| |
Match 7,701 til 7,750 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 7701 |
Henriette Madelaine (född 29/12 1920 i Münsterberg i Schlesien – död 13/3 1989)
Gift 1:a gången med Ludvig Weissmüller, född 1915, (en avlägsen släkting till Johnny Weissmüller). Ludvig studerade juridik men inkallades till Wehmacht och stupade 1943. Med honom fick hon dottern Harriet född 27/3 1943. Hon kom till Sverige 1946 via Warszawa 1946 tillsamman med systern Ingrid, gifte sig 2:a gången 1948 med Fritz Gustaf Henrik Lars Mörling, löjtnant, död 1949 med vilken hon fick sonen Nils Christian Lars född 16/5 1949, och 3:e gången 14/4 1957 med Heintz Börje Arthur Virgin, född 5/10 1923, direktör i exportföretaget H B Virgin, Malmö, med vilken hon fick dottern Adrienne Aimée Madeleine född 12/3 1959.
Kilde: http://www.de-mare.name/page14.html | de Maré, Madelaine Henrietta (I15714)
|
| 7702 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Danmark, Henrik, Prins af (I19554)
|
| 7703 |
Henrik Adam Brockenhuus (30. maj 1720 i Vang ved Hamar – 11. juni 1803) var en dansk godsejer, gehejmeråd og stiftamtmand, bror til Ove Frederik Brockenhuus.
Han var søn af oberst Jørgen Otto Brockenhuus og dennes første hustru og blev født 30. maj 1720; han var således omtrent jævnaldrende med kronprins Frederik (V), hvis fortrolige yndling han blev. 1744 blev han hofjunker, 1745 staldmester hos kronprinsen og kammerjunker, 1752 kammerherre, 1760 Ridder af Dannebrog, 1767 af l'union parfaite, samme år amtmand over Vordingborg Amt, 1768 gehejmeråd, 1776 stiftamtmand over Sjællands Stift, 1779 gehejmekonferensråd, 1783 Ridder af Elefanten, entlediget 1787. Han købte Jungshoved gods af kongen 1761 og forbandt det en tid lang med Nysø, som han solgte 1785.
I året 1757 ægtede han Johan Ludvig Holsteins datter Elisabeth (1737-1786). Han døde 11. juni 1803 og ligger begravet i Jungshoved Kirke i Stavreby.
Han er portrætteret 1767 af Ulrich Ferdinandt Beenfeldt (Frederiksborgmuseet) og af Jens Juel (Giesegård). Pastel af sidstnævnte 1799 på Vemmetofte. Portrætteret 1794 på Wilhelm von Haffners billede (på Jægerspris Slot) af Selskabet hos Christian VII. | Brockenhuus, Henrik Adam (I10187)
|
| 7704 |
Henrik af Bülk (1539), til Borghorst (1546-), kaldet den unge eller den lille, fangen Aug. 1534 i Nyborg, 1534 i Hertug Christians Hoftjeneste, 1537—40 Hofsinde. 1542—44 Amtmand i Haderslev (Torning), efter 1544 i Hertug Hans' Tjeneste, endnu 1557.
Død o. 1560. Gift m. Magdalene (Margrethe) Reventlow til Tovskov (Forældre: Joh. R. t. Gram og Tovskov og Birgitte Lindenov), sad 1563 paa Tovskov.
| Rantzau, Henrik (I3323)
|
| 7705 |
Henrik Eskilsen Gøye, född år 1500 i Gisselfeld på Själland, död den 3 maj 1533 i Vordingborg, var en dansk adelsman, Kristian II:s troman, son till Eskil Gøye, yngre bror till Mogens Gøye.
Gøye utmärkte sig 1518-1520 på tåget till Sverige och blev dubbad till riddare i Stockholm samt var 1522 ståthållare i Sverige. Då Kristian II 1523 drog till utlandet, kvarlämnade han Gøye som ståthållare på Själland, varefter denne försvarade Köpenhamn i åtta månader.
Hans trohet medförde förlusten av hans förmögenhet. 1525 försonade han sig dock med Fredrik I, blev lensmand på Vordingborg och 1532 riksråd, blev efter konungens död (1533) en av hövitsmännen på Själland, men dog samma år.
Gøye gifte sig 1527 med Eline Hennieksdatter Godov (död 1533), med vilken han 1530 fick en dotter, Mette Henriksdatter Gøye. De fick också en son, som bar farfaderns namn. Dennes son fick i sin tur sin farfars namn.
| Gøye, Henrik (I2785)
|
| 7706 |
Henrik Gøye (16. juni 1562 – 28. september 1611) var en dansk adelsmand. Hans forældre var Eskil Gøye til Skjørringe og Sibylle Gyldenstierne. Han fødtes på Nyborg Slot, hvor faderen var lensmand. Hankom på Herlufsholm Skole, 1579 var immatrikuleret ved universitetet i Rostock. Siden fulgte han med Steen Maltesen Sehested til Nederlandene og tjente der tre år i krigen. Så vidt vides gjorde Henrik Gøye aldrig tjeneste ved hoffet. Ligeledes havde han heller ikke nogen forleninger. Derfor er det mærkværdigt, at han blev han tilsagt 1590 til at følge kong Frederik II's datter Elisabeth til Braunschweig efter dennes bryllup med hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel. I 1611 blev Henrik Gøye indkaldt til personlig tjeneste under den sjællandske fane i anledning af den udbrudte krig med Sverige (Kalmarkrigen), men han kom syg tilbage og døde allerede samme år i København.
Han ægtede 13. august 1598 Birgitte Brahe (1576 – 1619), datter af rigsråd Axel Brahe til Elved. Hun fødte ham 10 børn, deriblandt sønnerne Falk og Otte, samt døtrene Anne og Mette.
| Gøye, Henrik (I4518)
|
| 7707 |
Henrik Holstein skriver i sin bog "Hemmelige Helte" ’Hemmelige Helte’ (udk maj 2022 på Forlaget Mellemgaard) om tyskere, som hjalp danske jøder og modstandsfolk følgende om Ada Reventlow:
”- Under en husundersøgelse hos grevinde Ada Reventlow i Klampenborg den 26. februar 1945 blev hun sammen med sønnerne Iven og Claus bevogtet i sin havestue af en uniformeret tysker, formentlig en politisoldat. Han var bevæbnet med en maskinpistol og sad og varmede sig ved ilden i en åben ovn. Møbler blev undersøgt og skuffer tømt i de tilstødende rum, og det var åbenbart, at turen meget snart ville komme til havestuen. Grevinden besluttede sig for at tage chancen: Hun rejste sig, gik hen til et chatol og fandt nogle papirer frem. Hun tog dem hen til den åbne ovn og så på soldaten. Da han forstod, hvad hun ville, hviskede han: ”Natürlich!”, hvorefter hun lagde papirerne ind i flammerne – og målet for husundersøgelsen gik op i røg! Måske var det illegale blade; måske var det fortrolige papirer med navne på – men det kan have reddet både hendes og andres liv.
[Ada Reventlow, født Howard Grøn (1891-1983) og sønnerne Iven (1926-2003) og Claus (1928-2008) blev indsat i Frøslevlejren, men de reddede livet.] Reddet blev derimod ikke den ældste søn, Ludvig, hvem husundersøgelsen egentlig gjaldt. Ludvig Reventlow (1916-45) blev henrettet i Ryvangen den 6. april 1945, kun en måned før det hele var forbi.”
Citeret fra en mail nov 2020 fra Henrik Holstein til mig i forbindelse med udarbejdelse af den reviderede stamtavle over slægten Reventlow i Danmarks Adelsårbog. | Grøn, Ada Jessie Howard (I15596)
|
| 7708 |
Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (født 15 oktober 1564 på Schloss Hessen, Sachsen-Anhalt, død 20. juli 1613 i Prag) begravet i Wolfenbüttel, hertug af Braunschweig-Lüneburg, fyrste af Braunschweig-Wolfenbüttel 1589-1613, fyrste af Kalenberg 1589-1613. Hans forældre var hertug Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (1528-1589) og Hedwig af Brandenburg (1540-1602).
Han skrev under indflydelse af de såkaldte engelske komedianter 12 skuespil, som han lod opføre på sit teater i Wolfenbüttel. De er forfærdende, anlagte på sceneffekter og i modsætning till Hans Sachs værker skrevet i prosa.
Henrik Julius giftede sig første gang i Wolfenbüttel 1585 med Dorothea af Sachsen (1563-1587).
Henrik Julius giftede sig anden gang i København 1590 med Elisabeth af Danmark (1573-1625). | Braunschweig-Wolfenbüttel, Hertug Heinrich Julius, Hertug af (I4561)
|
| 7709 |
Henrik Lykke (1555 – 26. juni 1611 på Vordingborg) var rigsråd, den eneste af Jørgen Lykkes sønner, der opnåede en ældre alder. Han var far til Frands Lykke.
Lykke var selvfølgelig en af sin tids mest velstående adelsmænd. Alene af større hovedgårde besad han Overgård, Kokkedal, Bonderup, Hverringe og Gisselfeld. Han blev født på Mariager Kloster i november 1555 og kom, efter i nogen tid at have gået i Herlufsholm Skole, til dronning Dorotheas hof for at være den unge hertug Magnus til selskab og fik så sin videre undervisning sammen med hertugen. 18 år gammel sendtes han udenlands og studerede navnlig ved universiteterne i Wittenberg og Leipzig til 1577, da han kom hjem og straks tog tjeneste som hofjunker. Fra denne stilling tog han afsked, da han 31. juli 1580 ægtede den 21-årige Karen Frandsdatter Banner, ved hvilket ægteskab han blev ejer af Kokkedal og Gisselfeld.
Han levede derefter i en årrække som privatmand til 1592, da han forlenedes med Vordingborg, som han kun med en kort afbrydelse 1596-97, da han var lensmand på Kalø, beholdt til sin død; fra 1605 havde han desuden Jungshoved Len. I 1596 blev han medlem af rigens råd, og både ved kongens kroning samme år og ved dronningens 1598 var han en af de fire rigsråder, som bare tronhimlen. Ligeledes blev han brugt til udenlandske sendelser, således 1600 til Polen og Brandenburg og 1606 til Brandenburg og Mecklenburg, blandt andet for på kongens vegne at stå fadder ved en fyrstelig barnedåb. Sidstnævnte år var han desuden medlem af det under kongens ophold i England indsatte regeringsråd. Lykke døde 26. juni 1611 på Vordingborg, og hans enke fulgte ham i graven 30. juni 1616.
| Lykke, Henrik (I4514)
|
| 7710 |
Henrik Ottesen Lindenov (død 7. marts 1673 på Sankt Hans Kloster i Odense) var en dansk godsejer og stiftamtmand.
Han var søn af Otte Johansen Lindenov til Borgeby og Øveds Kloster og Anne Brahe.
Han blev 1639 ritmester over det skånske kompagni af adelens rostjeneste og deltog med dette i krigen 1644-45. Ved
rytteriets omdannelse efter krigen blev han 1646 major, og da det skånske rytteri 1651 deltes i to kompagnier,
beholdt han det ene. Ved Frederik 3.Frederik III's kroning i 1648 hædredes han med ridderslaget, og i anledning af
den kongelige barselfest 1651 udnævntes han til drinkmarskal for den svenske dronnings repræsentant.
I 1648 var han blevet forlenet med Hørje Len, som han dog igen fratrådte året efter ved sin udnævnelse til
befalingsmand i Christianstad. Skånes afståelse ved Freden i Roskilde i 1658 skilte ham ikke blot fra dette len, men
var også væsentligste grund til, at han mistede sine skånske godser: Øveds Kloster, som han solgte 1666, og Valsø,
der blev overladt kronen som bornholmsk vederlagsgods. Ellers ejede han Oregård på Fyn og Tersløsegård, som han 1668
solgte til Henrik Bielke.
Han blev benyttet ved forhandlingerne med Sverige om danske undersåtters gods i Skåne, idet han sammen med Ove Juul
og Iver Krabbe 1661 sendtes til Malmø i denne anledning. Efter freden fik han 1661 inspektionen over Odensegård Amt,
1662 også over Sankt Knuds Klosters Amt og Dalum Amter og blev 1664 også stiftamtmand over Fyens Stift, hvilke
stillinger han beholdt til sin død 1673. Desuden var han 1671 en kort tid amtmand over Rugård Amt og varetog
amtmandsforretningerne over Assens Amt 1670-71. Han var gift med Beate Christoffersdatter Ulfeldt, datter af rigsråd
Christoffer Ulfeldt. De fik sønnen Laurids Henriksen Lindenov.
| Lindenov, Henrik (I6304)
|
| 7711 |
Henrik Ramel, 28.4.1601-6.10.1653, rigsråd.
Født på Bäckaskog, Skåne, død på Elmelundegård, begravet fra Nic. k., Kbh. Fra 1611 gik R. i skole i Stolp i Pommern og studerede 1616-18 i Greifswald og Jena og ved "Collegium illustre" i Tübingen. Efter moderens død foretog han 1621-25 en længere udenlandsrejse til Nederlandene, Frankrig, Spanien og Italien. (1623 var han immatrikuleret i Bourges, 1625 i Siena og Padova). 1626-27 var han ansat i danske kancelli og fungerede som sekretær hos den udvalgte prins Christian Fra 1627 var han ofte befuldmægtiget for den skånske adel på stænder- og adelsmøder. 1633-36 var han landsdommer i Skåne med Frosta hrd. og Heine kirke som len, 1639-42 landkommissær i samme landsdel. 1640-49 beklædte han embedet som hofmester på Sorø akademi, til hvilket hans lærde interesser gjorde ham velegnet. Han havde vistnok en hovedandel i akademiets ophøjelse til universitet ved den nye fundats 1643 og viste også iver for de soranske bygningsforhold.
Et udtryk for den anseelse han nød blandt standsfæller er det at han på valgstændermødet april 1648 fungerede som adelens ordfører i dens forhandlinger med rigsrådet. Maj 1649 blev han selv medlem af rigsrådet og var 1650-52 forlenet med Herrevad kloster. Han var 1650 modstander af understændernes anerkendelse af prins Christians (den senere kong Christian V) arveret til Norge og gik altså her imod Frederik IIIs ønsker, men samtidig indtog han en skarp front mod både Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt (især under Dinaprocessen) og sendtes 1650 til Bornholm for at undersøge klagerne mod Ebbe Ulfeldt.
Efter rigshofmesterens flugt blev han okt. 1651 hans afløser som lensmand på Møn. 1653 deltog han i afslutningen af alliancetraktaten med generalstaterne. Med sin 1. hustru fik han Nørre Elkær (Horns hrd.) og ejede i Kbh. en gård på Gråbrødretorv. | Ramel, Henrik (I5690)
|
| 7712 |
Henrik Rantzau (1630 – 30. marts 1687 i København) var en dansk godsejer og kammerherre, bror til Otto Rantzau.
Rantzau var søn af Frederik Rantzau og Margrethe Clausdatter Podebusk. Han skrev sig til Rosenvold (1674) Eskilstrup og Hammelmose, blev 1660 hofjunker, 1670 kammerjunker hos kronprinsen og 1671 kammerherre. Han døde i København "ved Stranden". | Rantzau, Henrik (I6695)
|
| 7713 |
Henrik Sandberg rejste meget i udlandet i sin ungdom. Siden blev han hofjunker, og efter en snes år som lensmand i Norge sad han som sådan på Lundenæs de sidste 33 år af sit lange liv. Under Kalmarkrigen førte han en fane ryttere og gjorde sig bekendt ved sammen med Knud Brahe til Engelsholm at foretage et rask angreb på en svensk plyndringskommando med det overraskende resultat, at de i triumf kunne føre den svenske statsholder på Elfsborg som fange til Varberg. | Sandberg, Henrik (I5601)
|
| 7714 |
Henrik til Gneningen (af hvilket Gods han 1577 betalte Tyrkerskat) og Waschbuk i Hansühn Sogn, hyldede 1580 (til G.), boede 1587 paa Waschbuk, hyldede 1592 og 1593 død før 1621.
Gift m. Clara Pogwisch, som DAA 1939 antager at være Datter af Benedict Pogwisch til Farve, idet Henrik Reventlow kalder Henning Pogwisch til Farve (1597) sin Svoger.
Ifølge DAA 1931 p42 er Clara Pogwisch datter af Henning Pogwisch og barnebarn af Benedict Pogwisch's broder Hans Pogwisch / Agnete Rantzau
2° (?) m. Helene var død 1621. | Reventlow, Henrik (I4771)
|
| 7715 |
Héritière d'Apremont | Elter, Anna von (I24681)
|
| 7716 |
Héritière du Comté de Saint-Pol | Châtillon, Mahaut de (I24698)
|
| 7717 |
Herman Juel overtog 1589 Refstrup som eneejer. Han var gift med Marine Jensdatter Juel, arving efter Palle Juel, og parret havde boet på Refstrup siden 1577.
Herman Juel var fra den gamle adelsslægt, Juhl, og fjernt beslægtet med sin kone. I sine unge år gjorde han krigstjeneste i udlandet. På Refstrup blev parret dog ikke boende hele deres liv. I 1581 blev Herman Juel lensmand, kongens repræsentant på Kalundborg, seks år senere fik han samme stilling på Dragsholm, og i 1595 blev han forflyttet til Visborg Slot på øen Gotland, hvor han døde og blev begravet i 1607. | Juel, Herman (I4406)
|
| 7718 |
Herr | Ochsenstein, Rudolf II von (I24776)
|
| 7719 |
Herr | Fleckenstein, Jacob III von (I2699)
|
| 7720 |
Herr Auf Dammhof. Oberstleutnant Und Bataillonskommandeur | Gemmingen, Ludvig Hermann August von (I13731)
|
| 7721 |
Herr von Heinsberg | Heinsberg, Johann II von (I1700)
|
| 7722 |
Herr von Rodemachern | Rodemachern, Gerhard von (I2228)
|
| 7723 |
Herr zu Sultz | Fleckenstein, Johann von (I2152)
|
| 7724 |
Herr zu Sultz | Fleckenstein, Jacob II von (I2560)
|
| 7725 |
Herredsfoged | Bertelsen, Lorentz (I8703)
|
| 7726 |
herredsfoged | Nissen, Hans (I5458)
|
| 7727 |
Herredsfoged | Hansen, Jørgen (I25067)
|
| 7728 |
Herredsfoged | Worm, Knud Hansen (I9673)
|
| 7729 |
Herredsfoged 1560-1574 | Nissen, Hans (I3653)
|
| 7730 |
Herredsfoged i Båg Herred | Andersen, Hans (I2634)
|
| 7731 |
herredsfoged i Hvidding h | Hansen, Nis (I5859)
|
| 7732 |
Herredsfoged i Kær hrd. | Sønnicksen, Anders (I2012)
|
| 7733 |
Herredsfoged i Slies Herred | Schrøder, Hans (I5543)
|
| 7734 |
Herredsfoged Nr. Rangstrup Hr. | Bertelsen, Troels (I19394)
|
| 7735 |
herredsfoged Slogs herred | Hinrichsen, Nis (I3191)
|
| 7736 |
Hertug | Braunschweig-Lüneburg, Otto I af (I321)
|
| 7737 |
Hertug | Sønderjylland, Erik I Abelsen af (I398)
|
| 7738 |
Hertug | Sønderjylland, Valdemar IV af (I636)
|
| 7739 |
Hertug | Sachsen-Lauenburg, Erich I von (I1022)
|
| 7740 |
Hertug | Augustenborg, Frederik, Hertug af (I12448)
|
| 7741 |
Hertug af Augustenborg | Augustenborg, Friedrich Wilhelm, Hertug af (I7521)
|
| 7742 |
Hertug af Estland og Blekinge | Blekinge, Knud Valdemarsen af (I347)
|
| 7743 |
Hertug af Mecklenburg-Gustrow | Mecklenburg-Gustrow, Gustav Adolph af (I19638)
|
| 7744 |
Hertug af Schleswig | Sønderjylland, Valdemar III Abelsen af (I337)
|
| 7745 |
Hertug af Sønderhalland | Sønderhalland, Erik af (I571)
|
| 7746 |
Hertug Christian-August (1798-1869)
Hertug i Slesvig Holsten. Prins af Augustenborg og broder til prins Frederik kaldet prinsen af Nør.
Søn af Frederik VI ´s søster Louise Augusta og hertug Frederik Christian af Augustenborg. Han og broderen, prins Frederik af Nør, blev opdraget som danske prinser, med dansk tale i hjemmet. Samarbejdede med det slesvig-holstenske ridderskab og var medlem af stænderforsamlingen i Slesvig.
Regnedes som overhoved for det slesvig-holstenske parti, der arbejdede på en sammenslutning af hertugdømmerne og en adskillelse fra kongeriget. Da den oldenborgske kongestammes mandslinie så ud til atville uddø med Fr. VII , skulle kvindelinien, ifølge kongeloven, overtage tronen. Kongeloven gjaldt ikke i visse dele af Holsten, hvor den russiske Zar stod først i arvefølgen, og man stredes om densgyldighed i Slesvig. Man påstod i Danmark, at Slesvig i 1721 var blevet knyttet så meget til kongeriget, at kongelovens bestemmelse om kvindelig arvefølge, også gjaldt her, medens hertugen mente, at det var ham, der i kraft af, at han var arvefølger til den oldenborgske mandslinie, havde arveret til både Slesvig og Holsten.
Da stænderne i Itzehoe i 1844 vedtog "Det slesvigholstenske program" om hertugdømmernes uadskillelighed under mandsstammens= Augustenborgernes regimente (up ewig ungedeelt zwosammen som Chr. I havde lovet det, da han besteg tronen), udsendte Chr. VIII og hans ministre 8 juli 1846, det åbne brev, hvoraf det fremgik, at kongelovens arvefølge gjaldt i kongeriget, Slesvig og Lauenburg, mens der var tvivl om dele af Holsten. Forholdet mellem ham og svogeren Chr. VIII, der i 2. ægteskab var gift med hertugens sog chefen for det slesvig-holstenske kancelli Josef Reventlow-Criminil. De slesvig-holstenske stænder klagede til det tyske forbund over at deres forfatning var blevet krænket. Hertugdømmerne var på randen af revolution og i tyskland rasede man over at Danmark undertrykte tyskernes rettigheder. Det hele resulterede i opstanden i 1848 og den efterfølgende treårskrig.
Han skaffede i 1848 preussisk hjælp til det slesvig-holstenske oprør. Efter nederlaget i Treårskrigen købtes han bort. I 1852 fik han 3 mill. rigsdaler for sine godser, mod at give afkald på arveretten og afgive løfte om at bosætte sig uden for riget. Overdrog på trods heraf 1863 sine arvekrav til sønnen Friedrich, der lod sig udråbe til Friedrich VIII, men fejedes væk af Bismarck.
Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populære natpotter med portrætter af de to brødre i bunden.
| Augustenborg, Hertug Christian August af (I12078)
|
| 7747 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hannover, George William, Prins af (I20670)
|
| 7748 |
Hertug Of Calabria | Two Sicilies, Alphonso (I15123)
|
| 7749 |
Hertugelig Afsending Til Wien | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 7750 |
Hertugelig braunschweig-lüneburgsk kammerjunker i Wolffenbüttel | Brockdorff, Joachim von (I7523)
|
|
