| |
Match 8,551 til 8,600 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 8551 |
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster | Holstein, Mimi Sophia Louise Comtesse (I21978)
|
| 8552 |
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster | Holstein, Anna Sophia Comtesse (I21979)
|
| 8553 |
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster | Holstein, Louise Ines Marie Comtesse (I21980)
|
| 8554 |
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster, Forstander i N. Zahles Seminarieskole | Knuth, Georgine Comtesse (I23489)
|
| 8555 |
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster, Stiftsdame i Vallø adelige Stift, Priorinde i Odense adelige Kloster | Schaffalitzky de Muckadell, Vilh. Ch. Henr. Louise Baronesse (I13585)
|
| 8556 |
Indskrevet som Hofstiftsdame i Vallø, Hofdame hos Arveprinsesse Caroline | Ahlefeldt-Laurvigen, Josephine Mathilde Comtesse (I11855)
|
| 8557 |
Infanta de Portugal | Aviz, Eleonore de (I2075)
|
| 8558 |
Infante de Castilla | La Cerda, Fernando de (I417)
|
| 8559 |
Inflammation i underlivet | Bille, Just (I10135)
|
| 8560 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bardenfleth, Niels Gustav Johannes Løvenørn (I22897)
|
| 8561 |
Ingeborg Skeels og Otte Banners ægteskab var barnløst, så da Otte i 1585 døde, stod Ingeborg tilbage som den, der skulle videreføre et voksende godsimperium. Denne opgave klarede hun med så sikker hånd, at der i hendes tid skete en voldsom udvikling indenfor de områder, hun beskæftigede sig med. Det gjaldt både handel, landbrug og byggevirksomhed. Det mest storslåede udtryk for de byggeaktiviteter, hun satte i gang, er opførelsen af Voergårds østfløj, der er Vendsyssels ypperste renæssancehus.
De mange aktiviteter, som hun hele tiden havde i gang - efter Ottes død overtog hun også Sejlstrup Len, som hun administrerede resten af sit liv - gjorde dog, at hun især af de bønder, der var tilknyttet hendes gårde, blev beskyldt for at være både nærig, tyrannisk og ondsindet. Ja, rent ud sagt: en ren djævel.
Grunden til, at fru Ingeborg i så udpræget grad har været folkesnakkens taknemmelige mål, skal vel søges i den kendsgerning, at hun har opført sig ganske anderledes, end hvad bønderne forestillede sigpassende for en adelsfrue. Hun har vel været for intelligent og for selvstændig, og formodentlig er der derfor til Ingeborg Skeel knyttet en række sagn, der dog som regel kan afvises som værende vandresagn.
____________________
She was an able farmer and trader, and administered both her own and her husband's estate. After the death of her husband, Otto Banner til Asdal, she took over the administration of the fief, and after her mother, Karen Krabbe died the following year, she took over her two small royal fiefs; Amtofte in Thy and Strekhals in Mors (Northern Jutland). There are many stories about her as an evil mistress, who killed the architect of one of her estates and a harsh employer towards the peasants, but the stories does not seem to be based on facts. She had no children, and lived (ca. 1545-1604).
| Skeel, Ingeborg (I4362)
|
| 8562 |
ingen | Lindenov, Anne Andersdatter (I3437)
|
| 8563 |
ingénieur | Portalis, baron Joseph (I14236)
|
| 8564 |
ingénieur de la marine | Delacour, Victor Marc Henri (I11910)
|
| 8565 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bille Brahe, Preben Baron (I16705)
|
| 8566 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Moltke, Greve Peter Ditlev (I23669)
|
| 8567 |
Ingeniør-oberst | Foucault, Adhémar Comte de (I13192)
|
| 8568 |
Ingeniør, Godsejer | Bruun de Neergaard, Theodor Magnus Sophus Gunni (I13525)
|
| 8569 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bille Brahe, Jon Baron (I16701)
|
| 8570 |
Ingeniør, Løjtnant | Heilmann, Valborg (I14005)
|
| 8571 |
Ingolf Boisen (født 8. maj 1904 i Højerup på Stevns, død 3. juli 1990) var en dansk filminstruktør og filmproducent. Boisen var medstifter af Minerva Film i 1936 sammen med Axel Lerche.
Boisen skabte sammen med Lerche og Theodor Christensen Iran - det nye Persien | Boisen, Ingolf (I19546)
|
| 8572 |
Inskreven i Vallø | Holstein, Bodild Mimi Comtesse (I14075)
|
| 8573 |
Inskription på sarkofag (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack. | Reventlow, Komtesse Anna Margrethe (I7413)
|
| 8574 |
Inspecteur divisionnaire en assurances | Portalis, Vicomte Waldemar Fréderic Etienne Ambroise (I15185)
|
| 8575 |
Inspector of Police for Northern Districts of New South Wales in 1869 | Brown, John Dowling (I13134)
|
| 8576 |
Inspektør og senere Bager og Avlsbruger | Poulsen, Matthias (I24516)
|
| 8577 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Colin Charles Macarthur (I22404)
|
| 8578 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Robert Rolfe Macarthur (I22434)
|
| 8579 |
Intendant ved de schaumburgske godser i Holsten | Hagedorn, Philip Johan (I5319)
|
| 8580 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Jean Louise Macarthur (I22465)
|
| 8581 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Murray Edwin Macarthur (I22462)
|
| 8582 |
Isenkrammerlærling hos Niels Poulsen (gift med Kirstine Poulsen f. Reventlow)
| Reventlow, Helenius Conrad (I21403)
|
| 8583 |
Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsen blev født den 30. november 1900 og døde i 1967.
På 100 års dagen for hans fødsel - torsdag den 30. november 2000 - var der legatuddeling fra en fond, der er oprettet for at ære hans minde. Det foregik i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, hvor den første legatuddeling i fondens historie udløste en samlet legatportion på 145.000 kroner, så der var ikke just tale om småpenge for de fem legatmodtagere, hvoraf de fire er i gang med en videregående uddannelse, mens den femte portion gik til en læge, der forsker i øjensygdomme. Alle har én eller anden form for tilknytning til det østlige Djursland.
Baggrunden for fondens eksistens er som følger: Den 1. maj 1986 døde fru Maria (kaldet Mary) Poulsen. Hun var enke efter isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsen, der altså døde helt tilbage i 1967. Han, og tidligere hans far, havde da drevet isenkramforretning siden slutningen af 1800-tallet i deres ejendom Storegade 12 i Grenaa. Efter hans død drev fru Poulsen forretningen videre frem til slutningen af 1982, da hun solgte forretningen til anden side. Der er tale om den forretning, som i dag kendes under navnet Inspiration.
Maria Poulsen boede selv i ejendommen helt frem til sin død den 1. maj 1986 - 89 år gammel. Ingen arvinger Da ægteparret ikke havde livsarvinger, var det et testamentarisk ønske fra fru Poulsen, at der efter hendes død skulle oprettes en fond i hendes mands navn, for på den måde at ære hans minde. Fondens navn skulle være: »Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens Fond«, og den blev en realitet i begyndelsen af 1987. Selve ejendommen blev solgt af fonden i 1998/99, så det er ganske betydelige midler denne grenaaensiske fond råder over, hvilket da også afspejles i de legatportioner, der blev uddelt for første gang i fondens historie på 100 års dagen for isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens fødsel.
Hans fødselsdag vil også fremover udgøre fondens årlige legatuddelingsdag.
(Klip fra Grenå bladet 2. januar 2001)
| Reventlow Poulsen, Isenkræmmer Christian (I15193)
|
| 8584 |
Iven (Hartigessone) til Gaarz. som han genkøbte af Cismar Kloster, beseglede 1478 til Vitterlighed med Bispen af Lübeck og 1483 med Fru Ghese Peter Ahlefeldts Enke, var 1483-94 Amtmand paa Sønderborg, var 1485 med sine Brødre og Søstre Arving efter Fru Elsebe Henning Brockdorff's Enke, 1487 med Kongen paa Gulland, fik 1495 Bevilling at genkøbe noget af Henning Reventlow til Reinfeld Kloster afhændet Gods, falden 1500 i Ditmarsken. | Reventlow, Iven (I2343)
|
| 8585 |
Iven Reventlow, greve, lektor, dr.phil., Rungsted Kyst.
Han var søn af Otto Reventlow, der døde tidligt og flyttede med moderen Ada Reventlow til Klampenborg og gik på Ordrup gymnasium. Under 2.verdenskrig husede familien modstandsfolk, Iven Reventlow deltog bl.a. i distribution af Dansk Samlings illegale blad Morgenposten og blev sammen med resten af familien anholdt af Gestapo 1945 og indsat i Frøslevlejren, beskrev siden sine oplevelser i bogen Arresteret af Gestapo. Broderen Ludvig Reventlow blev henrettet sammen med bl.a. Kim Malthe-Bruun.
Studerede psykologi, blev 1954 magister med speciale i dyre psykologi og fik 1956 tilkendt Københavns Universitets guldmedalje for besvarelsen af spørgsmålet: Om perceptioners udløsende virkning på handletendenser og indstillinger hos mennesker og dyr. Blev tilknyttet A/S Medicinalcos forskningslaboratorium, undersøgte bl.a. psykofarmakologisk inducerede motivationsændringer hos dyr og skrev 1970 sin doktorafhandling, Studier af komplicerede psykobiologiske fænomener.
Reventlow var lektor ved Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet, medstifter af og siden formand for Stipendiatforeningen, medstifter af Dansk konfliktforskningsgruppe af 1962, initiativtager til amanuensisrådet ved Københavns Universitet, medlem af universitetets konsistorium og en række underudvalg, var censor ved Århus Universitet, Danmarks lærerhøjskole og Danmarks farmaceutiske højskole.
Uden for sit centrale felt beskæftigede Iven Reventlow sig med konfliktforskning og studier af litteratur-oplevelser. Hans doktorafhandling i 1970 beskrev metoder til analyse af psykologiske helhederi menneskers og dyrs naturlige livsmønstre. Iven Reventlow har ydet en særlig indsats i en militærpsykologisk arbejdsgruppe ved udvælgelsen af kommende jagerpiloter - et arbejde, der med stor sandsynlighed har medvirket til at reducere ulykkesfrekvensen i flyvevåbnet kraftigt.
____________
Mindeord i Politiken
Med Iven Reventlows bortgang mistede denne verden ikke blot et ualmindeligt fint menneske, men også en af de fineste videnskabsmænd, som Københavns Universitet har fostret gennem de sidste 50 år.
Iven Reventlow var nyskabende inden for det psykologiske studium af dyrs adfærd, ethologien. Ikke alene var han som sine forgængere Tinbergen og Konrad Lorenz en fremragbende observator, men han anvendte i sin disputats en helt ny statistisk analysemetode på det empiriske materiale, som endnu venter på at blive fuldt udnyttet inden for mange videnskaber. Her samarbejdede han med den geniale og farverige danske statistiker Georg Rasch og kom til at inspirere mange, blandt andet undertegnede i min disputats om metodestudiet i international politik.
Desværre blev universitetsmiljøet i 1970'erne så politiseret, at jeg anser det for at være en væsentlig årsag til, at Iven Reventlow aldrig fik det professorat som hans videnskabelige habitus berettigede ham til.
Han var ikke den eneste, der i de år blev offer for konfrontationen mellem konservatisme og revolutionær marxisme (noget tredje gaves ikke), men han var en af dem, der kunne have givet mest til at udvikle samfundsvidenskaberne til egentlige målevidenskaber, såfremt han havde fået lov til at præge udviklingen. Et uhyre levende, engageret og dejligt menneske er gået bort, et menneske som fuldt ud levede op til et gentlemanideal, som nu længst er forsvundet.
Skrevet af Ib Damgaard Petersen i Politiken den 27. juli 2003. | Reventlow, Greve Iven Eduard (I15888)
|
| 8586 |
Iver Lunge døde på Tirsbæk, som han også ejede, den 24. marts, og blev begravet i Ollerup kirke i den åbne begravelse under koret 5. maj 1587; hans frue hed Maren Bjørnsdatter, som også døde på Tirsbæk 12. maj 1561, og blev begravet i Ollerup kirke, trefoldigheds søndag næstefter.
På deres gravstene står følgende inskription:
"Her ligger begraven ærlig og velbyrdig Mand Iver Lunge, som var Hr. Ove Lunges Søn af Tirsbech, som døde paa sin Gaard Tirsbech vor Frue aften, som var den 24de Dag Martii og blev her begraven den 5te Dag Maii 1587, med sin kjære Hustru ærlige og velbyrdige Fru Maren Bjørnsdatter, som var Hr. Johan Bjørns Datter af Nielstrup, som døde paa Tirsbech Mandagen næst vor Herres Himmelfartsdag, som var den 12. mai og blev her begraven Hellig-Trefoldighedssøndag Anno 1561. Gud give dennem og os alle en salig og glædelig Opstandelse paa den yderste Dag". | Lunge, Iver (I3950)
|
| 8587 |
Jacob til Søbo klager 1557 over sit Helbred, hvilket han en Part satte til paa den lange og møjsomme livlandske Rejse (Jacob Reventlows Arkiv, RA)
| Reventlow, Jacob (I3418)
|
| 8588 |
Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.
Men allerede 1592, året efter at han var kommet tilbage, drog han på ny til Svejts og Frankrig; en kort tid kaldte hans faderens død 1593 ham hjem, men endnu en gang tiltrådte han en længere rejse til Italien, Spanien og Polen.
Endelig 1597 slog han sig til ro i Danmark, blev hofjunker og giftede sig derpå 10. juli 1599 i Nyborg med Birgitte Brockenhuus, datter af Laurids Brockenhuus. 1602 forlenedes han med Hindsgavl, fik 1605 i stedet Hagenskov og 1610 Nyborg. Da var han imidlertid allerede 1607 blevet medlem af rigsrådet og 1609 rigskansler.
Den højt ansete mand, hvis dannelse og kundskaber, også i den klassiske litteratur, pristes meget, og som ved sin rolige og fredsommelige karakter synes at have en stærk modsætning både til sin fader og sin søn Corfitz, kom til at spille en betydelig rolle. Han var under Kalmarkrigen først krigskommissær ved rigsmarskens hær i vest, men stødte senere til Christian IV i Kalmar. 1607 var han med kongen til herredag i Stavanger, flere gange sendtes han til forhandlinger med Gottorp eller hertugdømmernes landdage (således 1617, 1618, 1620 og 1623) og til grænsemøder med Sverige (således 1619 og 1624).
Men navnlig anvendtes han til diplomatiske ærinder i udlandet. Der kan imellem dem nævnes hans sendelser 1607 til Nederlandene, 1613 til Spanien, 1614 til Hildesheim, 1615 til Celle, 1620 til Verden og 1625 til greven af Schaumburg og domkapitlet i Magdeburg. Vigtigst var dog hans gesandtskaber til Nederlandene 1621, da han afsluttede forbundet af 14. maj, hvortil sluttede sig i september en handelsoverenskomst ved et møde med nederlandske afsendinger i Bremen, og 1625, der førte til forbundet af 9. decbr.
Nogen reel vinding indbragte dette dog ikke Danmark, og et ulykkeligt krigsår kom; snart også de stærke rivninger mellem Christian IV og rigsråd og adel. Jacob Ulfeldt var vel ligesom sine fæller ivrig for fred, men han bestræbte sig ved siden heraf for at mægle mellem dem og kongen. Han regnedes for at stå uden for partierne, og han tilrådede rigsråderne at tage alt så mådenholdent som muligt og ikke kaste sig ind i nogen kamp med kongen.
Allerede fra 1625 led han desuden meget af sygdom og så med stor sorg på landets, især Fyns ødelæggelse. Dog påtog han sig at være afsending til fredsmødet i Lybæk 1629, foretog flere rejser der fra til kongen og var uden tvivl glad over, at resultatet blev krigens ophør på tåleligere vilkår, end der havde været grund til at vente.
Efter freden interesserede han sig for landets ophjælpning, særlig ved udvikling af handelsforbindelserne med Spanien, men 25. juni 1630 døde han i Nyborg "saare vel fortjent af sit fædreland", som Sivert Grubbe skrev om ham. Hans enke overlevede ham til 24. decbr. 1656, da hun døde i fattigdom.
Foruden Bavelse på Sjælland, som havde tilhørt hans moder, ejede han Egeskov, som han erhvervede 1616, Orebygaard på Lolland, som han købte 1618, og Urup i Jylland. Sin faders gård Ulfeldtsholm (nu Holckenhavn) på Fyn solgte han derimod 1616 til fru Ellen Marsvin; i den anledning flyttede han sine forfædres lig fra Vindinge kirke til Egeskovs sognekirke Kværndrup.
J.A. Fridericia i Dansk Biografisk Leksikon.
| Ulfeldt, Jacob (I5013)
|
| 8589 |
Jagermester | Buchwald, Bendix Bertam (I7608)
|
| 8590 |
Jagtjunker | Rathlou, Frederik Carl von (I7320)
|
| 8591 |
Jagtjunker, Oberst ( Hæren - Forsvaret ), Kongelig Skovrider | Haxthausen, Ove Ludvig Vilhelm Baron (I13369)
|
| 8592 |
Jagtjunker, Skovrider | Paulsen, Ove Peter Henrik (I12552)
|
| 8593 |
Jakob til Hohenfelde (1518), 1520 (Schacks S.) af Hertug Frederik forlenet med Wandsbeck efter Broderen Mathias, boede 1537 og 1541 i Kiel, 1557 til Hohenfelde og Daldorf. Død barnløs. | Rantzau, Jakob (I21480)
|
| 8594 |
Jakob Ulfeldt (25. juni 1567 på Bavelse – 25. juni 1630 i Nyborg) var en dansk rigskansler, diplomat, opdagelsesrejsende og søn af rigsråd Jakob Ulfeldt.
Ulfeldt foretog fra 1581 særdeles vidtløftige udenlandsrejser, der endog strakte sig til Grækenland, Tyrkiet, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Først i 1597 vendte han hjem. Ulfeldt var i den følgende tid lensmand på forskellige slotte, blev i 1607 medlem af rigsrådet og i 1609 rigskansler. Den verdenserfaring og den sprogkunskab, som Ulfeldt havde erhvervet sig på sine rejser, førte naturlig til, at han blev meget benyttet ved underhandlinger med udlandet, et hverv, hvortil hans rolige og mæglende optræden gjorde ham særdeles velskikket. Der var næsten ikke et år, i hvilket han ikke var ude i en eller anden diplomatisk sendelse. Som de vigtigste kan nævnes hans sendelse til Nederlandene i 1621, der førte til afslutningen af en traktat, hans sendelse sammesteds hen i 1625, som ligeledes affødte en traktat, og hans deltagelse i fredsforhandlingerne i Lübeck i 1629.
| Ulfeldt, Jacob (I5013)
|
| 8595 |
Jakob Zeuner skriver i sit notat om slægten Zeuner (Efterkommere af Johann Hartwig Gotthardt Zeuner) se https://sites.google.com/site/jakobzeuner/ på side 28 følgende:
"Bagermester Anton Zeuner, Aarhus, havde en søn af 2. ægteskab, Antonius Georg Zeuner, som var halvbror til Agnes Pagh (gift Reventlow). Denne Georg Zeuner overtog bageriet efter Antons død. Da Georg og hans kone Helene, født Hjernøe, ikke kunne få børn tog de en plejesøn til sig, som de senere adopterede. Han hed Hugo Reventlov Jespersen og var født i Hinnerup Broby (udenfor Århus).
Georgs storebror Peter Zeuner boede i Hinnerup Broby.
HUGO:
I 1900 tællingen angives han som plejebarn med fødselsdato 17/11 1893. Han går da på Marselisborg Kostskole.
I 1902 tællingen angives han som plejebarn med fødselsdato 17/11 1894
I 1905 tællingen angives han som plejebarn med fødselsdato 17/11 1894, men nu med navnet Hugo Reventlov Jespersen Zeuner. Så måske er han nu adopteret af Georg og Helene Zeuner. Sådan blev han i hvertfald omtalt i diverse breve og notater. Han var gift 3 gange. Jeg har et foto af ham sammen med hans sidste hustru Angèle fra juni 1955. De boede i Irvington, New Jersey, USA (hun er måske amerikaner), men kom hjem ca hvert andet - tredie år. Kilder: Folketællingen år 1900, for Østergade 3-5, Århus" | Jespersen, Hugo Reventlow (I14927)
|
| 8596 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carson, Jane Ayesha Macarthur (I22427)
|
| 8597 |
Jean Christopher van Deurs (29. juni 1725 – 8. november 1781) handelsmand, hollandsk kommissær/konsul (1747-1781), og ejer af handelsfirmaet van Deurs. Søn af kommissær Arent van Deurs (24. december 1683 – 3. oktober 1747) og dennes hustru Frederikke Elisabeth Giese (9. januar 1698 – 28. juli 1771). Boede i Helsingør i svigerfaderens nyopførte rokokopalæ. Han blev gift med generalkrigskommissær Stephen Hansens datter, Birgitte Cathrine Hansen, omkring 1758, og i de kommende år husede ejendommen både familien og handelsfirmaet Van Deurs. Kommissærposten blev holdt i 4 generationer af van Deurs-slægten. Jean Christopher var 3. led.
De fik sammen børnene:
Frederiche Dorothea van Deurs (1759 – før 1762)
Stephan Arend Van Deurs (1761-?), hollandsk kommissær efter sin far (1781-1791)
Frederiche Dorothea van Deurs (1762-?)
Jacob Frederik van Deurs (1764-1851), kammerherre og godsejer til Lille Frydendal Gods ved Holbæk
Charlotte Sophie van Deurs (1767-?)
Han blev gift anden gang med Henriette Margrethe Kønemann (født 1740) og fik yderligere to børn:
Arent Herman van Deurs
Jan Christopher van Deurs (1774-1829), justitsråd og godsejer til Bøstrup | Deurs, Jan Christoffer Van (I9570)
|
| 8598 |
Jeg Christiane Hoppe er født 4. Juni 1686 i Kbh. og døbt i St. Petri Kirke af si. Johannes Cassenius. Den 2. Septbr. 1712 kom jeg efter Guds naadige Forsyn i Ægteskab med Kommandeur Hans von Lasson til Harritzlevgaard, og Gud velsignede os med tvende Børn en S. og 1 D. Den 28. Maj 1713 blev Sønnen født og døbt i St. Knuds Kirke i Odense og kaldet Jens; den 28. Januar 1715 velsignede Gud mig med Datteren, der blev døbt i St. Knuds Kirke i Odense og kaldet Anna Elisabeth.
Den 20. December 1717 behagede det den naadige Gud at bortkalde min Mand ved en salig Død udi Odense og der er han begr. i vor Frue Kirke. 1719 behagede det Gud, at jeg kom i Ægteskab med Oberstl. Philip Johan v. Hagedorn, der levede med mig 21 Aar og blev ved en sagte salig Død bortkaldt 1740 og hensat i Skovby Kirke i Familie Begravelsen. | Hoppe, Christiane (I20416)
|
| 8599 |
Jens Christian Andersen arbejdede som tjenestekarl på Mørkenborggården ved giftermål | Familie: Jens Christian Andersen / Maren Jensen (F26405)
|
| 8600 |
Jens Juel (født 8. januar 1580 på Refstrup, død 26. mars 1634 i Bøvling) var en dansk adelsmann og stattholder i Norge.
Juel gikk på Sorø adelsskole 1590-96, hadde deretter en syvårig dannelsesreise med utenlandsstudier og ble i 1603 ansatt i Den danske kanselli. Han fikk raskt store oppgaver: som rentemester fra 1609, medlem av riksrådet fra 1616 og på flere diplomatiske oppdrag.
Fra 1618 var han stattholder i Norge, hvortil som alltid hørte lensherreembetet over Akershus. Juel skulle vise seg som en energisk og aktiv stattholder, både på embetets, kronens og egne vegne. At kongen, Christian IV, var opptatt med trettiårskrigen gjorde sitt til at Juel fikk friere spillerom. Han sørget gjennom Garnisonsskatten i 1627 for grunnlaget for en selvstendig forsvarsorganisassjon for Norge, en bondemilits. Et initiativ for sjøforsvar, såkalte defensjonsskip, ble imidlertid avslått av kongen. Juel var også aktiv for å utvide bergverksvirksomheten i Norge, og var den første direktør for Kongsberg Sølvverk. Han sto også i spissen for et privat partisipantskap som i 1628 kjøpte sølvverket av kronen.
Juel hadde en aktiv privatøkonomi, med utlånsvirksomhet som skaffet han flere norske eiendommer som pantegods, og han ervervet seg også flere gods i Danmark under sine år i Oslo.
Med Ide Hansdatter Lange fikk Juel bl.a. datteren Christence Juel. Hun ble den 12. august 1637 gift med Jørgen Rosenkrantz (født 1607). | Juel, Jens (I5121)
|
|
