Portrætter

Slægten Reventlow:

Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow
(1817 - 1878)



Andre slægter:

Christian Greve Danneskiold-Samsøe
(1702 - 1728)



Slotte og Herregårde


tranekaer.jpg
tranekaer.jpg



Heraldik


Grevskabet Valløs våben
Grevskabet Valløs våben

Grevskabet Valløs våben

Dronning Anna Sophie f. Reventlow blev i 1713 udnævnt til Grevinde af Vallø



Gravsten og epitafier


Gravsten, Selent Kirke
Gravsten, Selent Kirke

Adolph Graf von Reventlow
Erbherr auf Wittenberg
Verbitter des adlichen Klosters Itzehoe
geboren 27 aug. 1835 gestorben 17 dec. 1906

Graefin Nancy Reventlow geboren Graefin zu Rantzau geboren 8 aug. 1844 gestorben 9 sep. 1911

Graefin Gertrud Reventlow geboren 4 dec. 1870 gestorben 30 mar. 1931

Heinrich Graf von Reventlow auf Wittenberg geboren 18 nov. 1868 gestorben 12 jan. 1938

Adolf Ludwig Christian Reventlow auf Wittenberg geboren 27. August 1907 gefallen 10 September 1939 in Piatek, Polen

Anna Graefin von Reventlow geb. Gräfin zu Rantzau geboren 30 maj 1878 gestorben 24 jan. 1969

   

Notater


Match 9,451 til 9,500 fra 11,367

      «Forrige «1 ... 186 187 188 189 190 191 192 193 194 ... 228» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
9451 Laxegade matr. 212 Wagrien, Frederikke Henriette (I10387)
 
9452 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Brown, Ann Maud(e) Macarthur (I22421)
 
9453 Lecturer, Sydney University, Author Brown, Dr Keith Sigismund Macarthur (I15080)
 
9454 Legationsraad Sick, Christian Frederik (I10457)
 
9455 Lehnsmand Skeel, Albret (I5263)
 
9456 Lehnsmand på Kronborg Kuhla, Arent Von Der (I5836)
 
9457 Lektor Reventlow, Greve Iven Eduard (I15888)
 
9458 Lektor (Georgrafi og Historie), Københavns Universitet, Professor, Lycée du Hâvre (1920-1932) og Lycée de Mâcon (1932-) Gateau, Jean Jacques Emile (I23111)
 
9459 Lektor i fransk på Handelshøjskolen, Kolding Christensen, Inge (I15906)
 
9460 Lensbaron Rosenørn-Lehn, Christian Carl Otto (I15669)
 
9461 lensbaron Raben-Levetzau, Johan Otto Valdemar (I15758)
 
9462 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Raben-Levetzau, Frederik Ivan Josias (I22864)
 
9463 lensbaron Løvenskiold, Herman Frederik (I12369)
 
9464 lensbaron Løvenskiold, Severin Leopoldus (I9418)
 
9465 Lensfriherrepatent (24-03-1784)

Stamhuset Adelersborg (1757 - 2. Besidder), Dragsholm , Faarevejle

 
Adeler, Conrad Wilhelm (I9672)
 
9466 Lensgreve Holstein, Christoph Conrad (I8880)
 
9467 Lensgreve Holstein, Cay Joachim Ditlev (I8905)
 
9468 Lensgreve Schack, Otto Didrik (I8351)
 
9469 lensgreve Wedell, Charles Bendt Mogens Tido (I15574)
 
9470 Lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik (I10961)
 
9471 Lensgreve Holstein, Frederik Conrad Christian Christopher (I13980)
 
9472 Lensgreve Scheel, Christen (I14036)
 
9473 Lensgreve Raben-Levetzau, Frederik Christopher Otto (I14261)
 
9474 Lensgreve Reventlow, Theodor (I14420)
 
9475 Lensgreve Ludvig Henrik Karl Herman Holstein-Holsteinborg ( 18. juli 1815 - 28. april 1892 ) blev ny konseilspræsident ( statsminister ) fra 18. maj 1870 og indtil 14. juli 1874.

Han blev gift den 21. marts 1850 med Bodild Joachimine Zahrtmann. ( 5. februar 1830 - 3. april 1876 ). Hun fødte den 19. marts 1851 sønnen Ulrik Adolph greve Holstein-Holsteinborg. Den 5. juni 1852 fødte hun datteren Bodild Mimi comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte den 3. august 1856 sønnen Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve Holstein-Holsteinborg.

Den 5. september 1859 fødte hun datteren Sophie Elisabeth Else comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte 18. oktober 1867 datteren Fritze Wilhelmine Wanda Theodora comtesse Holstein-Holsteinborg. Moderen Bodild Joachimine Zahrtmann døde 46 år gammel den 3. april 1876. To år senere den 30. november 1878 giftede han sig med Betzy Laura Hansen f. Rasmussen ( 4. marts 1848 - død efter 1880 ). Hun fødte den 24. december 1879 sønnen Henrik Frants Harald greve Holstein-Holsteinborg. De blev skilt den 9. september 1880.

_________________________________________
Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein til Holsteinborg (kaldet Holstein-Holsteinborg) (18. juli 1815 på Holsteinborg – 28. april 1892 i København) var en dansk godsejer og politiker og Danmarks12. konseilspræsident (statsminister). Hans regering sad fra 1870 til 1874.

Han var oprindeligt konservativ helstatsmand, men stemte senere for Novemberforfatningen og valgtes ind for Mellempartiet. Han spillede kun en lille politisk rolle, fordi han selv valgte at lade sig overskygge af de nationalliberale ministre i hans ministerium.

Holsten besad Holsteinborg og var en fremragende landmand. Hans egentlige talent lå på landbrugets område, og han var præsident for Landhusholdningsselskabet 1866-1881.

Holstein-Holsteinborg var den ledende kraft i Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, som måske var det væsentligste resultat i hans regeringstid.

 
Holstein-Holsteinborg, Lensgreve Ludvig Henrik Carl Herman (I12922)
 
9476 Lensgreve Til Muckadell, Hofjægermester, Kammerherre Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Albrecht Christopher Carl Ludvig (I14454)
 
9477 Lensgreve Til Muckadell, Kaptajn, Kammerherre Schaffalitzky de Muckadell, Erik Skeel (I10982)
 
9478 Lensgreve Til Muckadell, Kaptajn, Kammerherre Bernstorff, Christian Günther (I11041)
 
9479 Lensgreve Til Muckadell, Medlem Af Svendborg Amtsraad, Kammerherre Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Erik Engelke (I13309)
 
9480 Lensgreve, 1723 Kammerherre, 1727 hvid ridder Holstein-Holsteinborg, Friederich Conrad (I8591)
 
9481 Lensgreve, 1840 Hofjægermester, 1849 Kammerherre Holstein-Ledreborg, Lensgreve Christian Edzard Moritz (I13038)
 
9482 Lensgreve, gehejmekonferensråd Raben-Levetzau, Josias (I12810)
 
9483 Lensgreve, Gehejmekonferensråd, Kammerherre Moltke, Christian Ehrenreich Ludvig (I11950)
 
9484 Lensgreve, Kammerherre Holstein-Ledreborg, Christian Erhard (I11569)
 
9485 Lensgreve, Overkammerherre, Hofjægermester, Ridder af Elefanten Holstein-Holsteinborg, Lensgreve Ludvig Henrik Carl Herman (I12922)
 
9486 Lensmand Rosensparre, Evert Truidsen (I22046)
 
9487 Lensmand Gøye, Eskild Mogensen (I2470)
 
9488 Lensmand Juel, Thomes Iversen (I2726)
 
9489 Lensmand Skeel, Jørgen (I5042)
 
9490 Lensmand Pogwisch, Bendix (I6473)
 
9491 Lensmand Høgsted og 1571 med Espholt Len Brahe, Holger Jensson (I3688)
 
9492 Lensmand Korsør (-1557), Tromsø (1557), gotland (1557) Huitfeldt, Christopher Ottesen (I3319)
 
9493 Lensmand på Abrahamstrup, Rigsråd Bille, Torbern (I1957)
 
9494 Lensmand på Bergenhus Vind, Niels (I4609)
 
9495 Lensmand på Dronningborg Lykke, Frands (I5734)
 
9496 Lensmand på Koldinghus Krabbe, Ivar (I3358)
 
9497 Lensmand på Landskrona Marsvin, Jørgen (I3816)
 
9498 Lensmand på Møgeltønder Rantzau, Bendix (I4602)
 
9499 Lensmand på Vardøhus Dyre, Claus Nielsen Skeel (I4022)
 
9500 Lente, Theodor, 1605-68, Kansler, er født i Osnabrück 16. Marts 1605; hans Forældre vare Hugo L., Raadmand, Advokat og Syndikus hos Ridderskabet i Osnabrück Stift, og Catharina Hinrickings. Efter at have været i 3 Aar ved Gymnasiet i Hamborg studerede han Retsvidenskab ved Universitetet i Rostock, var senere Huslærer, først for den holstenske Adelsmand Henrik Blomes Sønner, som han fulgte til Wittenberg og Jena, senere for Rhingrev Otto Philips Sønner, som han ledsagede til Frankrig. Efter at være afskediget fra denne Tjeneste kom han 1635 til Hamborg og bosatte sig derpaa i Kiel, hvor han 14. Sept. 1635 ægtede Magdalene Schønbach (f. 1612), en Datter af den kongelige Raad, Dr. Johan S. og Regina Finckelthausen. Herved var han kommen ind i Christian IV’s Embedsfamilier, og 1637 udnævntes han til Kammersekretær hos Kongens Søn Hertug Frederik, der da var Ærkebisp i Bremen. Ved Svenskernes Indtagelse af Stade i Febr. 1645 blev han tagen til Fange, men løsgiven efter Freden i Brømsebro.

Han vandt sin Herres Gunst, fulgte ham til Danmark, da han blev Konge, fik en ny Bestalling som Kammersekretær og Godset Sarlhusen i Slesvig og kom til at høre til Frederik III’s indflydelsesrigeste Raader. Adskillig Dygtighed havde han ogsaa; han var en ret lærd Jurist, besad Snarraadighed, førte en letløbende Pen, havde forskjellige Interesser og samlede navnlig paa Malerier. Men i høj Grad saa han paa sin egen Fordel og var temmelig hensynsløs i Midlerne til at opnaa denne. Han var almindelig anset for bestikkelig og gøs ikke tilbage for at styrte dem, der stode ham i Vejen. Saaledes hjalp han til den tyske Kansler Ditlev Reventlows Fald 1648 for selv som Sekretær i tyske Kancelli at faa Magten i dette, og da det 1651 efter Dinas Henrettelse et Øjeblik saa ud, som om Corfits Ulfeldt skulde kunne gjenvinde sin Position, skyndede han til det nye Angreb paa ham, som bragte ham til at flygte. Dog synes han endnu 1654 at have tænkt paa at forlade Danmark, men kort efter maa han have betænkt sig. Som Kongens Kammersekretær, Leder af det tyske Kancelli og Bestyrer af dettes Arkiv havde han fra nu af en sikker Stilling, nøje knyttet til Christoffer Gabel. Ved sin Person gjengav han Kancelliet den Betydning, det havde haft før Ulfeldts Magtperiode, og som Forhandler med de udenlandske Gesandter og Hovedmand for Brevvexlingen med Udlandet kom han til at spille en vigtig Rolle. Stort vide vi dog ikke om hans personlige politiske Anskuelser, men da det trak op til Krig med Sverige, var han ivrig for at tilskynde til denne og bærer saaledes Medansvaret for det ubesindige Fredsbrud 1657; han troede ikke paa Muligheden af, at Carl Gustav kunde vende sin Kraft mod Danmark. Som alle andre reves han hurtig ud af Illusionerne og fik i den følgende Tid nok at gjøre med at søge at raade Bod paa Fejlene; 1658 synes han at have forudset det svenske Fredsbrud. Under Kjøbenhavns Belejring havde han Tilsyn med Indkvarteringen. Der kan heller ingen Tvivl være om, at han hørte til Rigsraadets og den danske Adels Modstandere, og at han har gjort sit til at medvirke til Statsomvæltningen 1660, om end han sikkert ikke i denne Henseende har spillet nogen Rolle, der kan maale sig med Gabels.

Da Arveregeringen var indført, blev han i Nov. 1660 udnævnt til Raad, tysk Kansler og Medlem af Statskollegiet, ligesom han fra 1661 var Medlem af Højesteret. I sit Votum i Sagen mod Ulfeldt 1663 støttede han sig til Romerretten. Men snart efter 1660 begyndte hans Indflydelse dog at dale, Gabel og han bleve Uvenner, hans Helbred var tilmed svageligt, og han maatte 1662 foretage en Baderejse. Sine Forretninger, særlig Arkivet, forsømte han ogsaa efterhaanden, og fra 1667 synes Kørbitz at have overtaget den egentlige Ledelse af det tyske Kancelli. Han døde 20. Febr. 1668. Han skal have efterladt sig en betydelig Formue; hans Enke døde 30. Marts 1670.

Universitetsprogr. (1668). H. Bueck, Leichpredigt. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 38. 240, Medd. fra Gehejmeark. 1886-88, S. 104. Bobé, Af Ditl. Ahlefeldts Memoirer S. 114 ff.

J. A. Fridericia. 
Lente, Theodor von (I25261)
 

      «Forrige «1 ... 186 187 188 189 190 191 192 193 194 ... 228» Næste»