Portrætter

Slægten Reventlow:

Ferdinand Einar Julius Gottlieb Reventlow
(1855 - 1928)



Andre slægter:

Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen
(1893 - 1984)

* 1917 m. Julius Ahlefeldt-Laurvig (1889-1964)


Slotte og Herregårde


Brahetrolleborg
Brahetrolleborg



Heraldik


Reventlow Vaabenskjold
Reventlow Vaabenskjold

Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.


Gravsten og epitafier


Holmens Kirkebog
Holmens Kirkebog

Holmens blad 139: Død 18.1.1858, bisat 26.1.1859 i Holmens Kirke. “Til Forflyttelse. - d. 11/4 1859 ført til Hundsebye Kirkegaard ved Bandholm”.

NB: Dette er en fejl, idet han blev overført til Horslunde Kirkegaard
   

Notater


Match 7,051 til 7,100 fra 11,367

      «Forrige «1 ... 138 139 140 141 142 143 144 145 146 ... 228» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
7051 Generalmajor i den belgiske hær, Belgisk Gesandt og Befuldmægtiget Minister i København og London Beaulieu, Napoleon Alcindor Baron de (I12166)
 
7052 Generalmajor, Diplomat Løvenørn, Poul Windelboe de (I8306)
 
7053 Generalmajor, Generalguvernør over Dansk-Vestindiske Øer Schimmelmann, Heinrich Ludvig Ernst von (I9910)
 
7054 Generalmajor, Hæren Luttichau, Christian Detlev von (I9132)
 
7055 Generalmajor, Hæren Rantzau, Frederik Greve (I7873)
 
7056 Generalmajor, K2, Dm, Skr3, Bkr4 Nsto3 Trhm2 Bille Brahe, Erik Baron (I14610)
 
7057 Generalmajor, Kommandant på Kronborg Ingenhaven, Johan Peter von (I7601)
 
7058 Generalmajor, R. af Dbg. og Dbmd Zytphen, Ernst Frederik (I11055)
 
7059 Generalmajor, Viceguvernør i Hertugdømmet Oldenburg. Deltog i felttoget mod Bremen og i Skåne. Baudissin, Gustav Adolph von (I6946)
 
7060 Generalpostdirektør i Post- & Telegrafvæsenet ( Post Danmark ), Godsejer Danneskiold-Samsøe, Magnus Otto Sofus (I12979)
 
7061 generalpostmester. Krag, Dorothea (I8737)
 
7062 Generalprokurør Stampe, Henrik (I9805)
 
7063 Generalproviantmester Pogwisch, Frantz (I5668)
 
7064 Gentlewoman Brown, Alicia Minna (I14720)
 
7065 Gentlewoman Borthwick, Ayesha Annie Cameron (I15429)
 
7066 Georg Heinrich von Görtz, 1668-1719, tysk statsmand i svensk tjeneste.

Görtz tjente hertugen af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1698 og blev i 1702 leder af Gottorps formynderregering, fra 1709 også af udenrigspolitikken. Hans balancegang mellem Sverige og Danmark førte til et uholdbart dobbeltspil (åbning af fæstningen Tønning for en svensk hær), som i 1713 endte med dansk besættelse af hertugdømmet under Store Nordiske Krig.

Görtz kæmpede for Gottorps genrejsning med Sveriges hjælp. Den svenske konge, Karl 12., værdsatte Görtz' rige diplomatiske evner og politiske hensynsløshed, og i 1716 udnævnte han ham til daglig leder af rigets finanser og diplomati. Han gennemførte obligationsfundering af statsgælden, papirmønt, regulering af eksport og import m.m., hvilket muliggjorde krigens fortsættelse. Indgrebene gjorde imidlertid Görtz hadet, og efter Karl 12.s død i 1718 arresteredes han. Opinionen søgte en syndebuk, og prinsen af Hessen-Kassel, senere Frederik 1., frygtede, at Görtz ville arbejde for en holstensk tronfølge. Efter en rettergang uden forsvar blev Görtz dømt til døden og halshugget. 
Goertz, Friherre Georg Heinrich von Schlitz genannt von (I7660)
 
7067 Georg Karl Ernst Reventlow (* 16. August 1839 in Schleswig; † 17. Juni 1910) war sehr aktiv in seiner Zeit auf dem Gut: Er baute 1860/1866/1867 das neue Herrenhaus des Guts Kaltenhof von Georg Reventlow. Auf dem Flurstück 'Breitenstein', an der heutigen Kreuzung der Straßen Breitenstein und Sturenhagener Weg in Dänischenhagen, errichtete er 1863/1864 eine Windmühle mit fünf Flügeln (sie brannte 1928 ab). Ferner pflanzte er die Eichen- und Kastanienalleen, die die Straßen Schulstraße (früher Küsterredder), Sturenhagener Weg und Hohenstein säumen. Reventlow hatte zwei Söhne und drei Töchter. Der jüngere Sohn starb als Kind an Diphtherie und der ältere Sohn beging mit 17 Jahren in Lübeck Selbstmord, angeblich aufgrund eines schlechten Schulzeugnisses. Reventlow heiratete zwei Mal. Die zweite Frau starb 1905.

Reventlow verkaufte das Gut für 2.000.000 RM an die Landbank in Berlin, es umfasste 1757 ha, davon waren 1389 ha Ackerland, 191 ha Wiesen und Weiden, 133 ha Hölzungen und 50 ha Moor. Das Hofland, das vom Gutsherren oder seinem Pächter bewirtschaftete Land, hatte eine Größe von 730 ha, so dass 1027 ha auf die Hufner (überwiegend Zeitpächter), Handwerker und Kätner verteilt waren.

 
Reventlow, Georg Carl Ernst (I13482)
 
7068 Georg til Projenstorf (1589—1604), Kl. Nordsee (1602) og Himmelmark (1614), f. 1554, hyldede 1580, solgte 1601 med Broderen Bendix deres Svoger Melkior Rantzaus Gods Solvig til Hertug Joh. Adolf, boede 1607 i Kiel, 1609 fyrstelig pommersk Hofraad og Høvedsmand i Loitz, 1610 paa Eldena, 1621 i Kiel.

Førte en lang Proces om Arven efter den 1599 i Pommern myrdede Hans Leve fra Nordstrand, Anna Heestens Bedstemoders Farbroder, mod Hans Rantzau til Hohenfelde, gift m. en Halvsøsterdatter af Hans Leve, levede 1631 »hohen Alters«.  
Rantzau, Georg (I18734)
 
7069 George Thomas Fenwick was born on the 7th of October 1809, in Helsingborg, Sweden, the son of Charles Fenwick (1775-1832), the British Consul, and Susanne Johanne von Berner (1788-1871).

He married Melior Brown (~1815-1846) on the 27th February 1825 in Helsingor Denmark. They travelled to Australia and purchased a farm they called Brinkburne near Paterson, NSW. George was also a J.P.

Melior died on the 26th August 1846 and is buried at the cemetery at St. Mary's on Allyn Anglican Church, Allynbrook, NSW.

George returned to Denmark and remarried on the 15th December 1849 to Mathilde Renée Arlaud (1821-1906). She was the daughter of Francois Arlaud, the Sardinian Consul in Copenhagen, and Jacqueline Pine. The Arlaud family were Swiss-French, and the Pine family French.

The newly married couple then emigrated again, this time to New Zealand where they settled in the South Island near Oamaru. He and his brothers were involved in interlocking partnerships in North Otago runs, including Run 17 ‘Ben Lomond’.

There are several records referring to George's position as a J.P. 
Fenwick, George Thomas (I22117)
 
7070 Gerhard Peter Brammer (5. maj 1801 – 12. januar 1884) var biskop over først Lolland-Falsters Stift og siden over Århus Stift. Han mistede sin far allerede 1801. Moderen giftede sig hurtigt igen, og familien rejste til Stavanger. I 1805 døde også stedfaderen. Derefter rejste mor og søn til Hillerød, hvor Brammer voksede op hos sin morfar, der var præst ved Frederiksborg Slotskirke. Siden gik han Hillerøds latinskole og begyndte i 1818 at studere teologi i København.

  • 1822 cand. theol. Derefter lærer ved det von Westenske Institut hvor han bl.a. underviste Hans Lassen Martensen, J.H. Paulli og Peter Faber.
  • 1826 blev Brammer ordineret kateket og førstelærer ved Borgerskolen i Nakskov.
  • 1829 licentiat
  • 1830 blev han kaldet til forstander for Skolelærerseminariet i Snedsted og til sognepræst for Snedsted og Nørhaa.
  • 1836 dr. theol.
  • 1842 kaldet til sognepræst for Vemmelev og Hemmershøj, men inden han havde tiltrådt dette embede, blev han
  • 1843 biskop over Lolland-Falsters Stift
  • 1845 biskop over Århus Stift
  • 1853 Medlem af den Kirkekommission, der skulle overveje af kirkelige forhold
  • 1852 kommandør af Dannebrog
  • 1878 Dannebrogsordenens storkors

Brammer var i sin ungdom en stærk tilhænger af Grundtvig, men i løbet af få år skiftede han standpunkt og blev tættere forbundet med Grundtvigs modstander, Jacob Peter Mynster. Brammer viste sig efterhånden at være en traditionens mand, en konservativ natur, der f.eks. kæmpede mod valgmenigheder og for præstens fortrinsret til at fortolke den kristne lære. Men omvendt talte han på baggrund af sine erfaringer som seminarieforstander og tilsynsførende for skolerne i sit stift for at uddanne kvinder som undervisere for de mindste børn.

I en prædiken fra tiden som sognepræst i Snedsted-Nørå, trykt 1841, udtalte han til gengæld, at selv om øvrigheden udstedte ukloge og ukristelige befalinger, måtte man rette sig efter dem. Modsat gjorde han sig i sit skrift, ”Indlæg i Kirkeforfatningssagen», til talsmand for oprettelsen af menighedsråd i stedet for at bygge styringen af kirken ovenfra gennem et kirkeråd. 
Brammer, Gerhard Peter (I20611)
 
7071 Gersdorff blev født i Norge i 1651. Han var søn af chefen for Trondhjemske infanteriregiment, Christopher Gersdorff, i hvis regiment han tjente som Fændrik. Senere gik han i spansk og hollandsk tjeneste, men vendte hjem og deltog i felttoget i Skåne i 1677. 1678 udnævnt til Major og Oberstløjtnant. Ved fredslutningen i 1679 fik han sin rank reduceret men blev igen udnævnt til Oberstløjtnant i 1680og i 1684 til Oberst og regimentschef. 1693 udnævnt til brigadér og i 1699 til Generalmajor. I 1700 blev han inspektør over infanteriet i Jylland og på Fyn.

I 1703 blev han udnævnt til næstkommanderende ved det hjælpekorps som Frederik d. IV udlånte til den østrigske Kejser som hjælp i den Spanske Arvef 1708 udnævntes han til Generalløjtnant og blev endelig chef for korpset. Det deltog i et kortvarigt felttog i Ungarn i 1709, før han vendte hjem til Danmark med korpset. Samme år førte han Avantgarden, der gik i land i Skåne, men blev så udkommanderettil det hjælpekorps der stod i Flandern. Her deltog han som næstkommanderende i felttogene indtil 1714, hvor han vendte hjem til Danmark med den del af korpset der stod i Holland.

Her endte hans militære karriere, og han blev Gehejmeråd.

____________________________


Gersdorff, Frederik, 1651-1724, Officer, var Søn af Oberst Christopher Frederik G. til Obersitz i Sachsen og Tobersø
i Norge og dennes i. Hustru, Dorthe Gjedde. Oberst G. beklædte i en lang Aarrække forskjellige Kommandoposter i
Norge, hvor Sønnen antagelig er født (11. Juni 1651) og ligeledes begyndte sin militære Tjeneste. Medens han endnu
var Dreng, fik Faderen ham ansat som Fændrik ved sit daværende Regiment, bergenhusiske, og tog ham siden med til
oplandske, hvor han endnu stod 1674. Under den Skaanske Fejde synes han at have tjent ved Hestgarden og var 1677
Ritmester. 1678 blev han Oberstlieutenant ved 2. jyske Infanteriregiment, men siden forsat til Marineregimentet, for
hvilket han 1684 blev Oberst. 1693 blev han Brigader, 1699 Generalmajor og sendt til Norge, men kom Aaret efter
tilbage som Inspektør over jyske og fynske Infanteriregiment. Efter, som det lader, Aaret forud at have afslaaet
Chefsposten blev G. 1704 ansat som næstkommanderende ved de danske Hjælpetropper i kejserlig Tjeneste og udmærkede
sig i Kampen mod de ungarske Insurgenter, navnlig i Slaget ved Somlyo eller Zsibo 1705. Gjentagende førte han
midlertidig Kommandoen over Korpset, som 3 Gange i Træk ved Døden mistede sin Chef (Trampe, Harboe, Ahlefeldt);
endelig 1708 blev G. udnævnt til Generallieutenant og Chef for Korpset og førte nu dette efter mange Gjenvordigheder
hjem til Danmark. Han blev derpaa hvid Ridder (1709) og var i den første Del af Vinterfelttoget i Skaane 1709-10
næstkommanderende under Grev C. D. Reventlow, men blev saa sendt til Nederlandene for at beklæde samme Stilling under
Chefen for det derværende Hjælpekorps, Carl Rudolph af Württemberg (III, 372); Slutningen af den spanske
Arvefølgekrig, hvori G. nu deltog, var dog som bekjendt ikke rig paa store Begivenheder. 1713 drog Hertugen hjem med
den Del af de danske Tropper, som stod i engelsk Sold, hvorimod G. i lidt over i Aar blev tilbage med Resten, som
Frederik IV ikke vilde lade tiltræde Hjemmarchen, forinden Generalstaterne havde betalt de betingede Subsidier. – I
Forbindelse med sin Generalscharge havde G. efter Tidens Skik i Ungarn været Chef først for et Infanteri-, siden for
et Dragonregiment; i Nederlandene fik han først et Rytterregiment (holstenske), som han dog snart byttede med en
Infanteribataillon (fynske).

Efter Hjemkomsten trak G. sig med Titel af Gehejmeraad tilbage til sine Godser, Kjærgaard i Jylland og Brangstrup
(Bramstrup) paa Fyn; paa begge Ejendomme opførte han nye Hovedbygninger, og med Brangstrup forenede han det
nærliggende Lindved. Han døde 6. Maj 1724 paa Kjærgaard og ligger begravet i Hunderup Kirke. – De forskjellige Linjer
af Familien G., der kom til Danmark, bleve hurtig optagne i den gamle danske Adels Kreds, hvor alt F. G.s Fader havde
fundet begge sine Hustruer. Selv var han gift 1. med Ide Sophie Baronesse Juel, der døde ung (1685), Datter af den
bekjendte Jens J., og 2. med Edele Margrethe Krag (f. 1663 d. 1738), Datter af Gehejmeraad Erik K. til Bramminge; hun
gjorde sig bemærket som en virksom og energisk Dame. Hans Linje uddøde 1882 
Gersdorff, Frederik (I7829)
 
7072 Gersdorff, blev ved patent af 1842 udnævnt til lensgreve med navnet Gersdorff-Hardenberg-Reventlow Gersdorff-Hardenberg-Reventlow, Christian (I11350)
 
7073 Gersdorff, Christoffer, -o.1635, hørte til en paa Godset Krischa i Schlesien bosat Linje af den udbredte tyske Adelsslægt Gersdorff og var en Søn af Peter G. og Anna v. Minckwitz.

I en meget ung Alder maa han være kommen til Danmark og tjente med en kort Afbrydelse som Hofjunker fra 1573-80. Derefter savnes alle Efterretninger om ham i de næste 20 Aar, som han maaske derfor kan antages at have tilbragt udenlands; men strax i det 17. Aarhundrede er han atter her inde, og efter at han 25. April 1602 havde ægtet en dansk Adelsjomfru, Else Munk, tog han fast Ophold her i Landet.

Med Fru Else fik han Hovedgaarden Taaberup, som han imidlertid allerede 1604 afstod til Kronen mod andet Vederlag, bl. A. Forleningen med Lønborggaard. Han synes at have deltaget i Kalmarkrigen, men har ellers næppe spillet nogen fremragende Rolle i det offentlige Liv, hvorimod han vistnok var en driftig Jorddrot, der idelig var paa Færde med Kjøb og Salg af Jordegods og Tid efter anden ejede en hel Række jyske Hovedgaarde: Palstrup, Isgaard, Vosnæsgaard, Hanbjærg Hovgaard, Kjærsholm, Søbygaard, Tanderupgaard, Refstrup, Udstrup, Risager, Donslund osv.; hans Ejendomme ansloges 1625 til 2088 Tdr. Hartkorn. C. G., der døde mellem 24. Febr. 1634 og 9. Febr. 1635, er Fader til Rigsdrost Joachim G.

Thiset. 
Gersdorff, Christopher (I17084)
 
7074 Gersdorff, Frederik, o.1650-1691, Hofembedsmand, Diplomat, var yngste Søn af ndfr. nævnte Joachim G.

1668 blev han Hofjunker og senere Kammerjunker hos den unge Kong Christian V. 1670 sendtes G. til Celle som dansk Envoyé hos Hertugerne af Brunsvig, men kom hjem igjen 1678 og blev Ceremonimester (siden Overceremonimester) ved Hoffet. 1680 fik han Titel af Etatsraad og ledsagede 1683 Prins Jørgen til hans Vielse i England. Faa Hjemrejsen aflagde G. i Egenskab af overordentlig Gesandt Kondolencebesøg i Paris i Anledning af Dronningens Død.

1684 blev han Ridder af Danebrog og ledsagede 1685 Kongen paa Rejsen til Norge. Allerede 1686 udpegedes han til Gesandt i England af udenforstaaende, der hos Magthaverne troede at spore Frygt for G.s Yndest hos Kongen og hos Gyldenløve. Først 1688 blev det dog til Alvor med denne Sendelse, da netop G.s Svigerfader, den rige Christen Skeel (d. 23. Marts 1688), havde efterladt ham en stor Arv, hvoraf han som sin Hustrus Mødrenearv allerede havde modtaget Ravnholt, medens han selv 1669 havde solgt sin Fædrenearv, Aalstrup og Tostrup (Christianssæde) paa Laaland. Som ivrig Legitimist holdt G. i England til det yderste fast ved Jacob II, men kom herved i et skjævt Forhold til Prins Jørgen og end mere til den ham saa usympathetiske Vilhelm III. 30. April 1689 hjemkaldtes han altsaa og døde allerede 1691 i Slutningen af Avg. paa en Udenlandsrejse, som det synes i Bergen i Hennegau.

Med god Føje udtaler han om sine (til Dels danskskrevne) Beretninger fra den engelske Revolution, at de ere mere underholdende end en opdigtet Roman. Hertil bidrager væsentlig den livlige Stil, baaret af en opvakt Tanke og prydet med friske Udtryk. Det skjønnes heraf let, at G. har hørt til sin Samtids «gode Hoveder» her til Lands, hvorom vel ogsaa det vidner, at han er en af dem, hvem man har tillagt Andel i Forfatterskabet til «Grevens og Friherrens Komedie».

G. var ved sin Død Enkemand efter Elisabeth Sophie Skeel (d. 1690), der bragte ham Tølløse foruden Ravnholt. Den ældste Datter ægtede Chr. Sehested, den anden v. Rosenkrantz til Rosenholm og den sidste Grev Chr. Friis til Frijsenborg, medens begge hans Sønner døde som smaa.

Danske Saml. 2. R. III-V. Brasch, Prins Georg af Danm.

Fr. Krarup.  
Gersdorff, Frederik (I6840)
 
7075 Gesandt Tyske Forbund I Frankfurt Eyben, Friedrich (I10789)
 
7076 Gesandt ( Ambassadør ), Godsejer Oxholm, Oscar Ludvig Fritz Adolf O'Neill (I14766)
 
7077 Gesandt ( Ambassadør ), Godsejer Knuth, Joachim Sigismund Ditlev Grev Lensbaron (I23824)
 
7078 Gesandt for Kongeriget Hannover i Kassel, Darmstadt og
Karlsruhe, samt Forbundsgesandt i Frankfurt 
Heimbruch, Gottlieb Ernst August von (I21961)
 
7079 Gesandt I Regensburg Eyben, Friedrich Ludwig von (I9891)
 
7080 Gesandt i Stockholm Moltke, Christian Ehrenreich Ludvig (I11950)
 
7081 Gesandt På Rigsdagen I Regensburg Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
 
7082 Gesandt ved det russiske hof (som 25 årig) Scheel, Christen (I9275)
 
7083 Gesandt, Gehejmekonferensråd Selby, Lensbaron Charles Borre (I11414)
 
7084 Gesandt, Gehejmekonferentsraad Quaade, George Joachim (I12803)
 
7085 gift 1:o 1699-08-15 på Katrineholm med ryttmästaren Svante Rosenstråle, född 1664, död 1702), född 1680-09-21, död 1749-09-03, dotter av vice holmamiralen Per Rosenholm, och friherrinnan Catharina von der Linde.
 
Rosenholm, Sigrid Märta (I8529)
 
7086 gift 1.g med 1 sep 1804 med kmhr Baron Otto Detlev Kaas-Lehn til stamhuset Nedergård Barner, Christiane Henriette von (I11769)
 
7087 gift 1° m. Amtmand paa Segeberg, Gottorp og Sønderborg Peter von Ahlefeldt, der nævnes 1456 død 1483, hvorefter Enken aflagde Regnskab til Dronning Dorothea.

2° m. Hr. Claus Lützow, der 1503 forligte sig for Hertug Frederik i Kiel med Svogeren Joachim Reventlow om den Brudeskat, sidstnævnte havde medgivet ham, indgik 1500 for Hertugen et nyt Forlig om den hans Stifsøn Ditlev von Ahlefeldt tilkommende Arv.
 
Reventlow, Gese (I17335)
 
7088 Gift 1689 efter han først havde besvangret hende. Familie: Wulf Philip Leicken / Margaretha Hedewig von Reventlow (F33996)
 
7089 Gift 1850 med Helene Sophie Caroline Frederikke von Lowzow (1832-1917), datter af højesteretspræsident og stiftamtmand Frederik von Lowzow og Sophie Marie Charlotte von Blücher.

I 1853 mistede greven tingsretten over Gram og Nybøl, der lagdes sammen med Frøs og Kalvslund Herreder. Greven ansatte en udpræget dansk inspektør Jens Michael Raunsøe og deltog selv livligt i det nationalpolitiske liv ved bl. a. i 1861 at købe Nygård i Øster Lindet sogn og støtte Hans Andersen Krüger fra Bevtoft, men mistede kaldsretten til lærerembedet. 
Brockenhuus-Schack, Knud Bille Ludvig Anton (I12913)
 
7090 Gift 2. gang med Mads Pedersen f. 1740 med hvem hun fik sønnen Rasmus Madsen f 1782 Petersdatter, Mette (I9946)
 
7091 Gift i hjemmet Familie: Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin / Louise Elisabeth Brown (F28356)
 
7092 Gift med Catharine Rantzau, datter af den landsforviste Povl Rantzau til Knoop ved Kiel.

Måtte forgældet sælge Gram til kongen.

Havde også Tvis Kloster og købte 1662 begravelse for familien i Holstebro Kirke. Konen eller enken levede endnu 1670.

BØRN:
Wolf von Buchwald, var bl. a. 1662-1665 amtmand i Kolding og købte 1674 Gudumlund af svogeren og havde den vist til 1708.
Margrethe Cathrine von Buchwald, g. 1649 med Jørgen Mogensen Kaas, havde Gudumlund i Himmerland 1656-1674
 
Buchwald, Ditlev von (I6337)
 
7093 Gift med Kejser Wilhelm 2. af Tyskland.

 
Augustenborg, Auguste Victoria af (I13866)
 
7094 Gift mellem okt-dec 1929
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QV8S-9V2D

_________

 
Familie: Christian Ditlev Frederik Reventlow / Hylda Joanna Rosenbaum (F249)
 
7095 Gik 1783 som Assistent med skibet Herkules til Indien Brown, John (I10162)
 
7096 Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden, Brahe, Manderup (I6092)
 
7097 Gjøe, Eskil, –1573, var en Søn af Hr. Henrik G. (d. 1533) og skrives til Skjørringe paa Falster, som han arvede efter sin Moder, Elline Godov. E. G. nævnes fra 1548 blandt Hofsinderne og laa 1551 paa Kalundborg for at opvarte den fangne Kong Christian, i hvis Tjeneste hans Fader saa meget havde udmærket sig.

Efter at være fratraadt Hoftjenesten fik han 1558 Skanderborg og 1561 Odensegaard i Forlening, men ombyttede i det følgende Aar dette Len med Nyborg, som han beholdt til 1571. Desuden fik han 1566 Rønnebæksholm i Pant for 4000 Dlr., som synes at have været hans Hustrus Medgift, thi da Kongen 1571 vilde skjænke Rønnebæksholm til Caspar Paslich, overførtes Pantet paa hendes Navn til Grimmelstrup Birk paa Falster. Under Syvaarskrigen var E. G. Proviantmester i Fyn.

Med sin Hustru, Hr. Mogens Gyldenstjernes Datter Sibylle (f. 22. Marts 1540 d. 11. Marts 1611), hvem han ægtede 21. Sept. 1558, havde E. G. 8 Børn, af hvilke kun én Søn, den nedennævnte Henrik G., blev voxen. E. G. døde 23. Dec. 1573.

Thiset.  
Gøye, Eskild (I3650)
 
7098 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Per (I23854)
 
7099 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Macdiarmid, Duncan Cameron (I22319)
 
7100 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Macdiarmid, Duncan Cameron (I22319)
 

      «Forrige «1 ... 138 139 140 141 142 143 144 145 146 ... 228» Næste»