Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlev Eberhard Preben Ferdinand Reventlow
(1912 - 1928)



Andre slægter:

Adam Wilhelm Knuth
(1854 - 1888)



Slotte og Herregårde


knutstorp.gif
knutstorp.gif



Heraldik


Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg
Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg



Gravsten og epitafier


Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz
Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz

   

Notater


Match 8,051 til 8,100 fra 11,367

      «Forrige «1 ... 158 159 160 161 162 163 164 165 166 ... 228» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
8051 Hospitalsforstander Lange, Hans (I5672)
 
8052 Hospitalsforstander, Vordingborg Hastrup, Julianus (I13661)
 
8053 Hovedkasserer i A/S Det Østasiatiske Kompagni ( EAC ) Moltke, William Oscar Greve (I14984)
 
8054 Howard Grøn, Alfred Rowland Howard Grøn, 23.12.1894-13.2.1967, professor i skovbrug. Født i Kbh, død i Kbh., begravet Vedbæk kgd. G. blev student 1913 fra Viborg og fik derefter en særdeles grundig uddannelse inden for handel, økonomi og skovbrug, bl.a. ved nationaløkonomiske studier ved Harvard universitetet i USA 1915-16, ansættelse i Privatbanken i Kbh. til 1918, da han påbegyndte skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1923. Herefter fulgte ansættelse som assistent ved højskolen, studierejser til Italien og Frankrig og længere studieophold i Schweiz og Tyskland som Rockefellerstipendiat. Med til uddannelsen må også regnes et år som konstitueret skovrider på Sorø 2. skovdistrikt hvor en af datidens førende forstmænd, H. Mundt var skovrider. G. blev her inspireret af Mundts ideer om ordnet plukhugst med naturforyngelse og stærk tyndingshugst, den såkaldte dauerwaldbevægelse. Man kan betragte årene 1928-30 da han var assistent ved landbohøjskolens skovbrugsundervisning som afslutning på hans uddannelse til lærergerningen. Frugten af G.s studier blev det store værk Bidrag, til den almindelige Skovøkonomis Teori, 1931 der gjorde ham til dr. polit. G. beskæftiger sig i vid udstrækning med skovpolitiske spørgsmål i dette arbejde som han derefter gjorde tilgængeligt for lægmand i Hvad Nytte er Skoven til, 1933. Sidstnævnte fremstilling har ligesom Skov og Folk, 1925, haft overordentlig betydning for forståelsen af skovenes samfundsmæssige betydning i vide kredse.

1930 blev G. professor i skovbrug med fagområderne skovøkonomi, -statistik, -politik, -historie og planlægningslære. Han havde et godt samarbejde med C. M. Møller der var lærer i skovdyrkning, vare- og markedslære m.m. G. var en fortræffelig lærer for de forststuderende som i hans fag fik meddelt lærestoffet på en vel tilrettelagt, lidt autoritativ måde. Han udvidede sine fag betydeligt i forhold til sin forgænger, C. V. Prytz, og han udarbejdede fyldige lærebøger der var at betragte som håndbøger i de skovøkonomiske fag: Skovbrugets teoretiske Driftsøkonomi, 1943, Skovvurdering, 1944, Skovbrugets Driftsregistrering og -budgettering, 1945, og Skovbrugets regnskabsvæsen, 1962. G. betragtede doktorafhandlingen og ovennævnte lærebøger som sit bidrag til skovøkonomiens teori der er hovedtitel på alle fem bøger. Hans grundige uddannelse medførte en tilknytning til handel og økonomi som gav sig udslag i hans opfattelse af skovøkonomien således som hans efterfølger, N. K. Hermansen, har udtrykt det i nekrologen: "Han frigjorde den skovøkonomiske teori fra den stadig stærkere isolation i forhold til anden økonomisk videnskab. Han gjorde den skovøkonomiske teori til en gren af den almindelige økonomiske teori – medens den hidtil i mangt og meget havde været et isoleret kunstprodukt" (Dansk skovforenings tdsskr. 1967 111). G. understregede betydningen af at klargøre sig de økonomiske konsekvenser af skovdriften, det være sig valg af kulturtræart, tidspunkt for afdrift, jagt, grad af tyndingshugst m.m., ligesom vigtigheden af at fastslå retningslinjer for skovdriften gennem opstilling af driftsformål. Men ikke alene som lærebogsforfatter har G. haft indflydelse. Hans mange artikler i forstlige og økonomiske skrifter og hans livfulde foredrag og indlæg i diskussioner placerede ham som førende inden for skovbruget ikke alene i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande hvor man med stor interesse fulgte og optog G.s teorier. En af hans elever og medarbejdere, Fritz Jørgensen, blev professor i skovøkonomi i Norge. G. var initiativtager til oprettelsen af Nordisk skovunion og unionens første præsident 1946-50. Han fik tildelt store hædersbevisninger fra de øvrige nordiske lande: æresmedlem af svenske, norske og finske skovbrugsforeninger, og 1957 blev han æresdoktor i forstvidenskab ved Stockholms högskola. De forstlige bibliografier opregner over 125 skriftlige arbejder af G. Også i bestyrelser og kommissioner deltog han med iver, og hans udtalelser blev tillagt megen vægt. Han var bl.a. medlem af bestyrelserne for Danske forstkandidaters forening 1924-35, Dansk skovforening 1941-46, Den forstlige forsøgskommission 1944-54, Jagtog skovbrugsmuseet 1942-54, Gammel Estrup herregårdsmuseum, Akademiet for de tekniske videnskaber, Løvenholmfonden samt i det Grønske familiefideikommis og flere handelsforetagender.

G. var ikke alene teoretiker, men virkede også i skovbrugets praksis idet han var skovrider 1934-55 på Linå Vesterskov som han var medejer, senere eneejer af, og 1940-52 ved skovene under det Grønske fideikommis' ejendom Randbøldal. 1951 blev han af landbohøjskolen indvalgt i direktionen for Løvenholmfonden. Han søgte orlov fra sit professorat idet han gik uden for nummer og beholdt sin professortitel. På Løvenholm gods lod han foretage betydelige hugster i de gamle bevoksninger for at skaffe midler til restaurering af godset og til opfyldelse af fondens formål, især ved oprettelse og drift afkostafdeling i tilknytning til det kommunale gymnasium i Grenå. For at skaffe fonden fremtidige indtægter fra inflationssikrede værdier lod han samtidig tilplante udstrakte arealer af uproduktiv jord og dårlig agerjord.

kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Professor/Howard_Gr%C3%B8n 
Grøn, Alfred Rowland Howard (I39)
 
8055 Hps.1785/025 - Kirchenbuchtext: Ort: Harpstedt, Name: Die hochwohlgebohrene Frau, Frau Magdalena Frese, genannt von Quiter, des hochwohlgebohrenen Herrn, Herrn Landraths und Drosten hieselbst Hieronymus Wiegand Frese, genannt von Quiter, Ehegemahlin., Tag des Todes: 13. April morg. 4 Uhr, Tag des Begräbnisses: 23. April im Erdbegräbnis zu Weihe, Krankheit: Gallenfieber, Alter: 64 Jahr 9 Monate 10 Tage
Notiz im KB Kirchweyhe 1785 Seite 70: Den 21sten April ward die seel. Fr. Landräthin v. Quiter in Ihr Erbbegräbnis beygesetzt. Die Gebühren für den Prediger sind bezahlt mit 4 Pistolen, und hat derselbe eine Collecte bey der Beerdigung des ..... gesungen. 
Zabeltitz, Magdalena (I10942)
 
8056 Hr. Claus til Gaarz i Oldenburg Sogn (1472), var 1453 Ridder, da han sammen med Hans Pogwisch, Hartvig og Iven Reventlow var Medlover for Johan Wittekop og Breideke Rantzau; var 1456 Vikar for Lensmanden paa Femern, var 1465 holstensk Raad og beseglede 1466 Forbundet i Kolding, medbeseglede 1469 Adelsforbundet i Kiel og 1470 Konkordaterne i Segeberg, indsatte i 1476 sammen med sin Hustru Hans og Cai Schack Rantzaus Sønner og Henrik Breide Rantzaus Søn til Arvinger. Udstedte 1476 et Gavebrev til Itzehoe Kloster og fik 1479 for sig og Hustru kgl. Bev. paa at bortpante til Cismar Kloster Gaarden Gaarz og Landsbyerne Lütjendorf, Quals og Gaarz.

Nævnes 1480 i Trætten mellem Claus von Ahlefeldt og Byen Aabenraa, var 1482 Medlover for et af Dronning Dorothea til Schack Rantzau udstedt Gældsbrev, var død i 1496, da Peter Rantzau, Breidekes Søn, kvitterede Hertug Frederik for 500 Mark, som Hr. Claus Reventlow og hans Søster havde laant Hertugen. 
Reventlow, Claus (I2303)
 
8057 Hr. Detlev (Tillef), var 1432 en af Hertug Adolfs Udsendinge ved Mødet i Horsens , nævnes 1440, beseglede 1443 til Vitterlighed med Claus Podebusk, var 1450 Ridder, udstedte 1456 paa Tranekær Slot til Raadet i Lübeck en Erklæring om at han aldrig havde drevet eller vilde drive Sørøveri mod lybske Borgere, var 1460 en af Garanterne for Kong Christierns Gældsforskrivning til flere Adelige,deriblandt Hartvig og Henrik Reventlow, var 1465 Rigsraad , da han beseglede Forliget mellem Kong Christiern og Biskop Jens i Upsala, beseglede 1469 Adelsforbundet i Kiel og 1470 Konkordaterne i Segeberg, var 1471 forlenet med Vester Herred, ejede 1472 Gram, og Steensgaard i Fyen sammen med Svogeren Anders Jochimsen (Bjørn), købte for 1476 Tovskov i Sommersted Sogn.

 
Reventlow, Ditlev (Thillef) (I2062)
 
8058 Hr. Detlev, var 1272 Medlover for Hr. Johan af Zernin ved dennes Afhændelse af en Rente i Gross-Gornow, 1280 Vidne ved Bisp Herman af Schwerins Godsafhændelse til Kollegiatstiftet i Butzow, 1310 nærværende i Vicheln ved Mæglingen i en Strid mellem Domkapitlet i Schwerin og Hr. Johan af Zernin, 1312 i Sternberg sammen med Henrik Reventlow Vidne ved det af Fyrst Henrik af Meklenborg til Hr. Johan von Lützow og hans Sønner udstedte Forleningsbrev paa Landsbyen Gross Niendorf samt 1316, ligeledes i Sternberg, ved den af samme Fyrste til Bertold von Womekow givne Lensbrev paa Landsbyen Torgelow (Turleff ved Sternberg).
 
Reventlow, Detlev (I16420)
 
8059 Hr. Hartvig var 1315 Ridder og Høvedsmand på Glambæk, da han beseglede Fredsslutningen imellem Greverne Henrik II og Johan af Holsten og Staden Kiel (her Hartwik van Revetlo) og 1316 Landsdelingen mellem Greverne Johan og Gerhard (sammen med Hr. Iven Reventlow: her Ywan unde her Hartwich van Reuetio).

Angives ifølge et historisk ganske uhjemlet Sagn at have været Hovedmanden i det 1315 paa Hertug Adolf VI i Segeberg forøvede Mord; 1317 Vidne for Helvig, Greve Heniik I's Enke (Hartwicus de Reuentlo,miles), bekræftede 1318 Greverne Gerhards og Hennekes Fredsslutning med Grev Johan og Staden Kiel, 1320 til Vitth. for Grev Gerhard af Holstens Brev til Klostret Neumünster og 1322 for sammes Brev tilKlostret om Kirker og Huse i Kiel, beseglede 1323 Adelsforhundet.

Bekræftede 1325 det mellem Greverne Gerhard og Johan sluttede Forlig om Landet mellem Eider og Sli, 1326 det af Grev Gerhard til Klostret i Neumünster udstedte Brev paa Patronatet over Sognekirken i Kiel, 1327 Grev Gerhards Afhændelse af sine Jorder i Holms Len til Hasso Krummendiek (sammen med Hr. Volrad og Iven Reventlow) (Hartwicus, Volradus et Ywanus do Reuitlo, milites), var 1329 Voldgiftsmand paa Grev Johan III's Vegne i Striden med Grev Gerhard.

Bekræftede 1331 Henneke Hummersbüttels Forlig med Grev Gerhard (sammen med Hr. Claus Reventlow (her Nicolaus u. her Hartwich van Reuentlo), solgte s. A. med Johannes Schonenbeke til Klostret Neumünster deres Besiddelser i Luderston, Brügge og Resdorf (Vidner: Nicolaus et Iwanus de Reuetlo), havde s. A. Fogderiet Tørning i Pant af Grev Gerhard, bekræftede 1333 Udsoningen mellem Grev Gerhard III ogJohan Hummersbüttel (sammen med Nicolaus de Reuetlo), 1334 Vidne for Grev Gerhard (Hartwicus de Reuenthlo miles).

Medbeseglede 1339 Staden Kiels Fredsslutning med Grev Johan og Hertug Valdemars Fred med Grev Gerhard. 1340 Voldgiftsmand (her Hartwich van Reuenthlo) mellem Grev Gerhard og Hertug Valdemar af Slesvigi Sagen om Indløsningen af Nørrejylland, 1342 Vidne med Hr. Henrik Split, var 1350 sammen med Sønnen Ivan (Hartwicus de Reventlo, miles, et filius Ywanus) og Wulf Pogwisch Vidne, da Marquard van Schonenbeke for Klostret i Itzehoe bekræftede sin Søster Wicburgis ' Medgift, staaende i Techelsdorf.

Nævnes 1353, men var død 1356
 
Reventlow, Hartwich von (I984)
 
8060 Hr. Hartvig, var 1256 Præfekt og Ridder hos Greverne, beseglede 1272 (Hartwicus de Reuetlo pr efectus) Hertug Erik af Sønderjyllands Forbund i Grevesmühlen med Fyrst Nicolaus af Werle, dennes Søn Henrik, Grev Gunzelin af Schwerin og Fyrst Waldemar af Rostock. Reventlow, Hartvig (I401)
 
8061 Hr. Henrik (Grove), var 1370 Vidne for Brødrene Eler og Henrik Kales Afhændelse af Scharfstorf til Preetz Kloster, s. A. Medlover for Markvard Barsbeke (Grove Reventlo), kaldes 1376 Grove Reventlow, da han og hans Broder Gotskalk var Vidne for Iven Hartvigsen Reventlow;

1380 Medlover sammen med Eler Kale, ligeledes 1383 for dennes Skøde til Klostret Preetz paa Bramhorst og Barsbek i Schöneberg Sogn (Hinrik Reventlo anders geheten Grove), forpligtede sig 1384 sammen med Broderen Gotskalk at indløse for Grev Henrik Godset og Byen to der Koden (Köhn), som de havde pantsat, var 1388 sammen med Eler Kale, Markvard og Godske Barsbeke Formyndere for Schöneberg Gilde ved Preetz (Hinrik R., de de grove heten is). var beslægtet med Hr. Prik Krummedige og beseglede 1391 dennes Svoger Henriks Afkald paa Runtoft,

beseglede 1397 (Grove Reventlo, knape) Landsdelingen i Bornhöved mellem Hertug Gerhard og hans Broder, fik 1399 Gods i Forlening af Preetz Kloster, var 1404 Ridder (Hinricus Reuentlo alias dictus Grove miles) og siges da at have eiet Koden, var s. A. Medlover for Wulf Pogwisch og Vidne ved Delingen mellem Hertuginde Elisabeth og Bisp Henrik af Osnabrück, 1406 Vidne ved Forliget med de samme:

var død 1410, da hans Enke, Fru Tzile (Cecilie, af Slægten Split?) nævnes med sine tre Sønner (Hern Groven Reventlowen wedewe und ere dre sones Hartich, Luder unde Ywen), levede endnu 1430.

____________


 
Reventlow, Henrik Grove (I1466)
 
8062 Hr. Henrik, nævnes tidligst 1389 med faderen, var 1392 ridder ved forliget i Vordingborg, 1396 på Urnehoved Landsting, havde af hertug Gerhard Haderslev len i pant, høvedsmand på slottet og en af Haderslev kirkes velgørere, men var høvedsmand på Hanerau, da han faldt ved Suderhamme 1404 »som anfører for så godt som hele hæren«, i følge andre kun for bueskytterne;

gift m. Helene Rønnow (datter af hr. Claus Rønnow med tilnavnet Kerl), der nævnes i forliget i Hindsgavl 1409 som fru Helene i Haderslev, var medlem af Trefoldighedsgildet i Flensborg, fik 1415 af paven tilladelse at holde gudstjeneste på de med inderdikt belagte steder, boede 1423 på Næsbyhoved slot og forseglede med det Rønnowske våben, fik 1425 syndsforladelse af paven og kaldes af Odense stift, hvor hendes fader havde haft gods.
 
Ahlefeldt, Henrik von (I1393)
 
8063 Hr. Iven, solgte 1352 (Ywanus filius domini Hartwici Reuentlo militis) den halve Landsby Techelsdorf til Itzehoe Kloster, solgte 1353 med sin Hustru Bekes Samtykke (Ywan van Reventlo heren Hartwiges sone van Reventlo, ein knape) Gaarden Bülk til Svogeren Wulf Pogwisch, havde da Gods i Gowens (Neukirchen S.) ved Plön og i Birkenmoor (i Dänischen Hagen S.); nævnes 1356, da Greverne Johan og Adolf til Helligaandshospitalet i Kiel skænkede Landsbyen Schönkirchen, som de havde købt af ham (Iwanns filius dni. Hartwici de Reuentlow) og hans Hustru, hvis Medgift stod i denne Ejendom, købte 1357 (da Væbner) noget Gods i Langwedel af Otto Schinkel (Ywanus filius dni. Hartwici quondam), var 1361 Vidne, da Greverne Henrik og Claus bekræftede Reinfeld Klosters Privilegier. Skænkede 1376 Gods i Langwedel til Itzehoe Kloster, da han gav sin Datter Wille, Luitgard Alverstorp og Mette, Datter af Elers (Calvus?) Frue i samme, levede 1391, da han bekræftede Grev Claus' og Hertug Gerhards Overdragelsesbrev paa Maarkær til Antoniterhuset i Tempzin. Gift m. Beke Pogwisch, Datter af Otto Pogwisch til Bissee.
 
Reventlow, Iwan von (I1270)
 
8064 Hr. Volrad, nævnes 1321 og var da Ridder, 1323 Medlover for Hr. Markvard af Tralau og hans Søn (Volradus de Reventlo, miles), nævnes 1327, 1329 Vidne for Grev Johan III ang. Besiddelsen af Femern, s. A. Voldgiftsmand for samme i Striden med Grev Gerhard III.
 
Reventlow, Volrad (I18130)
 
8065 HREF Løvstrøm, Ellen Gertrud Marie (I15277)
 
8066 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Carson, Jane Ayesha Macarthur (I22427)
 
8067 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Carson, Sarah Alexandra (I22426)
 
8068 http://de.wikipedia.org/wiki/Else_Reventlow Reimann, Charlotte Pauline Else (I15615)
 
8069 http://de.wikipedia.org/wiki/Rheinbaben Rheinbaben, Frederich von Freiherr (I25244)
 
8070 http://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Duke_Vladimir_Kirillovich_of_Russia Romanov, Storhertug af Rusland Vladimir IV Cyrilovitch (I16883)
 
8071 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rusland, Maria, Storhertuginde af (I16900)
 
8072 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bagration of Mukhrani, Prinsesse Leonida (I16887)
 
8073 http://mazanti.net/julius.htm Schjær, Johanne (I15018)
 
8074 http://www.danishfamilysearch.dk/cid8008203 Calundan, Jens Mathias Bircherod (I12087)
 
8075 http://www.danishfamilysearch.dk/kbid238892

Skifteretsattest af 27 Februar 1913. Ligsynsattest af 1 Marts 1913. 
Madsdatter, Troelsine (I13378)
 
8076 http://www.danishfamilysearch.dk/kbid243008 Gregersen, Niels (I13377)
 
8077 http://www.danishfamilysearch.dk/kbid259127 Familie: Jakob Anton Larsen / Maren Kirstine Nielsen (F34543)
 
8078 http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1172/churchbook/source141409/opslag15677279 Roed-Müller, Henrik Jacob (I14010)
 
8079 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Petersen, Anna Kirstine (I16558)
 
8080 http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1686/churchbook/source4183/opslag1850808 Reventlow, Greve Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius (I12380)
 
8081 http://www.danishfamilysearch.dk/sogn2004/churchbook/source20884/opslag4203779 Pind, Christiane (I11611)
 
8082 http://www.danishfamilysearch.dk/sogn24/churchbook/source129859/opslag13850631 Gregersen, Niels (I13377)
 
8083 http://www.danishfamilysearch.dk/sogn672/churchbook/source22997/opslag4662161 Calundann, Carl Sofus Albert (I14826)
 
8084 http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=140466 Reventlow, Komtesse Malvina Frederikke (I19766)
 
8085 http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=298413 Reventlow, Komtesse Hildeborg Jutta Agnes (I13759)
 
8086 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Westenholz, Elisabeth (I42)
 
8087 http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/f/all/4018:

Friedrich der Achte udråbte hurtigt efter Frederik 7.'s død den 15. november 1863 sig selv som hertug af Slesvig-Holsten, idet han i lige linje var 7. generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Det skete ved udsendelse af en proklamation den 16. november, hvori han erklærede "som førstefødt prins af den nærmeste linje af det oldenborgske hus, at jeg tiltræder regeringen af hertugdømmerne Slesvig-Holsten". Han sluttede med ordene: "Gennemstrømmet af den overbevisning, at min ret er jeres redning, lover jeg for mig og mit hus at stå ved jeres side, således som jeg stod i slaget (under Treårskrigen), og ikke at skille mig fra jer og vore rettigheder. Og således lover og sværger jeg i henhold til statsgrundloven at overholde hertugdømmerne Slesvig-Holstens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder."

Proklamationen skabte straks en stærk Slesvig-Holsten bevægelse i den tyske offentlighed, og påvirket heraf anerkendte flere tyske mellem- og småstater Friedrich som hertugdømmernes regent. Men hverken Preussen, Østrig eller Det tyske Forbund bakkede op. Friedrich oprettede en eksilregering i Tyskland og vandt også nogen opbakning i slesvig-holstenske kredse.

Men Otto von Bismarck ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder og fik hurtigt overbevist Friedrich der Achte, at den idé ingen fremtid havde. Bismarck havde gode argumenter på hånden, bl.a. at Friedrich der Achtes far, hertug Christian August af Augustenborg allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder til Slesvig-Holsten og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge, som ville gøre Christian 9. af Lyksborg til konge, når Frederik 7. døde.

 
Augustenborg, Frederik, Hertug af (I12448)
 
8088 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Reventlow, Greve Frederik Detlev Carl (I15347)
 
8089 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Reventlow, Greve Eduard August (I13782)
 
8090 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Konow, Inger Marie (I13839)
 
8091 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Reventlow, Greve Otto Carl Ferdinand (I14127)
 
8092 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Reventlow, Greve Ludvig Eduard Alexander (I13685)
 
8093 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Bech, Benedicte Ulfsparre (I14408)
 
8094 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Reventlow, Greve Ferdinand Einar Julius Gottlieb (I14096)
 
8095 http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 Reventlow, Komtesse Margrethe Christine Benny Malvine (I14692)
 
8096 http://www.gravminderegistrering.dk/minde_data.asp?Nr=2&Sted=Ryde%20(719)&Grav=402-405 Konow, Wilhelm August (I22861)
 
8097 http://www.gravminderegistrering.dk/minde_data.asp?Nr=4&Sted=Horslunde%20kirkeg%E5rd%20(737)&Grav=Reventlows%20gravsted Reventlow, Komtesse Hilda Sophie Charlotte (I13167)
 
8098 http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm Skeel, Christen (I4130)
 
8099 http://www.jermiinnielsen.dk/humo-gen/family/1/F489?main_person=I2975 Teilmann, Ingeborg Christiane (I20375)
 
8100 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Westenholz, Elisabeth (I42)
 

      «Forrige «1 ... 158 159 160 161 162 163 164 165 166 ... 228» Næste»