| # |
Notater |
Knyttet til |
| 6551 |
Faldet I Slaget Ved Lund | Holck, Greve Christian Christopher Ditlev (I6424)
|
| 6552 |
Faldet i slaget ved Spichern i den fransk-tyske krig i 1870 | Reventlow, Werner (I12430)
|
| 6553 |
Faldet i slaget ved Svartrå i Halland, Sverige se https://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna | Rosensparre, Steen (I3473)
|
| 6554 |
Faldet i slaget ved Süderhamme 1404, hvor han var "anfører for så godt som hele hæren«, i følge andre kun for bueskytterne; | Ahlefeldt, Henrik von (I1393)
|
| 6555 |
Faldet ved belejringen af Mitz | Ahlefeldt, Joakim von (I3155)
|
| 6556 |
Faldet ved Husum Skanse | Leicken, Wulf Philip (I7090)
|
| 6557 |
Faldt i et slag ved Barcelona | Reventlow, Henneke (I6994)
|
| 6558 |
Faldt i Finlandskrigen i luftkamp over det Karelske Næs | Krag-Juel-Vind-Frijs, Greve Erhard (I14477)
|
| 6559 |
Faldt i slaget ved belejringen af Tønning under Den Store Nordiske Krig.
se: https://da.wikipedia.org/wiki/Belejringen_af_T%C3%B8nning
| Reventlow, Engel Christoph (I7108)
|
| 6560 |
Faldt i slaget ved Fredericia | Skeel, Otto Conrad (I11424)
|
| 6561 |
Faldt i slaget ved Frederiksodde. | Linderoth, Henrik (I5783)
|
| 6562 |
Faldt i slaget ved Gadebusch | Rantzau, Gerhard von (I7455)
|
| 6563 |
Faldt i slaget ved Hemmingstedt | Rantzau, Joachim (I2336)
|
| 6564 |
Faldt i slaget ved Hemmingstedt | Eriksen, Henrik (I2373)
|
| 6565 |
Faldt i slaget ved Lutter am Baranberge | Pogwisch, Sivert (I4915)
|
| 6566 |
Faldt i slaget ved Skellinge Hede, Halland i Kalmarkrigen.
se: https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Skillingehed | Rantzau, Frantz (I4529)
|
| 6567 |
Faldt i slaget ved Svartrå i Halland under Syvårskrigen. | Skeel, Hans (I3475)
|
| 6568 |
Faldt i slaget ved Svenstrup som en af hovedanføre | Rosenkrantz, Holger Holgersen (I2801)
|
| 6569 |
Faldt om natten ud af sengen og knækkede halsen | Pogwisch, Volf (I5057)
|
| 6570 |
Faldt som løjtnant i den polske krig | Ahlefeldt, Jørgen (I22682)
|
| 6571 |
Faldt under Daniel Rantzaus angreb på den svenske lejr ved Göteborg | Ahlefeldt, Cai von (I3501)
|
| 6572 |
Faldt ved belejringen af Tønningen | Ahlefeldt, Christian Frederik von (I7482)
|
| 6573 |
Faldt ved Wismar | Parsberg, Manderup (I6352)
|
| 6574 |
faldt ved Wittstock | Kuningham, Adam (I5182)
|
| 6575 |
Faldt ved Zeitun som frivillig i den græske frihedskrig. | Qualen, Christian Carl Otto Valdemar von (I10702)
|
| 6576 |
Familien Fenwick
Da M. L. Søeborg i 1825 solgte gaarden Sølyst (den senere Nyrupgaard) fulgte Claythorpe med i salget. Køber var arvefæsteindehaveren - den engelske vicekonsul Charles Fenwick fra Helsingør. Denne familie ejede ejendommen frem til 1853, men boede tilsyneladende kun i perioder paa ejendommen selv. Familien havde allerede i 1794 fæstet et tidligere husmandssted lige overfor Claythorpe - paa den anden side af Nyrup Sø - paa den bakke som kaldtes Søbjerg. Stuehuset til denne ejendom, som Fenwick-familien kaldte "Fairyhill", blev i 1820 nyopført - ogsaa som piséhus.
Claythorpe blev bl.a. udlejet til medlemmer af forskellige helsingoranske købmandsfamilier. I februar 1834 boede her saaledes en enke efter købmand Belfour samt hendes halvvoksne børn og to tjenestefolk.
Da Charles Fenwick døde i 1832, overtog hustruen herefter de to lystejendomme. Da ægteparrets søn, George Thomas Fenwick, i 1835 giftede sig med Melior, en datter af købmand Edward Brown fra Gurrehus, blev Claythorpe indrettet til det unge par. Det var Edward Brown der bekostede indretningen. I et brev til en bekendt beskriver han hvorledes han udstyrede huset med alt: "... from the chamberpot up to the silver articles", saaledes at det til sidst kom til at ligne et "dukkehus".
Det unge par blev desuden udstyret med tjenestefolk, men dog kun to - en mandlig og em kvindelig tyende. Fenwicks brødre forærede ham en bekvem vogn i bryllupsgave, men til den skulle der jo et par heste, saa Brown maatte tage med svigersønnen til Frederiksborg for at købe ham et par heste. I det hele taget fik det unge par megen hjælp fra Gurrehus, men Brown var da ogsaa glad for sin svigersøn.
Det er sandsynligt, at den ældste af udlængerne stammer fra denne periode. Det er den vestre længe, som i 1838 blev beskrevet som 15 fag lang, 6 alen dyb, opført i bindingsværk med rørtag, og indrettet bl.a. til karlekammer, vognremise og stald.
Det unge pars lykke varede dog kun kort. I 1837 tabte Edward Brown det meste af sin formue paa sine indiske handelsforbindelser, og han besluttede at udvandre til Australien. Sammen med familien Brown udvandrede ogsaa datteren og svigersønnen fra Claythorpe. George Fenwick vendte dog senere tilbage til Helsingør, hvor han senere blev kendt under navnet "Mr. Fenwick of Montebello", fordi han her levede et meget flot liv i 1850'erne. | Fenwick, George Thomas (I22117)
|
| 6577 |
Familien Vestenie, der i Skjoldet førte i Sølv Felt en blaa mod højre vendt Skraabjelke, hvorpaa 3 røde Egern, og paa Hjelmen 2 mod hinanden vendte røde Egern.
Slægten ses tidligst 1315 i Hinterpommern (idag NV-Polen) og har måske navn efter Wusteney (som idag hedder noget andet på polsk) nær Koszalin, midt mellem Szczecin og Gdansk. Måske kommer den oprindeligt fra grevskabet Tecklenburg ved Osnabrück i NV-Tyskland, men det er uvist hvad den teori er begrundet på.
Herfra kom de til fystendømmet Rügen, som var dansk vasalstat 1168/69 - 1325, og så blev spist af Pommern. I Pommern kendes Thomas Wostenige, som 1334 i sit segl havde 1 egern, farver ukendte.
Og fra Pommern/Rügen kom de til Danmark, hvor de ses fra 1344. Sidste mand døde mellem 1581 og 1599, hans datter ses sidste gang 1648. Når navnet kommer af Wüstenei, må den rette danske udtale være med tryk på 9e.
Deres danske godser var ikke så store, de lå hovedsageligt i Viborg, Skanderborg og Randers amter. Søbygård V f Hammel, 15 km NØ f Silkeborg havde de i 5 generationer.
Een mand var ridder og landsdommer, så slægten må klassificeres som lokaladel.
Danmarks Adels Aarbog 1932 s 183.
Rettelser: 1940 s 173; 1947 s 106; 1953 s 45; 2000-02 s 607.
Kilde: http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/vestenie.htm | Vestenie, Thomas (I20385)
|
| 6578 |
Farmer | Knuth, Adam Villhelm Greve (I14564)
|
| 6579 |
Farmer | Knuth, Aage Lensbaron (I23849)
|
| 6580 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wauch, Christine Marion (I22408)
|
| 6581 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Christopher Marlay Macarthur (I22418)
|
| 6582 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Laurence Keith Macarthur (I22443)
|
| 6583 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Phillip Macarthur (I22416)
|
| 6584 |
Farmer And Grazier | Brown, Bruce Macarthur (I15865)
|
| 6585 |
Farver | Clausen, Johann Hinrich (I7816)
|
| 6586 |
Farver i Vejle | Schiær, Christen (I11403)
|
| 6587 |
Feber | Pattridge, Anna (I9011)
|
| 6588 |
Feldscher | Krebs, Kay (I17420)
|
| 6589 |
Feltherre | Jessen, Hinrich (I2344)
|
| 6590 |
Feltmarskal | Arnholt, Hans Jacob von (I9180)
|
| 6591 |
Feltmarskalløjtnant i den østrigske hær | Bretfeld, Emmanuel Baron von (I11189)
|
| 6592 |
Feltøverste, Hærfører | Rantzau, Daniel (I3559)
|
| 6593 |
Fenrik i det oldenborgske nat. Rytterregiment.
1706 Premierløjtenant | Bardenfleth, Frederik von (I7667)
|
| 6594 |
Ferdinand Anton Christian greve Ahlefeldt (9. maj 1747 – 2. oktober 1815 i Prag) var en dansk hofembedsmand, teaterchef og diplomat, bror til Frederik Carl Christian Ulrich Ahlefeldt.
Karriere
Han var søn af grev Conrad Ahlefeldt og var først premierløjtnant ved Livgarden til Fods, blev derpå karakteriseret kaptajn af infanteriet 1765, samme år virkelig kaptajn ved danske Livregiment, virkelig kaptajn ved Livgarden 1766, kammerherre 1768, fik 1769 afsked fra krigstjenesten og jægermester på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, blev oberstløjtnant og chef for Livgarden til Hest 1771, oberstløjtnant ved Prins Frederiks Regiment 1773 og Ridder af Dannebrog 1777. Han var 1776-78 gesandt det fyrstebiskoppelige hof i Eutin, 1791-93 akkrediteret ved hoffet i Neapel, blev 1793 gehejmeråd, akkrediteredes 1795 som gesandt i Berlin, men tiltrådte aldrig posten, var 1798-1801 gesandt i Dresden.
Hofmarskal og teaterchef
Ahlefeldt tog 1778-79 på østrigsk side del i den bayerske arvefølgekrig. Efter i 15 år at have opholdt sig udenlands, især (fra 1779) som hofmarskal og teaterchef hos markgrev Alexander af Brandenburg-Ansbach ved det markgrevelige hof i Ansbach, blev han 1792 hofmarskal og fik samme år tilsyn med Det Kongelige Teater og Kapel, ligesom han det følgende år blev ordenssekretær. Som teaterchef gjordehan i begyndelsen lykke ved forskellige foranstaltninger til publikums bedste, f.eks. ved at lette tilkørselen til teatret, hvor C.F. Harsdorff opførte et par pavilloner, og ansætte lygtebærere til atlyse folk over Kongens Nytorv; han ophævede abonnementet, så at det blev muligt for de mindrebemidlede at komme i teatret; endvidere forbedrede han belysningen ved at anbringe en stor lysekrone til athejse op og ned. Han søgte også at vinde såvel teaterpersonalet som forfatterne ved imødekommen, men det varede dog ikke længe, inden han kom på kant både med publikum, skuespillerne og forfatterne, idet han dels gav løfter, som han ikke kunne holde, dels var fornem og brutal, når han ikke kunne sætte sin vilje igennem. Dertil kom, at han var meget forgældet og i kløerne på ågerkarle. Hans teaterregimente blev derfor ikke af lang varighed, idet han allerede i 1794 blev afskediget som hofmarskal og som følge heraf tillige som direktør for skuespillene og fra sine forretninger som tilsynshavendemed hofkapellet og Kunstkammeret samt som ordenssekretær.
Diplomat igen
Han blev derpå udnævnt til minister (= diplomat) i Berlin, men denne stilling tiltrådte han først længe efter på grund af vanskelighederne ved at affinde sig med kreditorerne. 1808 blev han udnævnt til gehejmeråd. 2. oktober 1815 døde han i Prag, hvor også hans hustru var død 1810. Han havde 10. august 1780 ægtet Maria Theresia, prinsesse af Thurn og Taxis (f. 1755), der komponerede. Musikken tilballetten Telemach paa Kalypsos Ø af Vincenzo Galeotti er således af hende; et klaverudtog udkom 1794.
Kilder (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
P. Brock, "Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Møller, Rangspersoner (utrykt).
Thomas Overskou, Den danske Skueplads III.
Danmarks Adels Aarbog 1982-84. | Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian Greve (I10530)
|
| 6595 |
Ferdinand Anton lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (1. juli 1688 – 18. september 1754) var gehejmekonferensråd.
Han var søn af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antonette Augusta af Aldenburg og født 1. juli 1688. Han ejede Grevskabet Laurvig, Herskabet Herzhorn og flere andre store jordegodser og blev i en ung alder kammerherre. I 1713 udnævntes han til gehejmeråd, og 14 dage efter fik han Elefantordenen. I 1714 blev han overstaldmester. I 1711 ægtede han Mette Cathrine Ahlefeldt, datter af Hans Joachim Ahlefeldt til Bukhavn; hun døde barnløs 5. marts 1712, hvorpå Danneskiold-Laurvig 20. december 1713 giftede sig med Ulrike Eleonore Reventlow, f. 1. januar 1690, søster til Frederik IV's dronning Anna Sophie Reventlow. Forholdet mellem nævnte konge og Danneskiold-Laurvig var ikke altid det bedste, da monarken ikke uden grund betragtede sin dronnings talrige, magtsyge og mægtige, skønt indbyrdes splidagtige slægtninger med mistroiske blikke. Heller ikke Christian VI synes at have yndet Danneskiold-Laurvig særligt, og i denne konges tid blev der ham ingen større nådesbevisninger til del; vel fik han 1739 dronningens orden de la fidélité – med hvilken hans hustru først benådedes i begyndelsen af Frederik V's regering, 1747 -, men rang med gehejmeråderne i Konseillet opnaaede han først efter Christian VI's død (2. december 1746).
En tid lang (fra 11. januar 1723) var Danneskiold-Laurvig direktør for Vestindisk-guineisk Kompagni. Han var den første stifter af hospitalet i Larvik og lod ved bygmesteren Johan Cornelius Krieger udvide det Danneskjold-Laurwigenske (nu Moltkeske) Palais i Bredgade i København. Danneskiold-Laurvig døde 18. september 1754; hans anden hustru var afgået ved døden 6 dage forinden. De efterlod 2 sønner: Frederik Ludvig og Christian Conrad. | Danneskiold-Laurvigen, Ferdinand Anton (I8735)
|
| 6596 |
Ferdinand baron Wedell-Wedellsborg (født 19. april 1792 på Wedellsborg, død 22. november 1862 på Hegnetslund)
var en dansk forstmand, bl.a. bror til Adam Ditlev Wedell-Wedellsborg, Hannibal Wilhelm Wedell og general
Joachim Wedell-Wedellsborg og far til Gustav Wedell-Wedellsborg.
Han var søn af lensgreve Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg og var fra 1824
til sin død 1862 overførster på Vallø, hvor han blev efterfulgt af sin brodersøn, baron Julius
Wedell-Wedellsborg. Han blev udnævnt til hofjægermester og kammerherre, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
27. november 1812 ægtede han Augusta Frederikke Christiane komtesse Schack (7. august 1787 på Schackenborg –
5. januar 1841 på Hegnetslund), datter af lensgreve Otto Didrik Schack (1758-1809) og Amalie Magdalene
Christiane Caroline von Krogh. Ægteskabet blev opløst. 2. gang ægtede han 24. juni 1842 i Horne Kirke Eleonora
Sophie komtesse Bille-Brahe (9. august 1817 på Hvedholm – 30. november 1896 på Nebbegård), datter af lensgreve
Preben Bille-Brahe og Johanne Caroline Vilhelmine Falbe.
Han er gengivet i et litografi af I.W. Tegner & Kittendorff. Baronen og hans første hustru er desuden malet af
C.A. Jensen. Maleriet af Ferdinand Wedell-Wedellsborg er signeret "Iensen pinxit" (ca. 1824) og maleriet af
hustruen er signeret "Iensen pinxit 1825". I Sigurd Schultz' fortegnelse over C.A. Jensens malerier har de nr.
68 og 80. Proveniens: Premierløjtnant, kammerjunker Chr. H. Teisen, København. Malerierne blev udbudt på Bruun
Rasmussen Kunstauktioner i 2005 som lot nr. 1027.
Han er begravet på Herfølge Kirkegård. | Wedell-Wedellsborg, Ferdinand Baron (I20086)
|
| 6597 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Johnsen, Kristian Nissen (I17377)
|
| 6598 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bruun, Hans Henrik Eduard Reventlow (I19694)
|
| 6599 |
Fik 1439 af kong Sigismund Lindormens Orden | Rantzau, Schack (I1766)
|
| 6600 |
fik 1490 (paa Gram) Tingsvidne, at han havde "indvordet" sig og sine Søskende i Glibstrup Gaard i Andst Sogn, mageskiftede 1492 (Hartwig Tielowsen af Gram) Jord vest og øst for Tingvejen, fik 1496 af Søsteren Ghese tilskødet al den hende tilfaldne Arv i Gram og tilliggende Gods. Falden 1500 i Ditmarsken.
| Reventlow, Hartvig (I2342)
|
.jpg "Reventlow, Ditlev 1666-1733")
