| |
Match 7,451 til 7,500 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 7451 |
Grosserer John Brown (se http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/brown.html)
Skibsreder og grosserer John Brown (1723-1808) kom til Danmark i 1846. Han bllev ansat i handelshuset Nicolai Fenwich i Helsingør, hvor han blev fuldmægtig, og i 1750 kom han til København, hvor han 1755 løste borgerskab som grosserer.
I 1759 indgik han et kompagniskab med sin bror David Brown (1734-1804), og de handlede i firmanavnet John & David Brown. Firmaets skibe sejlede især på Vestindien og Middelhavet og senere også på Ostindien. I 1787 ejede de 17 skibe, bl.a. flere fregatter.
John Brown var aktionær i Asiatisk Kompagni og fik fra omkring 1760 plads i ledelsen og var fra 1770-1775 og 1779-1785 direktør i AK. Han sendte desuden for egen regning skibe til Ostindien fra 1774, hvor hans bror, David Brown, var guvernør fra 1775 til 1779.
John Brown købte i 1781 skibsværftet bag ved Christianskirken fra van Osten til sin ældste søn William, der året efter blev optaget i firmaet, der skiftede navn til John & William Brown & Co.
Da neutralitetsperioden under den amerikanske frihedskrig sluttede og tiderne blev dårligere for skibsfarten, havde Brown ikke kapital nok til at fortsætte, og rederiets skibe blev 1788 solgt og andre værdier realiseret. Sønnen William døde samme år, og firmaet ophørte.
John Brown blev 1756-10-20 gift med Anna Applebye (1738-1798), datter af skibsreder Peter Applebye. De fik foruden William Brown børnene James Brown (1767-1811), skibsreder og gift med Mette Marie Sørensen; Anna Margaretha / Margrethe Brown (1761-1814); Cathrine Marie (Polly) Brown; Peter Brown (1760-1803) blev købmand på St. Thomas; John Brown; David Brown (1769-1808) blev styrmand; og to andre børn.
James og Mette Marie Sørensen fik børnene Peter de Nully Brown, John James Brown, Ulriche Elisabeth Brown, William Werner Brown, Rebecca Mariane Georgine Brown og tre mere.
Type Beskrivelse
Stiftelse 1755 - Løste borgerskab som grosserer.
1779 - Indgik kompagniskab med broderen, David Brown.
Bestyrelse / ejer / deltager Brownfamilien ledede firmaet.
Direktion / BR. / KR. Se ovenstående.
Opløsning 1788 - Firmaet likviderede som fallit.
Tilknytning 1770-1775 og 1779-1785 - Direktør i AK.
1781 - Købte skibsværftet ved Grønnegårdshaven fra van Osten.
1786-1788 - Direktør i Det Østersøiske-guineiske Handelsselskab.
Skibe 1768 - KRONPRINS FREDERIK (ID=8911), bygget eller købt af JB.
1769 - ST. CROIX PAKET (ID=3554), købt i udlandet.
1769 - DEN DYDIGE SOPHIE (ID=9738), bygget til Brown.
1774 - GREV BERNSTORFF / BARON BERNSTORFF (ID=10140), købt til konsortium, solgt 1779.
1776 - CHRISTIAN VII (ID=9737), købt og forlist samme år.
1776 - GREVINDE BERNSTORFF (ID=8486), bygget af staten og solgt til JB.
1778 - FREDERIKSSTED (ID=9848), bygget af staten og solgt til JB.
1779 - ELISABETH (ID=8774), måske ejet fra 1769.
1779 - JUDITH / JUDITHA (ID=9850), bygget af staten og solgt til JB.
1781 - ELISABETH (ID=8777), måske ejet fra 1777.
1781 - GEHEIMERAAD NUMSEN (ID=9859), bygget på eget værft.
1782 - ADRIANA (ID=8580).
1782 - DEN GODE BETZY (ID=9860), bygget til J&W Brown.
1782 - GREV REVENTLOW / GEHEIMERAAD REVENTLOW (ID=10040), købt i England.
1787 - Rederiet ejede 17 skibe.
1789 - CATHRINE MARIE ejet af sønnen James Brown, ankom VI.
Bemærkninger Rederiet udredte 65 rejser til Vestindien.
Kilder
-, 1997-2001: Dansk søfarts historie 1-7, Gyldendal, flere forfattere. [DSH]
Feldbæk, Ole, 1986: Danske Handelskompagnier 1616-1843 - Oktrojer og interne ledelsesregler, Kildeskriftsselskabet.
Gøbel, Erik, 1991: "Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838" i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1991. pp. 37-72.
Liisberg, H.C. Bering, ed., 1919: Danmarks Handel og Søfart, Bd. 1. Heri særligt:
Hammer, R.R.: "Sejlads og Handel paa Nordhavet og de nordlige Bilande", pp. 452-490.
Bastrup, C.: "Den ostindiske Sejlation og Handel", pp. 490-661.
Werner, Johs., 1927: Christian Wilhelm Duntzfelt - En dansk storkøbmand, Gyldendal.
Werner, Johs., 1927: Christian Wilhelm Duntzfelt - En dansk storkøbmand, Gyldendal.
Diverse skibslister.
Diverse Mercantil Calender.
Forkortelser
AH = Almindeligt Handelskompagni.
AK = Asiatisk Kompagni.
hjs. = hjemsted, hovedkontor
VI = Vestindien. | Brown, John (I10168)
|
| 7452 |
Grosserer, Ejer af A.N. Hansen & Co. | Grut, Andreas Nicolai (I14785)
|
| 7453 |
Grosserer, Ejer af A.N. Hansen & Co., Direktionsmedlem i D/S Normania A/S | Hansen, Allan Berry (I14511)
|
| 7454 |
Grosserer, Generalkrigskommisær | Brown, John (I10168)
|
| 7455 |
Grosserer, Godsejer | Holmblad, Lauritz Peter (I14373)
|
| 7456 |
Grosserer, Skibsbygger og rebslager | Appleby, Peter (I9354)
|
| 7457 |
Grubbe, Eiler, 1532-85, til Lystrup, Rigskansler, Søn af Sivert G. (d. 1559) og Mette Ulfeldt (d. 1562), fødtes 28. Marts 1532 paa Fædrenegaarden Lystrup i Faxe Herred. Sin Undervisning fik han i Næstved, Roskilde og Kjøbenhavn, til sidst i Huset hos den theologiske Professor Jens Sinning, efter hvis Død (1547) han tjente i Kancelliet som Dreng under sin Fætter Corfits Ulfeldt, den øverste Sekretær. Selv rykkede han op til en Sekretærplads, men da Prinsen (Frederik II) 1554 fik sit eget lille Hof paa Malmøhus, blev E. G. Sekretær hos ham og tjente ham som saadan til hans Tronbestigelse. Her ovre i Skaane fandt E. G. sig en Brud i Else Bjørnsdatter Laxmand, og samtidig med sin Kroning lod den unge Konge deres Bryllup fejre i Kjøbenhavn (13. Avg. 1559). Efter at E. G. nu for en kort Tid havde trukket sig tilbage til Privatlivet paa den skaanske Gaard Hofdal, som han havde faaet med sin Hustru, maatte han i Slutningen af 1560 overtage Stillingen som Rentemester, en Stilling, som den snart udbrydende Syvaarskrig med dens store finansielle Krav gjorde yderst besværlig; men han holdt dog ud i den til efter Fredslutningen, da han (1570) udnævntes til Rigens Kansler og fik Sæde i Rigsraadet. Efter en, som det synes, baade hæderlig og dygtig Livsførelse døde han allerede i sit 54. Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn Natten mellem 19. og 20. Nov. 1585, 15 Aars Dagen efter sin Udnævnelse til Kansler.
Han var vistnok velset ved Hove, og han blev derfor ogsaa tidlig forsørget med Kanonikater og Forleninger. Allerede 1555 fik han et Kannikedømme i Ribe, som han 1560 bortbyttede med et andet i Lund, og 1560 fik han et i Aarhus, hvilket han imidlertid senere (1563) afstod mod et andet i Lund; 1562 fik han Provstiet i Lund og 1566 Provstiet i Viborg. Fra 1561 til sin Død var han forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved Kjøbenhavn, og fra 1572 til sin Død sad han som Lensmand paa Tryggevælde og havde her tillige i en Række Aar baade Vordingborg og Jungshoved Len under sig. Pengeforstrækninger til Kronen under Krigen skaffede ham desuden 1565 en Del sjællandske Bøndergaarde i Pant, senere (1571) ombyttede med hallandske. Som Rigskansler var han forlenet med Odense Provsti. – Lystrup, som tilfaldt ham efter Faderen, ombyggede han (1579), og ved sin Sognekirke Kongsted opførte han et Kapel, hvor han selv kom til at hvile. Hans ovfr. nævnte første Hustru, Fru Else (f. 1543), døde 30. Maj 1575. Efter hendes Død ægtede han 15. (22.) Dec. 1577 Kirstine Lykke, en Datter af den bekjendte Hr. Jørgen L. til Overgaard. Hun blev senere gift med Niels Gyldenstjerne til Bjørnsholm og døde, for anden Gang Enke, 1630.
E. G. havde ikke som saa mange Standsfæller fuldendt sin Uddannelse ved Udenlandsrejser, men som de bedste af sin Stand ansaa han det for sin Pligt at støtte Videnskabens Dyrkere. Derfor se vi ogsaa Anders Vedel 1572 dedicere ham sin Bog om Grækenlands 7 vise som et ringe Taknemmelighedstegn, og derfor tog han sig af den unge Jon Jacobsen Venusinus.
P.Vinstrup, Om det euige Liff oc Død, 1587. N. Huid, Om Dommedags Visshed, 1576.
C. F. Bricka.
| Grubbe, Eiler (I3895)
|
| 7458 |
Grubbe, Sivert, 1566-1636, til Hofdal, Torup og Høgholt, var en Søn af Eiler G. og Else Bjørnsdatter Laxmand og
fødtes paa Fædrenegaarden Lystrup i Sjælland 6. Marts 1566. Efter at have nydt Privatundervisning i Hjemmet kom han i
Huset hos daværende Lektor (siden Biskop) Mogens Madsen i Lund, hvor han undervistes af en særlig Lærer og senere
tillige hørte Lektorens theologiske Forelæsninger. Da han var kommen saa vidt, afgik han til Kjøbenhavns Universitet,
hvor han nød privat Vejledning af den theologiske Professor Anders Lauridsen, i hvis Hus han boede i 2 Aar. 14 Aar
gammel sendtes han til Wittenberg, ledsaget af en Lærer. Her fik han et levende Indtryk af den Strid, der førtes
mellem Kryptokalvinismens Tilhængere og dens Angribere, og han følte sig hendragen til de første. Denne Stemning
voxede hos ham, da han senere kom til Genf, hvor den berømte reformerte Theolog Theodor Beza lærte under stor
Tilslutning. Faa dette Tidspunkt og endnu længe efter betragtede G. Ivrerne for luthersk Orthodoxi som
Fredsforstyrrere. I Genf begyndte han at lægge sig efter Retsvidenskaben, og dette fortsattes siden i Altorf og
Basel. Da han beredte sig til et Ophold i Frankrig, kom Budskabet om hans Faders Død, hvorved han kaldtes hjem
(1586). Efter et Aars Forløb begav han sig dog atter paa Rejser. I egen Vogn kjørte han til Frankfurt. Og da han
havde gjennemrejst Tyskland og Italien, gjorde han et interessant Besøg i Presburg ved Grænsen af Tyrkernes den Gang
saa vidt udstrakte Landomraade i Ungarn.
I Efteraaret 1589 kom G. endelig hjem som en vidt berejst og vel oplyst ung Mand, der blandt andre Kundskaber og
Færdigheder navnlig besad en Evne til at forfatte gode latinske Vers, som i alt Fald blandt hans Standsfæller ikke
var almindelig. Kort efter hans Hjemkomst gav Formanden i Regeringsraadet i Christian IV’s Mindreaarighed, Kansler
Niels Kaas, ham Plads i Kancelliet, hvor han nu arbejdede en Række Aar. I Begyndelsen af 1595 var han med Christian
Friis paa hans Stockholmsfærd i Anledning af Gustav Adolfs Daab, og i Juli s. A. beskikkedes han til den vigtige og
indflydelsesrige Post som øverste Sekretær i det danske Kancelli. 1598 forlenedes han med Dekanatet i Roskilde
Kapitel og blev derved en af Universitetets saakaldte Konservatorer.
Som øverste Sekretær var G. blandt Kongens nærmeste Omgivelser, hvilket medførte hyppige Rejser, da Christian IV
havde Lyst til at kjende sit Rige i hele dets Omfang. Saaledes ledsagede han Kongen paa dennes første Færd til
Gulland (April 1597) og snart efter til Baahus og Akershus. Ingen af disse Rejser er dog mærkeligere end den, som han
i Foraaret og Sommeren 1599 gjorde i Kong Christians Følge norden om Norge til Vardøhus og Rigets yderste Egne. Af
denne Rejse har han givet en livlig Beskrivelse i sin Dagbog, der i det hele er en righoldig Kilde til Kundskab om
hans Levned saa vel som om mange andre Personer og Forhold. I Foraaret 1601 var han med Kongen paa Akershus; kort
efter Hjemkomsten forlenedes han med Jungshoved Len, uden dog derfor at opgive sin Sekretærpost. I s. A. gjorde han
endnu flere Rejser med Kongen, bl. a. til Meklenborg, og i Marts 1602 var han atter med sin Herre paa Akershus.
Rimeligvis have de idelige Rejser dog ikke været efter hans Smag, thi vi se, at han betragtede det som en Glædesdag,
da Kongen i Maj 1602 bevilgede ham Afsked fra «Hoftjenesten» og gav ham Lensbrev paa Malmøhus, Lundegaard, Dalby
Kloster og Højby Len i Skaane og den paafølgende 25. Juli gjorde hans Bryllup paa Kjøbenhavns Slot med Dronningens
Jomfru Hilleborg Grubbe (Datter af ovennævnte Knud G. til Alslev), med hvem han i flere Aar havde været forlovet, og
som bragte ham Herregaarden Torup i Skaane.
G.s følgende Liv henrandt forholdsvis rolig i hans anselige Stilling som Lensmand paa Malmøhus og Stiftslensmand i
Skaane, yndet af Kongen og æret af sine Omgivelser. 1605 forøgedes hans Forlening med Børringe Kloster, Froste Herred
og Lindholms Birk. Aaret efter ombyttede han Dekanatet i Roskilde med Kantordømmet i Lund. Saaledes havde han sine
store Forleninger samlede i den samme Egn, hvor han havde sine Ejendomme, Herregaardene Hofdal og Torup (senere
arvede han ogsaa Høgholt i Vendsyssel). Kalmarkrigen gjorde ham vel nogen, men dog ikke betydelig Skade, da
Svenskernes Angreb paa hans befæstede Gaard Hofdal lykkelig blev afslaaet. Derimod havde han den Sorg Aaret efter at
miste sin Hustru, med hvem han synes at have levet et overordentlig kjærligt Samliv. Hun døde 18. Jan. 1613 efter at
have født Tvillinger, 2 Smaapiger, af hvilke den ene ogsaa døde kort efter.
Ved Siden af sine Forretninger som Lensmand blev G. hyppig benyttet i kongelige Kommissioner, ikke blot i Skaane, men
rundt om i Landet, hvor en eller anden Sag skulde undersøges, eller Mægling foretages i Stridigheder mellem Adelen. I
Jan. 1616 maatte han rejse til Elfsborg for af Sverige at modtage den sidste Rest af Kalmars og Elfsborgs Løsning, 38
Fjerdinger med Sølvdalere, som han førte til Helsingborg. I Efteraaret 1618 var han den danske Konges extraordinær
Envoyé i Stockholm, hvor han blev modtaget med megen Udmærkelse. I Febr. 1619 deltog han i Kongemødet i Halmstad og
improviserede ved den Lejlighed et latinsk Epigram, ligesom han ved mange andre sørgelige og glædelige Anledninger
viste, at han ikke havde glemt sin gamle Færdighed i at udtale sine Følelser i velklingende Vers. Der fortælles, at
da Christian IV, der satte megen Pris paa G., en Gang, ledsaget af Fru Kirstine Munk, besøgte ham paa Torup, lod
Kongen efter Fru Kirstines Begjæring Soldater komme fra Malmø og udgrave Søen om Slottet, til hvilken Vandet kom fra
Kilder i Skoven. 1624 var G. med den udvalgte Prins Christian i Bützow til hans Farbroders, Fyrstebiskop Ulriks,
Begravelse. Da Kongen 1627 vilde optage ham i Rigsraadet, bad han sig fritagen for denne Værdighed paa Grund af sin
fremrykkede Alder. I Nov. 1628 fratraadte han Malmø Slot og Len, da Prins Christian fremtidig skulde residere paa
Slottet. I den følgende Tid levede han som Privatmand paa sine Gaarde, men skulde endnu opleve den store Sorg, at
hans eneste Barn, Datteren Else G., der var gift med Jacob Beck til Gladsaxe, døde 1631, ligesom Moderen i
Barselseng. – Selv døde G. 27. Marts 1636, 70 Aar gammel. Et smukt Billede af ham findes paa Rosenborg. Han er en af
de danske Adelsmænd fra Christian IV’s Dage, som gjøre det mest tiltalende Indtryk. Til flere litterære
Personligheder, som M. Jon Jacobsen Venusinus, M. Bertel Knudsen Aqvilonius o. a., stod han i et meget venligt
Forhold, og adskillige Udtalelser i hans Dagbog gjøre et Indtryk af ægte Religiøsitet. Han har efterladt sig et Minde
ved et Legat paa 1000 Rdl., som han 1625 gav til Skolen i Lund, og som endnu bestaar efter at være overført til
Universitetet sammesteds.
Danske Mag. 4. R. II og IV.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537 -1621 III.
H. F. Rørdam.
| Grubbe, Sivert Eilersen (I5173)
|
| 7459 |
Gräfin | Honstein, Katharina von (I24779)
|
| 7460 |
Gräfin | Holstein-Plön, Agnes, Grevinde af (I1229)
|
| 7461 |
Gräfin | Welf, Sophie (I1290)
|
| 7462 |
Gräfin | Honstein-Heiringen, Agnes, Grevinde af (I1401)
|
| 7463 |
Gräfin | Holstein, Hedvig af (I1687)
|
| 7464 |
Gräfin | Nassau-Weilburg, Margareta von (I2242)
|
| 7465 |
Gräfin | Holstein, Elisabeth von (I686)
|
| 7466 |
Gräfin | Holstein, Helvig of (I739)
|
| 7467 |
Gräfin | Welf, Agnes (I1105)
|
| 7468 |
Gräfin | Everstein, Adelheid von (I1115)
|
| 7469 |
Gräfin | Honstein, Margareta von (I2495)
|
| 7470 |
Gräfin | Barby, Agnes von (I3562)
|
| 7471 |
Gräfin von Barby-Mühlingen | Barby Und Mühlingen, Grevinde Maria Zu (I4746)
|
| 7472 |
Gräfin von Beichlingen | Beichlingen, Felicitas von (I24734)
|
| 7473 |
Gräfin von Braunschweig-Göttingen | Welf, Elisabeth (I1757)
|
| 7474 |
Gräfin von Braunschweig-Lüneburg | Braunschweig-Lüneburg, Margarethe von (I2537)
|
| 7475 |
Gräfin von Eppenstein | Eppenstein, Anna von (I2878)
|
| 7476 |
Gräfin von Erbach | Erbach, Christina von (I5473)
|
| 7477 |
Gräfin von Falkenstein | Valkenstein, Luitgard, Grevinde af (I16586)
|
| 7478 |
Gräfin von Freiburg | Freiburg, Elisabeth von (I24679)
|
| 7479 |
Gräfin von Gleichen zu Blankenhain | Gleichen, Margareta von (I3521)
|
| 7480 |
Gräfin von Görz | Görz, Katharina von (I1267)
|
| 7481 |
Gräfin von Hanau-Münzenberg | Hanau-Münzenberg, Adriana von (I2674)
|
| 7482 |
Gräfin von Henneberg-Schleusingen | Henneburg-Schleusingen, Elisabeth, Grevinde af (I1247)
|
| 7483 |
Gräfin von Henneberg-Schleusingen | Henneberg-Schleusingen, Katharine, Grevinde af (I1315)
|
| 7484 |
Gräfin von Holstein | Holstein, Sofie, Grevinde af (I1827)
|
| 7485 |
Gräfin von Holstein und Schauenburg, Herzogin von Schleswig | Holstein, Hedvig af (I1687)
|
| 7486 |
Gräfin von Honstein | Honstein, Agnes von (I1891)
|
| 7487 |
Gräfin von Honstein | Honstein, Magdalene, Grevinde af (I2438)
|
| 7488 |
Gräfin von Honstein | Honstein, Anna von (I24721)
|
| 7489 |
Gräfin von Honstein zu Klettenberg | Honstein, Elisabeth von (I1493)
|
| 7490 |
Gräfin von Kyburg | Habsburg, Margareta von (I812)
|
| 7491 |
Gräfin von Kyburg | Kyburg, Anna von (I24678)
|
| 7492 |
Gräfin von Kyrburg | Kyrburg, Heilwig von (I346)
|
| 7493 |
Gräfin von Mansfeld | Mansfeld, Elisabeth, Grevinde af (I1266)
|
| 7494 |
Gräfin von Mansfeld | Mansfeld, Margareta von (I2751)
|
| 7495 |
Gräfin von Mansfeld | Mansfeld, Agnes von (I3297)
|
| 7496 |
Gräfin von Nassau-Dillenburg | Nassau-Dillenburg, Anna von (I2556)
|
| 7497 |
Gräfin von Nassau-Dillenburg | Nassau-Dillenburg, Elisabeth von (I4336)
|
| 7498 |
Gräfin von Nassau-Dillenburg | Nassau-Dillenburg, Anna von (I4641)
|
| 7499 |
Gräfin von Nassau-Dillenburg | Nassau-Dillenburg, Magdalena von (I5097)
|
| 7500 |
Gräfin von Nassau-Siegen | Nassau-Siegen, Juliana von (I5385)
|
|
.jpg "Reventlow, Friedrich 1649-1728")
