Hartwich von (I17882)
|
| 9513 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
BESIDDELSER: Hermenstorf solgt 1378, 1397 forlenet med Ziesendorff, Nævnt 1378-1412
TITEL: 1399 Foged i Schwan
Henrik til Hermenstorf, solgte 1378 med sin Moder Fru Abel, sine Søstre og deres Mænd Gods, Landsby og Gaard Hermenstorf til Borgmester, Raadmænd og en Borger i Rostock (Hinrik Reuencloue Hartwich Reuencloue zone de de wanet hadde to Hermenstorpe unde vor Abele zin moder unde zine beyde zustere unde erer beyden man: vor Grete, zyn suster und ere man, Henneke Molteke to der Niggenkercken, unde syn suster, vor GeszeundeeremanMathies Szizendorf);
Beseglede 1390 et af Johan von Bassewitz og Hustru Ursula Axekow Werner v. Axekows til Klostret i Dargun udstedt Skøde (Segl: S'HINRIK REVENTLOVWE), var 1391 Vidne, da Grev Claus af Holsten og Hertug Gerhard af Slesvig bekræftede Markvard Brockdorfs Overdragelse af Maarkær Gaard til Antoniterhuset i Tempzin, var 1392 Vidne i Biitzow ved Bisp Rudolf af Schwerins Indstiftelse af et Vikari i Hermenstorf (Medvidner: Henneke Moltke og Mathias Ziesendorf), 1397 i Doberan af Kong Albrecht af Sverige for mangehaande Tjenester forlenet med Landsbyen Ziesendorf (Segl: S'HINRIK REVENTLOVWE)-
Er vel den Henrik Reventlow, der 1398 sammen med sine Brødre Detlev og Werner Reventlow (Detlef, Hynrick unde Werner, brodere, geheten von Reuentlowe) solgte deres Besiddelser i Langen Jarchow til Antoniter Præceptoriet i Tempzin, var 1399 Foged i Schwan (Hinrich Reuentlowe knape, voget to Ziwan) og Tinghører sammen med Hr. Werner von Axekowe ved Ermegaard Claus Mallins Enkes Overdragelse af Ribnitzer Hede til Hertugerne Albrecht og Johan:
s. A. Vidne sammen med Woldemar Moltke til Neuenkirchen (Segl), 1400 i Schwerin Medlover for Henrik Sperling ved dennes Godsafhændelse til Kong Albrecht af Sverige og Hertug Johan af Meklenborg, og var da Foged i Zierow, fik 1402 af Brødrene Cort og Herman Moltke 6 Gaarde i Pant, beliggende i Johannshagen i Kröpelien.
Den her omhandlede Henrik Reventlow, der aldrig blev Ridder, kan ikke være identisk med den Hr.Henrik Reventlow, der var gift i Sverige m. Ingegerd, Datter af Johan Magnussen Lama (ikke, som ang. i Aarb. X, S. 357, af Johan Gregersen Lama), var gift 1° 1363 m. Hr. Rensvad Trotte Pedersen af Eka Slægten til Lille Benhamra, Vallentuna H., med hvem hun havde en 1365 voksen Søn Magnus Trottason. Hun overlod 1390 (14 Jan.) som Enke efter Hr. Henrik Reventlow Jord i Øvre Benhamra til Erkebiskop Henrik, i hvilket Ægteskab hun havde Børnene Birgitte, g. m. Tideke Pinnow, og en Datter, g. m. Laurids Bjørnsen.
| Reventlow, Henrik (I1377)
|
| 9514 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
Formentlig Broder til Hr. Henrik, var 1323 Medlover i Neubrandenburg hos Fyrsterne Johan II og Johan III af Werle ved deres Fredsslutning med Fyrst Henrik II af Meklenborg, levede 1347. | Reventlow, Henning (I16405)
|
| 9515 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
Gerhard (Gherardus de Reventlow), der 1314 i Gadebusch bekræfter Hertug Erik (I.) af Sachens Livgedingsbrev, udstedt til Grev Gerhard (IV) og hans Gemalinde Anastasia, Datter af Grev Nicolaus af Schwerin.
| Reventlow, Gerhard (I16401)
|
| 9516 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
Nævnt 1311, levede endnu 1335
Hr. Henrik (angives at være Søn af Hr. Otto), var 1311 i Sternberg Vidne ved Fyrst Henrik af Meklenborgs Indstiftelse af et Vikari i Sternberg Kirke, 1312 ligeledes i Sternberg som Medlover for Fyrstens til Klostret i Rhena udstedte Benaadningsbrev, 1314 atter nærværende i Sternberg ved Fyrstens Gavebrev til Kalanden i Sternberg, 1317 Medlover for det af Fyrsten til Junkerne af Crivitz udstedte Lensbrev paa Sognet Kladen;
1318 i Wismar, da Fyrsten bortpantede Øen Pol til forskellige meklenborgske Riddere, 1319 atter i Sternberg ved Fyrstens Forleningsbrev til Præsten i Gogelow, 1324 Voldgiftsmand i en Trætte mellem Grev Nicolaus af Schwerin og Fogeden Gebhard af Aderstede, 1327 Medlover for Grev Johan III af Holsten ved dennes Tilsagn om at tage Grevinde Merislawa af Holsten til Ægte (her Hinrich van Reuthlo). | Reventlow, Henrik (I18291)
|
| 9517 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
TITEL: 1236 Ridder og medlover for Fyrst Johan I af Mecklenburg
Hr. Ditlev Reventlow var 1236 Ridder (Thitleus de Revetlo miles) og Medlover for Fyrst Johan I at Meklenborgs Forbund med Biskop Brunward af Sehwerin mod de pommerske Hertuger, blev 12 54 ved Grev Gunselins af Schwerins Mægling forligt med Domkapitlet i Schwerin i Trætten om Tienden i Landsbyerne Zahrenstorf og Jarchov ved Brüel og Biskops tienden i hans vendiske Lands byer navnlig Holdorft 1258 Vidne ved Fyrst Johans Afstaaelse at Møllen i Börzow til Klostret i Reinfeld; 1261 Vidne ved Fyrst Johan og hans Søn Henriks Forpligt at ville sløjfe Borgen Dassow (Dransau) hvis denne blev erobret ved Lübekkernes hjælp.
| Reventlow, Ditlev (I355)
|
| 9518 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
TITEL: 1260 Ridder i Wismar
Hr. Otto var 1260 Ridder, da han i Wismar beseglede til Vitterlighed for Fyrst Johan og hans Sønner Henrik og Albert, bekræftede 1261 i Wismar det af Fyrst Johan og hans Søn til Lybekkerne udstedte Forleningsbrev paa Toldfriheden i deres Lande; 1263 i Wismar atter til Vitterlighed for Fyrst Johan, 1266 Vidne ved Fyrst Henriks Benaadningsbrev til Staden Wismar, bekræftede i 1273 i Güstrow et af Fyrst Nicolaus af Werle udstedt Brev; var under Fyrst Henriks (Hierosolymitanus) Pilgrimsfærd og mangeaarige Fangenskab i Kairo Formynderskabsraad for dennes Gemalinde Fyrstinde Anastasia og umyndige Sønner, var 1277 i Wismar til Vitterlighed for Fyrstinden og Brødrene Nikolaus og Johan af Meklenborg; 1279 Vidne for Provst Johan af Sonnenkamp ; 1283 (13 Juni) Medlover i Rostock for Landefreden mellem Hertug Johan af Sachsen-Lauenburg o. a. Fyrsterne i de vendiske Østersølande (Otto de Reventlo); senest 1284 i Wismar Vidne ved et af Klostret i Doberan til Fyrsterne Johan og Henrik udstedt Afhændelsesbrev.
| Reventlow, Otto (I468)
|
| 9519 |
Linnedvæver i Assens | Schier, Peter Petersøn (I7940)
|
| 9520 |
lod 1587 opsætte i Klütz en Mindetavle for sin afdøde første Hustru Margarethe von Barner.
| Plessen, Wipert von (I19728)
|
| 9521 |
Lodsinspektør | Bardenfleth, Gottfried Vilhelm Christian Ingolf (I13867)
|
| 9522 |
Lonny von Heimbruch war anfangs Hofdame der Prinzessin Mary und wurde 1866 von Georg V. zur "Ehrenstaatsdame mit dem dieser Stelle entsprechende Rang" ernannt; dies geschah nicht zuletzt deshalb, weil sie "sich wirklich recht bewährt hat in dieser schweren Zeit". In Gmunden übernahm sie diese Funktion auch für Herzogin Thyra.
| Helldorff, Henriette Auguste Luise von (I17548)
|
| 9523 |
Lord de Marly | Montmorency, Mathieu II de (I253)
|
| 9524 |
Lord of Massino | Visconti, Obizzo (I24772)
|
| 9525 |
Lord of Milan | Visconti, Barnabo Di' (I1219)
|
| 9526 |
Lorens Meulengracht, Lorens von Meulengracht, ca. 1596-10.5.1630, storkøbmand. Død i Kbh., begravet Nic. k. M. stod i 1620erne som ganske ung blandt de fremtrædende købmænd i Kbh. hvilket havde sin baggrund i at han var stedsøn af storkøbmanden Johan de Willem. Sammen med stedfaderen og flere andre købmænd af nederlandsk oprindelse, Jan (Johan) Böcker van Delden der vistnok var M.s svoger, Jürgen Böcker van Delden og Karel Thijsen, overtog han i nov. 1623 det silkemanufaktur Christian IV havde anlagt i Silkegade 1620. Kompagniskabet overtog manufakturet for en periode af 12 år; men til trods for at en forordning af 1625 gav silkekompagniets produkter eneret i Danmark havde man vanskeligheder med afsætningen, og 1626 måtte kompagniet likvidere. Under kejserkrigen (1625-29) fik M. flere store leverancer af proviant og ammunition til de kongelige tropper, og til gengæld fik han flere eksporttilladelser for korn o.a. fødevarer til tyske østersøbyer. M.s niveau inden for handelen viser sig her også ved at han var blandt de første her i landet bosiddende købmænd der lod egne skibsladninger assurere. Hans organisatoriske evner blev der ligeledes trukket på da han 1628 sammen med Jan Böcker van Delden af kongen fik overdraget kronens mølle Bredemølle ved Lyngby til krudtmølle og kort efter fik bevilling til overalt i landet at måtte opkøbe salpeter på de betingelser at det skulle føres til Kbh. og at det producerede krudt alene måtte sælges til kongen. Året efter udvidedes denne aktivitet idet de to kompagnoner for fem år fik forpagtningen af kronens krudtmølle i Kristianstads len. Hele M.s omfattende virksomhed blev dog allerede året efter brat afbrudt ved hans tidlige død. - I hvert fald i 1627 boede M. i Købmagergade på hjørnet mod Silkegade hvor han ejede flere bygninger.
Familie
Forældre: N.N. og N.N. (død senest juli 1626, gift 2. gang med Johan (Jan) de Willem, død 1631). Gift Karen Pedersdatter, født ca. 1610, død 26.2.1654 i Kbh., (gift 2. gang med købmand Rasmus Jensen Hellekande, ca. 1604-48).
Kilde: Ole Degn: Lorens Meulengracht i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294274 | Meulengracht, Lorentz von (I18835)
|
| 9527 |
Lorentz Povlsen var født 27 September 1804 paa Opdrup, en Gaard i Angel. Som Barn gik Lorentz i Skole hos en Lærer i Nærheden af Flensborg, af hvem Han ogsaa senere blev forberedt, indtil Han optoges som Elev paa Seminariet Bernstorfsminde, hvorfra Han dimitteredes 1825 med første Karakter.
Povlsen kom i Lærervirksomhed allerede efter sin Dimission; thi, da Lærerpladsen ved Seminarieskolen i Foraaret 1824 var bleven ledig paa Grund af Abrahamsons Afrejse til Svaneke, og man overdrog Forstander Heise at udtage en duelig Seminarieelev til konstitueret Lærer, valgte Han Povlsen, der saa forblev her fast ansat efter sin Dimission til Seminariets Nedlæggelse og Seminarieskolens Ophævelse 1826. I den Tid forrettede Han Degnetjenesten i Brahetrolleborg Kirke, hvad jo den Gang paalaa Seminarieskolens Lærer. Efter dennes Ophør var Povlsen først ½ Aar Privatlærer i Bogense, men ansattes derfra ved Borgerskolen i Kiel, fra hvilken Virksomhed Han dog allerede i August 1827 forflyttedes, da Grev Reventlow kaldede Ham til Grønderup Skole.
Hans Arbejdstid her blev imidlertid ikke længe, thi kun paa ottende Aar nød denne Skole Gavn af Hans Nidkjærhed og Dygtighed, men Han naaede at gjøre sig agtet og elsket, og Mindet om Hans smaa Vandringer i Børnenes Selskab for at give disse gjennem Beskuelsen et Indblik i Naturens Hemmeligheder staar endnu friskt hos Hans tidligere Elever, der derved fik et sundt og klart Blik paa mange af Skabningernes Ejendommeligheder til Nytte og Glæde for en senere Alder. Sognepræsten bedømmer Ham som „en duelig Skolelærer, særdeles nidkjær i sit Kald og derhos et kjærligsindet Menneske".
Povlsen giftede sig 11 Juli 1828 med Sophie Dorthe Bonde, en Datter af Rasmus Bonde i Trolleborg Mölle. De havde ingen Børn. 23 April 1835 döde Povlsen, ikkun 30½ Aar gammel.
(Kilde: Brahetrolleborg Sogns Degne- og Skolehistorie v. E. Friis Jørgensen, Ludvigsminde skole 1874) | Paulsen, Lorentz (I21381)
|
| 9528 |
Louis de Tuxen, 30.10.1748-21.1.1828, admiralitetskommissær. Født i Kbh. (Nic), død i Helsingør, begravet sst. T. blev kadet 1763, sekondløjtnant i søetaten 1769 og fik s.å. tilladelse til at gå i russisk tjeneste. Den danske kommandørkaptajn C. C. Basballe der ligeledes var i russisk tjeneste hvor han var kontreadmiral og chef for en eskadre, skriver 1775 at han har givet T. kommandoen over en fregat, og at T. stadig "har vist god konduite og habilité i sit metier". N.å. vendte T. tilbage til Danmark hvor han udnævntes til inspektør ved Øresunds toldkammer og samtidig fik sin afsked fra søetaten med kaptajns karakter.
T., der var en ualmindelig velbegavet og repræsentativ mand, var meget virksom i sin stilling. Han indsendte således i nov. 1807 forslag til organisation af Helsingørs færgelav til militære operationer. Hans forbindelse med ansete svenske familier gjorde ham vel egnet til udførelse af forskellige missioner i Sverige, til dels af politisk art. Han sendtes således dertil 1801 for at købe kanoner, kugler og ankere, 1808 til Helsingborg for at søge underretning om linjeskibet Prins Christian Frederiks besætning, særlig om hvem af denne der endnu var i live, og 1810 ligeledes til Helsingborg for at skaffe oplysning om de nærmere omstændigheder ved prins Christian Augusts død samt foretog andre rejser 1810, 1811 og 1812 for at sondere stemningen i regering og folk. -1789 tillagdes der ham titel af admiralitetskommissær. Generalkrigskommissær 1807 med generalmajors rang. | Tuxen, Louis de (I10840)
|
| 9529 |
Louise af Sverige og Norge (dansk: Louise Josephine Eugenie; svensk: Lovisa Josefina Eugenia; 31. oktober 1851 – 20. marts 1926) var dronning af Danmark fra 1906 til 1912 som ægtefælle til Kong Frederik 8.
Louise var født som prinsesse af Sverige og Norge og var det eneste barn af kong Karl XV af Sverige-Norge. Selv om hendes far gentagne gange forsøgte at få ændret tronfølgelovens bestemmelser for at gøre det muligt for Lovisa at blive hans tronarving, kunne hun som kvinde på daværende tidspunkt ikke arve den svenske trone. I 1869 blev hun gift med den senere Kong Frederik 8. af Danmark. Den udprægede skandinavisme i de nordiske lande på dette tidspunkt gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populært. Ægteskabet blev dog ikke udelt vellykket, da de to ægtefæller ikke havde mange fælles interesser. I befolkningen vedblev hun at være populær, mens hun i familien aldrig blev særlig afholdt, da hendes religiøsitet og småborgerlige anskuelser ikke faldt i familiens smag. Parret boede på Amalienborg og fik Charlottenlund Slot som sommerresidens. De fik otte børn, heriblandt Kong Christian 10. af Danmark og Kong Haakon 7. af Norge. | Sverige og Norge, Louise Josephine Eugenie, Prinsesse af (I14043)
|
| 9530 |
Louise Bonde, f. 29-7-1817 i Brahetrolleborg Mølle. Datter af Seminarie lærer Jørgen Bonde (f. 28-10-1776 i Brahetrolleborg Sogn. + 30-6-1827 sst.) og Charlotte Marie Müller (f. 25-8-1788 i Kbh. + 10-2-1879 i Brahetrolleborg Mølle). + 18-2-1899 i Brahetrolleborg Lægebolig, begr. på Brahetrolleborg Kgd.
Boede som Enke først 2 Aar på „Nøjsomhed“, derefter fra 1880—90 på Bækkelund i Højrup sammen med sin Søster Johanne „Amalie“ Frederikke Schroll f. Bonde, Enke efter Landstingsmand, Proprietær Gustav Frederik Schroll, Ejer af Lykkenssæde, Hillerslev Sogn. Da Søsteren 1890 flyttede til Odense, flyttede Fru Louise Havemann til sin Datter (3.5.) og Svigersøn i Brahetrolleborg Lægebolig og boede her til sin Død 1899. | Bonde, Louise (I13141)
|
| 9531 |
Lucie von Pappenheim trennte sich 1802 von ihrem Ehemann. Die Ehe wurde 1817 nach langjährigem Getrenntleben der Ehegatten geschieden; Lucia heiratete umgehend in zweiter Ehe den Fürsten Hermann von Pückler-Muskau | Familie: Karl Theodor Friedrich von Pappenheim / Lucie Anna Christine Wilhelmine Hardenberg-Reventlow (F31477)
|
| 9532 |
Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (17. maj 1797 på Eckhof – 9. juli 1881) var en holstensk godsejer og politiker.
Han var søn af kammerherre Jens Peter Bruun de Neergaard til Eckhof og Oevelgönne (7. december 1764 – 7. januar 1848) og Elisabeth Caroline Henriette f. grevinde von Baudissin (26. juni 1777 – 19. december 1844). Efter 1816 at have taget juridisk doktoreksamen i Göttingen kom han som auskultant ind i Tyske Kancelli og udnævntes 1819 til kammerjunker. 1821 overlod faderen ham godset Oevelgönne, og 3. juni samme år ægtede han Maria Bügel (26. september 1796 – 13. januar 1863), medbesidderinde af Ringsted Klosters fideikommis, datter af etatsråd, grosserer Caspar Peter Bügel. Fra midten af 1830'erne deltog Neergaard med iver i det offentlige liv, dels som forfatter af landøkonomiske afhandlinger i den holstenske fagpresse og af brochuren: Ueber die Verfassung und Verwaltung der Landgemeinden im Herzogtum Holstein (1837), dels som stænderdeputeret, fra 1835 valgt af de holstenske større jordegodsejere. 1845 blev han kammerherre. 1848 var han ordfører for den deputation, som 23. marts på Christiansborg overrakte kongen slesvig-holstenernes fordringer om en fællesforfatning for Slesvig og Holsten og om Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund, og samme år var han medlem af det tyske parlament i Frankfurt. Efter sin broder, kammerjunker, dr. phil. Ernst Friedrich Ludwig Carl Bruun de Neergaard (død 28. oktober 1865) arvede han godset Eckhof og døde 9. juli 1881.
| Neergaard, Lucius Carl Joseph de (I21547)
|
| 9533 |
Ludvig Alfred Otto greve Reventlow (16. februar 1916 i Århus – 6. april 1945 i Ryvangen) var en dansk modstandsmand.
Han var uddannet cand.jur. og arbejdede som fuldmægtig hos statsadvokaten i Kolding og senere i København. Han deltog i arbejde for illegale blade, distribuerede forbudte tryksager, udfærdigede falskepapirer, og i Studenternes Efterretningstjeneste organiserede han transporter for våben og hemmelige informationer fra Sverige. Tyskerne tog hans mor og to brødre som gidsler i februar 1945 for at fåanholdt Ludvig Reventlow. Det lykkedes den 5. marts 1945, da Reventlow blev forrådt af en stikker og anholdt af Gestapo. Han blev henrettet sammen med andre modstandfolk på ordre fra Werner Best i Ryvangen den 6. april 1945 og er begravet i Mindelunden i Ryvangen.
Samme år blev der opstillet en mindesten for ham i parken ved Pederstrup, som havde været hans berømte forfader Christian Ditlev Reventlows hjemsted og museum siden 1940. Mindesmærket af sandsten blevudformet af den danske arkitekt Mogens Koch. Teksten på stenen lyder:
"CAND. JUR. GREVE REVENTLOW d. 6. april 1945, født d. 16. april 1916. Død for Danmarks frihed."
Se yderligere oplysninger i Modstandsbasen | Reventlow, Greve Ludvig Alfred Otto (I14636)
|
| 9534 |
Ludvig Detlev greve Reventlow (6. juni 1780 – 10. juni 1857 i Preetz) var en dansk officer og kammerherre, far til Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow og Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow.
Han var søn af statsminister Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz.
Reventlow blev 1789 fændrik, 1790 sekondløjtnant à la suite, 1797 premierløjtnant à la suite i Sjællandske Rytterregiment og blev samme år immatrikuleret i Kiel, afgik 1802 til Nordre sjællandske Landeværnsregiment som kaptajn og kompagnichef, blev 1807 ritmester i Sjællandske (Prins Frederik Ferdinands) lette Dragoner, 1809 sekondritmester i Sjællandske Regiment og fik 23. april 1813 afsked som major for at gå i russisk tjeneste. Samme år blev Reventlow major à la suite i kavaleriet og samme år kammerherre. Han fik atter afsked 22. marts 1814 og blev 1832 karakteriseret oberstløjtnant.
Han ægtede 24. juni 1774 i Tirsted Kirke Agnes friherreinde von Hammerstein-Loxten (18. april 1795 – 19. januar 1824 på Sandbjerg Gods), datter af Hans Ditlev friherre Hammerstein-Loxten (1768-1826) og Sophie Dorothea Louise komtesse Holck (1774-1863). | Reventlow, Greve Ludvig Detlev (I11685)
|
| 9535 |
Ludvig Frederik Henrik greve Brockenhuus-Schack (11. august 1825 på Giesegård – 13. oktober 1906 på Spanager) var en dansk amtmand og politiker.
Han var en yngre søn af grev Henrik Adolph Brockenhuus-Schack og blev 1845 student fra Sorø Akademi, 1851 juridisk kandidat, tog 1852 den slesvigske, juridiske eksamen i Flensborg og blev 1853 herredsfoged i Egernførde Herred, 1860 amtmand i Tønder og Løgumkloster Amter, men blev afskediget i 1864 i anledning af hertugdømmernes afståelse, blev 1866 kammerherre, 1867 amtmand over Svendborg Amt, 1878 kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen og 1885 kommandør af 1. grad. Først i 1905 tog han afsked fra stillingen som amtmand i Svendborg.
Han var umådeligt populær og vellidt på grund af sine personlige egenskaber. Han var på alle området ledet af stor retfærdighedsfølelse og medfølelse og var til det yderste pligtopfyldende, kunne derfor til alle tider og til alle sider stå hævet over snævrere parti- og standshensyn. Samtidig gik han meget op i det amtskommunale selvstyre, som han søgte udbygget.
Blandt de forskellige tillidshverv, der derfor blev tildelt ham, bør nævnes formandsstillingen i det Sydfynske Jernbaneselskabs repræsentantskab, formandskabet for repræsentantskabet i Svendborg Bank fra dens stiftelse 1872 til hans død og hans valg til folketingsmand for Ærø (Svendborg Amts 7. kreds) i året 1887. Han havde allerede tidligere forgæves været opstillet i Svendborg for Højre, som han i stedet kom til at repræsentere i Ærøkredsen på tinge indtil 1892.
Han ægtede 4. juli 1854 Julie Georgine Sophie komtesse Moltke, en datter af grev Adam Wilhelm Moltke (1785-1864) og Marie Elisabeth f. komtesse Knuth (1791-1851).
Han er begravet i Svendborg. | Brockenhuus-Schack, Greve Ludvig Frederik Henrik (I13343)
|
| 9536 |
Ludvig Frederik lensgreve Wedell-Wedellsborg (født 25. oktober 1753 på Wedellsborg, død 7. oktober 1817
sammesteds) var en dansk lensbesidder, godsejer og amtmand.
Han var søn af grev Hannibal Wedell og Catharine Sophie Wilhelmine født komtesse Moltke, arvede ved faderens
død 1766 grevskabet Wedellsborg. I 1777 købte han Billeskov og lagde gården under grevskabet.
Han blev kammerherre 1775, major ved Holstenske Rytterregiment 1776, premiermajor og Hvid Ridder 12. juni 1803
(symbolum: Candide et caute). Wedell blev udnævnt til amtmand over Assens og Hindsgavl Amter 23. oktober 1783
(uden gage indtil Henrik Bille-Brahes død 1789), hvilket han var indtil 21. april 1809. Ifølge resolution af
1799 skulle Wedell overtage bestyrelsen af Middelfart og Assens købstæder, men fritoges for at tiltræde samme
7. september samme år.
Familie 9. juni 1772 ægtede han Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (6. januar 1755 i Haderslev – 20.
april 1833 på Billeskov). | Wedell, Ludvig Frederik (I10572)
|
| 9537 |
Ludvig Munk (1537- 8. april 1602) til Nørlund, hørte til slægten med 3 roser i våbenet. Faderen, hed også Ludvig Munk og døde samme år, som sønnen blev født, formodentlig forinden, i alt fald før sønnens dåb, siden denne blev opkaldt efter ham. Moderen hed Kirstine Lykke.
Han tog 24 år gammel tjeneste som hofjunker, men i 1564 var han om bord på den af Herluf Trolle anførte flåde. I december samme år fik han ordre til at skulle møde med heste og harnisk ved hæren i Skåne, men da foråret kom, måtte han atter til søs, dog kun for en kortere tid, thi i august 1565 ses han at have ført svenske fanger fra Dragsholm til Nyborg, og siden var han ved hæren i Skåne og deltog under rendefanen i det berømte Svarteråslag, i hvilket han angives at være bleven fangen. Han blev dog snart frigivet, og i 1567 ledsagede han som hofjunker de danske afsendinger til mødet i Stralsund.
Han blev hofmarskal i 1568 og fik Pederstrup på Lolland i pant af kongen for ydede forstrækninger til krigsfolkets betaling; pantet blev atter indløst 1578. 1571 fik han Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland i forlening og fratrådte da sin stilling ved hove, og fra Trondhjem forflyttedes han 1577 til Akershus og blev altså statholder i Norge. Endvidere erholdt han Helgeland kvit og frit, men det blev 1582 ændret til et afgiftslen, som han mistede 1586. Alt forinden, 1583, var han fratrådt Akershus og statholdertjenesten. Han havde så i 1587 en kort tid Hedemarken og Østerdalen i forlening og fra 1588-89 Lister Len, hvorefter han på ny erholdt sit første len, Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland. Medens han var lensmand her, blev han 1593 beordret til at tage del i en sendefærd til Rusland.
Ludvig Munk havde oftere, f.eks. i 1578 og 1580, siddet retterting sammen med de i den anledning til Norge opsendte medlemmer af Rigsrådet, men ellers synes rigtignok håndhævelsen af lov og ret ikke at have ligget ham særlig på sinde, tvært imod! Alt fra hans første lensmandstid haves der klager over, at han besværede beboerne med usædvanlige pålæg, og værre blev det med årene, især da hans fogeder i retning af udsugelser trolig fulgte i deres herres fodspor. Omsider blev klagerne så stærke, at kongen 1596 fratog ham hans len, og året efter måtte Ludvig Munk give møde i Trondhjem for en til bedømmelse af hans forhold nedsat kommission. Hans eftermand i lenet, Jacob Trolle, førte anklagen imod ham. Kommissionen indankede imidlertid sagen for Kongen, der fradømte Ludvig Munk hans len og tilpligtede ham at erstatte den skade, han havde forårsaget ved sin slette lensstyrelse. Få år efter, 8. april 1602, døde han på Lundegård. Foruden denne gård ejede Ludvig Munk Nørlund, hvor han opførte den endnu bevarede, smukke hovedbygning. Sagnet bringer, dog med urette, denne bygnings opførelse i forbindelse med den 50-årige mands frieri til den l7-årige jomfru Ellen Marsvin, hvem han ægtede 29. juni 1589. Hun fødte ham datteren Kirsten og ægtede efter hans død Knud Eriksen Rud til Sandholt. | Munk, Ludvig (I4305)
|
| 9538 |
Ludwig Ernst Adolph Detlev Reventlow
Geboren am 5.7.1864 in Kiel, gestorben am 22.5.1906 in Wiesbaden. Bruder von Fanny Reventlow (FR).
Besuchte das Gymnasium in Husum und studierte anschließend Jurisprudenz in München und Kiel. In München gehört er zwar einer schlagenden Verbindung an, hat aber auch Kontakte zu sozialistischen Kreisen. Dort hört er einen Vortrag von August Bebel.
Es folgt eine Referendarszeit in Greifswald, wo er 1887 das Referendars-Examen macht. Sein Assessor-Examen macht er 1892, nachdem er den Militärdienst als Einjährig-Freiwilliger bei den 9. Jägern in Ratzeburg geleistet hat, den er als Reserveoffizier abschloß.
Im April 1890 teilt er seinen Eltern die Verlobung mit Sophie Eysen mit. Eine Verbindung mit einer bürgerlichen Jüdin wird von seinen Eltern nicht als standesgemäß betrachtet. Es kommt zu einem heftigen Konflikt, in dessen Verlauf FR sich auf die Seite von Ludwig stellt. Dieser gibt schließlich nach und löst die Verlobung.
Ebenfalls in diesem Jahr kommt es zu Auseinandersetzungen, da es heißt, er habe bei den Reichtagswahlen in diesem Jahr sozialdemokratische gewählt. Er dementiert das gegenüber seinem Bruder Ernst, bestätigt es aber gegenüber FR.
Von 1892 bis 1896 arbeitet er als Rechtsanwalt in Kiel, wo er hauptsächlich Arbeiter vertrat und sich mit den sozialen Fragen der Zeit beschäftigte.
Heiratete am 15.10.1892 Benedikta Gräfin zu Reventlow. Erbte dadurch mit seiner Frau Gut Wulfshagen, wo er ab 1896 wohnt und sich um die Verwaltung des Gutes kümmert. Er bemüht sich um eine Verbesserung der sozialen Situation der Gutsarbeiter und führt 1900 auch eine Gewinnbeteiligung ein.
Mit der Flucht FRs aus dem Pfarrhaus in Adelby und der tödlichen Krankheit des Vaters kommt es 1893 zu einem Zerwürfnis mit FR. Ludwig gibt FR die Schuld an der Erkrankung des Vaters und droht ihr mit Entmündigung.
1903 wurde er als Abgeordneter der "Deutschsozialen Partei" in den Reichstag gewählt, weshalb er sich ab dann häufig und für längere Zeit in Berlin aufhielt. Er war kein Hinterbänkler, sondern offenbar ein begabter Rhetoriker, der dem damaligen Reichkanzler von Bülow in einem berühmten Rededuell in der Reichstagssitzung vom 1.2.1905 hart zusetzte.
Am 22.5.1906 starb er in Wiesbaden an Nierenkrebs , wo er sich nach einer Nierenstein-Operation als Rekonvaleszent aufhielt. | Reventlow, Greve Ludwig Ernst Adolph Detlev (I13361)
|
| 9539 |
Ludwig II. von Pfalz-Zweibrücken genannt der Jüngere (* 14. September 1502 in Zweibrücken; † 3. Dezember 1532 in Zweibrücken) war ab 1514 Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken und Graf von Veldenz.
Ludwig war der älteste Sohn des Pfalzgrafen und Herzogs Alexander von Zweibrücken (1462–1514) aus dessen Ehe mit Margarete (1480–1522), Tochter des Grafen Kraft VI. von Hohenlohe in Neuenstein. Da er beim Tod seines Vaters noch minderjährig war, stand Ludwig bis 1519 unter Vormundschaft seiner Mutter sowie beigeordneter Räte. Da die Stadt Annweiler seiner Mutter die Huldigung versagt hatte, belagerte er 1519 die Stadt, die nach Verhandlungen am 6. Februar 1519 an Ludwig übergeben wurde. Im Jahr 1522 kämpfte er im kaiserlichen Heer in den Niederlanden.
Ludwigs Regierung fällt in die Zeit der Reformation. In seiner Jugend wurde er von Johannes Bader beeinflusst. Auf dem Reichstag zu Worms erlebte er 1521 Martin Luther, als dessen Anhänger Ludwig II. galt. Seine Unterstützung für die Kräfte der Reformation war jedoch schwankend, immerhin holte er 1523 Johann Schwebel als Hofkaplan nach Zweibrücken, dessen Wirken maßgeblichen Einfluss hatte, dass das Herzogtum von den Auswirkungen des Deutschen Bauernkrieges weitestgehend verschont blieb. Andererseits setzte Ludwig II. sich nicht gegen die Klöster Hornbach und Wörschweiler durch. 1529 ermöglichte er den Schweizer Theologen die Reise zum Marburger Religionsgespräch, indem sie durch sein Herzogtum weitgehend die Bistümer Speyer, Mainz und Worms umgehen konnten.
Ludwig starb bereits 30-jährig an der Schwindsucht. Sein Grab befindet sich in der Alexanderskirche in Zweibrücken. Wegen der Minderjährigkeit des Erbprinzen Wolfgang übernahm zunächst sein jüngerer Bruder Ruprecht von Pfalz-Veldenz die Regentschaft.
Ludwig II. heiratete 10. September 1525 in Kassel Elisabeth (1503–1553), Tochter des Landgrafen Wilhelm I. von Hessen. Die Hochzeit musste wegen des ausbrechenden Bauernkrieges zunächst verschoben werden. Mit Elisabeth hatte Ludwig II. folgende Kinder:
Wolfgang (1526–1569), Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken
∞ 1545 Prinzessin Anna von Hessen (1529–1591)
Christine (1528–1534) | Wittelsbach, Ludwig II von (I3133)
|
| 9540 |
Lüttichau, Frederik Christian Tønne Rigsgreve, 1744-1805, Godsejer, var født 20. Marts 1744 og Søn af Generalmajor Chr. Ditl. L.
Efter først at have været Officer og bragt det til at blive Kapitajn ved Dragonerne foretog han ( i 1769/70 sammen med Christian Ditlev Frederik Reventlow og dennes bror, Johan Ludvig Reventlow) en Udenlandsrejse, studerede i Gøttingen og blev Dr. juris i Oxford (1768). Senere træffe vi ham som Godsejer i Jylland, hvor han paa de store Landboreformers Tid ejede Aakjær og Dybvad.
Han havde et godt Navn som Godsejer, men tilhørte i sin Opfattelse af Landboforholdene den Slægt af Herremænd, der mente, at ikke blot deres eget, men ogsaa Landets Velfærd beroede paa Bevarelsen af den nedarvede Beskyttelse for Proprietærerne, baade hvad Afsætningen af det producerede Korn og hvad Arbejdskraften paa deres Godser angik. Lige saa kras som han var i sin Opfattelse af denne Sag, lige saa hensynsløs var han i sin Holdning over for dem, der her stode paa et andet Standpunkt. I det hele var han en lidenskabelig Mand, der mindst af alt tænkte paa at veje sine Ord; men man maa lade ham, at han havde Mod til at vedkjende sig sin Overbevisning, selv om han vidste, at det kunde faa ubehagelige Virkninger for ham selv.
Skjønt han i Følge sin Opfattelse af Landboforholdene maatte antages at staa de Grundsætninger nær, der havde Magten i den saakaldte Guldbergske Tid, ragede han dog netop i de Aar flere Gange uklar med Regeringen. Han gik blandt andet i et jysk Tidsskrift, «Viborg Samler», saa lidenskabelig løs paa den Fremgangsmaade, der fulgtes ved Undersøgelser om ulovlig Brændevinsbrænding, at han maatte betale en Bøde paa 1000 Rdl. for at undgaa retslig Tiltale (1773), og ganske kort Tid førend det Guldbergske Ministerium faldt, havde han Mod til i en Skrivelse til Kongen paa den krasseste Maade at angribe det hele System, der fulgtes med Kabinetsordrer.
Derimod var hans Kamplyst meget ilde anvendt i det store Landbospørgsmaal. I lige Grad groft og taabelig angreb han saaledes i det nylig nævnte Tidsskrift (1786) den bekjendte Martfeldt, fordi han offentlig havde opfordret Kronprinsen til at ophæve det gamle Forbud af 1735 imod Indførsel af fremmed Korn i Danmark og det søndenfjældske Norge. Men i endnu højere Grad kom han dog i Lidenskab ved de gjennemgribende Landboreformer fra Aarene 1787 og 1788. Han sluttede sig derfor med Iver til den Bevægelse blandt de jyske Proprietærer, der bragte en stor Mængde af dem – 103 i Tallet – til i Sommeren 1790 at lade overrække baade Kronprinsen og hans Svigerfader, Landgrev Carl, et saakaldt «Tillidsskrift», henholdsvis paa Dansk og Tysk. L. dannede tillige med Kammerherre Beenfeldt (II, 34) den Deputation, der overbragte dette «Tillidsskrift» til de ovennævnte fyrstelige Personer paa Slottet Louisenlund ved Slesvig, hvor Kronprinsen den Gang opholdt sig hos Svigerfaderen.
Til Trods for det meget loyale Navn, denne Proprietæradresse bar, indeholdt den en voldsom Klage over Reformerne, der stempledes som saa fordærvelige, at de vilde bringe Landet nær til sin Undergang og gjøre Efterslægten ulykkelig.
Kronprinsen, der strax havde udtalt til Deputationen, at, «hvad der var befalet ved kongelig Anordning, ikke kunde forandres», blev i høj Grad opbragt, da han lærte Skriftets Indhold nærmere at kjende, og med hans Tilladelse skrev Colbjørnsen (IV, 30) da sit berømte Flyveskrift: «Betragtninger i Anledning af en Del jyske Jorddrotters Klage», hvori han paa den blodigste Maade hudflettede Tillidsskriftet og dem, der havde underskrevet det.
Under den hidsige Kamp i Pressen, der blev Følgen heraf, traadte L. frem som Colbjørnsens mest forbitrede Modstander ved et Flyveskrift, der havde til Titel: «Fuldkommen Bevis, at Hr. Etatsraad Colbjørnsen ved sine Betragtninger over de jyske Proprietærers Tillidsskrift har fornærmet den oplyste Menneskehed, den borgerlige Frihed og det danske Folk». Det var de skjæveste Domme og de utilladeligste Grovheder, som hans Had til Colbjørnsen bragte ham til at udslynge imod denne. Da saa Regeringen, der helt stod paa Reformvennernes Side, lod en Kommission anstille Undersøgelser om, hvorledes det hang sammen med Tillidsskriftets Underskrifter, bragte dette atter L. i Kog, og han brugte nu skriftlige Ytringer om Colbjørnsen, der bevirkede Sagsanlæggelse fra dennes Side imod ham. Han blev dømt til en Bøde paa 1000 Rdl., og dertil kom, at Regeringen (1791) som Straf for hans Optræden over for den nylig nævnte Undersøgelseskommission fratog ham Kammerherrenøglen, der var bleven tildelt ham i Aaret 1780.
Dette gik ham saa nær til Hjærte, at han i et Brev til Kronprinsen ikke alene klagede over onde Menneskers Fjendskab, men endog fremsatte den utrolige Paastand, at Indholdet af det Tillidsskrift, som han selv havde overrakt Kronprinsen 1790, havde været ham ganske ubekjendt, indtil han senere saa det trykt. Enten var denne Udtalelse af ham grov Usandhed eller Vidnesbyrd om, at han i hin Sag havde vist den ubegribeligste Letsindighed. Selvfølgelig gjorde denne Undskyldning intet Indtryk paa Kronprinsen.
L. forlod nu forbitret Danmark og nedsatte sig i Tyskland. Han fik her Oprejsning nok i høje Titler; Hertugen af Brunsvig gjorde ham til Gehejmeraad, og Kejseren udnævnte ham til Rigsgreve (1791); men han maatte fra Udlandet se, at den Sag, han havde kæmpet for, var uigjenkaldelig tabt. En Fejde imellem ham og Nationaløkonomen Professor C. U. D. Eggers var som en Slags Epilog til hans Kampe her hjemme.
L. var gift 1. (1770) med Anna f. de Lasson (f. 1745 d. 1786), Datter af Etatsraad Thøger de L. til Aakjær, 2. med Karen f. Benzon (f. 1760 d. 1828), Datter af Kammerherre Chr. B. Han døde 20. Febr. 1805; hans Slægt blev i Tyskland.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI.
E. Holm, Kampen om Landboreformerne.
E. Holm. | Luttichau, Christian Tønne Frederik von (I25594)
|
| 9541 |
Læge | Schroll, Ditlev Christian Ernst (I13570)
|
| 9542 |
Læge | Benzon, Niels (I6340)
|
| 9543 |
Læge hos Kejserne Rudolph og Matthias i Wien, men havde for sin lutherske Tros Skyld maattet forlade Wien. Gift med Ingeborg Jørgensdatter fra Rensborg.
| Moth, Mathias (I24549)
|
| 9544 |
Læge, arkeolog og samler | Worm, Ole (I5710)
|
| 9545 |
Læge, Kredslæge i Mariager | Gilberg, Aage (I15883)
|
| 9546 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gilberg, Svend (I22941)
|
| 9547 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Krag-Juel-Vind-Frijs, Agnes Elisabeth Comtesse (I24801)
|
| 9548 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Tillisch, Benedicte (I23629)
|
| 9549 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Mathiesen, Karin Elisabeth Vendelbo (I24110)
|
| 9550 |
Lærer | Madsen, Carl Christian (I24356)
|
|
.jpg "Reventlow, Frederik Detlef 1791-1851")
