Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard August Reventlow
(1886 - 1918)



Andre slægter:

Ingeborg Brøchner
(1854 - 1890)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Reventlow, Detlev 1654-1701
Reventlow, Detlev 1654-1701

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Nil, Nisi Honestum



Gravsten og epitafier


Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)

     

Ynglingen 
 Conrad Ahlefeldt 
død på Pederstrup 
 Aaret 1815

Vare end hans Dage faa og
smilede end Glædens Soel
ikkun sielden til hans ior-
diske Bane tillidsfulde
 løfte vi dog det svage Blik
 til Gud, til den evigkier-
lige Gud.

Thi han giør Smerte
og forbinder
Han saagiør og hans
 Hænder læge
 (Job 5.16) .
   

Notater


Match 4,701 til 4,750 fra 11,367

      «Forrige «1 ... 91 92 93 94 95 96 97 98 99 ... 228» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
4701 Dansk Generalkonsul, Grosserer, Ejer af handelshuset Berry, Barclay & Co. Berry, Walter Oliphant (I13335)
 
4702 Dansk Generalkonsul, Kaptajn i de skotske landstyrker, Grosserer, Ejer af Berry Mechants, Justice of Peace Berry, Edmund (I14229)
 
4703 Dansk Gesandt I Neapel Eyben, Friedrich Ludwig von (I9891)
 
4704 dansk hofjunker, hofmarskal Lützow, Hartvig von (I19692)
 
4705 Dansk hofråd, Inspektør over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Holsten, Adolph Hans von (I6901)
 
4706 Dansk Konsul Krogh, Gerhard Caspar Hermann von (I14675)
 
4707 Dansk krigskommisær, Befalingsmand på Boitzenburg Buchwald, Daniel (I6342)
 
4708 dansk oberst Wancken, Joachim von (I21573)
 
4709 Dansk ritmester Rantzau, Moritz (I6407)
 
4710 Dansk Vicekonsul, Lawyer, Attoney at Law Krogh, Heinrich von (I13446)
 
4711 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 side 109+218 Jensen, Anders (I974)
 
4712 Das Ehepaar von Heimbruch gehörte zum "intimen Kreis" der Freunde der königliche Familie (im Königreich Hannover) Familie: Karl Johann Christian von Heimbruch / Henriette Auguste Luise von Helldorff (F225)
 
4713 Dato usikker Rosenkrantz, Oluf Nielsen (I3008)
 
4714 Datter af håndværker. Blev adopteret af Charlotte og Ernst Schimmelmann.

Kaldet Luison

Adoptivdatter af Charlotte og Ernst Schimmelmann. Hun blev bortadopteret af en snedker fra Glückstadt 1804. Hun siges at have været et dansetalent.

Gift 11.8.1812 med familien Schubarts protegé og sekretær Olinto dal Borgo di Primo (senere baron d'Asilo, 1775-1856, diplomat) på familien Schimmelmanns palæ Sølyst nord for København. Parret fik 3 børn Charlotte, Elise og Herman dal Borgo.
 
Wesselhöft, Frederikke Louise (I15988)
 
4715 Datter af Jens Lauridsen Panter, Panter, Kirsten Johannesdatter (I15990)
 
4716 datter fra Mørkenborggården, Bobjerg, Lunde, Svendborg
 
Jensen, Maren (I13738)
 
4717 Daughter of Hereditary Prince Frederik of Danmark and Sophie Frederikke. Married to Landgraf Wilhelm of Hessen-Kassel. By the version of semi-Salic law established in the Lex Regia in 1665, she had the best claims to the Danish throne, and to the Duchy of Schleswig, but the Duchy of Holstein did not allow female succession and the Danes found it imperative that the two duchies remained united and part of the Danish realm. Therefore a male heir had to be found. She was a vise and worldly lady, who felt totally Danish, just like her husband, who was in military service in his youth. She was very aware of her dynastic rights and 1851 both she, her son transferred their succession-rights to her daughter, Louise who then transferred it to her husband - Christian of Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. She lived (1789-1864)

 
Danmark, Louise Charlotte, Prinsesse af (I11898)
 
4718 De Beauharnais Leuchtenberg, Josefina Maximiliana Augusta Eugenia Napoleana af (I12330)
 
4719 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Johnsen, Thora Sofie (I17378)
 
4720 Degn ca 1731-1745 i Støvring. Herefter forflyttet til Harridslev.

iflg Nygårds sedler (http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=60&nr=3110&sort=e)
 
Bagger, Peder Rasmussen (I10519)
 
4721 Degn Harridslev og Albæk. Skoleholder, Reventlov, Christian Johansen (I10001)
 
4722 Degn i Gudbjerg Pors, Peder Pedersen (I9343)
 
4723 Degn i Harridslev fra 1745-1774

Iflg Nygårds sedler forflyttet fra Støvring til Harridslev i 1745
se http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=60&nr=1105&sort=e

se iøvrigt http://degnehistorie.dk/register-schultz.html 
Bagger, Peder Rasmussen (I10519)
 
4724 Degn i Rønninge Bekker, Hans (I24071)
 
4725 Degn i skellerup From, Andreas (I24072)
 
4726 Deichvogt Friesmark Carstensen, Dethlef (I5460)
 
4727 Dekanesse på Vallø Stemann, Margrethe Wilhelmine (I11932)
 
4728 Dekanesse, Lensgrevinde Ahlefeldt-Laurvig, Beke (I15917)
 
4729 deltog i Kalmar-krigen, 1612 paa Båhus, fik 1621 Brev paa at hverve Fodfolk, 1625-Käpt. til F., 1626 forlenet med Hanerau, deltog som Oberstltnt, i den danske Hærs Tog til Schlesien, forsvarede Juli 1627 Troppau mod Wallenstein. 1628 Komm, i Glückstadt, Som han holdt mod Fjenden, afg. 1628, fik 1628 Søllemarksgaard paa Samsø, afstaaet 1629 mod Hanerau, sendtes 1628 til Gallas, 1635 Genmaj. ved Defensionen i Hertugdømmerne, død 19 Juni 1640.

Gift m. Anna Cordes (Fader: Forvalter paa Sehested og Schirnau) død Sept. 1660, begr. 8 Maj 1661 (gift 2° m. Theodosius Brockdorff til Vindeby, f. 1612 død 1671, bis. 15 Marts i Ekernförde).  
Rantzau, Markvard (I5292)
 
4730 deltog som frivillig i krigen 1848-50 i 1 Eskadron ved Garderhusardivisionen Moltke, Magnus Jens Godske (I12370)
 
4731 Den 30 Juli jordedes på Horslunde Kirkegaard i Lolland: Grevinde v. Reventlow, født v. Beulwitz, som nylig er Død i Alder af 75 år, efter 48 Aars lykkeligt Ægteskab med Hs. Excell. Geheimestatsminister, Grev C. D. F. Reventlow. Hun var i dette Ægteskab Moder til 12 Børn (8 Sønner og 4 Døttre), hvoraf 2 Sønner og 1 Datter ere døde. Disses Liig, som vare indsatte i Kapellet ved Horslunde Kirke, blev nu nedsatte i Kirkegaarden tillige med Moderens, hvorved tillige et nyt Tillæg til Horslunde Kirkegaard paa den ædleste Maade blev indviet.

Begravelsen var yderst simpel. Liget blev indført i Kirken, hvor Hs. H. Biskoppen holdt en meget smuk Tale, og herefter med Psalme no 307 udført til Graven, hvor Hr. Provst Smith talede og forrettede Jordepaakastelsen; Skolelærere og Seminarister sang Psalmerne fleerstemmig meget godt.
Den Afdøde havde selv valgt til Text for Liigtalerne 2. Cor. 5, 6-10.

Da alle Ting vare endte ved Graven, traadte den gamle Greve selv frem og paa den meest rørende Maade talede nogle Ord over sin Ungdoms og Alderdoms Venindes aabne Grav. Han takkede Forsynet og den Afdøde for et langt og lykkeligt Liv og formanede sine Sønner og Sønnesønner, så dybtbevæget og faderlig, at ligne den Afdøde i Gudsfrygt og Kjerlighed, saa at Alle, der stode om Graven, hensmeltede i Taarer.

(Han har 6 Sønner og 3 Døtre i Live: Kammerherre Grev Christian paa Pederstrup og Ritmester Grev Ludvig, som boer i Holsteen.)

_______ 
Beulwitz, Sophie Friderica Louise Charlotte von (I10704)
 
4732 Den kullede greve, 1290-1340, holstensk greve
Gerhard 3., også kendt som Den kullede Greve og grev Gert, ca. 1290- 1340, greve af Holsten og hertug af Sønderjylland under navnet Gerhard 1.

Gerhard 3. fik i 1325 i konkurrence med kong Christoffer 2. formynderskabet over sin tiårige søstersøn, hertug Valdemar af Sønderjylland. I 1326 indgik han forbund med danske stormænd, der gjorde oprør mod Christoffer 2. Herved blev Gerhard rigsforstander og lod sig forlene med Sønderjylland, mens hans søstersøn blev gjort til konge af Danmark under navnet Valdemar 3. Eriksen.

Gerhard fik imidlertid svært ved at hævde sin stilling i Danmark, især da hans hidtidige forbundsfælle, grev Johan af Plön, allierede sig med den afsatte kong Christoffer og i 1329 sikrede kongens genindsættelse. Gerhard måtte i den situation lade sig nøje med Fyn, men han fik tilbageerobret sin position, da Christoffer sammen med grev Johan forgæves forsøgte at besejre ham. Resultatet blev, at Danmark i 1332 deltes, således at Gerhard fik hele Vestdanmark med Nørrejylland og Fyn i pant, et herredømme, som han opretholdt frem til 1340. At den danske kongeslægt dog ikke i længden kunne holdes ude, indså Gerhard formentlig, og i den situation prioriterede han Sønderjylland højt. I 1340 kom det imidlertid til opstand i Nørrejylland, hvor Gerhard blev dræbt i sit kvarter i Randers af den danske væbner Niels Ebbesen.

Fra tysk side har Gerhards eftermæle traditionelt bestemt ham som våbendrager for tyskhedens fremtrængen i Sønderjylland, og han har fået tilnavnet "den Store", mens danskerne har set ham som et modstykke til frihedshelten Niels Ebbesen, som ifølge folkevisen "vog den kullede (skaldede) greve". Mest naturligt er det dog at se Gerhard som et eksempel på en velkendt type i 1300-tallets nordeuropæiske fyrstepolitik som fx Valdemar 4. Atterdag og Albrecht 2. af Mecklenburg. Sine resultater opnåede Gerhard ved handlekraft og hensynsløshed, parret med store evner som feltherre og politiker.

 
Holstein, Gerhard III af (I866)
 
4733 den latinske tekst på gravstenen kan oversættes således:
"Palmesøndag 1494 døde den veldædige mand Hans Reventlow"

 
Reventlow, Hans (I2277)
 
4734 Den tyske roman- og novelleforfatter er berømt for sine mangfoldige fortællinger om Slesvig-Holsten ("Geschichte des schleswig-holsteinischen Kriegs") og sine historiske romaner som "Christian VII und sein Hof" (1863) eller "Philippine Welser" (1864). Von Baudissin tjente efter sine studier, som han begyndte ved Bergakademie Freiberg i 1837, i den slesvig-holstenske hær og var derefter beskæftiget som digegreve. I 1840´rne tilbragte forfatteren en tid i USA, men vendte så tilbage til Tyskland.

 
Baudissin, Adelbert Heinrich (I12153)
 
4735 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Treschow, Bent (I23769)
 
4736 deputerede 1757 fra Herlufsholms Skole; 1761 kornet ved de Fyenske Dragoner, 1764 løjtnant ved de vestindiske tropper; samme år premierløjtnant, 1770 karakter som kaptajn, 1774 told- og konsumtientsbetjent og postmester i Vejle, 1779 tolder i Nyborg, 1797 told- konsumtionskasserer samme sted.

 
Bang, Claus (I10259)
 
4737 Deputeret Paysen, Ketel (I6388)
 
4738 Deputeret, Konferensråd Berner, Alexander (I9665)
 
4739 Der blev ringet for hende den 18. februar 1705 Reventlow, Anna Dorothea von (I7241)
 
4740 Der er ét barn i ægteskabet. Familie: Børge Gregersen Ahle / Edel Lizzi Christensen (F304)
 
4741 Der er evt tale om Elisabeth Blanckenheim, der var gift med broderen Bertram von der Wisch Elisabeth (I17000)
 
4742 Der findes i kilderne forskellige oplysninger vedr. hans dødsdato:

I "Deutsche Biographie" angives dødsdato til at være 21. nov. 1943 og
i „Akten der Reichskanzlei. Weimarer Republik” www.bundesarchiv.de angives hans dødsdato ligeledes til at være 21. nov 1943, men
I en biografi vedr. søsteren Fanny Reventlow angives hans dødsdato til at være 15. april 1937.

Der tages her udgangspunkt i at den korrekte dødsdato er 21. nov 1943

 
Reventlow, Greve Ernst Christian Einar Ludwig Detlev (I14377)
 
4743 Der findes ingen dokumentation for dette slægtsskab - det må derfor anses som tvivlsomt.  
4744 Der schwedische König Gustav III. gab Henriette im Jahr 1773 die in Schweden eingezogenen Güter ihres Vaters zurück. Goertz, Rigsfriherreinde Georgine Henriette Dorothea von (I9750)
 
4745 Deres Ægteskab var ikke lykkeligt, gentagne Gange klagede Ægtefællerne over hinanden til Kongen, men forligtes omsider, og Otto indsatte i sit Testamente Hustruen til Arving og tillagde hende forskellige Oppebørsler.
 
Familie: Otto von Reventlow / Dorothea von Ahlefeldt (F32967)
 
4746 Desuden er hans navn indskrevet på en sten på Selent kirkegård Reventlow, Greve Adolf Otto Detlev Hans (I14458)
 
4747 Desuden mindesten på Tillitse Kirkegård, Lolland:

http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4 
Reventlow, Greve Ludvig Alfred Otto (I14636)
 
4748 Det er formentlig ikke korrekt, at Benedict Rantzau var gift med denne Catharine Ahlefeldt, idet der må være tale om en forveksling mellem;
- Cathrine Ahlefeldt datter af Henneke Ahlefeldt og
- Cathrine Ahlefeldt datter af Godske Ahlefeldt. 
Familie: Benedict Rantzau / Catharine Ahlefeldt (F27999)
 
4749 Det er hævdet (se DAA 1917 Slægten Kaas p228) at Johannes Reventlow skulle være fælles forfader til:
Henrik Jensen, som antages af være stamfader til en del af slægten Reventlow, (Den Fynske Linje) og
Ove Jensen, som antages af være stamfader til slægten Kaas

Der opstilles følgende oversigt:

Den ældste Slægt.
Hr. Johannes Reventlow, levede 1300—1336 i Holsten (jvf. D. A. A. X. 361). Sønner:
A.Hr. Henrik Jensen, nævnes 1358 og 1363 paa Als og i Sjælland. (Slægten Reventlow - den Fynske linje)
B. ?Ove Jensen, vel den Age Jenszenn, som 1350 med Laurids af Løve skjødede Gods i Torring (Gjern H.) til Peder Munck (1), antagelig død kort før sin Søns Fødsel, da denne synes at være opkaldt efter ham. (Slægten Kaas - med muren)

I DAA 1939 vedr. Slægten Reventlow afvises denne sammenhæng:
Den fyenske Linje paa Søbo (IV), hvis ældste kendte Stamfader er Henrik Jensen (1358), fører Reventlowernes Murtinde i Vaabenet, men et helt andet Hjelmtegn (to med Blomster besatte Tidselstilke). Efterkommere af Henrik Jensen, der synes at have hørt hjemme paa Als, har lejlighedsvis ført Reventlow-Navnet, og vides de at have regnet sig som hørende til Slægten Reventlow, men om den fyenske Linjes Samhørighed med de holstenske og meklenborgske Reventlower kan intet oplyses. En Gren af Slægten Kaas, der kalder sig Kaas- Reventlow og fører samme Vaaben og Hjelmtegn som den fyenske Linje, kommer ikke i Betragtning i denne Forbindelse. 
Jensen, Henrik (I1044)
 
4750 Det er hævdet (se DAA 1917 Slægten Kaas p228) at Johannes Reventlow skulle være fælles forfader til:
Henrik Jensen, som antages af være stamfader til en del af slægten Reventlow, (Den Fynske Linje) og
Ove Jensen, som antages af være stamfader til slægten Kaas

Der opstilles følgende oversigt:

Den ældste Slægt.
Hr. Johannes Reventlow, levede 1300—1336 i Holsten (jvf. D. A. A. X. 361). Sønner:
A.Hr. Henrik Jensen, nævnes 1358 og 1363 paa Als og i Sjælland. (Slægten Reventlow - den Fynske linje)
B. ?Ove Jensen, vel den Age Jenszenn, som 1350 med Laurids af Løve skjødede Gods i Torring (Gjern H.) til Peder Munck (1), antagelig død kort før sin Søns Fødsel, da denne synes at være opkaldt efter ham. (Slægten Kaas - med muren)

I DAA 1939 vedr. Slægten Reventlow afvises denne sammenhæng:
Den fyenske Linje paa Søbo (IV), hvis ældste kendte Stamfader er Henrik Jensen (1358), fører Reventlowernes Murtinde i Vaabenet, men et helt andet Hjelmtegn (to med Blomster besatte Tidselstilke). Efterkommere af Henrik Jensen, der synes at have hørt hjemme paa Als, har lejlighedsvis ført Reventlow-Navnet, og vides de at have regnet sig som hørende til Slægten Reventlow, men om den fyenske Linjes Samhørighed med de holstenske og meklenborgske Reventlower kan intet oplyses. En Gren af Slægten Kaas, der kalder sig Kaas- Reventlow og fører samme Vaaben og Hjelmtegn som den fyenske Linje, kommer ikke i Betragtning i denne Forbindelse. 
Ravetlo, Johannes (I831)
 

      «Forrige «1 ... 91 92 93 94 95 96 97 98 99 ... 228» Næste»