| |
Match 8,351 til 8,400 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 8351 |
Hvid ridder,Geheimeråd, Ridder af Elefanten | Scheel von Plessen, Christian Ludvig (I8680)
|
| 8352 |
Hylda Rosenbaum
England and Wales Marriage Registration Index, 1837-2005
Name: Hylda Rosenbaum
Event Type: Marriage Registration
Event Place: Hampstead, London, England
Registration District: Hampstead
County: London
Registration Year: 1929
Registration Quarter: Oct-Nov-Dec
Page: 1561
Affiliate Line Number: 142
Volume: 1A
Spouse Name (available after 1911): Reventlow
Possible Spouse: Christian D Reventlow
| Familie: Christian Ditlev Frederik Reventlow / Hylda Joanna Rosenbaum (F249)
|
| 8353 |
hyldede 1523. var 1524—33 Amtmand i Tønder, skal 1530 have købt Rantzau af Hartvig Rantzau, beseglede 1533 Unionen (til Neuhaus), 1534—44 Amtmand paa Gottorp (i Pant), 1536 Regeringsraad i Hertugdømmerne under Kongens Fraværelse, s. A. forlenet m. Skodborghus, 1538 in. Hundsbæk, s. A. med Kongen i Hamborg. 1539 Vicestatholder under Hr. Joh. Rantzaus Fraværelse, 1540 —60 Amtmand i Flensborg, havde 1541 Segeberg Kalkværk, fik 1544 Haderslev og Torning i Pant, 1548 i Sachsen ved Prinsesse Annas Bryllup, betalte endnu 1558 Romertog af Schmoel t 1562, en af Kong Christian Ill.s betydeligste Raadgivere i Hertugdømmerne. | Rantzau, Jesper (I3376)
|
| 8354 |
hyldede 1580 (boede da i Neustadt), 1592 og 1593.
| Reventlow, Cai (I4094)
|
| 8355 |
Høg, Just (Justesen), 1640-94, Diplomat, Vicestatholder i Norge, fødtes 6. Maj 1640 somSøn af Just H. (f 1646).
Efter begge Forældrenes Død kom han 1654 paa Herlufsholms Skole, hvorfra han 1657 overgik til Akademiet paa Sorø. Efter Enevældens Indførelse begav han sig 1662 i Hoftjenesten og blev forlovet med Christian IV's Datterdatter Sophie Amalie Lindenov. Til hans Held hævedes igjen Forbindelsen, og han knyttede en ny med en anden velstillet Brud, Karen Iversdatter Krabbe (f. 19. Nov. 1637), der medbragte ham det store Gods Fuldtofte i Froste Herred i Skaane. Naar J. H. derimod skrives ikke blot til Fuldtofte, men ogsaa til Gjorslev, angiver dette kun hans oprindelige Arvekrav; thi selve Gaarden blev allerede ved Aar 1663 afhændet af Kreditorerne i den ældste Broder Stygge H.s Opbudsbo.
1669 forfremmedes J. H. til Kammerherre og holdt Bryllup 1670. Samme Efteraar udnævntes han til Envoyé i Haag. En vidtløftig Embedsgjerning ventede ham her, hvor mangfoldige Stridsspørgsmaal maatte afsluttes, fremvoxede paa den ene Side af en hensynsløs Handelspolitik og paa den anden Side af et ivrigt Ønske efter at optræde som Medbejler. Derhos var Forholdet til den hollandske Regering blevet lidet tilfredsstillende i Forgængerens Tid, medens det underordnede Personale ikke fandtes ganske at holde Maal. En enkelt af det, Generalfaktoren i Amsterdam, Gabriel Milan, fandt Anledning til at besvære sig over J. H., der endog truede ham med Kaarden. Klageren fortjener ingen Tillid, men dog maaske Tiltro i dette Punkt, da J. H. var og blev. Væsentligere Betydning endnu fik Legationen, da det franske Overfald 1672 syntes at true ikke blot Hollands Tilværelse, men i sine Følger endog hele Evropas Sikkerhed. J. H. faar Titel af Ambassadør og deltager virksomt i Forhandlingerne om at gjenoprette den brudte Orden, medens han tillige minder Generalstaterne om at betale Danmark de skyldige Subsidier. Først 1674 naar man til Ende paa Forhandlingerne for hans Vedkommende, da J. H. paa sin Herres Vegne 10. Juli undertegner Alliancen med Kejseren, Spanien og de forenede Nederlande.
Efter denne foreløbige Afslutning tilbagekaldtes han fra Haag og sendtes med Kreditiv af n. Juni 1675 som Envoyé extraordinaire og med Titel af Etatsraad til Kurfyrsten af Brandenborg. Paa Englands Initiativ var Kongressen i Nimwegen imidlertid bleven aabnet i 1675 for at arbejde paa en fredelig Udjævning af Krigen. Da Danmark fik Indbydelse til at deltage deri, kaaredes J. H. 6. Juni 1676 til at give Møde derved som dansk Ambassadør og befuldmægtiget. Samtidig blev han Ridder af Danebrog, og han skulde nu indtræde i sin Livsgjernings Højdepunkt. Først i Okt. ankom han til Nimwegen efter paa Vejen at have samlet sig det store Følge, der paa sit højeste beløb sig til 73 Personer, Mænd og Kvinder. Her i den stille Provinsby, i umiddelbar Nærhed af selve den blodige Kamp, skabtes der en fredlyst Plet for Diplomaternes fredelige Arbejder og Adspredelser. J. H. tog ivrig Del saa vel i Fornøjelserne som i de travle Forhandlinger, der uafbrudt fortsattes, men stadig forsinkedes ved Nødvendigheden af at indhente nye Instruktioner o. dsl. Om ikke andensteds saa i hvert Fald i Haag havde J. H. lært, hvor let og billig man i den Tid ved Bestikkelser kunde faa Lejlighed til at kikke Modstanderne i Kortene, saa at det store Materiale, han hjemførte fra Kongressen(22 Bind i Folio), indeholder baade mangfoldige og værdifulde Bidrag til Samlingens Historie. En Tjener hos Formanden i den franske Ambassade bragte ham saaledes Papirer der fra under Skin af at bibringe J. H.s Lakaj Undervisning i Fransk.
Skjønt J. H. med en Dygtighed, der anerkjendtes baade fra Hjemmet og af fremmede, virkede i sit Kald, blev der i 1677 dog givet ham en Slags overordnet, i det Grev Anton af Aldenburg gjordes til Farmand i Ambassaden; men i Virkeligheden vedblev J. H. at være den ledende, uagtet han for Handelssagernes Vedkommende tilsidst fik en sideordnet i Simon Petkum. Men Snilde og Arbejde spildtes, indtil Ludvig XIV lokkede Nederlandene og Spanien ud af Kredsen til særlige Fredsforhandlinger, hvorpaa Frankrig og Holland sluttede Fred 10. Avg. 1678 og dermed faktisk endte Krigen. Dirrende af Skuffelse og Harme maatte J. H. til Hjemmet melde dette Udfald, der ikke levnede nogen Tvivl om, at Danmark atter en Gang vilde gaa glip af Sejerens Løn, som de paafølgende Fredslutninger i Lund og Fontainebleau ogsaa viste. Og saa meget smerteligere maa Overraskelsen netop have ramt ham, som han vistnok tidligere end de fleste andre havde Rede paa den dybe Spændingmellem hans Modstandere, Frankrig og Sverige, der snart skulde blive vitterlig for alle.
Men heri laa paa den anden Side maaske Muligheden for en Gjenoprejsning, naar man paa ny optog Kampen i tæt Tilslutning til Frankrig. Først i Avg. 1679 forlod J. H. Nimwegen for at rejse hjem, men forlod igjen Kjøbenhavn i Dec. s. A. for som Ambassadør i Paris at knytte de nye Forbindelser med Ludvig XIV. Men allerede 1681 kaldtes han tilbage der fra for at lade Meiercrone fuldføre det vel indledede. At hans Virksomhed paaskjønnedes, viser hans Udnævnelse 1680 til Gehejmeraad og Ridder af Elefanten.
9. Maj 1682 erholdt han endelig sin sidste Ansættelse, nemlig som Vicestatholder i Norge og Stiftsbefalingsmand paa Akershus. Den daværende Statholder, Ulrik Frederik Gyldenløve, var nemlig paa de Tider saa jævnlig fraværende, at en Stedfortræder vel kunde anses for nødvendig; men dette Underordningsforhold kan dog maaske være Forklaringen til, at der næppe mærkes det kraftige Initiativ, der kunde ventes af en Mand af J. H.s Duelighed og Erfaring. Som en særlig Fortjeneste udhæves hans Virksomhed ved Gjenopførelsen af den 1686 nedbrændte Del af Christiania og hans forberedende Arbejde ved Bygningen af Byens Sognekirke. Han førte et stort Hus med Pager og Tjenestefolk i Mængde samt en egen Bibliothekar for at tilse hans store og mærkelige Bibliothek. Dette skal han, som Paaskrifter i Bøgerne hyppig bekræfte, især have samlet under Opholdet i Nimwegen, hvor han kjøbte ind for Fode sjældneBøger af nyt og gammelt, men lod alt ombinde eller indbinde af de to Bogbindere, han havde i stadig Tjeneste. Fra al denne Herlighed skilte Døden ham 26. Sept. 1694 i Christiania. Hans barnløse Enke fulgte ham i Døden 8. Dec. 1702 og begravedes ved hans Side i vor Frelsers Kirke i Christiania. Hans Bøger splittedes ved en Avktion i Kjøbenhavn 1695 og indbragte den for hin Tid betydelige Sum af 4500 eller vel endog 5000 Rdl. 2 trykte Kataloger forefindes. | Høeg, Just (I6893)
|
| 8356 |
Højesteretsaccessor, Justitsraad | Lindenov, Jacob (I6268)
|
| 8357 |
Høker og væver | Nielsen, Christen (I12579)
|
| 8358 |
Hørningsholm (1205 Hyringsholm, 1307 Hyrnixholm, 1346 Hyrningsholm; kommer af et mandsnavn Hyrning - senere Hirshholm / Hørsholm), tilhørte 1305 Jon Jonsen Litle (død 1307), bekendt som indehaver af høje embeder under Erik Klipping og Erik Menved. | Litle, Jon Jonsen (I597)
|
| 8359 |
Høvedsmand på Annisse | Viffert, Tønne Palnesen (I2770)
|
| 8360 |
Høvedsmand på Haderslev slot | Ahlefeldt, Henrik von (I1393)
|
| 8361 |
Høvedsmand på Hjortholm | Ravensberg, Erik Jepsen (I2479)
|
| 8362 |
Høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsråd | Eriksen, Holger (I2309)
|
| 8363 |
Håkon 6. Magnusson (1340 – 1380) var konge af Norge i perioden 1355–1380, af Sverige 1362–1364.
Håkon var søn af den norsk-svenske konge Magnus Eriksson Smek og voksede op i Norge. Han blev hyldet som norsk konge i 1343–44, mens Magnus' ældste søn, Erik, skulle arve Sverige når Magnus døde. Håkon tiltrådte som myndig konge i 1355, men Magnus beholdt dele af Norge under sit styre, deriblandt landet på begge sider af Oslofjorden. I Sverige gjorde Erik oprør mod Magnus i 1356, og landet blev delt mellem far og søn i 1357. Erik døde allerede i 1359, og i 1362 blev Håkon også valgt til svensk konge. Etter en kort strid valgte Magnus og Håkon at regere Sverige sammen ligesom de allerede gjorde i Norge. I 1364 blev de imidlertid begge afsat som svenske konger til fordel for Magnus' fætter Albrecht af Mecklenburg. Dele af Vest-Sverige og en betydelig andel af det svenske aristokrati holdt imidlertid fast på Magnus og Håkon, og de to opgav aldrig kravet på hele Sverige. Forholdet mellem Norge og Sverige var i hele resten af Håkons regeringstid præget af krig og konflikter. I 1371 ledede Håkon et stort felttog fra Norge og helt frem til Stockholm, hvor han opnåede at få sat Magnus fri efter seks års fangeskab.
Håkon 6. Magnusson giftede sig 9. april 1363 med Margrete Valdemarsdatter, datter af Valdemar Atterdag, i Vor Frue Kirke i København. Deres eneste barn, Olav, blev valgt til dansk konge i maj 1376 med Håkon og hans dronning Margrete som formyndere. I praksis blev det dog Margrete, der påtog sig stort set hele formynderskabsrollen. Da Håkon 6. døde i sommeren 1380 arvede Olav Norge efter sin far. Olav Håkonssons regering indledte 434 år med dansk-norsk union. | Norge, Håkon VI af (I1174)
|
| 8364 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Haxthausen, Anne Birgitte Baronesse (I21818)
|
| 8365 |
Hårdt såret ved slaget i Heide 1559 | Ahlefeldt, Gregers von (I3315)
|
| 8366 |
I 1409 og vist endnu 1420 havde han også Møgelkær. Hans enke gav nonnerne underhold på Søbygård, men blev fornærmet af provsten i Tvilum, i hvilken anledning sønnen Laurids Thomsen Vesteni overfaldt provsten, og blev 1426 dømt fredløs i 7 år. | Vestenie, Thomas (I20385)
|
| 8367 |
I 1761 bliver 24-årige hofjægermester Friderich von Gram gift med den kun 14-årige Frederikke Louise Reventlow (1746 - 1824). Friderich von Gram er en af de toneangivende skikkelser ved Christian 6.’s letlevende hof. Ægteskabet er af samtiden skildret som ulykkeligt, og antagelig påfører han, der dør af syfilis i 1768, hende livsvarig sterilitet | Familie: Christian Frederik von Gram / Komtesse Frederikke Louise Reventlow (F28402)
|
| 8368 |
I 1879 udgav den berømte oldtidsforsker J.J.A. Worsaae, der var søn af Jens Worsaae bogen "En oldgranskers Erindringer", hvori han fortæller om faderens herkomst.
"Min far var en lille, temmelig firskåren, men ualmindelig smuk mand med en påfaldende mørk teint, brune øjne, tæt krøllet sort hår, og med meget små hænder og fødder. Hele hans ydre strålede af velvilje og munterhed, og havde noget sydlandsk og fornemt ved sig, som stod i stærk modsætning til det almindeligst gængse rygte om, at han var søn af en fattig bonde og at hans moder var en ganske jævn skolelærerdatter i Vendsyssel. Over hans herkomst hvilede i hvert fald noget gådefuldt, som vi børn forgjæves søgte t udgrunde. Snart fortaltes det os at han som barn var reddet fra et strandet skib, snart igjen hed det at han var en ziegeunersøn.
Engang i mine drengeår troede jeg dog ved min sjældens skarpe hørelse, af en hemmelig samtale mellem nogle af vore slægtninge, at have opsnappet forblommede rygter om fraværende slægtninge i Spanien. At min fader, for hvem både jeg og mine søskende nærede dyb ærefrygt for, måtte være af fornem herkomst, var for mig efter hans noble udseende utvivlsomt. Det var da naturligt at jeg i min livlige barnlige fantasi udmalede mig, hvorledes en fornem og riig spanier en dag ville komme og føre min fader og måske alle os med sig til sit "Chateau dÉspagne" .
Først flere år efter min fars død erfarede jeg fra min svoger, pastor Peter Christian Asmussen, hvis fader i mange år havde været præst i Albæk og Voer, hvor min far hørte hjemme og var døbt, at så vidt han vidste, for det blev aldrig talt om, så vidt han vidste var min far søn af en for sin skjønhed bekjendt skolelærerdatter i landsbyen Vorsaa, der havde sluttet en sværmerisk kærlighedsforbindelse med en ikke mindre smuk spansk skibskaptajn, som efter at være strandet i efteråret i 1779 med et meget stort skib i Kattegat, var halvdød drevet i land i en båd ved kysten ved Vorsaa, hvor han for sit forulykkede skibs skyld i længere tid måtte opholde sig. Da spanieren senere var rejst og da følgerne af den gensidige tilbøjelighed ikke udeblev, indførtes den 16. juli 1780 en bonde i sognet som barnefader til drengen Jens i kirkebogen i Albæk.
Min faders tidlige ungdom henrandt for en stor del i Albæk præstegård. Den smukke og opvakte dreng kom nemlig, som søn af en skolelærerdatter, jævnlig fra sit 10-12 år i til præsten i sognet, som med sand kristen kærlighed tog sig af den faderløse, uden den fjerneste anelse om at han sener skulle blive indlemmet i deres egen slægt (Jens Worsaae giftede sig med præstekonens søsterdatter).
Præsten fattede mere og mere godhed for drengen, tog ham til sig næsten som sit eget barn, læste med ham og forberedte ham endelig til adgangseksamen ved universitetet. 1803 tog min fader juridisk attestats, 1808 blev han kgl. copist og 1811 fuldmægtig i rentekammeret".
| Worsaae, Jens (I11174)
|
| 8369 |
I 1958 giftede Vibeke von Lotzbeck sig med den fynske baron Erik Juel-Brockdorff, som ejede herregården Hindemae vest for Nyborg. De valgte at bortforpagte godset og udleje hovedbygningen, som i mangeår var ramme om handel med antikviteter. I stedet bosatte de sig på Hindemae Mølle, som baronessen indrettede med sans for kultur.
| Familie: Erik Iuel-Brockdorff / Vibeke Marie Malvina von Lotzbeck (F28690)
|
| 8370 |
I Barselsseng | Juel, Helvig Eleonora (I6667)
|
| 8371 |
I barselsseng (se noter) | Reventlow, Komtesse Anna Margrethe (I7413)
|
| 8372 |
I den Gyldenløveske familiebegravelse | Gyldenløve, Christiane (I6778)
|
| 8373 |
I DAA 1939 er han benævnt: Johan Ludvig Leopold Reventlow. Imidlertid er dette næppe korrekt.
På hans grav i Theophili har familien sat en inskription, der benævner ham: Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.
I bogen "Die Mission ist weiblich": Frauen in der frühen Hermannsburger Mission. (s 158), hvor hans ægtefælle Adelheid von der Decken omtales, bliver hans navn benævnt som Johan Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow. | Reventlow, Greve Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (I11056)
|
| 8374 |
I DAA 2018-20 angives som ægtefælle enten Dorothea von Braelstorff eller Dorothea von Strahlendorff | Braelstorff, Dorothea von (I19724)
|
| 8375 |
I FT 1834 kaldt Erhardt Ginge: http://www.danishfamilysearch.dk/cid3292307
| Reventlow Ginge, Erhardt (I21402)
|
| 8376 |
I FT 1834 kaldt Johan Ginge: http://www.danishfamilysearch.dk/cid3292306 | Reventlou Ginge, Johan Peter (I21401)
|
| 8377 |
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård. | Brahe, Manderup (I6092)
|
| 8378 |
I Gaar Eftermiddags er Direktør Anton E. Reventlow afgået ved Døden i sit Hjem, 56 Aar gammel, ramt af et Hjerteslag.
Direktør Reventlow var en i Forretningsverden kendt Personlighed. Han ledede "Skandinavisk Kompagni" og sad i Bestyrelsen for Dampskibsselskabet Vendila. I 1901 var han med til at stifte "Foreningen af danske Forsikringsrejsende af 3. Marts 1901", i hvis Bestyrelse han i mange Aar havde Sæde.
Den Afdøde efterlader sig Enke og flere Børn. En søn er Overretssagfører, en anden Meddirektør i Faderens Forretning, og en Datter er gift med Dir. Wiehe, Formans Fabrik.
----
Politiken d 27. februar 1923
| Reventlow, Anton Elesius (I13942)
|
| 8379 |
I Huset Hos den Engelske Minister I Stockholm, Edward Finish | Familie: Nicolas Fenwick / Elisabeth Watson (F28180)
|
| 8380 |
I Huset I København i den Tysk Reformerte Menighed | Familie: David Brown / Mary Forbes (F31920)
|
| 8381 |
I huset i St. Mariæ Sogn | Familie: David Brown / Anna Fenwick (F32699)
|
| 8382 |
i Oldesloe (1587) | Rantzau, Jakob von (I19671)
|
| 8383 |
i Prins Philip Vilhelm af Oraniens tjeneste, i spansk fangenskab, 1577 Hofjunker | Rantzau, Frantz (I4529)
|
| 8384 |
I Sin Svogers Hus | Familie: David Fenwick / Anna Margrethe Bex (F26871)
|
| 8385 |
I Sorø skole, 1647 imm. i Leyden, 1650 i Padua | Brahe, Preben (I7350)
|
| 8386 |
I St. Nikolai Kirche, Grevesmühlen findes en gravsten med utydeligt alliancevåben for Henrik Rantzau og Margrethe Reventlow
| Familie: Hinrich Rantzau / Margaretha von Reventlow (F34925)
|
| 8387 |
I Tjeneste Hos Peder Bille I Braunschweig, 1611 Krigskommisær og statholder i Skaane, Halland | Brahe, Axel Ottesen (I4650)
|
| 8388 |
I USA brugt navnet: Hugo Reventlow Zeuner | Jespersen, Hugo Reventlow (I14927)
|
| 8389 |
I. Den ældste linje | Moltke, Claus von (I2403)
|
| 8390 |
I(?) Eliten Af Reichsritterschaft, Friherre | Schaffalitzky von Mukodel, Eberhard (I6676)
|
| 8391 |
I(?) Eliten Af Reichsritterschaft, Friherre | Schaffalitzky von Mukodel, Ernst (I21694)
|
| 8392 |
Ida Rantzau (F.: Povl R. og Beate Sehested), f. 1570, dbt. 22 Jan. 1571, boede 1618 i Ekernförde død 1 Jan. 1638 paa Ehlerstorf, nedsat 16 Marts i St. Nikolai Kirkes Gravkammer i Kiel. | Rantzau, Ida (I5219)
|
| 8393 |
Iflg DAA 1931 (stamtavle vedr. slægten Pogwisch) pg 24 var Henning Pogwisch gift med Margrethe Rantzau (datter af Markvard Rantzau til Neverstorf), der 1467 sammen med sin ægtefælle af paven fik tilladelse til at vælge en skriftefader, der kunne give dem Plenaraflad.
Iflg DAA 1930 (stamtavle vedr. slægten Rantzau) pg 69 havde Markvard Rantzau, der 1459 boede på Neverstorf IKKE en datter af navnet Margrethe Rantzau.
Skal undersøges nærmere mht om der efterfølgende er tilført rettelser vedr. dette.
| Rantzau, Margrethe (I1975)
|
| 8394 |
Iflg Finn Holbek havde Vilhelm Valdemar Ahlefeldt Laurvig et forhold til en Ane Marie Abrahamsdatter Johansen. Se bemærkninger på Finn Holbek's hjemmeside:
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I29947&tree=2 | Ahlefeldt-Laurvigen, Vilhelm Valdemar Greve (I12408)
|
| 8395 |
iflg Folketælling 1850 født i Gjentofte Sogn. | Reventlow, Greve Ernst Christopher Detlef (I11740)
|
| 8396 |
iflg Gerda Gregersen havde Agnes Jørgensen følgende børn:
Edith f. 1918
Carla f. 1920
Kaj
Frede
Tove
Birthe
Navnet på ægtefælle kendes ikke | Jørgensen, Agnes (I18093)
|
| 8397 |
Iflg Gerda Gregersen havde hun en datter Iris og to børnebørn, Hans og Grethe
Navnet på ægtefælle kendes ikke | Jørgensen, Johanne Rasmine (I24424)
|
| 8398 |
Iflg http://de.wikipedia.org/wiki/Fanny_zu_Reventlow er hun døbt Fanny:
Der Name im Geburtsregister lautet eindeutig Fanny. Ihre Aufsätze für die Zürcher Diskußjonen 1898 und 1899 wurden von Panizza unter dem korrekten Namen „Fanny Gräfin zu Reventlow“ publiziert. Ihre Bücher, auch ihre Übersetzungen, erschienen 1897–1917 allesamt unter der Verfasserangabe „F. Gräfin zu Reventlow“, die also als der eigentlich von ihr intendierte Schriftstellername zu gelten hat.
| Reventlow, Komtesse Fanny (Franziska) Liane Sophie Augusta Wilhelmine Adrienne (I13770)
|
| 8399 |
Iflg http://hannet.dk/713.html
• Konfirmation, 4 Apr. 1897, Århus, Vor Frue Kirke. 3 kundskab ug, opførsel mg+, bopæl Guldsmedgade 14
• Folketælling, 5 Nov. 1925. 4 Overgaden oven Vandet 30, København
ugift, overassistent i livsforsikringsselskabet "Hafnia" - hendes mor Alvilda, lever af pension og aldersrente
• Folketælling, 5 Nov. 1930. 5 overassistent i Livsforsikringsselskabet Hafnia, er sammen med sin mor, som er pensionist, pensionær Bredgade 31, 1. og 2., København
• Folketælling, 5 Nov. 1940. 6 overassistent i Hafnia, pensionær Kristianiagade 8, 3., København | Reventlow, Ellen Frandsine (I21602)
|
| 8400 |
Iflg http://www.hannet.dk/711.html
• Folketælling, 1 Feb. 1880. 8 år, i sin far og stedmor Alvilda Louise Knudsens hushold Jernbanestationen, 1 ste Sal, b, Centralpladsen, Horsens købstad
• Bopæl, 1891. Guldsmedgade 14 i Århus - bor formodentligt med sin stedmor og halvsøster, som bor på samme adresse, da halvsøsteren konfirmeres i 1897
• Gift 1. gang: med Axel August Amandus Jespersen, 9 Jun. 1891, Århus, Vor Frue Kirke.
(1867- 24/9 1898) søn af ingeniør Ludvig Christian Herholdt Jespersen og hustru Emilie Kirstine Pagh
• Forlovere. stationsforstander Pagh i Kolding - boghandler Jacob Zeuner
• Erhverv. ægtefællen assistent ved Jernbanerne i Hinnerup, Haldum sogn
• Barn dør, 16 Jul. 1896. datteren Esther 6 uger gammel, født 24/6
• Erhverv, 31 Aug. 1896. ægtefællen assistent ved statsbanernes sektionskontor i Fredericia
• Folketælling, 1 Feb. 1901. Jyllandsgade 37, Fredericia købstad
enke, lever af pension og formue - hendes børn Agnes og Axel
• Gift 2. gang: med Niels Peder Emil Pagh, 1903.
(3/4 1855 - ) enkemand, født i Åbenrå
• Folketælling, 1 Feb. 1911. 9 Gedser, Gedesby sogn, Maribo amt
husmor - hendes mand, maskinmester
• Folketælling, 1 Feb. 1921. 10 Gedser, Gedesby sogn, Maribo amt
husmor - hendes mand, maskinmester ved DSB
• Folketælling, 5 Nov. 1930. 11 Charlottenlundvej 11, Gentofte kommune
husmor - hendes mand, fhv. maskinmester | Reventlow, Agnes Margrethe Kirstine (I16143)
|
|
.jpg)
