Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Reventlow
(1644 - 1708)



Andre slægter:

Julius Ahlefeldt-Laurvig
(1889 - 1964)

* 1917 m. Edele Cederfeld de Simonsen (1893-1984)


Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Reventlow, Ferdinand 1855-1928

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Betænksom og Beslutsom



Gravsten og epitafier


Ludvig Reventlow
Ludvig Reventlow

Mindesten på Tillitse Kirkegård
   

Notater


Match 6,901 til 6,950 fra 11,367

      «Forrige «1 ... 135 136 137 138 139 140 141 142 143 ... 228» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
6901 Fødenavn: Eriksen Mørkenborg, Johannes Evard Andersen (I24407)
 
6902 Fødenavn: Visti Folmer Jensen Wisti, Folmer (I15871)
 
6903 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jansen, Nani (I14982)
 
6904 Fødselssted: Formodes på baggrund af faderens beskæftigelse Reventlow, Komtesse Malvina Louise Anna (I11683)
 
6905 Født - 1856 – 31. september Ao opslag 48 nr. 10 Veggerby Kirkebog - Troels Nielsen. – Hjemmd 4. oktober I Kirken 25. december 1856

Indesidder Niels Nielsen Vinter og Hustruen Maren Troelsen i Hjeds 35 aar.


Smed Niels Jensen Kone i Hjeds. Gmd. Hans Klitgaards Kone ibid. Gmd Peter Søgaard ibid. Hans Klitgaard. Og Ungkarl Anders Pedersen i Hjeds.

 
Nielsen, Troels (I92279436)
 
6906 Født -1846 17. Januar. Opslag 15 nr. 2 – Højslev Viborg Amt - Niels Nielsen. – Døbt i Kirken 8. februar

Hu+. Niels Nielsen Vinter og Hustru Maren Troelsdatter i Højslev.


Faddere: Ungpigen Else Marie Nielsdatter af Kobberup? Faster og Else Johanne Christensdatter af Højslev. Gudrun Nielsdatters ...... Troels Larsen og Ungkarl Søren Nielsen Farbror alle af Højslev. Konen intro d. 1. i Fasten. 

Nielsen Vinter, Niels (I92279432)
 
6907 Født 1823 - 26. april. Ao opslag 10 nr. 22 Lundø Kirkebog.

Søren Nielsen og Niels Nielsen (Tvillinger) – I Kirken d.27. april


Niels Sørensen Vinter og Ane Nielsdatter, Tjeneste folk paa Lundø Niels Thomsen og Hustruen. Jens Jacobsen og Hustruen. Jens Nielsen. Niels Pedersen Skov. Jens Borchart. Jacob Christensen Tjenestefolk på Lundø.

Vaccineret. 1825 - 25. maj af Wejse



Kon 1838 - 1 onsdag af Ao opslag 132 nr. 7 Højslev Kirkebog Niels Nielsen Højslev



Indesidder Niels Sørensen og hustru Anne Nielsdatter i Højslev. 5 år som fødtes i Lundø 26. april 1823. Karakter. Godt og meget Sædelig.



Viet 1844 – 8. nov. Ao opslag 107 nr. 3 i Højslev Kirkebog


Niels Nielsen Vinter Ungkarl tjenende på Staarupgaard 21 År gammel.


Maren Troelsdatter, ung pige tjenende hos faderen Huusmand Troels Larsen i Højslev. 23 år gammel. Troels Larsen. Niels Sørensen Vinter Begge gmd. i Højslev. Begge udflyttere Begge er vaccineret. Tillysning er ført 17, 18, og 19 trinit.

Død 1887 – 8. dec. Ao opslag 93 nr. 10 Veggerby Kirkebog - Niels Nielsen Vinter, Begravet 15. dec. I Veggerby - Gift Hmd i Hjeds. – 66 aar

 
Nielsen Vinter, Niels (I92279431)
 
6908 Født 1848 -29. februar Opslag 63 nr. 2 Aarresteup.

Kirsten Nielsen – Døbt i Kirken d. 15. oktober


Husmand Niels Nielsen Winter og Hustru Maren Troelsdatter af Foldager


Husmand Jens Christian Jensens Hustru Gaardmand Mads Troelsen og Hustru Gaardmand Anders Nielsen og Indesidder Søren Trads Alle af Foldager. Moderens Intro 15. oktober - Vac 1851 – 19. september af Gliemann 

Nielsen, Kirsten (I92279433)
 
6909 Født 1852 – 2. april Ao opslag 38 nr. 3 Ravnkilde Kirkebog - Ane Nielsdatter Hjemmedøbt 3. maj. I Kirken 29. juni - Indesidder Niels Nielsen og Hustruen Maren Troelsdatter paa Holmskovbackhuset

Faddere: Pigen Johanne Kirstine Fredriksdatter og Ane Kirstine Pedersdatter Begge i Skaarup. Skomager Pedersen paa Hobro Skovhus. Gmd. Chresten Pedersen Kold og Gmd. Niels Jensen Plynde, begge i Skaarup.. 

Nielsen, Ane (I92279434)
 
6910 Født 1854 24. januar Ao opslag 42 nr. Suldrup Kirkebog side 84 - Else Catrine Nielsen – Døbt i Kirken 19de februar 1854. Niels Nielsen Vinter og Hustru Maren Troelsen. Indesidderfolk for Huusmand Anders Nielsen paa Albæk gaarde

Faddere: Baaren af Ungpigen Marianne Andersdatter tjener paa Albæk, Ungpigen Mette Marie Andersdatter +++++ fulgte do. Ungkarlen Jens Jensen tjenende Smeden i Frendstrup og Anders Christoffersen Nielsen samt Chresten Jensen begge tjenende på Albæk.


Kon.1868 – 19. april i Bislev Kirke Ao opslag 113 nr. 5 Veggerby Kirkebog side 126


Else Catrine Nielsen i Hjeds Født i Suldrup Sogn 24. januar 1854. Gmd Niels Nielsen Vinter og Hustruen Maren Troelsdatter i Hjeds.


Karakter Meget god Kundskab – Sædelig opførsel. acc. d. 17. juli 1857 af Gliemann



Viet 1876 – 17. april AO opslag 136 nr. 2 Veggerby Kirkebog side 149


Ungkarl Anders Andersen af Hjeds. Født d. 13. maj 1846 vac 31. august 1848 af Gliemand


Pige Else Kathrine Nielsen af Hjeds, Født i Suldrup sogn d 24. januar 1854. Vaccineret d. 17. juli 1857 af Gliemann - Forlovere Christian Frederiksen og Thomas Andersen kirkenTillysning Begyndt d 24. april.


Død 1909 – 27. april AO opslag 169 nr.5 Aardestrup Kirkebog -Else Kathrine Nielsen – Begravet 4. maj 1906 Aardestrup Kirkegaard Husmand Anders Andersens Hustru af Aardestrup Mark. Hornum Herred Aalborg Amt. Født i Suldrup. Suldrup Sogn Hornum Herred Aalborg Amt.d 24 / 1 54. Forældre Husmand Niels Nielsens Vinter og Hustru Maren Troelsen Hjeds Veggerby Sogn. – 52 Aar. Af Stedets Sognepræst - Skifteattest af 30/4 09 – Ligsynsattest af 2/5 09 

Vinter, Else Kathrine (I92279435)
 
6911 Født 1861 – 13. januar Ao opslag 51 nr. 1 Veggerby Kirkebog - Karen Nielsen – Hjemmd. 14. januar i Kirken 7de. Juli. - Gmd. Niels Nielsen Vinter i Hjeds og Hustruen Maren Troelsen 39 aar.

Gmd. Jens Nielsens Kone. Pigen Maren Kirstine Pedersen. Gmd Peder Søgaard. Gmd. Thomas Andersen og Ungkarl Jens Peder Pedersen alle af Hjeds.


Moderens Intro 17. februar.

 
Nielsen, Karen (I92279437)
 
6912 Født 1864 – 16. juni Ao opslag 55 nr. 6 Veggerby Kirkebog

Maren Nielsen. Døbt i Kirken 23. oktober


Gmd. Niels Nielsen Vinter i Hjeds og Hustruen Maren Troelsen 44 aar.


Gmd. Jens Nielsens Kone i Hjeds. Pigen Kirsten Nielsen I Hyllested. Xxxx Peder Svegaard i Hjeds Ungkarl. Anders Thomasen xxxx Ungkarl Niels Nielsen i Bradsted


Konen introduceres 7. Aug.

 
Nielsen, Maren (I92279438)
 
6913 Født 25. august 1573 på Koldinghus. Ved dåben to måneder senere fik hun navnet Elisabeth efter sin danskfødte mormor, hertuginde Elisabeth af Mecklenburg-Güstrow.

Da hun var 14 år gammel, blev hun bortforlovet til enkemanden hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel. På grund af Elisabeths ungdom blev ægteskabet dog udsat et par år. Brylluppet fandt sted i 1590 på Kronborg i overværelse af søsteren Anna og dennes mand, den skotske konge James 6.

Efter brylluppet bosatte Elisabeth sig med ægtemanden i Braunschweig, hvor hun efterfølgende fødte ti børn. Deriblandt den ældste søn, Friedrich Ulrich, som under Trediveårskrigen skulle gøre sig bemærket som lejetropfører med moderen som sponsor.

Elisabeth døde i Braunschweig 19. juli 1626 og ligger begravet i Marienkirche i Wolfenbüttel.
Hun stod livet igennem i tæt forbindelse med sin bror Christian 4. 
Danmark, Prinsesse Elizabeth af (I4872)
 
6914 Født ca. 1490, død 1542.
Til Häckeberga i Skåne. Rigsråd.

Gift 2. 1529 med Helle Nielsdatter Hak.
Børn i dette ægteskab: Jens Holgersen Ulfstand (ca. 1530-), gift med Lisbeth Knudsdatter Gyldenstierne (-1566), datter af Knud Pedersen Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand;
Hak Holgersen Ulfstand (1535-94), gift med Anne Vernersdatter Parsberg (-1592), datter af Verner Tønnesen Parsberg og Anne Mandrupsdatter Holck;
Else Holgersdatter Ulfstand (ca. 1535-73), gift med Tage Ottesen Thott, ridder og hærfører, søn af Otte Andersen Thott og Karen Tagesdatter Hollunger;
Lene Holgersdatter Thott (ca. 1535-64), gift med Ebbe Ulfeldt (-1560), rigsråd og lensmand i Skåne, søn af Knud Ebbesen Ulfeldt og Anne Eriksdatter Hardenberg;
Christence Holgersdatter Thott (ca. 1540-83), gift med Henrik Krummedige Bille (1530-59) til Mogenstrup, studerede i Wittenberg, Rostock, Orleans og Angers.
 
Ulfstand, Holger Gregersen (I2963)
 
6915 Født i Flensborg, død 1596 i Broager. Pastor i Broager, provst over Sundeved, Als og Ærø 1566, provst over Sundeved 1571 - 1582, igen over Sundeved og Als 1582 - 1596.
Han havde egentlig ingen kongelig udnævnelse, men var udnævnt af dronningemoderen. Hun, Dorothea, en datter af hertugen af Sachsen-Lauenborg, havde, efter at hendes gemal kong Christian d. III af Danmark var død (1559), sit enkesæde i Sønderborg. Hun levede 1511 - 71.
Byen Sønderborgs historiebog fortæller bl.a. følgende om Johs. Berndes: Efter Christians d. III's død blev Sønderborg igen residens for et fyrsteligt hof, da Als også hørte til dronningemoderen Dorotheas livgeding (aftægt). Hun havde som sin afdøde gemal stor interesse for byens kirke-, skole- og fattigvæsen. Desværre var hun meget herskesyg, hvilket besværliggjorde hendes forhold til hendes ældste søn Frederik d. II. Uden at spørge kongen udnævnte hun Johannes Berndes til provst over Als, Sundeved og Ærø, da hun ønskede, at alt kirkeligt, som hørte til hendes livgeding, skulle ledes af en af hende afhængig kirkemand. Det kom til strid mellem Dorothea og Frederik d. II, men biskoppen af Odense lagde sig udglattende imellem. Således beholdt Dorothea sin Berndes.
At Johs. Berndes var en akademisk dannet mand, kan læses ud af hans store efterladte brevsamling, skrevet i en elegant latinsk stil og rettet bl.a. til Niels Hemmingsen (professor og grundlægger af teologien i Danmark) og til teologiske studievenner ved tyske universiteter. Af sin velynder enkedronning Dorothea bliver han, i modsætning til sin forgænger i embedet, der var "syg, ulærd og en tidligere glarmestersvend", karakteristeret som en lærd gejstlig af god vandel. Han var en virksom og jovial mand, der hvert år samlede sine præster til kollegiale sammenkomster, en munter vært, der ved visse lejligheder, der i overensstemmelse med datidens skik og brug, var temmelig hengiven til "den ærlige rus". Et barselsgilde i anledning af et barns fødsel skildrer han i et brev som en fest, hvor sol og måne flere gange stod op og gik ned, før det sidste bæger var drukket. Brevene fortæller om flere særligt vellykkede drikkefester.
Johannes Berndes blev 2 (3.). gang gift den 6.10.1594 med ANNA HANSDATTER FISCHER. Da Johs Berndes døde, giftede Anna Hansdatter sig med efterfølgeren provst Peter Fabricius, Broager. Denne blev i 1632 fradømt sit embede efter 3 gange afholdt forhør over ham i Nybøl Kirke (herredskirken), og hans kone for hekseri dømt til halshugning.
Hekseprocesser var dengang meget almindelige. De kulminerede o. 1650, og fra ting- og retterstedet Nybøl foreligger mange skriftlige udsagn om, at heksehysteriet, der på den tid hjemsøgte hele Europa, også her havde gode kår. Den sædvanlige gang ved hekseprocesserne var denne: Sladder og rygter - anklage - "med føje sigtet" - derefter tortur - igen tortur - tilståelse - dømmes til bål eller halshugning.

Nedergaard: Forældreopl. og Dim. Leipzig, imm Wittenberg 16.3.1548. Sp. 1552 i Karlum, 53 i Broager, 12.6.66 tillige provst Sønderborg provsti og til 71 Als-Ærø. 15.5.82 blev Munkbrarup underlagt provstiet.
Fader til sp Rinkenæs Johannes J.B. Sv.f. til slotspr. Sønderborg N.Gertsen, sp. i Lysabild P.Conradi og sp. Varnæs J.Lund og J.Jørgensen.

Nedergaard citerer i sin beskrivelse af J.Berndes CP, som er Carsten Jensen Petersen og fra hans bog Slesvigske Præster (1938) står om Berndes :

side 252
Den første Provst i Landet, som har efterladt os et Slags Embedsarkiv, er Johannes Berndes i Broager. I Sundeved og paa Als gjorde Niels Jensen (Nic. Johannis), som ellers var Præst i Flensborg, Provstetjeneste til omkring 1557. Hans Efterfølger maa være Joh. Berndes være blevet. En Samling latinske Breve (Koncepter eller Afskrifter) fra hans Haand er nu at finde i Universitetsbiblioteket i Kiel. Det er Embedsskrivelser til Præsterne og Breve til lærde Mænd, til Slægtninge og Nabopræster. En lille Part af Brevene er hverken skrevne af ham eller til ham. Af hans egne Breve ses det, at Joh. Berndes efterkom sine Tilsynspligter med Nidkærhed. Han foretager Præstevielser og sammenkalder regelmæssigt hvert Åar alle Præster til en Dags Samvær og Forhandlinger. Han sender Rundskrivelser afsted med Formaninger "til alle og hver af Præsterne" og han har særlige Ting at drøfte med den, der har forset sig eller er kommet i Gæld eller har Besværligheder i sin Menighed. Hvad Jørgen Thomsen i Egen skulde have drøftet i Enrum med sin Provst veed vi ikke, men Joh. Berndes synes, det er bedst at det sker mundtligt - vi vil snakke sammen - viva voce utamur - ved Stranden og Skovranden ved Dybbøl, der hvor Overfarten er fra begge Sider og Folk fra Sønderborg går over Vandet. Den 13. april 1567 vil de mødes em Eftermiddagen Kl. 2. I et senere brev nævnes Jørgen Thomsens Søn Daniel (som er noget ved Handelen) og øjensynligt volder nogle Bekymringer. Maaske drejede Talen sig om denne unge Mand, mens de to Præster vandrede frem og tilbage ved Alssund. Ogsaa disse Sorger er nu glemte. Joh. Berndes skrev breve til Nic. Hemmingsen i København, G.Sleward i Flensborg, L.Bacmeister i Rostock. Han kalder sig i den senere Tid I.B.L.d.e.Johannes Berndes Carlinus og døde 1596.

side 274
Værre var det, naar Folk viste Mangel paa Ærefrygt eller endog Ringeagt for det hellige. Joh. Berndes havde nogle faa gudløse i sin Menighed 1564. Cyclopica ingenia kalder han dem. Men formodentlig fik han Bugt med dem, thi det følgende Aar indbyder han Zak. Wille i Nybøl at komme i hans Kirke (Broager) om Morgenen Kl.8 for at den Gudsbespotter, som en kort Tid tilforn viste Foragt for det hellige Sakramente og opførte sig ugudeligt, nu i 4 Præsters Nærværelse kan tilstaa sin Skyld og faa Forladelse.

side 246 ved omtale af præsternes kald :
Var Præsten valgt og kaldet, maatte han, hvis det ikke var sket før, ordineres og derefter indsætte i Embedet. En af de første Præstevieleser vi veed om, fandt Sted 1567, vistnok i Broager Kirke. Den foretoges af Provsten Joh. Berndes. Den unge Mand hed Peder Brun og skulde være sin Faders Medhjælper i Sottrup. Til at overvære Handlingen indbødes, foruden den gamle Fader, Hr. Zacharias i Nybøl, Hr. Bundo i Dybbøl, Hr. Johannes i Ullerup og Hr. Matthias i Asbøl. Naar Provsten ved saadan Lejlighed først skulde prøve Kandidaten, tog han gerne et Par Præster til Hjælp. Hr. Jørgen Thomsen i Egen og Hr. Kristian Rød i Ketting var med til at eksaminere Hr. Petrus Viding 1569.

Se noter om Jørgen Thomsen, præst i Egen, hvordan de begge indgik i striden mellem enkedronning Dorothea og hertug Hans den Yngre om kirkehøjheden over Als og Ærø 1566 - 1622.

Af Gerhard Kraack nævnes en anden hustru, præstedatteren Anna fra Feldstedt, til Berndes i værket Historisches Kataster der Stadt Flensburg (2013). 
Berndes, Johannes (I25503)
 
6916 Født mellem 4 og 5 om morgenen skrev faderen i kirkebogen i Neukirchen.
Student fra 2. klasse på Flensborg Latinskole 1730, imm. Jena 16/4 1731. Erlangen før 1/10 1749. Leipzig 11/12 1750, bysekretær i Rendsborg 1757-65, hofråd på Glücksborg.

Nic.Oest: Poetische Blumenfloor:
Ansat som huslærer i adelsfamilien Von Revenfeld. Kommer i 1749 hjem efter en dannelsesrejse med to sønner af denne familie efter fire og et halvt år. Denne Revenfeld-slægt skyldes, at Conrad Reventlow til bl.a. Sandbjerg på Sundeved fik et uægte barn med Anna Cathrine von Hagen. Denne søn Detlev Revenfeld f. 1684 ægtede Anna Cathrine Woldenberg i 1718 og de fik en søn og en datter. Sønnen Christian Ditlev giftes med en Reventlow pige, Augusta Christine, og datteren Christine Sophie giftes med Fr Rumohr. - - men to sønner??
Så kommer:
Friedrich f. 1754 og Ditlev f. 1755. Begge gik militærvejen. En tredje søn Conrad Revenfeld giftes med NN Schlüter, og det er hos denne Johann Friederich Oest en kort tid bliver huslærer.

Lever til sidst som landmand i Friderichsholm, Hohn sogn ved Rendsborg.
Kilder: Achelis matrikel over slesvigske studenter, Kraack: Die Schüler der Flensburger Lateinschule, 2016 
Petersen, Johann Friederich (I25462)
 
6917 Født på Dr. Falbings Klinik, Frederiksberg Reventlow, Greve Claus Detlev Frederik Ferdinand (I15907)
 
6918 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Reventlow, Komtesse Alette (I18628)
 
6919 Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden från Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107
___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 05. Årg. 15 (1886)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1886
Omfång/sidantal: s. 140-144, 184-193 : ill.

___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Yxformer från stenåldern i Ringsjöfynden / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 145-185

___________________________________________

Författare: Reventlow, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlow
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107

___________________________________________

Författare: Reventlow, Christian Dietlef

Titel: Ringsjöfynden / Christian Dietlef

Ingår i:

Förlag, utgivningsår: Stockholm : Svenska sällskapet för antropologi och geografi, 1905

Omfång/sidantal: s. 156-172 : ill. 
Reventlow, Greve Christian Detlev (I13428)
 
6920 Første Deputeret i Rentekammeret og i Finanserne, Kurator for Vallø adelige Stift, Kurator for Vemmetofte adelige Kloster, Godsejer Moltke, Lensgreve Joachim Godske (I10603)
 
6921 Førte 1559 på togtet til Ditmarsken, hvor han blev hårdt såret i Heide. et af hovedbannerne (med pelikanen), hvilket blev skænket ham og ophængt over hans grav.

Gregers von Ahlefeldt til Halvsøgård og Gråsten var 1548 råd hos hertug Hans. 

Med Anna von Ahlefeldt fik han 6 børn
 
Ahlefeldt, Gregers von (I3315)
 
6922 Fårefarmer Hay, Anthony (I22525)
 
6923 g. 1587 m. Ditlev von Ahlefeldt til Haseldorf, myrdet 17 Marts 1599 i Landsbyen Braak ved Neumünster, bgr. i Haseldorf Kirke. Reventlow, Clarelia (I4207)
 
6924 g. m. Amtmand over Maarkær og Løgumkloster Sivert von der Wisch til Binebek. Mirebøl, Qrünholz, Damp, Nordby og Bornstein, f. o. 1550 død 10 Nov. 1619 paa Tempzien. Reventlow, Abel von (I4798)
 
6925 g. m. Provst i Preetz og Itzehoe adelige Klostre Ditlev Brockdorff t i l Gaarz, Rosenhof, Manhagen og Rixdorf, født. o. 1555 død o. 1615 Reventlow, Anna (I17729)
 
6926 Gartner Plovgaard, Viggo Madsen (I15311)
 
6927 Gartner Sloth, Karl Gustav Jensen (I15393)
 
6928 Gastwirt Krebs, Valentin (I17415)
 
6929 Gastwirt og Kätner Krebs, Friedrich Christian (I17413)
 
6930 gav 1602 en Messingkrone til Slesvig Domkirke Reventlow, Elisabeth (I5666)
 
6931 Gav ca 1240-1245 med forældrene land til Bredenberg Sogn.

Nævnes sammen med broderen 1258, 1261 og 1272 og forekommer 1243 i en liste over Adelige, der på Grund af Stratenrøveri, forøvet mod Lübecker Borgere, erklæredes fredløse (Thetlevus de Bockwolde et frater suus et sororius ipsorum, dns Henricus de Torente miles et frater suus Elerus Caluus, filius dni. Godelscalci de Reuetla)

 
Reventlow, Eler von (I18132)
 
6932 Gdr., skatterådsformand Thomsen, Thomas Hansen (I14804)
 
6933 Geheimeetatsråd Høeg, Just (I6893)
 
6934 Geheimekonferenceråd Desmercières, Jean Henri (I9473)
 
6935 Geheimekonferensråd Qualen, Henning (I9676)
 
6936 Geheimekonferensraad, Hofjægermester, fh. Overskænk, Ridder af Elefanten, Greve.

Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (16. september 1800 på Gisselfeld – 4. april 1886 i København) var en dansk adelsmand og gehejmeråd.

Han var født 16. september 1800 som søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, blev student 1818, 1822 hofjægermester, 1824 juridisk kandidat, var 1825-35 assessor auscultans i Højesteret og i adskillige år deputeret ved Stænderforsamlingen i Roskilde; ved Christian 8.s tronbestigelse blev han overstaldmester, 1841 kommandør og 1842 storkors af Dannebrogordenen, 1848 overskænk, gehejmekonferensråd. 1869 succederede han sin broder i besiddelsen af Grevskabet Samsøe, tog året efter sin afsked som overskænk og udnævntes til Ridder af Elefanten.

Efter sin moder (d. 1843) havde Danneskiold-Samsøe arvet Holmegaard Gods med dertil hørende glasværk, hvis drift han udvidede og ledede med megen dygtighed. Han lod også landstedet Enrum opføre ved Vedbæk. Som lensgreve blev han tillige overdirektør for Gisselfeld Kloster, hvilket han snart efter udvidede, og desuden gjorde han sig fortjent ved oprettelsen af Gisselfeld Livrentefond (1873); af egne midler stiftede han et legat (100.000 kr.) for studerende. På sine godser imødekom han tidens fordringer ved salg til arvefæste på en for bønderne særdeles gunstig måde. Mod sine undergivne var han human, ligesom han i det hele var velvillig og godgørende. Hans smukke, livlige og ridderlige personlighed passede til en grand seigneur af den gamle skole. Død 4. april 1886.

Danneskiold-Samsøe ægtede 1833 en engelsk dame, Lady Elisabeth Bruce (1807-1848). Gift 2. gang 1850 med Anna Lovise Amalie von Zytphen, f. 1818, datter af generalmajor Ernst Frederik von Zytphen og hofdame hos dronning Caroline Amalie.

Han er begravet på Gisselfeld Gods.
 
Danneskiold-Samsøe, Christian Conrad Sofus (I12711)
 
6937 Geheimekonferensraad, Oberst, Hæren, Hofchef for Prinsesse Wilhelmines Hof, Overceremonimester Ahlefeldt-Laurvig, Carl Frederik Christoph (I12144)
 
6938 Geheimekonferensrådinde Overhofmesterinde Arveprins. Caroline Af Dk Eyben, Adelheid Henriette Louise Caroline von (I12532)
 
6939 Geheimeraad Roepstorff, Frederik Christian August von (I22800)
 
6940 Geheimeraad Castell-Rüdenhausen, Johann Friedrich Greve (I8574)
 
6941 Geheimeråd Rathlou, Christian von (I8677)
 
6942 Geheimeråd Rantzau, Joachim (I7127)
 
6943 Geheimeraad Schack, Hans (I7680)
 
6944 Geheimeråd og provst Reventlow, Detlev (I8765)
 
6945 Geheimeråd, 1695 hvid ridder, 1727 blå ridder Reventlow, Friedrich (I7962)
 
6946 Geheimeråd, Generalleutenant af Infanteriet, Højestkommanderende General i Norge fra 1712-16. Hausmann, Caspar Herman von (I7637)
 
6947 Geheimeraad, Gesandt i Wien, Direktør for Departementet for Udenlandske Anliggender Bernstorff, Joachim Frederik (I11054)
 
6948 Geheimestatsminister Rantzau, Andreas Conrad Peter von (I11320)
 
6949 Geheimestatsminister Bardenfleth, Carl Emil (I11690)
 
6950 Gehejmeconferentsråd, Gehejmestatsminister, Minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg Reventlow-Criminil, Greve Heinrich Anna (I12102)
 

      «Forrige «1 ... 135 136 137 138 139 140 141 142 143 ... 228» Næste»