| |
Match 8,001 til 8,050 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 8001 |
Hofjægermester, Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer | Danneskiold-Samsøe, Christian Frederik (I13608)
|
| 8002 |
Hofjægermester, Overførster | Jessen, Nicolaj Jacob (I11983)
|
| 8003 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rosen, Gustav Reventlow von (I23679)
|
| 8004 |
Hofjægermester, Premierløjtnant (Livgarden), Godsejer | Danneskiold-Samsøe, Otto August Ludvig B. (I13066)
|
| 8005 |
Hofjægermester, Premierløjtnant, Hæren, Godsejer af Viskum | Lüttichau, Hans Helmuth von (I22499)
|
| 8006 |
Hofjægermester, Sekondløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Kompagnichef ( Hjemmeværnet - Forsvaret ), Godsejer | Knuth af Christiansdal, Torben Christopher Greve (I15181)
|
| 8007 |
Hofjægermester, Stamhusbesidder | Skeel, Ove (I15346)
|
| 8008 |
Hofjægermester, Stamhusbesidder, Cand.phil., Løjtnant | Skeel, Jørgen Erik Frederik (I13748)
|
| 8009 |
Hofmarskal hos den udvalgte prins Christian | Podewils, Dionysius von (I5505)
|
| 8010 |
Hofmarskal hos Hertug Gustav Adolph af Mecklenburg, 1664 Overskænk og overstaldmester, 1667 Amtmand Frederiksborg amt | Winterfeldt, Helmuth Otto von (I6904)
|
| 8011 |
Hofmarskal hos hertug Hans Christian af Sønderborg | Lützow, Frederik (I6507)
|
| 8012 |
Hofmarskal og raad paa Gottorp | Podewils, Dionysius von (I5505)
|
| 8013 |
Hofmedicus og livlæge hos Kong Chr. V. | Moth, Poul (I6205)
|
| 8014 |
Hofmeister | Jessen, Frederik (I6177)
|
| 8015 |
Hofmester | Rathlou, Gregers von (I6554)
|
| 8016 |
Hofmester | Eyben, Christian August von (I9668)
|
| 8017 |
Hofmester hos Hertug Adolf | Brockdorff, Joachim von (I6514)
|
| 8018 |
hofmester hos Hertugen af Nordborg | Offenberg, Christopher (I5826)
|
| 8019 |
Hofmester på Glücksborg | Bielke, Christian Henrik Christopher Frederik (I9516)
|
| 8020 |
Hofmesterinde hos Dronning Anna Sophie | Rantzau, Helvig Barbara (I7532)
|
| 8021 |
Hofmesterinde hos dronning Christine | Ludvigsdatter, Lene (I3274)
|
| 8022 |
Hofmesterinde hos hertuginden af Mecklenburg og 1605 hos pfalzgrevinde Hedevig af Sulzbach | Ahlefeldt, Ermegaard von (I4900)
|
| 8023 |
Hofråd | Ramel, Henrik (I4485)
|
| 8024 |
Hofråd Hos Markgreve Frederik Magnus Af Raden | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 8025 |
Hofråd i tyske kancelli og 1675-1679 amtmand i Svavested. 1677 inspektør i Eiderstedt og amtmand i Flensburg | Reventlow, Henning (I7246)
|
| 8026 |
Hofsinde | Timmesen, Erik (I2656)
|
| 8027 |
hofsinde og kæmner hos kong Frederik II | Spiegel, Hans (I4236)
|
| 8028 |
Hofsinde, 1490-1535 forlenet med Tranholm | Styggesen, Erik (I2803)
|
| 8029 |
Hofsinde, 1519 Amtmand i Steinburg, 1522 på Gottorp | Ahlefeldt, Henrik von (I2920)
|
| 8030 |
Hofsinde, 1541-61 forlenet med Vernø kloster. | Stygge, Peder (I3570)
|
| 8031 |
Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Dronning Marie Sophie Frederikke ( Hoffet ) | Haxthausen, Augusta Ulrikke Christiane von (I10632)
|
| 8032 |
Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Dronning Marie Sophie Frederikke ( Hoffet ) | Knuth, Marie Elisabeth Comtesse (I11482)
|
| 8033 |
Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Hofdame hos Dronning Caroline Amalie ( Hoffet ) | Zytphen, Anna Amalie Louise Øllegaard von (I23578)
|
| 8034 |
Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Prinsesse Caroline Amalie ( Hoffet ) | Krogh, Marie Sophie Frederikke von (I23966)
|
| 8035 |
Hoftrompeter | Berner, Hans Henrik (I7788)
|
| 8036 |
Holck, Frederik Vilhelm Conrad Greve, 1742-1800, Hofmand, Søn af Generallieutenant Christian Christoffer Greve
H., døbtes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel.
Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter
Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til
Christian VII’s Historie; «han dansede godt og løj med Fripostighed», siger Reverdil, men anerkjender derhos
hans Vittighed og Omgængelighed, der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig
allerede i Sommeren 1767 saa stærk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten.
Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H. at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv,
hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, først ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i
berygtede Huse, Slagsmaal med Vægtere og Pøbel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte
Tiden. Inden Aarets Udgang belønnede Kongen sin Mentor ved at udnævne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var
nu overordentlig, des værre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til
sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sætte igjennem, at Kongen foretog den
særdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel
l’union parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnævntes han til Grand maître de la garderobe med
Gehejmeraads Rang.
For at ophjælpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affærer ægtede H. 20. April 1768 Christiane
Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun døde imidlertid meget
hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart forødt.
Et nyt godt Parti skulde hjælpe ham paa Fode igjen, og efter forgjæves at have friet til 2 fornemme
udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Ægteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter
Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad,
men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vænnet sig til Struensees Selskab,
kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han
af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn,
han havde ladet sig give paa Overceremonimesterposten.
Resten af sit Liv til sin Død, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i
Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter.
Efter sin 2. Hustrus Død, 11. Jan. 1790, ægtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mærkværdigt er
det at se H. paa sine gamle Dage næsten som Patriark i Bordesholm, elsket og æret af sin Familie og sine
undergivne, men stadig trængt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit fornøjelige Humør og sin Elskværdighed
i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Berøring med ham; J. G.
Rist, der besøgte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik
V’s og Christian VII’s letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjældenhed.
Man har dømt H. strængt, men sikkert for strængt; der fandtes næppe Ondskab hos ham, Hovedtrækkene i hans
Karakter vare en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.
Reverdil, Mémoires. Hist. Tidsskr. 3. R. IV. Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.
G. L. Wad.
_____________
| Holck, Frederik Wilhelm Conrad (I10101)
|
| 8037 |
Holger Frederik Christian lensbaron Stampe-Charisius, født Stampe (27. august 1822 på Christinelund, Skibinge Sogn – 10. marts 1904 i København) var en dansk godsejer, bror til Henrik Stampe.
Han var en yngre søn af lensbaron Henrik Stampe og Christine Stampe. Da broderen Henrik Stampe i 1892 døde uden mandlige arvinger, overtog Holger Stampe Baroniet Stampenborg. Efter at have tiltrådt det for Stamhuset Constantinsborg substituerede fideikommis antog han desuden ved patent af 28. oktober 1895 navnet Stampe-Charisius. Han blev i 1878 kammerherre.
Han ægtede 21. august 1868 på Vallø Caroline Charlotte Mariane Sophie Bardenfleth (30. december 1841 i København - 7. marts 1922 sammesteds), datter af C.E. Bardenfleth. | Stampe-Charisius, Holger Frederik Christian (I13283)
|
| 8038 |
Holger Rosenkrantz til Boller, Rosenvold og Stjernholm (1517-1575) blev tidlig forældreløs. Han var fra 1542-75 høvedsmand/lensmand på Vordingborg, Bygholm, Emborg, Skanderborg, Tryggevælde og statholder i Nørrejylland.
1543-48 var han hofmarskal hos Christian III og anførte 1543 togtet til Sverige (Dackefejden).
I 1545 var han med 500 ryttere i Tyskland for at hjælpe med bekæmpelsen af katolikkerne. I 1552 blev han rigsråd og 1573 rigsmarsk. Han deltog 1554 i mødet i Elfsborg for at bilægge stridighederne med Sverige. I 1559 var kan krigskommissær på togtet i Diskmarsken.
Under den nordiske syvårskrig organiserede han udskrivningen af mandskab (bønder og adelige).
Han havde en rigtig høj og betroet stilling under Frederik 2.
Med Mette Krognos og Karen Gyldenstierne fik han 6 børn; kun 2 af dem overlevede ham.
| Rosenkrantz, Holger Ottesen (I3673)
|
| 8039 |
Holger Rosenkrantz var født som uægte søn af Frederik Rosenkrantz (1571- 1602) og en hofdame, Rigborg
Brockenhuus (1579-1641), i Lindvad ved Odense, gik militærvejen og blev i 1624 indrulleret i hollandsk
krigstjeneste under frihedskrigen mod spanierne. I 1626 kæmpede han i Christian 4.s hær under
Trediveårskrigen, men blev taget til fange efter slaget ved Lutter am Barenberg. Året efter løskøbtes han af
moderen for 4.000 rigsdaler, og samme år indgik han i Nederlandene ægteskab med Justine Ursula van der
Lauwick. Parret må have nedsat sig i Danmark, idet begge deres børn blev født i Odense (i henholdsvis 1628 og
1630), og Holger 1628-1629 som dansk oberst optrådte i forsvaret af de danske øer under den sidste fase af
den danske konges ulykkelige deltagelse i Kejserkrigen. Han såredes under kamp, men kom tilbage til Holland,
hvor han i 1634 var indrullet i Frederik Hendrik af Oraniens hær og faldt i slaget ved Venlo (Limburg).
Minna Heimbürger | Rosenkrantz, Holger (I5116)
|
| 8040 |
Holger Rosenkrantz, Holger Axelsen Rosenkrantz, 9.5.1586-31.7.1647, lensmand.
Holger Rosenkrantz gik ca. 1602–03 i Herlufsholm skole og kom derefter i huset hos kansler Christian Friis til Borreby som han 1603 ledsagede til England i anledning af James 1.s kroning i London. Derefter var han otte år i nederlandsk krigstjeneste, en tid i prins Maurits af Oraniens livgarde. 1611–13 deltog han i Kalmarkrigen med et af ham selv hvervet kompagni og var bl.a. med ved erobringen af Ryssby skanse 1612. 1614–17 var han forlenet med Roskildegård, 1617–20 med Halmstad, 1620–25 med Laholm og 1625–45 med Bornholm.
Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". I Skåne ejede ham Glimminge og andel i Esperød, i Halland Demmestrup, Perstorp, Torup, Skotterup, Claustrup (Stjärnarp) og Troilunge, på Sjælland Egholm, Trudsholm og Vemmetofte, på Fyn Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup samt i Jylland Landting, hvortil kom en gård i København. 1647 takseredes hans gods til 4026 tdr. hartkorn. Bemærkelsesværdig er hans omhu for sine godsers fattige; på hver gård underholdtes tre og ved Vemmetofte, Glimminge og i Rønne oprettedes hospitaler (asyler for fattige). På Demmestrup og Vemmetofte indrettede han skolestuer og lønnede degnene med 10 speciedaler årligt for at undervise børnene. –
Trods sin rigdom og anseelse blev han aldrig rigsråd, muligvis på grund af en trætte med Lundebispen Mads Jensen Medelfar som han korporligt antastede i bispens eget hus hvad han måtte bøde en større sum penge til Frederiksborg skole for. 1645 pådrog han sig for alvor Christian 4.s vrede da han i juni delvis tvunget af den kun 60 mand stærke besætning overgav Hammershus til en lille svensk styrke der var landsat på Bornholm. Kongen lod ham tiltale for rettertinget, men rigsrådet frifandt ham 5.5.1646 hvad kongen tilskrev at "Mr. Skramhans" havde et "stort anhang" blandt sine standsfæller. Nogen ny forlening fik Holger Rosenkrantz ikke, og hans sidste år har muligvis været vanskelige, bl.a. fordi en så væsentlig del af hans gods lå i det til Sverige afståede Halland.
Familie
Holger Rosenkrantz blev født på Glimminge, død i Odense, begravet i Nyborg k. Forældre: Axel Rosenkrantz til Glimminge m.m. (1552–1630) og Mette Pedersdatter Grubbe til Högesta (død senest 1640). Gift 1. gang 3.7.1614 i Landskrona med Lene Gyldenstierne, født 17.5.1588, død 30.1.1639 på Demmestrup, d. af Mogens Gyldenstierne til Bjersgård (ca. 1548–1621) og Helle (Helvig) Ebbesdatter Ulfeldt (død 1608). Gift 2. gang 19.9.1641 i Odense med Karen Krabbe, født 29.4.1597, død 14.5.1662 i Køge (gift 1. gang 1614 med Johan Friis til Ørritslevgård og Løjtved, 1585–1635), d. af Tage Krabbe til Rössjöholm og Jordberga (1553–1612) og Sophie Jørgensdatter Friis (1576–1611). – Far til Oluf Rosenkrantz. Bror til Palle Rosenkrantz (1587–1642).
Ikonografi
Mal. 1645 (Egeskov), efter dette stik af A. Haelwegh, 1649, af A. Folkema, 1746 og min. fra Thornborgs værksted (Fr.borg).
Bibliografi
Danske mag. V, 1751 22–31; 2.r. II, 1806 289–314 (dommen over R. 1646). Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C.F. Bricka og J.A. Fridericia I–VII, 1878–91 (fot. optr. 1969–70). – Hans Mikkelsen: Ligprædiken over H. R., 1649. Chr. H. Brasch: Vemmetoftes hist. I, 1859 159–66. Saml. til Fyens hist. og top. VI, 1873 130 (Hans Mikkelsens dagbog). H.F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4,r.V, 1897–99 31–33 607f. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933. M.K. Zahrtmann: Borringholmerens historiebog I–II. 1934–35. Curt Wallin: "Rige Holger" till Glimmingehus och Dömestorp, Simrishamn 1943 = Fören. för fornminnes- och hembygdsvård i sydöstra Skåne. Småskr. II.
Kilde:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Holger Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296543
| Rosenkrantz, Holger (I5507)
|
| 8041 |
Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler.
Han var født 14. April 1664; hans Fader, Adam Christoffer v. H. (f. 1631 d. 1690), der ejede Netzeband og Buchholtz i Meklenborg, var traadt i dansk Tjeneste som Rytterofficer; Moderen hed Cathrine Christine Reventlow af Futterkamp (f. 1647 d. 1704). Allerede som Dreng var H. bleven Page ved Christian V’s Hof, hvor han ansattes til hos Kronprinsen, den senere Frederik IV, der den Gang var 7 Aar gammel.
Han vedblev nu at staa i Prinsens personlige Tjeneste, denne fattede efterhaanden stort Venskab for ham, og da han besteg Tronen, gjorde han ham strax til Overkammerjunker. Der var ingen, han hellere vilde have med sig paa sine Rideture, og det var et tydeligt Udtryk af hans Venskab, da han optog ham i Friherrestanden og skjænkede ham det til Kronen hjemfaldne Fiurendal som Lensbaroni (Sept. 1700). Tilsyneladende skiltes Vennerne dog snart.
Da Frederik IV i Aaret 1703 forelskede sig i den preussiske Statsafsending Baron Vierecks Datter, maatte han for at føje Elskerinden, der hadede H., fjerne denne fra Hoffet. Han blev i Vinteren 1703-4 Amtmand i Flensborg Amt, og han beklædte dette Embede en Række Aar. Imidlertid gav Kongen ham et Bevis paa, at han ikke havde glemt ham, da han 1. Jan. 1708 ophøjede ham til Lensgreve.
Samtidig blev Fiurendal tillige med Godset Trolholm, som H. havde kjøbt det foregaaende Aar, gjort til et Grevskab under Navn af Holsteinborg. Det var en Elskerinde, der havde søgt at drage Kongen bort fra ham; men senere skulde Frederik IV ved at forelske sig i en anden Kvinde blive bragt i et særlig nært Forhold til H.; det var, da han (1712) bortførte Anna Sophie Reventlow, en Halvsøster til H.s Hustru, fra Clausholm og lod sig vie til hende ved venstre Haand. Der falder en stærk Mistanke paa H. for at have begunstiget denne Forbindelse.
Trods dette Svogerskab gik der adskillige Aar hen, inden H. kom til at optræde paa en større Skueplads. Det var først i den store nordiske Krigs sidste Aar, at han fra sin Amtmandsplads kaldtes til egentlig Statsmandstjeneste.
Han var i 1718 en af de 28 høje, dels fungerende, dels forhenværende Embedsmænd, hvis Raad Frederik IV æskede om, hvad der vilde være den rette Politik under Øjeblikkets , og snart efter sendtes han i et vigtigt Ærende til England for at forsøge at skabe en nærmere Sammenslutning imellem Kong Georg I og Frederik IV.
Han optraadte ved denne Lejlighed med Dygtighed og viste baade Ihærdighed og et klart Blik paa de forskjellige Forhold i den forviklede Stilling, som der maatte tages Hensyn til. Hans Opfattelse af den Politik, der i denne Tid burde følges, faldt sammen med den, hans fjærne Slægtning J. G. Holstein havde; han mente med andre Ord, at Frederik IV under den Splid, der den Gang var udbrudt imellem Zar Peter og Georg I, burde forene sig med denne sidste.
Da Frederik IV efter den store nordiske Krigs Slutning kom i et spændt Forhold til Rusland, syntes Tilslutning til England særlig at maatte anbefale sig, og dette var en Grund mere til, at Kongen, der allerede 29. Sept. 1719 havde givet H. Sæde i Konseillet, 2 Aar senere stillede ham paa den øverste Plads i Embedsklassen ved at gjøre ham til Storkansler, saaledes at baade danske og tyske Kancelli lagdes under ham (20. Juni 1721).
Samme Aar blev han Patron for Universitetet. Men den vigtigste Grund til denne Ophøjelse var dog utvivlsomt, at Kongen i April s. A. havde ladet sig vie ved højre Haand til hans Svigerinde Anna Sophie og 30. Maj havde kronet hende til sin Dronning. Hvid Ridder var H. imidlertid allerede bleven 1699, Ridder af Elefanten havde han været siden 1712.
Efter at H. var bleven hævet saa højt, som en Undersaat kunde blive det, vedblev han at hævde denne Plads, saa længe Frederik IV levede. Men det er et Spørgsmaal, om han fuldt har udøvet en Indflydelse, der svarede til Stillingen. I det mindste havde i flere Aar Admiral Gabel utvivlsomt mere Kongens Øre end han, og i Frederik IV’s sidste Aar holdt denne mere af at afgjøre de danske Kancellisager iForbindelse med Oversekretæren Møinichen end ved Forhandling med H.
Hvor lidt han dog havde tabt noget i Kongens personlige Velvilje, derom var blandt andet det et Vidnesbyrd, at denne bevilgede allehans ægte Descendenter Sæde og Gang med Lensgrever og Lensgrevinder. Derimod var det en Selvfølge, at han mødte en mindre god Stemning hos Kronprinsen, den senere Christian VI. Denne hadede sin Stifmoder Anna Sophie alt for stærkt til ikke at overføre en Del Uvilje paa hendes nærmeste Slægtninge, og altsaa ogsaa paa hendes Søster Grevinde H. og selve Storkansleren. Han var derfor næppe kommen paa Tronen, førend han afskedigede H. fra hans høje Stillinger (Okt. 1730). Da han imidlertid ikke med Føje kunde sigte ham for nogen Brøde, og det desuden ikke havde været H., der i Frederik IV’s sidste Regeringsaar havde haft mest at sige hos denne, gav han ham en anselig Pension (4000 Rdl.), og han viste ham tillige det Hensyn, at han lod ham saa vel som hans Hustru spille en ret fremragende Rolleved hans egen Salving. Fra nu af forsvandt H. i Privatlivet, og han døde faa Aar senere (21. Avg. 1737).
Hvor vigtige Embeder H. end beklædte, er det dog vanskeligt at danne sig en klar Forestilling om, hvad han har udrettet. Man tager næppe fejl, naar man antager, at hans Virksomhed som Patron ved Universitetet var betydningsløs, og der er Træk ved Kancellisagernes Behandling i hin Tid, som tyde paa, at det skortede ham paa Energi. Flere franske Diplomater have fældet blodige Domme, snart om hans Karakter, snart om hans Evner; men de ere vitterlig saa partiske, at man ingenlunde fuldt kan stole paa dem. Selv om der vistnok var noget smaaligt ved hans Forretningsførelse, der kunde gjøre det til en Plage at forhandle med ham, saa havde han dog flere gode Egenskaber, han var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste, og han havde en vis Sejhed, som undertiden var paa rette Plads ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som der den Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig og venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre, har endog karakteriseret ham som en meget god Mand, og han førte et gjæstfrit Hus.
Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet, ubestridelig til at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber havde deres Betydning. Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R. og Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til Frijsenborg, og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700) H.
Ogsaa denne sin anden Mand overlevede hun-, hun døde først i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom havde set Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII, der den Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Forudensom U. A. H.s Hustru at være Lensgrevinde paa Holsteinborg bevarede hun stedse efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg forenede Godser Boller og Møgelkjær.
Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i samtidige Beretninger i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf ved en ædel Anstand og en behagelig Talestemme. Hertil kom endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en betydelig Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt, at han betroede hendealle sine Hemmeligheder. Samtidig dermed gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie, og derved i adskillige Tilfælde ogsaa hos selve Kongen. Da hun var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes Salon blev den første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje. Statens Diplomater vare ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de fremmede Statsafsendinger i Danmark satte Pris paaat staa paa en god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om at fjærne forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske, der var ved Manden.
For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget Søsterens Forbindelse med Frederik IV, falder der en vis Skygge over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om hende, og hun synes som gammel Kone i sin egen Slægt at have været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos hende var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i Frederik IV’s Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab fødtes 6 Børn.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon 1905 | Holstein-Holsteinborg, Ulrich Adolph (I8235)
|
| 8042 |
holsten-gottorpsk amtmand i Tremsbüttel | Bülow, Christopher Hans von (I5669)
|
| 8043 |
Holsten-Gottorpsk Etatsråd | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 8044 |
Holstensk råd. | Buchwald, Caspar (I6179)
|
| 8045 |
holstensk-gottorpsk minister | Schwanewede, Hans Rudolph von (I22887)
|
| 8046 |
Holy Roman Emperor | Habsburg, Friedrich III von (I2270)
|
| 8047 |
Holy Roman Emperor | Habsburg, Rudolf I von (I513)
|
| 8048 |
Holy Roman Emperor | Habsburg, Albrecht I von (I605)
|
| 8049 |
Home Duties (1940) late of Thirroul | Trouton, Rita Gardner (I15779)
|
| 8050 |
Hortonom, Gartner i Botanisk Have og Lektor ved Københavns Universitet | Treschow, Niels-Gregers (I16550)
|
|
