| |
Match 9,251 til 9,300 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 9251 |
Konventualinde i Itzehoe | Ahlefeldt, Mette Catharine von (I8024)
|
| 9252 |
Konventualinde i Itzehou | Holstein, Frederikke Louise Sophie Grevinde (I21975)
|
| 9253 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Scheel, Ingeborg Regitze (I18384)
|
| 9254 |
Konventualinde i Odense adelige Kloster, Overordentlig Stiftsdame i Vallø adelige Stift | Bille Brahe, Anne Margrethe Baronesse (I16751)
|
| 9255 |
Konventualinde i Preetz | Rathlou, Margrethe von (I17924)
|
| 9256 |
Konventualinde i Preetz | Rathlou, Cathrine von (I17928)
|
| 9257 |
Konventualinde i Preetz | Baudissin, Gosslieb Polyxema von (I6573)
|
| 9258 |
Konventualinde i Preetz | Ahlefeldt, Helvig von (I3070)
|
| 9259 |
Konventualinde i Roskilde , Stamhusbesidder | Ahlefeldt-Laurvigen, Nathalie Caroline Comtesse (I12261)
|
| 9260 |
Konventualinde i Roskilde adelige Kloster | Schaffalitzky de Muckadell, Berete Baronesse (I21737)
|
| 9261 |
Konventualinde i Roskilde adelige Kloster | Skeel, Ingeborg (I23103)
|
| 9262 |
Konventualinde i Roskilde adelige Kloster | Knuth, Charlotte Frederikke Comtesse (I11158)
|
| 9263 |
Konventualinde i Roskilde adelige Kloster, Kontorfuldmægtig i Statsradiosymfonien ( Danmarks Radio ) | Skeel, Ellen Caroline Erikka Sophie (I21807)
|
| 9264 |
Konventualinde i Roskilde adelige Kloster, Kontorfuldmægtig i Statsradiosymfonien ( Danmarks Radio) | Skeel, Kirsten (I15561)
|
| 9265 |
Konventualinde i Vemmetofte | Holstein-Ledreborg, Charlotte Sophie Emilie Grevinde (I12046)
|
| 9266 |
Konventualinde i Vemmetofte adelige Kloster | Dinesen, Dagmar Antoinette (I13128)
|
| 9267 |
Konventualinde i Vemmetofte adelige Kloster | Dinesen, Emilie Augusta (I14063)
|
| 9268 |
Konventualinde i Vemmetofte adelige Kloster | Knuth, Adamine Gottlobine Comtesse (I23806)
|
| 9269 |
Konventualinde på Støvrin | Obelitz, Ide von (I9960)
|
| 9270 |
Konventulinde i Das Adelige Kloster Uetersen | Moltke, Freya Georgine Comtesse (I23598)
|
| 9271 |
Konvetualinde i St. Johannes (Schleswig-Holstein) | Ahlefeldt, Louise Christine Frederikke Comtesse (I10346)
|
| 9272 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Scheel, Carl Gustav (I18385)
|
| 9273 |
Kornet (Livgarden), Hæren | Rantzau, Christian Ludvig Baron (I8848)
|
| 9274 |
Kornet i de svenske landstyrker | Klingfelt, Gustav Johan (I7844)
|
| 9275 |
Kornet i Husarerne | Elphinston, George (I10503)
|
| 9276 |
Korporal, 11/4-38 Sekondløjtnant a la suite i kavalleriet, 1/7-42 a la suite i armeen, 1/3-49 indtrådt i nummer i 5. dragonregiment, 28/3 samme år kar.premierløjtnant. | Reventberg, Christian Heinrich Carl August (I2)
|
| 9277 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Ove (I22928)
|
| 9278 |
korpslæge | Rathleff, Joachim G.H. (I20651)
|
| 9279 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knuth-Winterfeldt, Merete Benedicte Comtesse (I23862)
|
| 9280 |
Korrespondent (Fransk) | Oxholm, Dorrit Addy O'Neill (I15834)
|
| 9281 |
Korrespondent Til Berl. Tid. I Berlin, Tidl Afdelingsehef I Marineministeriet, Kaptajn | Schaffalitzky de Muckadell, Cai Baron (I15324)
|
| 9282 |
Krabbe, Elsebe, 1514-78, Adelsdame. F. 12. April 1514 paa Helsingborg Slot, d. 8. Marts 1578 paa Laholm Slot, begr. i Østbirk K. Forældre: Tyge K. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Febr. 1535 paa Helsingborg Slot med Peder Skram (s. d.).
Som Barn var E. K. i Huset først hos sin Mormoder og senere hos sin ældre Søster Magdalene. Under den bekendte Herredag i Kbh. ved St. Hansdags Tid 1533 trolovedes hun under stor Højtidelighed og i Nærværelse af en talrig og meget repræsentativ Forsamling med Peder Skram. Den paafølgende Borgerkrig, hvori hendes Fæstemand i saa høj Grad udmærkede sig, gjorde det længe nødvendigt at udskyde Brylluppet.
Efter Krigens Afslutning boede ægteparret i ti Aar paa Helsingborg Slot, som Peder Skram havde overtaget efter sin Svigerfader; senere var deres Liv mest knyttet til Halland, hvor E. K. havde bragt sin Mand Herregaarden Skedal, og hvor han fra 1558 til sin Død var Slotsherre paa Laholm. Ægteskabet var meget harmonisk og selv efter den Tids Maalestok usædvanlig frugtbart; E. K. fødte sin Ægtefælleikke mindre end atten Børn, hvoraf dog kun de syv overlevede Forældrene; alene 1566 mistede de fire voksne Senner.
Ogsaa paa anden Maade bragte Syvaarskrigen dem alvorlige Ulykker; Halland hærgedes af Fjenden, Skedal brændte, og Laholm belejredes baade 1565 og 1568; begge Gange lykkedes det dog at afslaa Angrebet.Til Minde herom forfattede E. K. en endnu bevaret Takkesalme. Hun havde i det hele taget sin Slægts udprægede Sans for boglig Syssel i Arv. Navnlig har hun gjort sig fortjent ved at skildre sin MandsBedrifter; men desuden efterlod hun sig i Haandskrift en Samling danske Ordsprog foruden forskellige Bønner og genealogiske Optegnelser. Hendes Breve til Veninden Birgitte Gjøe giver et godt Indtryk af hendes djærve, noget mandhaftige Karakter, hvis Kraft i Modgang umiskendeligt havde sin Rod i alvorlig luthersk Gudsfrygt. | Krabbe, Elsebe Tygesdatter (I3734)
|
| 9283 |
Krabbe, Gregers, 1594-1655, til Torstedlund, Statholder i Norge, Søn af Niels K. og Vibeke Ulfstand, blev født 12. Jan. 1594 paa Vesløsgaard.
14 Aar gammel sendtes han til Udlandet, studerede i Leipzig, Strasburg og Padua og blev borte i 9 Aar. Ved sin Hjemkomst 1617 blev han Sekretær i Kancelliet, forlenedes 1623 med Pandumgaard (til 1640)og fungerede som øverste Sekretær fra 1623-25.
I Efteraaret 1625 blev han sendt til Bremen, fulgte det følgende Aar Kongen i Krigen i Tyskland og ledsagede 1628 Hertug Frederik i Begyndelsen af hans Udenlandsrejse. Imidlertid havde han 1627 faaetHindsgavl Len, som han 1639 ombyttede med Riberhus.
Fra Sept. 1638 til Febr. 1639 og atter fra Dec. s. A. var han Krigskommissær ved de til Hertugdømmerne sendte saakaldte Unionstropper. I Maj 1640 optoges han i Rigsraadet; som Medlem af dette hørte han til det Parti, som var stemt for en forsonlig Politik over for Generalstaterne og Hamborg, hvilken Anskuelse han særlig lagde for Dagen i et Indlæg fra Dec. 1641. Kongen havde oprindelig i Sommeren1640 tænkt paa at stille ham i Spidsen for et Gesandtskab til England, men han maatte finde sig i kun at følge med som andet Medlem af dette, medens Corfits Ulfeldt blev Leder af Ambassaden, der varede fra Avg. til Dec.
1641-42 var han med Valdemar Christian paa hans første Rejse til Rusland og forhandlede i Juli 1643 med gottorpske deputerede i Kolding om Forlængelse af Unionen. I Avg. blev han sendt med Just Høg som Gesandt til Fredskongressen i Osnabrück, en Sendelse, der dog afbrødes ved Sveriges Fredsbrud, saaledes at han allerede vendte hjem i Jan. 1644; i Avg. s. A. forhandlede han med de nederlandske Gesandter i Kjøbenhavn, og i Sept. blev han udnævnt til Landkommissær i Jylland. Ved Frederik III's Kroning 1648 blev han Ridder, men den største Embedsstilling opnaaede han i Juli 1651, da han blev Hannibal Sehesteds Efterfølger som Statholder i Norge og i denne Egenskab fik Akershus Len i Steden for Riberhus.
Til hans forskjellige Virksomheder er ikke knyttet nogen Gjerning, der vidner om særligt Initiativ eller Talent, men han vidste at gjøre sig afholdt af sine undergivne, saaledes at endog Bønderne i Hindsgavl Len omtalte ham med Velvilje, skjønt han forøgede deres Arbejde til Ladegaarden; hans Billede gjør et fint og forstandigt Indtryk. -- Han blev gift 1. (12. Sept. 1630) med Helvig Corfitsdatter Rud (d. Natten mellem 23. og 24. Nov. 1638) og 2. (1. Febr. 1640) med Dorthe Daa (d. 28. Maj 1675), Datter af Rigsadmiralen Claus D. (IV, 127). Han selv døde 20. Dec. 1655 paa Akershus.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon - Bind IX (1895)
________________________________
Gregers Krabbe var ejeren, adelsmanden på Torstedlund, som oprettede skole og hospital i Aarestrup.
Her er en lille bid fra Helle Serup: Fattige børn til forfremmelse - fortællingen om Danmarks ældste folkeskole - udgivet af Jysk Lokalhistorisk Forlag i anledningen af Aarestrup Skoles 350 års jubilæum 11. februar 1998.:
”Gregers Krabbe var uden tvivl under stor indflydelse af Christian IV. Han var den første konge, om hvem vi ved, at han interesserede sig for skolesagen. Han udstedte i sin regeringstid et kongebrev med et ønske om, at der i de store landsbyer skulle være en skolemester og et lille skolehus, hvor ungdommen kunne undervises. Aarestrup Skole er et af de eneste resultater af dette kongebrev, og måskeblev den oprettet netop på dette tidspunkt for at ære den aldrende og syge konge.
Gregers Krabbes skole blev oprettet til gavn for både drenge og piger. Den var fra starten en skole for folket - en folkeskole.”
________________________________
Gregers Krabbe til Torstedlund, var en gammel ven af Anders Bille, bl.a. fra, da det skib, som førte Valdemar Christian og hans hofstat, som Gregers Krabbe havde ledet, hjem fra Rusland 1642, på Øseltog Anders Bille med bort fra de mange ubehageligheder, han der som lensmand havde været udsat for. Endvidere var han gift med en datter af Corfits Rud, Anders Billes gamle kompagnichef, og havde efter ham 1630 fået Enggården (nu Gyldensteen, Skovby herred), der vel lå noget borte fra Anders Billes gårde, men dog indenfor samme landsdel. 1632 var han desuden bleven løjtnant i Henning Valkendorfs rytterkompagni, der udskiltes fra Anders Billes. 1644 var han bleven landkommissær i Jylland, hvilken post han beklædte, indtil han 1651 blev statholder i Norge.
________________________________
I 1611 førtes Gregers Krabbes moder Vibeke Ulfstands lig fra Viborg domkirke til Aarestrup kirke. I 1637 bygger Gregers Krabbe hospitalet ved kirken og dør som Norges statholder 1655 og begravedes i kirkens sydkapel | Krabbe, Gregers (I5735)
|
| 9284 |
Krafse (Krause), Eiler, 1524-99, til Assendrup og Egholm, var Søn af Hans K. og blev født 24. Marts 1524.
Han deltog i Syvaarskrigen, faldt i Svarteraaslaget 1565 i svensk Fangenskab og udvexledes først i Dec. 1568. 1567 pantsatte Kongen Risby Birk til ham, og 1574 blev han Lensmand paa Korsør, men dette Len mistede han brat 1581. Han maatte nemlig da over Hals og Hoved rømme Landet, fordi han 6. Avg. s. A. i Kjøbenhavn paa Hjemvejen fra et Gilde var kommen til at saare sin Hustrus Søstersøn Tyge Jensen Brahe saa haardt, at denne næste Morgen døde. Drabet ansaas i Begyndelsen for at være sket «skjændelig og skjælmiskevis»; der udsendtes Stræng Ordre til at gribe Flygtningen,og da dette ikke lykkedes, dømtes han fraværende til Landflygtighed under Livsstraf.
Men senere arbejdede den Mening sig frem, at Ulykken var sket af Vaade, og E. K.s Hustru, Hilleborg Eskesdatter Bille (gift 13. Okt. 1549 d. 5. Avg. 1602), og Børn gjorde nu store Anstrængelser for at skaffe Flygtningen Tilgivelse; men skjønt de atter og atter tilbøde den dræbtes Brødre, deres egne nære Frænder, at sone efter yderste Formue og Evne baade i Løn og i Bøn, og skjønt ikke blot Kongen og Dronningen, men ogsaa sidstnævntes Forældre, Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, gjentagne Gange gik i Forbøn for E. K., Kongen dog med aabenbar Uvilje, efter at hans første Intercession var forbleven frugtesløs, saa opnaaedes der kun at skaffe ham gjentagne Lejder til kortere eller længere Ophold i Hjemmet; men for øvrigt forbleve Braherne ubøjelige, og først Døden friede 4. Sept. 1599 i Rostock den haardt prøvede gamle Mand fra Landflygtigheden: hans Lig kom til Hvile i hans Sognekirke. | Krafse, Eiler (I4231)
|
| 9285 |
Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.
Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.
Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.
O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.
M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).
J. A. Fridericia. | Krag, Otte (I6078)
|
| 9286 |
Kreditkassedirektør | Bardenfleth, Hemming Løvenørn (I15555)
|
| 9287 |
Krigs- land- og statsråd i Lübeck | Bernstorff, Andreas Gottlieb von (I9155)
|
| 9288 |
Krigskomissær og Lensmand | Brok, Eske (I4881)
|
| 9289 |
Krigsminister ( Regeringen ) | Augustenborg, Prins Frederik Emil August af (I11946)
|
| 9290 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Damgaard, Jørgen (I180077)
|
| 9291 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bruun, Hans Henrik Eduard Reventlow (I19694)
|
| 9292 |
Kristeligt dagblad d 28.11.2019 i anledning af Jørgen Ahlefeldts 95 års fødselsdag:
Det var ganske tilfældigt, at Jørgen William Ahlefeldt-Laurvigs store interesse for arkæologi opstod. Den gemte sig godt under jorden på den herregård, hvor hans forældre, Kai F.S. Ahlefeldt-Laurvig og Astrid Ingeborg Margrethe Ahlefeldt-Laurvig, boede, og kom frem, da de skulle have indlagt et oliefyr.
Da olietanken skulle graves ned under gårdspladsen, ramte man en gammel brønd fyldt med keramik, der engang var blevet smidt ud. I brønden var en ufattelig masse forskellige former og udgaver af det brændte ler, og da Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig, der dengang var i begyndelsen af 20’erne, så nærmere på det, blev interessen tændt med det samme, husker han i dag. Siden har arkæologi, keramik og især de særegne fajancer, som også har været tema i to af Jørgen William Ahlefeldt-Laurvigs bøger, fulgt og fascineret ham. I morgen fylder han 95 år.
I sin lange levetid har Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig også beskæftiget sig med en række andre emner. Kammerherren og greven er uddannet inden for land- og skovbrug i ind- og udland og blev færdig som agronom i 1953. Han er forhenværende godsejer og drev i mange år Eriksholm Avlsgård ved Holbæk på Sjælland. Derudover er han som nævnt kunsthistorisk forfatter, tidligere formand for blandt andet Den Ahlefeldtske families Sammenslutning, Dansk Adels Forening, Holbæk Amts Historiske Selskab og Holbækegnens Tolvmandsforening for Større Gårde samt præsident for Våbenhistorisk Selskab og Holbæk Amts Økonomiske Selskab. Listen virker måske lang, men den kunne faktisk fortsætte længe endnu.
Herregården Eriksholm overtog Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig fra sine forældre. Som enebarn var forventningen, at han skulle drive det videre, og derfor tog han i første omgang en uddannelse inden for skovbrug, men efter et indfald af selvindsigt blev han i stedet landmand.
”Jeg begyndte på en skovuddannelse, men jeg syntes, det tog så lang tid, før man så resultaterne, så jeg skiftede. Og så har jeg så været så heldig at få en gård,” siger han.
”Men mine museale opgaver har absolut været det, der har optaget mig mest. Slet og ret fordi min store interesse lå der.”
Selvom en uddannelse i arkæologi under andre omstændigheder havde været oplagt for den historieinteresserede unge mand, måtte Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig opsøge arkæologien i sin fritid i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne. Her henvendte han sig til en konservator på Nationalmuseet, som hurtigt opdagede, at han havde evner inden for faget. Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig blev sendt ud til en skov i Nordsjælland, hvor der var blevet gjort et omfattende fund af keramik, og blev bedt om at komme tilbage med de resultater, han kunne finde. Den unge mands analyser og konklusioner viste sig at være helt rigtige.
”Efterfølgende fulgte han mig rundt i København og viste mig steder, hvor jeg kunne grave. I københavnsområdet er der rige muligheder for at grave ting frem fra fortiden. Det var meget spændende. Da jeg senere havde Fogedbygård i Næstved, var der et voldsted, hvor jeg gravede, og her fandt jeg så meget, at jeg også involverede Nationalmuseet i det, og da de opdagede, hvor meget jeg vidste om keramik, inviterede de mig til at grave vikingeskibe i Roskilde Fjord for eventuelt at være med til at datere dem.”
Det ene tog det andet, og så opstod muligheden for at komme til at arbejde på Københavns Bymuseum, hvor han var museumsinspektør fra 1963 til 1979.
Det er godt 10 år siden, at han stoppede med at arbejde, og den enkle forklaring er alderen. Det blev sværere og sværere at sidde bøjet over de mudrede udgravninger. Men når han en gang imellem stadig krydser en mark, kan man godt regne med, at hans øvede blik fanger en genstand fra tidligere tider.
De seneste 10 år er der blevet mere tid til læsningen, som altid har været en stor del af Jørgen William Ahlefeldt-Laurvigs liv. Han holder især af bøger om historiske emner og memoirelitteratur. Som formand for Den Ahlefeldtske families Sammenslutning har han også en naturlig interesse for slægtshistorie. En del af Jørgen William Ahlefeldt-Laurvigs tid går også med at korrespondere med ”en utrolig masse mennesker”, som han selv siger. Det foregår stadig på skrivemaskine. Han bliver omtalt som vellidt og sympatisk, og da man for år tilbage stadig havde forvaltere og andre medhjælpere på de store herregårde, var det kendetegnende, at folk blev hængende hos ham.
Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig går regelmæssigt i kirke i det lokale sogn ved Holbæk på Sjælland og besøger gerne museer og kunstudstillinger med sin hustru gennem 53 år, Birgit Ahlefeldt-Laurvig. Han dyrker sine interesser, så vidt det er muligt.
”Jeg er trods alt 95 år, og det er begrænset, hvor meget energi der er tilbage. Selvom mit helbred har det godt, forbavsende godt. Det værste, når man bliver så gammel, er, at mange af dem, man har fulgtes med, falder fra.”
Når Jørgen William Ahlefeldt-Laurvig fylder 95 år i morgen skal det fejres med de nærmeste, børn og børnebørn. | Ahlefeldt-Laurvig, Jørgen William Greve (I20199)
|
| 9293 |
Kræmner, Hovedkasserer, Fuldmægtig | Diderichsen, Christian Emil (I22724)
|
| 9294 |
Kulhandler | Krieger, Wenzel Christian (I12962)
|
| 9295 |
Kulturminister, Justitsminister ( Regeringen ) | Heltzen, Eugenius Sophus Ernst von (I13126)
|
| 9296 |
Kultusminister | Rosenørn, Ernst Emil (I12992)
|
| 9297 |
Kultusminister, Justitsminister | Rosenørn-Teilmann, Christian Peder Theodor (I12413)
|
| 9298 |
Kunstmaler | Møhl-Hansen, Karl Kristian (I15094)
|
| 9299 |
Kunstmaler | Clemmensen, Erik (I15602)
|
| 9300 |
Kunstmaler | Knuth-Winterfeldt, Preben Georg Viggo Julius Greve (I15835)
|
|
.jpg "Reventlow, Christian Detlev 1775-1851")
