| |
Match 6,501 til 6,550 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 6501 |
etatsråd Georg Frederik von Haxthausen til Dronninglund Slot og Dallund (1665-1719), var staldmester, først hos prins Frederik (IV), siden hos dennes broder, Prins Carl. | Haxthausen, Georg Frederik von (I7676)
|
| 6502 |
Etatsraad, Cand.jur., 1. Landsdommer i Sjælland og Møns LandstingGodsejer | Bruun de Neergaard, Jens (I9772)
|
| 6503 |
Etatsraad, Cand.jur., Grosserer, Medejer og Chef i handelshuset Jørgen Bech & Sønner | Hansen, James Gustav (I13537)
|
| 6504 |
Etatsraad, Dansk Konsul for Ecuador, Ingeniør, Grosserer, Ejer af og Direktør i A.N. Hansen & Co. | Hansen, Alfred Peter (I12964)
|
| 6505 |
Etatsraad, Godsejer | Westenholz, Regnar (I11978)
|
| 6506 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gilberg, Rolf (I22939)
|
| 6507 |
Eugen Freiherr von Lotzbeck (* 29. März 1845 in München; † 3. Juli 1922 in Kennenburg) war ein deutscher Großgrundbesitzer und bayrischer Parlamentarier.
Eugen von Lotzbeck wurde geboren als Sohn des Freiherrn Karl Ludwig von Lotzbeck und der Antonie geb. Hill. Er studierte an der Rheinischen Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn. 1866 wurde er Mitglied des Corps Borussia Bonn. Nach dem Studium wurde er Herr auf Schloss Weyhern. Er war Besitzer der erblichen Reichsratswürde. 1875 trat er in die bayerische Kammer der Reichsräte ein. Er war Königlicher bayerischer Kämmerer. 1889 wurde er vom Amtsgericht München wegen Geisteskrankheit entmündigt.
Von Lotzbeck war verheiratet mit Malwina Gräfin von Reventlow. Der Springreiter und Mannschaftsolympiasieger in der Dressur Eugen von Lotzbeck war ihr Sohn.
(Kilde: Wikipedia.de) | Lotzbeck, Friherre Eugen von (I13914)
|
| 6508 |
Eugen Reventlow (1798-1885) übernahm 1834 den Betrieb Altenhof. Er führte den Titel eines geheimen Konferenzrates unter Christian VIII. und war zunächst Dänischer Gesandter am Preußischen Hof. Zu den Betrieben Altenhof und Aschau erwarb er 1839 das benachbarte Hoffnungsthal hinzu und bildete aus den drei Gütern während der preußischen Zeit einen gemeinsamen Gutsbezirk. Als sein Onkel Fritz Reventlow auf Emkendorf seinen Posten als Dänischer Gesandter in Berlin aufgegeben hatte, folgte er diesem in seinem Amt nach, legte es aber bei Erlass des offenen Briefes des Königs Christian VIII. im Jahre 1846 nieder. Er erlebte den Übergang der Herzogtümer von Dänemark an Preußen und wusste auch selber Zugang zum neuen Landesherrn zu finden. Durch seine erste Ehe mit der Tochter des preußischen Außenministers Christian Bernstorff, der Gräfin Clara Bernstorff hatte es ohnehin schon nicht an Beziehungen nach Preußen gefehlt.
Nachdem Schleswig-Holstein preußische Provinz wurde, übernahm er die Position des Preußischen Gesandten in Petersburg. Er war nach seiner Tätigkeit als Legationssekretär in Berlin und St. Petersburg von 1828-46 Königlich-Dänischer Gesandter am preußischen Hofe und wurde kurioserweise nach 1864 zum Mitglied des preußischen Herrenhauses ernannt.
Eugen war kinderlos und konnte somit den Betrieb Altenhof an keinen Reventlowschen Nachkommen aus Altenhof weitergeben.
| Reventlow, Eugen (I12691)
|
| 6509 |
Evert Bild, d. 1.8.1567, til Ravnholt, rigsråd, admiral. Død i Kastrup, begravet i Kbh. (Frue k.) eller i Herrested. B. var 1548–53 lensmand på Åkjær og blev 1553 befalingsmand på Steinviksholm slot (Trondheim len). Her kom han snart i et skarpt modsætningsforhold til superintendenten Hans Gaas, og lensmandens hårdhændede skatteopkrævninger vakte en uvilje hos bønderne der synes at have påvirket deres holdning over for svenskerne under syvårskrigen. Da svenske tropper efteråret 1563 indtog Jämtland, lykkedes det hurtigt B. at fordrive dem, men i febr. 1564 vendte svenskerne under Claude Collart tilbage, erobrede Jämtland og tvang i marts B. til at overgive Steinviksholm samme dag som Trondheim faldt. B. drog på sit eget skib til Bergen, hvervede tropper og kom tilbage til Trondheim samtidig med en undsætningsekspedition under Erik Munk som lensmanden på Bergenhus havde afsendt. Trondheim og Steinviksholm blev atter indtaget, Claude Collart måtte overgive sig og førtes til Danmark. Nogen mistillid til B.s militære dygtighed synes disse begivenheder ikke at have vakt. Han måtte ganske vist 1564 afgive Trondheim len, men s.å. blev han løjtnant over de danske knægte under oberst Frands Brockenhuus, n.å. under svogeren Mourids Podebusk; i slaget ved Axtorna blev han såret. Fra sommeren 1566 kaldes han admiral, og i foråret 1567 blev han udnævnt til øverste admiral med bopæl i Kbh. for at have tilsyn med orlogsskibene. Marts s.å. blev han rigsråd. Han døde, kort før han skulle løbe ud i Østersøen mod den svenske flåde. – 1566 blev han forlenet med Odensegård, 1567 med Stege og Møn. Fra 1559 havde han faderens pantelen Herrested birk som hans enke 1580 tilmageskiftede sig; hun nævnes også som ejer af Aggersborggård og den nu forsvundne Lindholm i Herrested sogn. Hun er forfatter til en slægtebog og nogle optegnelser om historiske begivenheder 1464–1573.
Familie
Forældre: rigsråd Niels B. til Ravnholt (død 1540) og Beate Eggertsdatter Ulfeldt (død 1555). Gift 7.6.1549 på Kbh.s slot med Vibeke Podebusk, død 16.4.1596 på Aggersborggård, d. af rigsråd Claus P. til Kørup (død 1540) og Anne Krognos (1495–1572 el 73). – Far til Niels B. (1553–1622) og Preben B. Bror til Peder B.
Bibliografi
Danm.s adels årbog V. 1888 70. H. D. Lind: Fra kong Frederik den andens tid, 1902 125–36 248. H. F. Rørdam: Historieskrivningen og historieskriverne i Danm. og Norge siden reformationen I, 1867 125
Kilde:
Povl Bagge: Evert Bild i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286940 | Bild, Evert (I3510)
|
| 6510 |
Evt den Hr. Johannes Reventlow, der i DAA 1893 p361 omtales som mulig fader til Henrik Jensen Reventlow.
Johannes Reventlow nævnes 1300 og var 1317 Vidne ved et Forlig mellem Brødrene Solder og Neumünster Kloster, beseglede 1336 som Ridder et Forlig mellem Bordesholm Kloster og Raadet i Kiel.
| Ravetlo, Johannes (I831)
|
| 6511 |
evt den samme som Jenny Irmgard Irene von Dechend | Dechend, Jenny von (I17990)
|
| 6512 |
evt død i barselsseng | Würden, Grete von (I5901)
|
| 6513 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Scott Anthony (I22466)
|
| 6514 |
f. 1609 t 1632; g. m. hert. gottorpsk Overhofmester, Geheimeraad, Amtmand i Kiel og Bordesholm, Provst for Preetz adelige Kloster, Domprovst i Lübeck Ægidius von der Lancken til Stocksee, f. 17 Aug. 1580 død 13 Nov. 1631; »trakterede sin Hustru ilde og utilbørligt« (g. 1° m. Lucia Blome f 21 Dec. 1624). | Reventlow, Margrethe von (I5058)
|
| 6515 |
f. o. 1495, fik ved arvedelingen Bos- see, som han overlod til sin broder Jesper, skrives 1517 til (Klein) Nordsee med Achterwehr (Hohenschulen), vel erhvervet af svoge- ren Benedict Rantzau, hyldede 1523, nævnes 1530 i rustningslisten, 1550 medlover for Marianerstiftelsen, angav 1557 sin alder til60 år, nævnes indtil 1564 med sin søn til Klein Nordsee; gift m. Sophie Rantzau.
| Ahlefeldt, Godske von (I3439)
|
| 6516 |
f. o. 1630, islandsk Købmand, begravet i Marts 1659 i Nikolai Kirke, saaret ved Stormen paa København. Gift med Karen Rasmusdatter Helkand (Datter af Købmand Rasmus Jensen H. og Karen Pedersdatter), d. 1673 paa Fæveile, begr. 12. Maj s. A. i Nikolai Kirke. (Gift 2« med Mathæus Rudolf Rheinfranck i) til Fæveilegaard ved Grenaa, Sekretær i tysk Kancelli 1656-63, d 1680).
3 Børn:
- Et Barn, begr. 24. April 1655.
- Cathrine, f. 1. Marts 1656, f 17. Maj 1672, gift 2. Nov. 1670 med Peder Griffenfeldt, Greve af Griffenfeldt. Herre til Samsø, Brattingsborg og Visborg, Ridder af Elefanten og Dannebrog, Gehejmeraad, Storkantsler, Universitetspatron, f. 24. Aug. 1635, d 11. Marts 1699.
- Sophia, f. 10. Feb. 1657, d 16(13?) Juni 1704, gift 1672 med Christian v. Gersdorff til Isgaard, Rentemester, Etatsraad og Amtmand over Kalø Amt, f. 23. Marts 1644, d 29. Mai 1725, begge begravne i Tved Kirke (Mols Herred)
Kilde: Borgmester Hans Nansens Efterslægt, Louis Bobé, (PHT 3-I-1892), s. 10.
| Nansen, Mikkel (I5857)
|
| 6517 |
F.A. Holstein, Frederik (Friedrich) Adolph Holstein, 18.10.1784-21.5.1836, lensgreve, godsejer, politiker. Født på Waterneverstorf, død på Holsteinborg, begravet sst.
H. fik sin første uddannelse ved tyske universiteter idet han blev indskrevet ved universitetet i Kiel og studerede nogle år her og i Göttingen. Derefter kom han 1807 til Kbh. hvor han n.å. tog den latinske juridiske eksamen. S.å. giftede han sig og flyttede ind på Holsteinborg der under hans umyndighed var blevet bestyret af Chr. D. Reventlow (1748–1927). 1808–36 sad H. som godsherre her, og mankan trygt sige at intet gods i Danmark har haft en mere omsorgsfuld og human leder i de vanskelige år i begyndelsen af 1800-tallet. Han tiltrådte sin ansvarsfulde stilling midt i en vanskelig overgangsperiode, og under hans styre faldt den sværeste økonomiske krise som dansk landbrug længe havde oplevet. H. red stormen af for sig og sine mange undergivne, og det var ligesom de onde år ansporede ham til at gøre en yderligere indsats for det lille "kongeriges" beboere hvis velfærd forsynet havde betroet ham. H. følte tungt dette ansvar. Hans ungdom var faldet i de mærkelige og løfterige år da det menneskelige ideal havde krystalliseret sig i ønsket om at blive en god og nyttig borger, og hvor en rastløs virketrang udfoldedes for at nå dette mål. Også for H. lød disse toner, men modsat så mange af tidens rationalistiske personligheder havde dette kald for ham en langt dybere betydning. H. var en alvorlig og dybt greben kristen for hvem kravet om omsorg for næsten var et helligt bud og ikke en borgerlig pligt, og det ansvar der hvilede på hans skuldre bestod ikke blot i at sørge for de undergivnes timelige, men også deres åndelige vel. Denne dybt forankrede pligtfølelse drev ham til ustandselig til at sysle med forbedringer og planlægge forandringer.
Undertiden greb hans rastløse ånd fejl. Han så nok det rigtige men overså at forholdene ikke var modne for forandringen, og han evnede ikke altid at finde de nødvendige medhjælpere. Men trods mange fejlslagne forsøg og skuffede forventninger bevarede han stadig sin ungdommelige begejstring og sin levende virketrang, og mens mange af hans standsfæller i de onde år efter 1814 mistede deres ungdomsdrømme bevarede H. sine friske og levende. Med utrættelig iver kastede H. sig ud i arbejdet for sit store gods' økonomiske udvikling. 1809–11 afløstes hoveriet, og hovedgårdens drift blev betydelig forbedret. Desuden arbejdede han på en forstandigere drift af bondejorden og sørgede for ved nye fæstebreves udstedelse at der blev indføjet faste regler for sædskifte. Også havedyrkning og husflid fremmede han ligesom han tog initiativet til oprettelse af håndgerningsskoler. En sparekasse og en assurancekasse for heste og kvæg blev indrettet på godset og havde god fremgang mens derimod forskellige fabriksanlæg strandede.
De vanskelige år efter 1818 lagde naturligvis utallige hindringer i vejen for H.s mange foretagender, men da tiderne blev bedre tog han atter arbejdet op og stiftede 1833 Sorø amts landøkonomiske selskab. På egen bekostning oprettede H. flere skolebygninger og med stor iver kastede han sig over skoleplanernes indretning og deltog også i den offentlige debat om gavnligheden af den indbyrdes undervisning. Han var en flittig besøgende i de forskellige skoler og arrangerede hvert år fester for børnene i Holsteinborgs store have. For de lidt ældre børn og for de voksne indrettedes der aftenskoler.Gennem skolen håbede H. ikke alene at dygtiggøre sine undergivne til dagens arbejde, men de skulle også herigennem modtage en gavnlig åndelig påvirkning. Derfor blev religionsundervisningen et af de vigtigste fag, og H. overvågede med flid at børnene blev oplært i troen på Guds faderlige kærlighed og at de lærte at leve et fromt og godt liv. Derimod ønskede han i begyndelsen ikke at "Syndsforladelsen for Christi Skyld" skulle berøres. På dette punkt skete der en afgørende ændring da H. i 20erne kom under påvirkning af Lauenburgeren J. Freytag som han havde engageret til huslærer for sine børn.Denne mand vakte endvidere H.s interesse for missionssagen. Han oprettede et særligt missionsselskab der 1833 forenedes med det af B. F. Rønne stiftede, og han tog initiativet til udgivelsen af et missionsblad. Selskabet arbejdede hovedsagelig ved uddeling af bibler og traktater. Også på et andet punkt kom H.s voksende religiøse interesse til syne. Den gudelige bevægelse fik et fristed på Holsteinborgs gods. H. var ivrig efter at få ansat præster der havde brudt med rationalismen, og han gav en af de ivrigste forsamlingsmænd, R. Ottesen, en gård i fæste og tog en anden af lederne, Rasmus Sørensen, til skolelærer. Det stred mod hans opfattelse at formene almuefolk at samles om bibellæsning og salmesang, men da disse møder udviklede sig til store forsamlinger hvor man agiterede og kritiserede på en voldsom og heftig måde forsøgte han at skride ind, bl.a. ved udgivelsen af et lille skrift Nogle Ord til Christendommens Venner paa Grevskabet Holsteinborg, 1834, men uden nævneværdigt resultat.
Med stor interesse beskæftigede H. sig med filantropiske spørgsmål. Fattigvæsenets bedre indretning i land og i by var disse års vanskeligste problem, og i det nærliggende Slagelse gik pastor Hans Bastholm i gang med spørgsmålet med stor iver. H. fik lyst til at efterligne ham, og 1811 oprettedes i hovedbygningen på Fuirendal et såkaldt hospital hvortil der var knyttet en art fabriksvirksomhed. Men forsøget glippede, og hele anstalten kostede mange penge. Kun den del af virksomheden opretholdtes der havde til formål at tage sig af fattige og hjælpeløse børn. På H.s sølvbryllupsdag indviede manet særligt institut der skulle have til formål at uddanne disse børn til gode agerdyrkere, og H. havde den lykke i bestyrer Anders Stephansen fra Ålborg at få en mand der evnede at lede dette foretagende frelst gennem skærene. Efter H.s død flyttedes institutionen bort fra Fuirendal til Hjortholm hvor den fik navnet Holsteinsminde. Også for "moralsk fordærvede" børns forbedring interesserede H. sig, en del af disse optoges midlertidigt på anstalten i Fuirendal, men da de ikke passede her købte H. gården Flakkebjerg til dem.
Den mangesidige virksomhed på Holsteinborg optog i flere år ganske H.s arbejdskraft og forhindrede ham i i større grad at beskæftige sig med problemer der lå uden for godsets område. Dog må det nævnesat Ejdsvoldforsamlingens sammentræden 1814 begejstrede ham i den grad at han på eget initiativ udarbejdede et helt forfatningsforslag som han oversendte prins Christian. I dette forslag havde han nedlagt sine ønsker om at befolkningen måtte få indflydelse på regeringen og samtidig tilladelse til i skrift og tale at slå til lyd for forbedringer. Selv deltog han i den offentlige debat om skolespørgsmålet, og da filhellenismen i 20erne som en bølge gik hen over Europa, udsendte han et lille skrift Grækernes Sag i Danmark, 1827, og to år senere offentliggjorde han Bidrag til Danmarks Krønike for Aaret 1828.
Det er kun naturligt at en mand med H.s interesse for det almene vel med begejstring 1831 modtog budskabet om at landsfaderen havde besluttet sig til at give landet en forfatning. I løbet af kort tidhavde han et lille skrift færdigt Om de danske raadgivende Provindsiaistænders Væsen og Værd, 1831, hvori han søgte at vejlede sine medborgere om de nye pligter og rettigheder som forfatningen ville give. Samtidig havde han naturligvis til hensigt at påvirke regeringen under dens arbejde med at udforme de nærmere bestemmelser, og H. tog varmt til orde for at man samtidig med at man gav en rigsforfatning også grundlagde et virkeligt kommunalt selvstyre. Skriftet vidner om at H. var kommet til sin politiske overbevisning ved et flittigt og ihærdigt studium af udenlandsk politisk litteratur. Detblev imødegået både af C. N. David og af den unge Orla Lehmann, og H. fik anledning til at udsende endnu nogle bemærkninger som blev så meget læst at skriftet måtte trykkes i et nyt oplag.
H.s centrale stilling i den litterære debat om den nye stænderforfatning gjorde det naturligt for regeringen at kalde ham til at deltage i de oplyste mænds forsamling 1832, og med megen iver deltog han i debatten. Hans forskellige forsøg på at udvide reglerne for valgret og valgbarhed strandede på regeringens modstand, men han fik sat igennem at forhandlingerne i stænderne skulle bringes til offentlighedens kundskab gennem udsendelse af et særligt stænderblad. Efter at være hjemkommet til Holsteinborg forsøgte han ved en direkte henvendelse til kongen at vinde denne for en videre udvikling afforordningen og et større kommunalt selvstyre, men Frederik VI afviste hans forslag med følgende ytring: "Den gode Grev H. mener det meget godt, men han overlægger ej altid sine Forslag". I den førstestænderforsamling i Roskilde 1835–36 mødte H. som kongevalgt medlem, og han var en af godsejerklassens flittigste repræsentanter. Som talsmand for standens snævreste interesser optrådte han imidlertidikke. Under hele det forberedende arbejde havde H. understreget, at de stænderdeputerede ikke måtte føle sig som repræsentanter for en snæver befolkningsklasse men at de burde betragte sig som repræsenterende hele nationen og tage hensyn til almenhedens ønsker og interesser. At H. selv forsøgte at følge dette høje ideal viser hans deltagelse i debatterne om retsforholdet mellem godsejer og bonde og om den vigtige hoverisag. Modsat mange af sine standsfæller indtog han her et mæglende standpunkt og bidrog sit til at afsvække modsætninger der let kunne have udsat den nye institution for en sværbelastningsprøve. I den store tolddebat deltog han med et rent liberalistisk indlæg, mere yderliggående end de københavnske handelsmænd, mens han i finanssagen energisk tilbageviste oppositionens kravom indskrænkninger i hoffets forbrug med det utilbørlige i sådanne ønskers udtalelse. Drøftelsen af en ny kommunallov for byerne optog ham meget, men han kritiserede magistratens alt for store indflydelse og stillede selv forslag om at der skulle oprettes amtsråd. Det sidste forslag gik han dog ind på at trække tilbage, og det samme gælder det af ham stillede andragende om frigivelse af negerslaverne. I spørgsmålet om fuldkommen offentlighed indtog han et mæglende standpunkt, idet han afviste pressens adgang til møderne, men tog til orde for at forhandlingerne blev aftrykt fuldstændigt, en opfattelse, som forsamlingens flertal sluttede sig til. Samme held havde han med sin stilling i trykkefrihedssagen. "Tankens Yttring maa være frie som Tanken selv", hævdede han, derfor er tiden ikke indetil strengere straffebestemmelser. Så godt som hele forsamlingen sluttede sig til denne opfattelse, og i overenstemmelse hermed blev betænkningen affattet. I slutningen af febr. 1836 sluttede stænderforsamlingen, men det uvante og forcerede arbejde havde overanstrengt ham og han døde ud på foråret. Ved stænderforsamlingens åbningsmøde 1838 holdt A. S. Ørsted en smuk mindetale over ham. 1818–20 medlem af Nationalbankens repræsentantskab. – Kammerherre 1812.
Familie
Forældre: lensgreve Heinrich H. til Holsteinborg (1748–96) og rigsgrevinde Friderica Christiane Maria Rantzau-Breitenburg (1762–1831). -4.5.1808 på Brahetrolleborg med komtesse Vilhelmine Juliane Reventlow, født 30.7.1788 på Brahetrolleborg, død 8.10.1868 på Holsteinborg, d. af greve Ludvig R. til Brahetrolleborg (1751–1801) og Anna Sybilla Schubart (1753–1828). -Far til Ludvig H. (1815–92).
Udnævnelser
R. 1826.
Ikonografi
Mal. af Just Michael Hansen, 1837 og af C. A. Jensen s.å., efter dette litografi samt træsnit 1874 og træsnit af H. P. Hansen, 1880. Relief på mindestøtte 1870 (Holsteinborg, haven). – Mindesten (Holsteinborg kgd.). | Holstein-Holsteinborg, Greve Frederik Adolph (I11082)
|
| 6518 |
Fabrikant | Tryggvason Sveinbjørnsson, Sigurd (I24018)
|
| 6519 |
Fabrikant | Grut, Alfred Walter (I14104)
|
| 6520 |
Fabrikant | Juel, Axel (I21804)
|
| 6521 |
Fabrikant, etatsråd | Jessen, Nicolai Jacob (I10078)
|
| 6522 |
Fabriksejer | Møller, Palle (I17038)
|
| 6523 |
FachschulOLehrer | Mundhenke, Karl (I24977)
|
| 6524 |
Faddere:
Moderen
Husmand Jonathan Jørgensens hustru, Kirstine, Rasdal
Husmand Peder Kristensen, Rasdal
Gårdmand Jens Kr. Nielsen, Gundestrup
Ungkarl Mads Kr. Nielsen, Gundestrup
Otteline Nielsen havde ialt 7 ældre søskende - de 2 ældste, Gregers og Maren Kirstine forblev i Danmark og fik mange efterkommere. Maren Kirstine deltog i begravelsen af Otteline Nielsen og tilbød at tage Hilmer Viggo Gregersen i pleje. Fire af de øvrige søskende (3 brødre Mads Christian, Christen, Niels Peter og en søster Sørine) immigrerede formentlig omkring 1920 til USA ( Iowa), hvor flere af dem fik efterkommere. En enkelt (Laurits) af de 8 børn døde ung som 11 årig i 1883.
_____________________________
Allan Davis wrote on http://boards.ancestry.com/localities.scan-balt.Danmark.general/4029/mb.ashx:
I'm looking for descendants of Niels Gregersen (b. 1832 in Ejdrup, Aalborg) and Troelsine Madsdatter, (b. abt. 1843 in Aarestrup, Aalborg).
Their children were: Maren (1866/7); Mads Christian (1869/1870), Laurts (1872-1883), Christian (1875), Niels Peter (1878), Sorine (1882), Otteline (1885). The older children were born in Hellevad, Hjorring, and the younger ones were born in Rasdal, Aalborg.
All emigrated to the U.S. in the 1890s and early 1900s with the exception of Maren. They went to Shelby County, IA.
My grandfather, Niels Peter, and his brother, Christian, lived in Harlan, IA until their deaths in 1930 and 1961 respectively.
Does anybody know if Maren remained in Aalborg and if she ever married?
Any information will be greatly appreciated.
Thank you,
Allan Davis
_____________________________________________________________
Kaldet Gregersen
Jeg tror IKKE Otteline er immigreret til USA. Der er tale om en forveksling med en anden person af samme navn. ELLER også er Otteline efter et muligt ophold i USA vendt tilbage til Danmark. Hun kan evt have været i UA i perioden fra omkring 1910-1915
I Folketællingen for 1890 (Ålborg Amt, Års Herred, Års sogn, opslag 63) fremstår hun som bosiddende i Rasdal med forældrene Niels Gregersen (57 år), Landmand og Troels-Sine Masen (46 år). Foruden Otteline (5 år) er søskende Niels Peter Nielsen (11 år) og Sørine Kirstine Nielsen (7 år) nævnt på adressen. Alle medlem af folkekirken.
I Folketællingen for 1906 (Ålborg Amt, Års Herred, Års sogn, opslag 87) fremgår Otteline som bosiddende i Sjøstrup (matrikel 8 p løbenr 20) med forældrene, Niels Gregersen (lever af landbrug og formue) og Troelsine Madsen. Der er ikke andre søskende registreret på adressen.
I Folketællingen for 1916 (Ålborg Amt, Års Herred, Års sogn, opslag 177) fremgår hun som bosiddende sammested Sjøstrup (matr. 8p) men denne gang uden forældrene. Betegnes som syerske.
Bor frem til ca 1918 i Sjøstrup ved Års og flytter herefter til Dejbjerg ved Skjern.
1919 flytter til Hedeby ved Skjern og derefter til Ånum ved Skjern | Nielsen, Otteline (I14013)
|
| 6525 |
Faderen var degn i Harridslev, Var i skolen til eksamen 1781. Forlod siden skolen og applicerede sig til guldsmedehåndværk i København.
Er nævnt i oversigten over udstillede Danske sølvsmede og -designere i sølvsamlingen på Koldinghus - se: https://www.koldinghus.dk/udstillinger-samlinger/samlinger/andre-samlinger/dansk-guld-og-soelv/danske-soelvsmede-og-designere.aspx
Reventlow, Johan Christian - København (ca. 1768-1815) 1796-1815
| Reventlov, Johan Christian (I10500)
|
| 6526 |
Faglærerindeeksamen fra N. Zahles faglærerindeseminarium (tysk og engelsk) | Schroll, Else Ernesta Augusta (I24486)
|
| 6527 |
Fald i slaget ved Hemmingstedt i Ditmarsken | Rantzau, Otto (I2349)
|
| 6528 |
falden 1-4 Juni 1697 ved Angrebet paa Holmer Skanse; | Reventlow, Hartvig Heinrich (I7006)
|
| 6529 |
Falden for Assens | Reventlow, Anders Jacobsen (I2807)
|
| 6530 |
Falden på Sumatra | Reventlow, Greve Frederik Christian Detlev Ludvig Emil (I12289)
|
| 6531 |
Faldet 1683 som volontør ved Wiens forsvar mod tyr | Rantzau, Henrik Sivert (I6595)
|
| 6532 |
Faldet for Malmø | Meyer, Henrik Jacob (I20418)
|
| 6533 |
Faldet I 1. Verdenskrig | Reventlow, Greve Heinrich Carl Christian Detlev Hartvig August (I13623)
|
| 6534 |
Faldet i den franske krig | Ahlefeldt, Godske von (I3001)
|
| 6535 |
Faldet i den franske krig | Ahlefeldt, Henrik von (I3002)
|
| 6536 |
Faldet i Ditmarsken - formentlig ved slaget i Hemmingstedt 17. febr. 1500 | Reventlow, Iven (I2343)
|
| 6537 |
Faldet i kampen mod Ditmarskerne ved Süderhamme, h | Ahlefeldt, Claus von (I1398)
|
| 6538 |
faldet i krig | Bille, Anders (I7261)
|
| 6539 |
Faldet i krigen ved Malmø | Brahe, Tyge Axelson (I2664)
|
| 6540 |
Faldet i slaget ved Aussig i Böhmen | Querfurt, Protze (I1611)
|
| 6541 |
Faldet i slaget ved Aussig i Böhmen | Honstein, Ernst I von (I1612)
|
| 6542 |
Faldet i slaget ved Brunkebjerg | Ahlefeldt, Didrik von (I2023)
|
| 6543 |
Faldet i slaget ved Drakenburg. se: http://de.wikipedia.org/wiki/Schlacht_bei_Drakenburg
Slaget blev udkæmpet Drakenburg 23 Maj 1547 nord for Nienburg, mellem hæren af den protestantiske Schmalkaldiske forbund og tropper fra det Hellige Romerske Rige under kommando af Eric II, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Resultatet var en skarp nederlag de kejserlige tropper. Eric blev tvunget til at kaste sig ud i floden Weser i sikkerhed. Som et resultat, de kejserlige tropper forlod det nordlige Tyskland, bidrage til etablering af religionsfrihed for lutheranere og katolikker i Nordtyskland. - See more at: http://cosmofusion.com/kategorier/uddannelse/slaget-ved-drakenburg.php#sthash.F0eQPHJ8.dpuf | Reventlow, Ditlev (I3031)
|
| 6544 |
faldet i slaget ved Dybbøl. Død på Johannitterlazarettet i Nybøl. | Rosen, Sigismund Ludvig Carl von (I11903)
|
| 6545 |
Faldet i slaget ved Elfsborg | Ahlefeldt, Asmus von (I4535)
|
| 6546 |
faldet i slaget ved Fraustedt | Bardenfleth, Anton Christian von (I7283)
|
| 6547 |
Faldet i slaget ved Heide | Ahlefeldt, Frantz von (I3313)
|
| 6548 |
Faldet i slaget ved Hemmingsstedt, Ditmarsken | Rantzau, Henrik (I2356)
|
| 6549 |
Faldet i Slaget Ved Hemmingstedt | Rantzau, Ove (I2335)
|
| 6550 |
Faldet i slaget ved Hemmingstedt | Ahlefeldt, Jørgen von (I2372)
|
|
.jpg "Adeline Anna Friederike Reventlow")
