| |
Match 7,651 til 7,700 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 7651 |
Hans Frederik von Levetzow (15. januar 1630 – 22. juli 1696 på Oksholm) var en tysk officer i dansk tjeneste.
Han var søn af Heinrich von Levetzow til Mistorf osv., mecklenburgsk landråd, og Leveke Dorothea von Cölln. Han var født 15. januar 1630 og trådte under Karl Gustav-krigene i dansk tjeneste. 1660 stod han som oberstløjtnant ved Christian Urnes rytterregiment, da han var så «uheldig» at undlive en trompeter. Regimentet opløstes snart efter, men Levetzow blev i Danmark. Han fik udlagt gods i Nørhald Herred i stedet for pension og boede i Kåtrup (Asferg Sogn), indtil han 1668 købte herregården Oksholm ved Limfjordens nordre bred. Endvidere erhvervede han Nørre Elkær, ligeledes i Vendsyssel, og Store Restrup på Limfjordens søndre side. Han ægtede 11. november 1661 Lucia Emerentia von Brockdorff (f. 4. november 1640), datter af Theodosius von Brockdorff til Vindeby, og blev 1670 naturaliseret som dansk adelsmand.
1672 kom Levetzow atter til aktiv tjeneste ved sjællandske Rytterregiment og blev 1675 oberst for 1. jyske Regiment, som han førte i Mecklenburg samme år og i Skåne 1676. Han nævnes flere gange som en heldig partigænger, og blandt det bytte, han gjorde, var efter traditionen en altertavle, som han skænkede sin sognekirke på Øland. I slaget ved Lund blev Levetzow såret og i begyndelsen af 1677 forfremmet til generalmajor, i hvilken egenskab han deltog i de påfølgende felttog. Efter fredsslutningen fik han inspektion over rytteriet i Jylland og blev 1683 hædret med det hvide bånd. Han var med ved toget til Ratzeburg 1693, og under dette døde hans hustru 11. september i lejren ved Schnakenbek. Året efter tog Levetzow sin afsked med generalløjtnants karakter. Tillige havde han titel af gehejmeråd. 22. juli 1696 døde han på Oksholm. | Levetzow, Hans Frederik von (I6982)
|
| 7652 |
Hans Friis til Kragerup, Clausholm, Essenbæk og Tustrup rejste 1640-45 til Holland,
England, Skotland og Frankrig.
1642 var han hofjunker og 1644 var han øverste kammerjunker ved ambassaden i Rusland.
1645 var han lieutenant i krigen og tjente under Turenne.
Han kom 1648 tilbage til Danmark og forstrakte kongen med 30.000 rigsdaler.
Han fik Silkeborg len som pant.
Han tjente under krigen 1658 og forsvarede Clausholm mod svenskerne.
Han bekostede oprettelsen af et regiment på 800 ryttere og skal have
brugt 150.000 rigsdalere herpå.
1660 var han en af kommissærerne ved forhandlingerne om enevældens indførelse.
Han oprettede stamhuset Hevringholm. Selv boede han på Tustrup hovedgård
og oprettede her et hospital.
Han var gift 2 gange. Med Helvig Marsvin fik han 3 døtre, hvoraf 2 døde som små.
Med Dorothea Brockdorff fik han ingen børn.
| Friis, Hans (I7017)
|
| 7653 |
Hans fødenavn var Henrik Christian Worm. Han blev adlet 1757 og tog derefter navnet Wormskiold | Wormskiold, Henrik Christian (I20374)
|
| 7654 |
Hans godser blev 1667 udlagt som pant, nævnes 1669 til Vennergård (Velling sgn., Hind hrd., Ringkøbing amt). Blev øvet i latinen, deltog i de kejserlige polske og svenske krige, var 1658 dansk ritmester ved Hans von Ahlefeldts rytterregiment,1670 ved fynske nationale rytterregiment, 1675 major, 1677 obertstløjtnant, samme år oberst og regimentschef, såret ved Christianstad i 1677, død af sine sår samme år.
På hans ligsten i Odense var følgende indskrift: "Hier unter ruhet so in dem Herren entschlaffen der hochedle gebohren, gestreng und manhaffter nun sehlich Herre Sigward Rathlow zu Lensan, Ihr. Königl. Mayt. zu Dennemarcken und Norwegen wolbestalter Obrister über das fühnische Regimente zu Pherde, dessen Vatter ist gewesen der edelgebohren und mannhaffte Detlew Rathlow, seine Mutter die edle und wolbebohrne Frauwen Cathrina Rantzow, beide vor ihm in dem Herren entschlaffen. Anno 1630 den 10. juli ist der sehlig Herr geboren zu Plöhn in Holstein, von dannen er nach Verlauf vieler Jahre (?) da er in lateinische Sprache sehr wolgeübet, sich in den vorige Keyserliche, Polnische und Schwedische Kriegen, wo er sich in vielen Jahren rümlich militiret, begeben, her nacher auch alhier in Denemarcken in Krieg und Friede in allen vorfallende Occasionen,absonderlich nun in diese letzte Feide, wie auch allezeit zu vorn sichs ovorsichtig , kühn und manhafftig har verhalten, das er von ihre Königl. Mayt aus sonderlich Gunst und Gnade darüber sehn berühmt und befordert worden, wor hin der s. Herre auch ausgestandener lang Travallie, doch alle alle Zeit ohne Schwin Schonen solcher gestalt aus gemerket, das er endlich aus Kranckheit übereilet, sich in Christanstat begeben müssen, wo er dan endlich aus dieser Welt den 16.Augusti Anno 1677 in sein Alter 47 Jahr und 5 Wochen sehlig entschlaffen.
"Hans enke boede 1688 på Slagslunde gård. Hun var i forvejen enke efter ritmester Anders Lange til Vennergård (d. 1659). Hun solgte Vennergård og fik 1682 af sønnen, Henrik Lange tilskødet Rindomgård. Hun fik ved kgl. resolution af 28 apr. 1711 (mindre end et halvt år før sin død) tildelt en årlig pension på 100 rdl, i stedet for de hende forundte kirketiender af Sønder- og Nørre Bork sogn.
| Rathlou, Sivert von (I6449)
|
| 7655 |
Hans Helmuth von Lüttichau (18. juli 1740 på Tjele – 2. februar 1801 sammesteds) var en dansk godsejer, bror til Adam og Christian Tønne Frederik von Lüttichau.
Han var søn af Christian Ditlev von Lüttichau og Helle Trolle Urne, blev ritmester og kammerherre og overtog 1770 Stamhuset Tjele, Store Grundet og Højgård (Nørvang Herred).
Han ægtede 4. november 1763 Johanne Marie Charlotte Julie Brockdorff til Grundet (29. september 1741 på Grundet - 20. april 1816 i Christiansfeld), datter af Schack Brockdorff (1712-1761) og Sophie Hedevig Grabow (1713-1784). | Lüttichau, Hans Helmuth von (I10107)
|
| 7656 |
Hans Henricksen Ammitzbøll Got papers for a "selveier rytterfarm" in Velling 13 January 1707 and for a proprietær farm in Velling. June 11, 1712 sold both to Hofjægermester Bachmann March 1747. Moved to Fredericia. | Ammitzbøll, Hans Henricksen (I20305)
|
| 7657 |
Hans herkomst er usikker. Tyske kilder angiver at han kommer fra Holsten.
I DAA 1883 (p375) er hans fader formodet at være Hr Henrik Reventlow til Hermenstorf, der ligeledes var fader til Heinrich Reventlow, Domherre i Schwerin og til Henning Reventlow til Ziesendorf.
I DAA 1938 og i DAA 2018-20 er han angivet med ukendte forældre.
I DAA 1938 p91 beskrives han som een af de Reventlow'er, der ikke kan anvises plads i slægtstavlerne.
I DAA 2018-20 formodes han at høre til Linjen Gallentin | Reventlow, Nikolaus von (I25562)
|
| 7658 |
Hans Johansen Lindenov (1542 – 23. maj 1596 på Fyn), dansk lensmand på Hindsgavl. Han ejede Hundslund, Gavnø og Borgeby i Skåne.
Han var søn af Hans Johansen Lindenov og Rigborg Tinhuus.
Han var i årene 1560-61 hofjunker, deltog senere i Den Nordiske Syvårskrig og tjente under den jyske fane i slaget ved Svarterå 1565, hvor han blev såret. Fra 1569-73 var han lensmand på Silkeborg og senere, fra 1574 til sin død, lensmand på Hindsgavl; som lensmand deltog han i undersøgelserne imod Eiler Brockenhuus.
Ofte blev han beordret at følge kongen udenlands, kongelige rejseplaner, der som oftest ikke blev til alvor; dog var han 1580 i kongens følge til hertug Hans den ældres begravelse, og i 1590 ledsagede han enkedronning Sophie til Braunschweig.
Han var en meget velstående mand, hvis navn er knyttet til adskillige hovedgårde; hans gods blev anslået til omkring 8000 tdr. hartkorn. I 1579 tilbyttede han sig Ormstrup (senere også Friisholt) fra Kronen, men afstod året efter igen denne gård sammen med Østergård (Houlbjerg Herred) til kongen som vederlag for Hundslund Kloster. I 1584 handlede han på ny med Kronen, idet han købte Gavnø, men solgte sin slægts gamle stamsæde Fovslet. I 1589 købte han endvidere Borgeby (eller Borreby) i Skåne.
Hans enke, Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz (1552 – 27. januar 1635), lod i sin sorg over hans død fængsle den bartskær fra Odense, under hvis hånd manden var død, og bartskæren måtte bede om kongens hjælp for at blive sat fri.
Med hustruen fik han følgende børn:
1573 Hans Johansen Lindenov, Fovslet Vejle Amt
1575 Otte Hansen Lindenov, Fovslet Vejle Amt
1577 Rigborg Hansdatter Lindenov, Helsingborg i Skåne
1579 Holger Lindenov
1581 Birgitte Hansdatter Lindenov, Hindsgavl Gods,
1583 Laurids Hansen Lindenov Hindsgavl Gods,
1589 Sophie Hansdatter Lindenov, Hindsgavl Gods.
| Lindenov, Hans Johansen (I4156)
|
| 7659 |
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.
| Krag-Juel-Vind, Baron Jens (I9419)
|
| 7660 |
Hans Lykke til Havnø ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til
Norge, hvor forhandlingerne med Christian 2 blev beseglet.
Han var trolovet med Dorte Seefeld, der døde af sorg,
da han slog op.
Med Johanne Rotfeld fik han 2 børn. | Lykke, Hans (I3162)
|
| 7661 |
Hans Nansen, f. 28. Nov. 1598 i Flensborg. I Aaret 1614 rejste han med sin Farbroder Hans til Rusland, langs Norges Kyst til Ishavet, vendte det følgende Aar tilbage til Kbhvn., tog 1618 Tjeneste hos Borgmester Peter Svendsen i Helsingør og sejlede en Tid lang for denne som Skipper paa Rusland.
I kongelig Tjeneste overtog han 1620 en Udrustning for at knytte Handelsforbindelser med Egnene omkring Petschora og berejste det hvide Hav til Arkangel. Efter Hjemkomsten fik han Ansættelse paa Mikkel Vibes Kontor, traadte 1621 i det islandske Kompagnis Tjeneste og sejlede derefter i atten Aar som Købmand paa Island.
Udnævntes 11. Mts. 1639 til Raadmand i Kbhvn., blev 21. Dec. s. A. Direktør for islandsk Kompagni og 6. Mts. 1644 Borgmester, aflagde 28. Oktb. 1660 Ed som Raad og Præsident i Kbhvn., fik 26. Feb. 1661 Sæde i Højesteret og beskikkedes 1. Okt. 1664 til Medlem af Lovkommissionen. Død 12. Novbr. 1667.
Gift 5. Nov. 1626 med Sofie Hansdatter, f. 28. Jan. 1602, d 12. Jan. 1674 (Forældre: Borgmester Hans Pedersen i Slangerup og Maren Surbæk) | Nansen, Hans (I18838)
|
| 7662 |
Hans Rudolph Juel (døbt 13. august 1773 i København – 17. marts 1857 på Hverringe) var en dansk godsejer og officer, far til Hans Juel.
Han var søn af Gregers Christian Juel og Amalie Christiane Raben og arvede 1779 Stamhuset Hverringe og 1847 Stamhuset Juelsberg. Han var kammerherre.
Juels militære karriere bestod i to års tjeneste ved Livgarden til Hest, og han stod formelt i tjenesten indtil sin afsked som oberst i 1842. 19. maj 1809 var Juel anfører for et jægerkorps, som fordrev englænderne fra Romsø, som hørte under Hverringe. Der blev taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde, og Juel fik samme år Ridderkorset. Juels rapport til kongen lyder således:
Citat
Rapport: Efter Deres Højvelbaarenheds Ordre indskibede jeg mig i Aftes på Kanoneerbaadene under Her Capitain von Schønheyder for at afgaa til Øen Romsø, med 30 mand af Sjællandske Jægerkorps under Hrr Premierløjtnant v. Linde, 24 Mand af Jægercompagniet, Kongens Regiment, Hrr Capitain v. Dass, og 22 Mand fynske ridende Jægerkorps.- Vi ankom til Øen omtrent Kl. 2, hvor vi udskibedes; og blev der af Hrr Capitain v. Schønheyder endnu medgivet 100 Matroser under D'Hrr Lieutnanter von Grodtschilling og v. Cederfeldt.-
Øen blev straks, formedelst den paa flere Steder antændte Ild recognosceret med den nødvendige Forsigtighed, og da intet befandt sig der, hverken af Mennesker eller Kreaturer, bleve Tropperne samlede i Baghold i Skoven, og de fornødne Poster udstillede.-
I dag Morges kl. 6 udgik den første Barkasse fra Rangskibet (engelsk), og efter denne 3de Chalupper, som alle holdte ind på Øen; det sig i disse befindende Mandskab kunde omtrent være 150 til 170 Mand. Jeg lod dem uforstyrret gaa iland, og da jeg omtrent kunde formode, at de vare saa højt oppe, at de kunde afskjæres, hvilket ej formedelst en Pynt af Skoven med Vished kunde sees, lod jeg den højre Flanke trække sig under Stranden, for om muligt at bemestre sig Fartøjerne, medens Fjenden af det øvrige Mandskab blev angreben.-
Det lykkedes os at gøre 93 Fanger, hvoriblandt 1 Officer og 2 Masters; af Fartøjerne vare vi derimod ikke saa heldige, i hvormegen Anstengelse og Raskhed der ved udvistes af D Hrr Lieutnanter von Cederfeldt og v. Linde, der kommanderede på høire Fløj, at erobre noget, da Fjenden ved Ankomsten strax satte Baadene fra Landet, hvilket de formedelst lavt Vande ej havde kunnet lægge tæt op til. Folkene paa det ene Fartøi bleve nedskudte paa 2 Mand nær og kan Fjendens Tab af Døde og Saarede bestemt anslas til 20 Mand, hvorimod fra vores Side Ingen mistedes eller saaredes.-
Da saaledes den overblevne rest af Fjenden var flygtet tilbage til Skibene, bleve de gjorte Fanger førte tilbage afsides paa Øen for, om et fornyet Angreb skulde ske, hvilket formodedes, og hvilket paafulgte med 3 Barkasser, 4 Travailleslupper og 3 mindre Baade, ialt 10 stærkt bemandede og bevæbnede Fartøier, der ankom under megen Hurra og Fryderaab, samt en vedholdende kardæskild.-
Jeg lod strax trække en Kjede langs Kysten, om Fjenden atter muligt skulde have forsøgt at lande, men de holdt ej ind under vore riffelskud, og der skeede der for fra vores Side ikkun enkelte Skud.-
Under denne Aktion, som omtrent varede en Time, og ved hvilken en Mand af Kongens Regiments Jægercompagni blev let blesseret af en Kugle i Laaret, ankom Hrr Capitain v. Schønheyder med Kanoneerbaadene, ved hvis komme de fientlige Fatøier fortrak og jeg efter Hrr Capitain v. Schønheyders Befaling igjen udskibede mig på Kanoneerbaadene.
Jeg tør tilføje, at alt Mandskabet viste uendelig megen Koldblodighed, forenet med Lyst og Raskhed til at slaas.-
Hverringe d 19 Maj 1809. H. R. Iuel
Citat slut
13. april 1792 ægtede han i Rynkeby Kirke Maren Berg (28. juli 1769 på Skovsbo - 8. april 1850 på Falkensteen, Norge), datter af justitsråd Hans Mogensen Berg til Skovsbo og Olave Marie født Lange. 9. juni 1814 blev de separeret.
Han er begravet i Viby Kirke i et gravkapel, som han lod opføre 1819. | Juel, Hans Rudolph (I11671)
|
| 7663 |
Hans Schack blev født 28. oktober 1609 på gården Undevad i Angel, som var moderen Anne von Dedens fædrenegård. Navnet von Deden havde Hans Schacks mødrene familie taget i begyndelsen af 1600-tallet istedet for Petersen. Faderen, Christopher von Schack (død ca. 1615), tilhørte den sachsen-lauenborgske linje af den udbredte nordtyske adelsslægt Basthorst. Hans Schack blev født som den 12. i en børneflok på 13. Som stort barn var Hans Schack page hos amtmand Cai Ahlefeldt i Flensborg.
Tilknytningen til Slesvig og Danmark gennem moderen har formentlig betydet, at han fra 1625 kom i militær træning og fra 1627 til 1629 var rytter ved ritmester Ditlev Brockdorffs rytterregiment i Christian 4.'s hær i Tyskland. Her overlevede Hans Schack sammen med kun 30 ryttere slaget ved Lutter am Barenberge den 17. august 1626, hvor Christian 4.'s hær blev slået af den kejserlige general Tillys katolske hær.
Senere kom han i svensk (fra 1630) og fransk (fra 1636) tjeneste og gjorde således karriere under størstedelen af Trediveårskrigen.
I 1648 giftede han sig med den 23 år yngre Anna Blome, som var af holstensk herkomst. Hendes far var hofjægermester Otto Blome (1589-1645), der bl.a. havde været amtmand i Aabenraa. Slægten har siden 1400-tallet hørt til det holstenske ridderskab.
Han vendte i 1651 hjem som generalmajor og bosatte sig på sine godser i Lauenborg, indtil han i 1656 blev kommandant i Hamborg.
Da det trak op til krig mellem Danmark og Sverige, ønskede Frederik 3. at sikre sig Hans Schack som hærfører. Han blev i januar 1658 udnævnt til generalløjtnant i den danske hær og senere samme år til guvernør i det af svenske tropper belejrede København, som han organiserede forsvaret af. Han fik stor ære under krigen og efter fredsslutningen i 1659 blev han udnævnt til rigsfeltherre, præsident i krigskollegiet og medlem af statskollegiet, hvor han især stod for en gennemgribende modernisering af forsvaret. Endvidere var han en succesfuld forretningsmand.
Hans Schack købte både Gram Slot og Møgeltønderhus for sin løn som feltherre og samlede i øvrigt gods, som hørte under de kongerigske enklaver. Godset var meget spredt og bestod af 314 gårde fordelt på 28 sogne, hvoraf det meste lå i en stribe tæt ved Vadehavet fra Møgeltønder til Skærbæk. Hanlæavede en aftale med bønderne om, at de i fællesskab skulle forpagte hovedgårdens marker og enge for 1.000 rigsdalere om året og desuden betale 10 rigsdalere om året for hver helgård for at blive fritaget for hoveriet. Bønderskulle dog stadig udføre hoveriarbejde i forbindelse med byggeriet af Schackenborg, som grev Schack lod opføre i 1664-1667 på ruinerne af den gamle hovedgård Møgeltønderhus.
I 1671 blev Hans Schack ophøjet til greve med fast residens på Schackenborg Slot. I 1672 klagede bønderne i fællesskab til greven over hoveriarbejdet, og da de blev afvist, ville de henvende sig til kongen. Grev Schack fik dog anførerne arresteret, hvorefter 60 bønder rejste til København for at tale med Christian 5. De fik ikke foretræde, men derimod blev de fanget og sat til tvangsarbejde i kastellet. Sagen endte med, at nogle af bøndernes krav blev opfyldt, men deres anfører Anders Nissen mistede sin gård.
Schackenborg blev udvidet og ombygget i midten af 1700-tallet, men står fortsat som oprindelig bygget. Schackenborg forblev i slægten Schacks besiddelse frem til 1993, hvor prins Joachim overtog driften af godset.
Efterkommerne til Hans Schack på Schackenborg var:
Otto Didrik greve Schack til Schackenborg, Gram, Brink og Gisselfeld (1652-1683)
Hans greve Schack til Schackenborg, Gram og Brink. Gehejmeråd, amtmand. (1676-1719)
Otto Didrik greve Schack til Schackenborg, Gram Brink og Seekamp. (1710-1741)
Hans greve Schack til Schackenborg, Brink og Seekamp. Amtmand, direktør. (1735-1796)
Otto Didrik greve Schack til Schackenborg og Seekamp. Officer. (1758-1809)
Hans greve Schack til Schackenborg og Stift (1786-1814)
Otto Didrik greve Schack til Schackenborg og Stift (1810-1856)
Hans greve Schack til Schackenborg, Stift m.m. Ægyptolog. (1852-1905)
Otto Didrik greve Schack til Schackenborg, Stift m.m. Amtmand (1882-1949)
Hans greve Schack til Schackenborg
Kilde: http://www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/s/all/4129 | Schack, Hans von (I6406)
|
| 7664 |
Hansen, Vilhelm August, 1743-96, Kollegiedeputeret og Godsejer. Hans Fader, ovennævnte Generalkrigskommissær Stephen H. (d. 1770), ejede Godset Frydendal i Sjælland. Sønnen, der var født 24. Okt. 1743 og 1764 blev Student, tilkjøbte sig denne Ejendom ved Skiftet efter Faderens Død. Gaard og Gods vare den Gang meget forfaldne; men den unge H. satte stor Kraft og Dygtighed ind paa at bringe alt paa Fode. Medens det kun var alt for almindeligt, at Godsejerne hensynsløst brugte Bøndernes Hoveri for at faa deres Hovedgaard es Marker bragt i god Stand, saa H., at paa Bøndernes Velstand beroede i Virkeligheden ogsaa hans eget Tarv, og endnu mere drev det varme Hjærte, han havde for Bondestanden, ham til at gjøre, hvad han kunde, for at hjælpe sine Fæstere og Husmænd. Han istandsatte eller opbyggede Gaarde for dem, hjalp dem med at rejse Stengærder og skjænkede dem Pile til Hegn og Frugttræer til deres Haver. Hans Husmænd fik hver 3 Tønder Land imod at svare enten 3 Rdl. eller 16 Arbejdsdage aarlig, Gaardmændene støttede han til at komme ud af Fællesskabet, og han havde gjærne gjort dem til Arvefæstere og ladet deres Hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede alt for meget derved.
Opmærksomheden blev efterhaanden henledt paa denne dygtige og humane Godsejer, han spillede en vigtig Rolle i Landhusholdningsselskabet, og han var i Tiden fra 1782-87 en af dette Selskabs 3 Præsidenter. Ogsaa var han kommen ind paa Handelsvejen og gik der fra over paa Embedsbanen. Allerede 1769 blev han adjungeret Faderen, og det følgende Aar succederede han denne som «Kjøbmand for Negotien» (*c: Administrator for Handelen) paa Færøerne. 1781 fik han Sæde i den da oprettede Direktion for den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske Handel, og 1784 udnævntes han til Deputeret i Rentekammeret. Han var af den Slags Mænd, som Chr. D. Reventlow netop ønskede at faa ansat der. Sammen med Reventlow var han da ogsaa Medlem af den Kommission, der i 1785 og følgende Aar gjennemførte det vigtige Omdannelsesværk paa Frederiksborg og Kronborg Amter, der var Forløberen for Landboreformerne og beskreves af ham i et 1790 udgivet Skrift. Men mest gjorde han sig dog fortjent som Medlem af den store Landbokommission (1786). Man maa nævne ham som den mest fremragende i denne næst Reventlow og Colbjørnsen. Han udtalte sit Standpunkt ved her at ytre: «Jeg kjendte aldrig større Glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands, Lyksalighed.» Det er hans Ære, at han i Kommissionen først fremsatte Tanken om at afløse Stavnsbaandet mod blot at forpligte de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større Distrikter (Amter eller Regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en kort Overgangstid, 10-12 Aar, inden dette ulige lettere Baand kunde afløse det tunge Stavnsbaand. Baade naar man tænker paa hans Virksomhed som Godsejer og paa hans Deltagelse i Landbokommissionen, vil man finde, at der var god Grund til, at han ved sin Død, 20. Maj 1796, blev mindet som den højt fortjente Mand. 1769 var han bleven Kancelliraad, 1774 Justitsraad, 1779 Etatsraad og 1789 Konferensraad.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave
| Hansen, Vilhelm August (I18934)
|
| 7665 |
Har taget efternavnet Reventlow | Fürst, Carl Jakob (I25296)
|
| 7666 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Peter Enggaard (I16462)
|
| 7667 |
Harald Blåtand var gift med Tove datter af den vendiske fyrste Mistivoj. En runesten, som Tove lod rejse til minde om sin moder, er den eneste kilde om hende: Runestenen i Sønder Vissing ca. midt mellem Aarhus og Jelling har teksten: ”Tofa (Tove), Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre dette dødeminde efter sin moder. Det vides ikke, om Tove er moder til noget eller nogen af Haralds kendte børn.
Af andre af Haralds hustruer nævner Adam af Bremen Gunhild og Saxo Gyrid, en søster til Styrbjörn fra Svearike. | Blåtand, Harald 1 (I88)
|
| 7668 |
Harald Blåtand, også Harald den Gode, (oldnordisk: Haraldr Blátönn; norsk: Harald Blåtann; svensk: Harald Blåtand; engelsk: Harald Bluetooth, ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod og konge i Danmark fra omkring 958 til sin død omkring 987.
Hans regeringstid blev præget af det spændte forhold til Danmarks naboer mod syd, dels venderne langs Østersøens sydkyst og dels det tysk-romerske rige, hvis kejser Otto den Store vha. missionærer søgte at indføre kristendommen i sine nabolande. Harald lod sig kristne tidligt i sin regeringstid og imødekom dermed den store tyske nabo, men gik samtidig i gang med at befæste grænsen mod syd ved Dannevirke og Hedeby.
Harald giftede sig med Tove, datter af den vendiske fyrste Mistivoj, og knyttede således bånd til de vendiske naboer. Efter kejser Ottos død i 973 angreb Harald mod syd, men blev slået tilbage. Som modtræk til truslen om yderligere tysk fremrykning byggede Harald på kort tid omkring 980 de store ringborge Fyrkat og Aggersborg i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland, og hans rige må derfor have omfattet hele det nuværende Danmark og sikkert også Skåne, mens hans far Gorm formentlig kun herskede over Jylland.
Omkring 986-87 ragede Harald uklar med sin søn Svend, vistnok foranlediget af, Harald havde sat folk fra flåden til arbejdet med den store Jellingsten. Det kom til kamp, og Harald måtte hårdt såret flygte til Jomsborg, hvor han døde kort efter.
| Blåtand, Harald 1 (I88)
|
| 7669 |
Hardenberg. Carl August Hardenberg (f. 1750, f 1822), den senere preussiske Kansler og Fyrste, ægtede 1774 Komtesse Juliane Frederikke Reventlow, Datter af Grev Christian Ditlev Reventlow, med hvem han arvede Stamhusene Krænkerup og Friisenvold med Brunsgaard. Ægteskabet ophævedes 1788 paa Grund af Grevindens formentlige Kjærligheds- forhold til Prinsen af Wales.
1782 underskrev han Forpligtelsen, at hans ældste i Stamhuset efter Moderen succederende Arving skulde blive i Danmark, „at dette Fideikommis’ Indkomster i Fremtiden kommer til en i Danmark boende Undersaat“ .
Grevinde Reventlow, som atter antog sit Familienavn, døde 27. Aug. 1793 i Regensburg. Deres Søn Christian Heinrich August (1775—1840) arvede Stamhusene og fik disse forenede til et Grevskab under Navnet Hardenberg-Reventlow, som han selv antog. Efter ham ejedes Grevskabet af Datteren, Grevinde Ida Auguste (1799—1867), der var gift tre Gange, med Grev Harald Holck (1785— 243 1839), med Christian Ludvig Gersdorff (Lehnsgreve G. Hardenberg-R.), f 1846, og med Grev Simon Dominici Almaforte (Greve d’Almaforte-Hardenberg-Reventlow), f 1864. Hendes Søn Greve C. L. A. R. Holck Hardenberg Reventlow (1818—85) efterlod ikke Børn.
_____
| Hardenberg, Karl August (I10712)
|
| 7670 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Laurence Keith Macarthur (I22443)
|
| 7671 |
Hastelig på Steensgård | Gyldenstierne, Pernille Henriksdatter (I4813)
|
| 7672 |
Hattemager | Sandgreen, Peder (I24130)
|
| 7673 |
havde 1602 et Hus i Kiel, levede 1604, g. m. hert. gottorpsk Raad og Amtmand paa Gottorp og i Kiel Ove Rantzau til Wittenberg og Salzau, f. 1530 død m. 1581—85; kvitterede 1571 i Omslaget i Kiel med sin Hustru for 10 000 Rdlr. Brudeskat.
| Reventlow, Sophia von (I4366)
|
| 7674 |
Havde af kong Christoffer Skarpenbergs gods på Mors i forlening | Stygge, Anders Nielsen (I2097)
|
| 7675 |
Havde en isenkramforretning i Grenå.
FT 1901 siger Ugift husfader, handel, principal
Flyttet til Grenå i 1899 fra Arhus
| Reventlow, Rasmus Georg (I18047)
|
| 7676 |
havde i sin enkestand Hønborg len | Styggesdatter, Sidsel (I3264)
|
| 7677 |
havde stået i fremmed krigstjeneste, da han i 1657 indtrådte i den danske hær som kaptajn, tog del i slaget ved Nyborg og blev hårdt såret, fulgte 1660 med sin halvbroder Frederik til London, førte 1663 et kompagni i dronningens livrée., fik i aug. s. å. det hverv at føre Leonore Christina i Blåtårn, og berømmes af hende for sin mildhed, blev 1667 ved kgl. åbent brev erklæret for »ret ægte og adelkone barn«, 1675 major, 1676 oberstløjtnant, deltog i stormen på Christianstad 15 aug., dødelig såret og ført til Kbh., død her 28 dec, bisat 22 febr. 1677 i Sct. Petri kirke | Ahlefeldt, Bendix von (I6426)
|
| 7678 |
Haxthausen, Christian Frederik Greve, 1690-1740, Officer, var Søn af Anton Wolf H. og født 19. Juli 1690.
18 Aar gammel blev han Fændrik ved Prins Georgs og Aaret efter Sekondlieutenant ved Prins Carls Regiment i Nederlandene. Allerede 1711 blev han Kapitajn, men kom snart efter hjem, i det han blev ansat ved Fodgarden og tillige som Kammerjunker hos Enkedronning Charlotte Amalie. 1716 blev han Major og endnu s. A. Oberstlieutenant ved v. d. Lühes (siden Johannsens) hvervede Regiment, med hvilket han deltog i de følgende Aars Felttog i Norge, bl. a. i Hølandsaffæren og siden som Chef for Soldatesken paa den norske Skjærgaardseskadre. 1718 udnævntes han til Oberst og Chef for 1. throndhjemske Infanteriregiment og tog 1719 Del i Indfaldet i Baahus Len.
Strax efter Freden 1720 blev H. forsat til Danmark som Chef for Aarhus Stifts nationale Infanteriregiment, som han endnu s. A. byttede med østsjællandske nationale Dragonregiment. 1730 blev han Chef for Dronningens Livregiment, men beholdt dette ikke engang et Aar, i det han efter kort forinden at have faaet Kammerherrenøglen ved Nytaar 1731 blev Deputeret i Landetatens Generalkommissariat.
1735 fik han Danebrogsordenen og arvede s. A. efter sin Moder Godset Nienfelde i Oldenborg (af Slægtens Stamgodser havde han tidligere arvet Tienhausen, Hemsen og Eisborn); 1736 blev han derhos optaget i Grevestanden, med et efter Moderens, det aldenburgske, dannet Vaaben, og udnævnt til Overlanddrost i Oldenborg, hvilken Post netop var bleven ledig. Her døde han allerede 26. Dec. 1740.
29. Avg. 1721 havde han ægtet Margrethe Hedevig Juel, f. 24. Febr. 1702 i Governolo i Italien, hvor hendes Fader, senere Generallieutenant Gregers J. til Eriksholm, da opholdt sig ved Hjælpetropperne. Hun blev 1745 Hofmesterinde for Kronprinsens Børn og dekoreret med l’union parfaite; d. 19. Febr. 1752 paa Christiansborg.
O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen.
| Haxthausen, Christian Frederik (I8326)
|
| 7679 |
He was byfogede in Fredericia from 1696 to his death in 1718. | Ammitzbøll, Laurids Hendriksen (I7639)
|
| 7680 |
He was educated at Eton College, Windsor, Berkshire, EnglandG.1 He graduated from University College, Oxford University, Oxford, Oxfordshire, EnglandG, with a Master of Arts (M.A.)1 He gained the rank of Lieutenant in the Life Guards.1 He graduated from Harvard Business School, Harvard University, Cambridge, Massachusetts, U.S.A.G, with a Master of Business Administration (M.B.A.)2 He was a director of Schroders and J. Henry Schroder Wagg
Kilde: https://www.thepeerage.com/p30098.htm#i300978 | Schröder, Bruno Lionel (I25543)
|
| 7681 |
He was for some time manager of his brother in law Niels Thygesens, Mattrup estate together with his brother Henrik, later he managed it himself. He then took over the management of the Rask estate in1751. In 1764 he purchsed the estate himself. It had farms of 272 tdl. He was made real Kancelliraad in October 3 1766 (Chancellery adviser)
When the children at his and his wifes death were below age, the estate was sold to his sisters Helle son in law A. M. Bjørn.
| Ammitzbøll, Laurids (I9426)
|
| 7682 |
Hedevig Ulfeldt (Hedevig Christiansdatter, 15. juli 1626 på Haderslevhus – 5. oktober 1678 i Christianstad, på svensk Kristianstad) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Hedevig opfostredes i en del af sin barndom hos mormoderen, Ellen Marsvin.
6. november 1642 ægtede hun på Københavns Slot lensmanden på Christianstad, Ebbe Christoffersen Ulfeldt til Ovesholm slot. Hun og Leonora Christina var de eneste af børnene, der var tilstede ved Christian 4.s død på Rosenborg 28. februar 1648. Få år efter greb Svigersønnernes fald og den inden for deres kreds voksende opløsningstilstand ind i hendes skæbne. Hendes mand, der på grund af mislig embedsførelse havde mistet sit len Bornholm, forlod i januar 1652 Danmark og søgte tilflugt i Stockholm. Hedevig fulgte ham to måneder senere. Hun deltog her i det underlige liv ved Dronning Christinas hof. Senere levede hun med sin mand på Braheberg i Uppland. Men forholdet mellem ægtefællerne var i høj grad ulykkeligt. Allerede under deres forlovelse i oktober 1641 vides der at have været uenighed imellem dem, og i Sverige kom de på fuldstændig krigsfod. Ebbe Ulfeldt var uden tvivl en brutal natur, der efter sin hustrus sigende svirede sine og hendes penge op, tyranniserede hende på enhver måde og endog truede hende med prygl. Hendes stemning over for ham var til gengæld det mest levende had; i et brev kalder hun ham "det forbandede kreatur"; sandsynligt er det også, at hun stod i kærlighedsforhold til en af hans undergivne. Til sidst kunne hun ikke udholde det længere og flygtede i oktober 1655 med sin formodede elsker til søsteren Leonora Christina, der boede på slottet Barth i Pommern. Herfra rejste hun til moderen, Kirstine Munk, på Boller; hun var også tilstede ved dennes begravelse i Odense i juli 1658. Ved skiftet efter moderen tilfaldt der hende Tåsinge; men besiddelsen af dette gods tiltrådte hun først et par år efter, og den blev kun lidet glædelig for hende. Hun måtte afstå eller pantsætte stykke for stykke til sine og sin mands kreditorer og levede 1661-64 i den yderste fattigdom på Valdemars Slot. I april 1664 rejste hun til Skåne, hvor hun opholdt sig den meste tid på Ebbe Ulfeldts gård Råbelev, måske af og til på Ovesholm. Det tjener til hendes ære, at hun viste sin ulykkelige søster Leonora Christina en varm sympati under hendes fangenskab; hun korresponderede hemmelig med hende, tog en tid hendes to yngste sønner til sig og rejste endog lige efter Frederik 3.'s død 1670 til København for at arbejde på hendes frigivelse. Hun døde 5. oktober 1678 og blev begravet i Trefoldighedskirken i Christianstad. | Christiansdatter, Hedevig (I1234)
|
| 7683 |
Hedwig von Rathlou var tidligere som 13 1/2 år gl i 1607 trolovet med Bertram Reventlow, men blev fortført 1609 af og gift med Markvard Buchwald til Borstel.
Bertram og Hedwig levede 2 år efter "sponsalia som brud og brudgom" og han forærede hende et armbånd, betalt med 540 Rdl. i hvilket begges navnetræk var indsat i diamanter. Nonnerne i Preetz vendte hendes hjerte fra ham, og hun lod sig bortføre i 1609 fra sin fars gård af Markvard Buchwald til dennes faders gård.
Buchwald havde påløjet Reventlow, at være hemmelig forlovet med den over 50 år gamle Catharine Sture, enke efter Hans Blome til Seedorf.
| Familie: Markvard Buchwald / Hedwig von Rantzau (F33533)
|
| 7684 |
Heinrich Curt Ludwig Erdmann Georg 26.8.1891
This was Kurt's older brother known as Heini.
He is wearing the uniform of the Kaiserliches Freiwilliges Automobil-Corps. These were the guys who volunteered themselves and their personal automobiles to the service of the Kaiser. They were later recognized as officers and eventually became part of the army.
| Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Lensgreve Heinrich Curt Ludwig Erdmann Georg (I15262)
|
| 7685 |
Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).
| Reventlow, Greve Heinrich (I11390)
|
| 7686 |
Heiress de Bourbon | Bourgogne, Beatrice de (I697)
|
| 7687 |
Heiress de Vaudemont | Joinville, Marguerite de (I1554)
|
| 7688 |
Helene Rønnow (datter af hr. Claus Rønnow med tilnavnet Kerl), nævnes i forliget i Hindsgavl 1409 som fru Helene i Haderslev, var medlem af Trefoldighedsgildet i Flensborg, fik 1415 af paven tilladelse at holde gudstjeneste på de med inderdikt belagte steder, boede 1423 på Næsbyhoved slot og forseglede med det Rønnowske våben, fik 1425 syndsforladelse af paven og kaldes af Odense stift, hvor hendes fader havde haft gods.
| Rønnow, Helene (I1684)
|
| 7689 |
Hendes fornavn bliver i kirkebogen ved hendes fødsel skrevet med K, dvs Klara, men i senere registreringer (folketællinger og kirkebøger) bliver hendes fornavn stavet Clara, hvilket også derfor anvendes her. | Jørgensen, Clara (I15209)
|
| 7690 |
Hendes Fødsel findes indtegnet i Odense St. Hans Kirkebog med følgende Ord:
1753, Natten mellem 14. og 15. Septbr. Kl. 1/2 Et er høivelb. Hr. Major Carl Rudolph Schubarts og velb. Frues Inger de Løvenschiolds deres Datter født, som blev hiemmedøbt af Hr. Hans Woldicke og kaldet Anna Sybilla. Den 25. Septbr. blev Barnet frembaaren i Kirken. Fadderne vare: velb. Frue Oberstinde Pohl bar Barnet, velb. Frue Oberstlieutn. Schøllers gik hos, Hr. Obrister Kåndtler, Hr. Obristlieutn. von Liitticau, Hr. Ritmester Valentin Schubart.“ — Hun opkaldtes efter Bedstemoderen Anna Sybilla Schubart, født von Schorr. | Schubart, Anna Sybilla (I10849)
|
| 7691 |
Hendes relationer til øvrige Rathlou'er kendes pt. ikke. Men udfra tidsforløbet hører hun hjemme blandt de tidligste. Hendes ægtefælle, Johann Moth, var skriver på Svavsted slot (Schwabstedt) beliggende 12km sydøst for Husum, 7 km øst -nord-øst for Frederikstad.
| Rathlou, Margaretha Paulsdatter (I18390)
|
| 7692 |
Hendes søster Sophie var gift 1.g med lærer Poulsen 2.g med Møller Schwendsen, Brahetrolleborg Mølle
| Bonde, Henriette Nicoline (I12864)
|
| 7693 |
Hendes ægtefælle Paschen vin Negendank forskrev 1640 sit Gods Zierow til hustruen, der efter sin moder 1636 havde arvet gyldne kæder til en værdi af 485 Gylden og 8000 Gylden. | Reventlow, Ilsabe (I16140)
|
| 7694 |
Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld. Allerede i 1667 havde parret dog købt Gelskov (Hillerslev sgn.,Sallinge hrd., Svendborg amt) af den berygtede ridefoged Peder Børting. Parret forbedrede Gelskovs medtagne bygninger samt afrundede og øgede gårdens tilliggende gods.
Ved stammefrændeskifte 1698 overdrog hun denne gård til sønnen, major Wulf Sivert von Holsten. Om Gelskovs videre skæbne i slægtens eje henvises til TD 5.2 , s. 78 6.
I historieskrivningen betegnes Ida von Rathlou som "myndig", hvilket må betegnes som en mild underdrivelse. I Dansk Biografisk Lexicon 1891 , bnd XIII, s. 525, skrives : "....Selvom det, som Vedel Simonsen bemærker i sin omtale af denne dame (Rugaards Historie, III , s .148 ) "oftest vare de dygtigste folk, sagnet lader have med fanden at bestille, og man altså vil indrømme hende virkelyst, dygtighed og myndighed, så ville dog de uforkastelige vidnesbyrd, som arkiverne indeholder om hendes pengebegærlighed, trættesyge og uordholdenhed, være tilstrækkeligt til at sikre hende et dårligt eftermæle". Sognetsfortællinger om hendes ondskab mod sine folk, hendes vanvittige passion for hunde og endelige afhentning af den onde selv i hendes dødstund, 24. december 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den råhed og voldsomhed, som karakteriserede et par af hendes sønner, turde være en arv fra moderen" .
Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld.
| Rathlou, Ide von (I7113)
|
| 7695 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Robina Ruth Blomfield (I22306)
|
| 7696 |
Henneke til Hohenfelde 1523 (ved Hyldingen), 1530 i Rostjenesten, betalte 1555 Skat af Hohenfelde. Død 7 Febr. 1557;
g. m. Drude Rantzau (Fader: Hans R. til Neuhaus), betalte 1558 Romertog af Hohenfelde og Daldorf, udstr. i Landreg. 1564 som Ejerinde d. 1581. | Rantzau, Henneke (I3251)
|
| 7697 |
Henning solgte i 1414 til Kapitlet i Schwerin sin Gaard i Wendischen Rambow, som Henrik van Loo, hans Stiffader, og Grethe, hans Moder, ejede, og som han havde arvet efter sin Fader Gotskalk Reventlow. | Reventlow, Henneke von (I1583)
|
| 7698 |
Henrettet af tyskerne | Malthe-Bruun, Kim (I14637)
|
| 7699 |
Henrettet af tyskerne | Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Lennart (I14643)
|
| 7700 |
Henrettet af tyskerne i Ryvangen | Reventlow, Greve Ludvig Alfred Otto (I14636)
|
|
.jpg "Reventlow, Detlev 1654-1701")
