| |
Match 4,501 til 4,550 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 4501 |
Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.
I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.
18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.
Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.
I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L
Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.
Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære. | Sachsen, Christine af (I2642)
|
| 4502 |
Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt – 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København. Under Frederik III var han i lange perioder rigets mægtigste mand ved hove.
Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus da forældrene omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. Han var gift med Ermegaard Badenhaupt, datter af rentemesteren i bispedømmet Verden, hvor Frederik 3 en tid var koadjutor. Sammen fik de blandt andet sønnen Frederik Gabel i 1645.
I begyndelsen af 1650'erne drog han til Danmark for at søge lykken og vandt hurtigt kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra 1655 forpagtede han de visse og uvisse indtægter af Færøerne mod at svare en årlig afgift på 1000 rigsdaler til kongen. 19. januar 1661 fik han af kongen tilstået Færøerne som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i 1662, hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom Frederik 3. havde afskaffet lenssystemet i 1661.
Gabel blev kort før Karl Gustav-krigene (1657-1660) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under Freden i Roskilde. Da enevælden trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til gehejmeskriver , stats- og kammerherre i den danske adel og statholder i København. Christoffers lykke blev ved med at stige til 1667, hvor hans kone Anna døde under en jagt nær Rekinde. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd Hans Schack, greve af Schackenborg og Johan Christoffer Kørbitz, amtmand i Roskilde Amt blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget – næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren Christina von Büchloew to uægte børn.
Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes lensmand. Gabel døde i 1673 blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel-familiens position i dansk politik.
Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Det kommer særlig til udtryk i William Heinesens historiske brevroman Det Gode Håb, udg. 1964. | Gabel, Christopher von (I6283)
|
| 4503 |
Christoffer Knudsen Urne (27. oktober 1593 – 27. september 1663 på Nielstrup på Lolland), statholder i Norge, rigskansler.
Han var søn af lensmand Knud Axelsen Urne og Margrethe Eilertsdatter Grubbe og dermed bror til Frederik Knudsen Urne, til Eiler Urne til Rudbjerggaard, landsdommer Axel Knudsen Urne til Rygård, rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup og rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne.
Efter han siden 1605 havde læst på Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Ved sin hjemkomst blev han sekretær i kancelliet, indtil han i 1617 blev rentemester, hvilket han var frem til 1627.
Den 18. juli 1624 blev han gift med Sophie Hansdatter Lindenov (15. november 1608 – 4. september 1652), datter af Hans Johansen Lindenov til Gavnø og Lisbeth Sophie Rantzau. De blev i 1628 forældre til sønnen Christian Urne, senere landsdommer på Fyn.
Han havde allerede fra 1622 havde haft kronens rest af Svendstrup Len (den største del var blevet mageskiftet til Roskilde Kapitel) og blev i 1627 forlenet med Ålholm og fik tilsynet med købstæderne på Lolland og Falster. I 1629 blev han optaget i rigsrådet og blev statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne stilling beholdt han til 1642, da han i stedet fik Tranekær.
Ved begyndelsen af svenskekrigene blev han en af dem, der fik tilsyn med Fyn og Langeland. I 1645 var han en af fredskommissærerne i Brömsebro og fik samme år Dragsholm Len, og i 1646 blev han rigskansler, hvilket han allerede havde fungeret som i 1643 ved Just Høgs fravær som gesandt i Osnabrück.
Han fulgte i 1646 Christian 4. til Norge, var samme år en modstander af landkommissærernes stigende magt og det følgende år medlem af en kommission, der blev nedsat til at afgive betænkning om finansernes tilstand.
Under forhandlingerne om Frederik 3.'s håndfæstning i 1648 blev han regnet blandt dem, der ikke ønskede kongens magt begrænset alt for stærkt; men han blev alligevel i 1658 anset for at høre til den del af rigsrådet, der så med mistillid til kongens enevoldsplaner.
Samme år fik han Lyse Kloster Len i Norge i stedet for Dragsholm, indtil han i 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. På stændermødet i 1660 overgav han 17. oktober adelens krav om dens privilegier til kongen og bar kronen ved arvehyldingen den følgende dag. Dermed var hans politiske rolle dog også udspillet. Han trådte tilbage som rigskansler og døde i 1663. | Urne, Christoffer (I6013)
|
| 4504 |
Christoffer Offenberg, f. i Flensborg 1595, Page i Wolgast, Hofjunker hos Dronning Sophie, senere i 18 Aar Hofmester hos Hertugen af Nordborg, 22/11 1649 modtog han i Kjøbenhavn af Kongen Slesvig til Lehn paa de slesvigske Hertugers Vegne; s. A. kjøbte han af Falk Gøie Blankholm i Gesteløv Sogn, som han 1652 mageskiftede med Klostergaarden i Svendborg, ligesom han fra 1651—56 eiede Hovedgaarden Leiholm (senere Pilegaard) i Vester Aaby Sogn. 20/3 1656 stiftede han en Fundation i Svendborg. Han døde paa Klostergaarden 1658 og var 1° gift med Deliana v. Pancker, 2° med Marie Lützow, Datter af Marskal Hartvig Lützow til Thurow og Anna Schack; hun fik 5/1 1660 Fritagelse for Indkvartering og Contribution og døde 1682 74 Aar gl. Den 21/4 1682 ringede Klokkerne for velb. Frue Marie Lützow i Klostergaarden, som blev indsat i Kloster Kirkens Begravelse. | Offenberg, Christopher (I5826)
|
| 4505 |
Christopher Adam Valdemar greve Knuth (født 3. juli 1855 på Østergård i Mern Sogn, død 12. januar 1942) var en dansk godsejer, hippolog og politiker, far til Benedicte, Wilhelm og Kristian Knuth.
Han blev student fra Schneekloths Skole 1874 og tog filosofikum 1875. Han arvede i 1897 godset Liliendal efter sin far, og ejede desuden Valnæsgård på Falster fra 1903-1918, samt den sydlige del af Dehns Palæ i København fra 1871-1942. Inden for landbruget havde især hesteavl hans interesse, og han var derfor i perioden 1901-1910 formand for Foreningen til den ædle hesteavls fremme. Under sit formandsskab fik han, trods megen modstand, gennemført beslutningen om at flytte foreningens væddeløb fra Eremitagesletten til den nyanlagte Klampenborg Galopbane.
Som politiker var han valgt af Højre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti) og sad i Landstinget fra 1910-1918. Han var før da medlem af Præstø Amtsråd 1895-1916. Han var medlem af Øster Egesborg Sogneråd.
Han var medlem af Nationalbankens repræsentantskab i to perioder fra 1904-1909 og igen fra 1913-1921, og direktør for Præstø Sparekasse i 1896 og Kalvehavebanen fra 1924. Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, kammerherre og hofjægermester. | Knuth, Christopher Adam Valdemar Greve (I14537)
|
| 4506 |
Christopher til Quarnbek og Marutendorf (1545), betalte 1558 Romertog af begge, f. 1503, tog 1533 Bisp Jens Andersen Beldenak til Fange, paa Kjærstrup og afpressede ham en stor Løsesum, 1553 Amtmand i Tønder, ejede da 50,000 Gylden, 1568 ved Dronn. Sophies Lig- procession, - 1569 Verbitter i Bordesholm, solgte 1578 Marutendorf, 1580, 1590 og 92 ved Hyldingerne, var 1595 92 Aar død 18 Marts 1596 paa Quarnbek. Gift 1° m. Dorothea v. Ahlefeldt(?); .2° m. Margrethe Sehested (Forældre: Evald S. til Kluvensiek og Helvig Pogwisch), f. 1526 død 15 Dec. 1589. | Rantzau, Christopher (I4150)
|
| 4507 |
Chyrurgeon | Brown, Andrew (I22946)
|
| 4508 |
Cirkusdirektør | Knuth, Vilhelm Emil Gustav Baron (I13684)
|
| 4509 |
Cirkusdirektør | Mundeling, Erhard Gustaf (I14705)
|
| 4510 |
Citat fra Modstandsdatabasen:
Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Født 26.01.1918
Død 23.12.1996
Pressefotograf
Adresser
Bredgade 8
Ronneby Brunn
Tilknytning til undergrundshæren
Den Danske Brigade, 4. Bataillon
Notater
Fra 01.03.1945, Mødt ved Brigaden
Fra 08.02.1945, Ankommet til Sverige
Fra 08.02.1945, Ankommet til Sverige
Modstandsaktivitet
Militærgruppe
Militærgruppe - Den danske Brigade, brigadenr. 4104
Kildehenvisninger
Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-47
Litteraturhenvisninger
Westborgs egen beretning (Walter Westborg, 1985), Frihedskampens Veteraner, 103, 1985, 75
Udskriften er baseret på 4 registreringer
Mogens Ahlefeldt-Laurvig, pressefotograf
Militærgruppe
Den Danske Brigade, 4. Bataillon
Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
2) Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
3) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-47
Mogens Ahlefeldt-Laurvig, pressefotograf
Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Militærgruppe - Den danske Brigade, brigadenr. 4104
Litteratur
1) "Westborgs egen beretning" (Walter Westborg, 1985), Frihedskampens Veteraner, 103, 1985 75 | Ahlefeldt-Laurvig, Greve Mogens (I15836)
|
| 4511 |
Citat fra Finn Holbek, jvf http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I7784&tree=2:
Den 3. maj 2009 bemærker Henrik P. Jensen flg.:
"...Jeg må imidlertid sige, at jeg nok hælder mest til DAA.1936 versionen, fordi DAA.1940 (+1914) har det tidsmæssige imod sig.
Hvis du bemærker, så blev Helvig Sested allerede o.1600 mor til sønnen Detlev Brockdorff. Detlev Sested's hustru Dorothea von Ahlefeldt blev født 1583, d.v.s. hun var o.1600 bare 17 år. Det virker usandsynligt, at hun på det tidspunkt skulle være blevet mormor til Detlev Brockdorff, så derfor hænger det bedre sammen, at Helvig Sested var en søster til Detlev Sested.
Noget tyder på, at DAA.1936 blev klar over denne uoverensstemmelse, men "man snakkede ikke sammen", så DAA.1940 blev bare en afskrift af DAA.1914".
Jeg har p.g.a. Henriks og Hannes kommentarer pr. 3. maj. 2009 valgt at rykke Helvig en tak tilbage.
FORBEHOLD:
Hanne Thøgersen har gjort opmærksom på et epitafium i Auning kirke på Djursland, hvor anetavlen over Benedicte Margrethe Brockdorf viser oldemoderen, Helvig Sested, som datter af bedsteforældrene Ove Sested til Depenau og Cathrine von der Wish til Dänish Nienhof. Samme opstilling angives i DAA 1936:II:16 (Brockdorff Linje II. til Rixdorff-Depenau).
Det er vel ikke umuligt eftersom eneste nævnte datering omkring Helvig, er at hun endnu levede 1649, men både I. og II. DAA-udgave af slægten Sested (1914 og 1940) holder fast i at hun er datter Ditlev S. og Dorothea von Ahlefeldt, - så indtil videre må sagen betragtes som uopklaret.
til Depenau, sad 1645 som Enke med to mindreaarige Børn, ejede 1649 et Hus i Plön | Sehested, Helvig (I5564)
|
| 4512 |
Civilingeniør | Topsøe, Haldor (I21618)
|
| 4513 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knuth-Winterfeldt, Gregers Christian Eggert Greve (I23859)
|
| 4514 |
Claes Göran (son av Gustaf Johan Kling, adlad Klingfelt, Tab. 1), född 1718-02-11 i Stora Malms socken, Södermanlands län. Volontär vid artilleriet i Stockholm 1734-04-02. Lärkonstapel vid artilleriet i Stockholm 1734-12-24. Konstapel 1735-12-06. Furir 1738-03-20. Sergeant 1739-07-25 styckjunkare 1741-08-24. Underlöjtnant 1742-08-06. Löjtnant vid artilleriet i Göteborg 1747-10-08, men förflyttades åter 1748-04-30 till artilleriet i Stockholm. Stabskapten vid finska artilleribataljonen 1750-11-28. Transporterad till stabskapten vid artilleriet i Stockholm 1754-12-30. RSO 1761-11-23. Major 1766-10-03, med tur från 1763-08-09. Major vid artilleribataljonen på Gotland 1770-12-11. Transporterad till major vid artilleribataljonen i Göteborg 1771-06-19. Överstelöjtnant i armén 1772-09-13. Transporterad såsom premiärmajor till artilleriet i Stockholm 1772-09-18. Överstelöjtnant vid finska artilleribataljonen 1773-04-22. Överste i armén 1775. Avsked 1777-08-19. Död 1811-03-22 Hjortsberga och begraven i Vårdinge kyrka samt slöt ätten på svärdssidan. 'Han testamenterade sin ringa kvarlåtenskap till ryttmästaren Carl Axel Silfversparre och dess fru, född friherrinna Lovisin, vilka på hans höga ålderdom haft en öm vård om honom.' Gift 1754-02-12 i Stockholm med Benedikta Catharina Ulfsparre af Broxvik, född 1720, död 1791-05-14 Morstaberg
Döttrar:
-Charlotta Elisabet, född 1755-01-05, död 1819-08-17 i Helsingör. Gift 1:o 1770-07-31 med handelsmannen i Stockholm Daniel Müller, från vilken hon blev skild. 2:o 1776-12-08 i Helsingör med kaptenen vid danska flottan, inspektoren vid Öresundska tullen, amiralitetskommissarien Low von Tuxen.
-Gustava Märta, född 1756-05-11, levde 1811 i Helsingör. Gift med kaptenen Hans Georg Boije af Gennäs, i hans 2:a gifte, född 1725, död 1791.
-Catharina Ebba, född 1758-02-13, död 1775-08-06 i Stockholm.
Hedvig Benedikta, född 1761-03-03, död 1761-05-00. | Klingfelt, Claes Göran (I10402)
|
| 4515 |
Clarence von Rosen, en av två svenska representanter i IOK och känd nazisympatisör.
Familjen von Rosen har stoppat forskning på hans material i Riksarkivet
| Rosen, Carl Clarence Greve von (I14922)
|
| 4516 |
Claus Christian Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille (6. marts 1932 – 26. oktober 2014) var en dansk godsejer og forfatter.
Han er søn af Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Ellen Margrethe Lassen. I 1961 overtog han Egeskov Slot og skabte i sin ejertid den turistattraktion, som vi kender i dag. Han harbeskrevet denne indsats i en to-binds selvbiografi, ligesom Ahlefeldt har redigeret en biografi om multitalentet Piet Hein, som var en af hans gode venner (Sin egen: Piet Hein 90 år, 1996).
Han giftede sig 2. august 1958 i Tårnborg Kirke med Marianne komtesse Moltke (født 18. januar 1936), men parret blev skilt 1959. 21. september 1963 ægtede han i Tranekær Kirke Merete Anette komtesse Ahlefeldt-Laurvig, men også denne gang endte det med skilsmisse i 1971, 9. september 1976 ægtede han Louisa komtesse Wedell-Wedellsborg i Middelfart, skilt i 1998, 12. januar 2002 ægtede han Bente Skipper.
Udgivelser:
• Du finder sgu nok ud af det, Claus! Erindringer 1932-1954, Borgens Forlag 1999.
• Hvad nu, Claus? Erindringer om et ophold på Tahiti, Borgens Forlag 2000.
• Så er det Egeskov, Claus: Erindringer 1954-1992, Borgens Forlag 2002.
• (red.) Sin egen: Piet Hein 90 år, Borgens Forlag 1996.
Nekrolog:
28. oktober 2014
Nekrolog. Greve Claus Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der gjorde Egeskov Gods til en højtelsket turistattraktion, er død, 82 år.
Han kunne ikke løbe fra grevetitlen, men Claus Ahlefeldt-Laurvig-Bille ville hellere så meget andet end at stå i spidsen for et af landets mest kendte og populære godser, det fynske Egeskov.
Han var 29 år, da han i 1961 overtog godset efter sine forældre, og selv om han i sin læretid som godsejer havde haft det svært, forstod han hurtigt, at hvis Egeskov skulle overleve økonomisk, var detnødvendigt at supplere den traditionelle drift med herregårdsturisme.
Det var klogt tænkt, og bl.a. godsets imponerende veteranbils- og motorcykelmuseum samt den af vennen Piet Hein tegnede hæklabyrint var med til at forvandle Egeskov til et af de herregårdsinteresserede danskeres foretrukne udflugtssteder.
Netop motormuseet var hans hjertebarn, og han elskede at åbne dørene for offentligheden for at fremvise en nyanskaffelse.
Ellers var greven bidt af eventyr. Han tog med sin specialbyggede båd »Aleta« rundt på Europas vandveje, og i begyndelsen af 1960erne kom han under en jordomrejsse til Tahiti, hvor han faldt for en ung, lokal kvinde, som han efterfølgende levede med i et halvt års tid, inden han drog videre.
Det er der forøvrigt kommet en bog ud af, ligesom Claus Ahlefeldt har skrevet sine erindringer i to bind samt redigeret en bog om vennen Piet Hein.
Han var desuden en dygtig og samvittighedsfuld fortæller, når det galdt slægtshistorie og fortællingen om Egeskov, der stammer fra 1500-tallet.
Han var gift fire gange, med Marianne komtesse Moltke, Merete Anette komtesse Ahlefeldt-Laurvig, Louisa komtesse Wedell-Wedellsborg og fra 2002 med Bente Skipper (nu Ahlefeldt), som han boede med i etlille hus med udsigt over Lillebælt, efter at han i 1994 overdrog herregårdsbedrift og turistforretning til sønnen Michael, den ene af hans to børn, hvoraf den anden er datteren Susanne.
Mon ikke det passede Claus Ahlefeldt meget godt? Han er tidligere blevet beskrevet som en blændende fortæller og en utraditionel boheme med hestehale, der helst var fri for at eje jordisk gods. Men selv om han havde problemer med at kende de forskellige kornsorter fra hinanden i sin læretid, lykkedes det ham at skabe en moderne succes i dansk herregårdshistorie.
| Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Claus Christian Preben Greve (I20113)
|
| 4517 |
Claus Joachim Moltke til Streitfeld og Walkendorf stod en tid lang som dansk kaptajn ved Ebbe Ulfeldts regiment, men vendte tilbage til sit fædreland, hvor han levede som godsejer. | Moltke, Claus Joachim (I6564)
|
| 4518 |
Claus Podebusk (død 1540) til Kørup, dansk rigsråd.
Han var søn af rigsråd Predbjørn Clausen Podebusk (død 1541) og dennes første hustru, Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, og skrev sig allerede i 1534 til faderens ejendom Kørup på Fyn.
Han blev 20. juli 1517 gift med sin stedmor Anne Mouritsdatter Gyldenstjernes datter af første ægteskab Anne Krognos og fik med hende Krapperup og Marki i Skåne. De fik sønnen Erik Clausen Podebusk, senere rigsråd.
Han sluttede sig under borgerkrigen efter Christian 2.'s fald ligesom faderen i 1523 til Frederik 1. og fik et par mindre forleninger i Skåne (Kullen og 1526 Sirekøbing). Han blev omkring 1526 ridder og omkring 1532 rigsråd. Han stillede sig i 1533 på det katolske parti, og deltog under Grevens Fejde i den skånske adels møder og kampe. I 1536 måtte han ligesom de øvrige rigsråder erklære at ville finde sig i reformationen, og han beholdt sin plads i rigsrådet, men synes ikke at have haft større betydning.
Han døde før faderen 7. november 1540. Hans enke levede endnu 1572.
| Podebusk, Claus (I2914)
|
| 4519 |
Claus til Rastorf, af hvilket han 1577 betalte Tyrkerskat (solgt 1602 til Breide Rantzau til Hohenfelde) og Bürau (købt 1586 af Fr. v. Ahlefeldt, afstaaet 1604 til Svigersønnen Volf vam Damme), hyldede 1580, 1590 og 1592—93; 1589—90 Amtmand paa Gottorp, 1602 konkurs, holden i Indlager af sin førnævnte Svigersøn, gik udenlands, var Ritmester i Ungarn, død o. 1614.
| Rantzau, Claus (I4572)
|
| 4520 |
Claus til Aagaard (Skovby H., Haarslev S.), skænkede 1430 Gods til Sortebrødreklostret i Odense, var 1433 paa Fyens Landsthing, beseglede 1436 et af Hartvig Heesten udstedt Brev, havde 1439 Gods i Leje af Prædikebrødrene i Villestofte (Odense H.), skrives 1441 og 1447 til Aagaard, som han skal have ejet i 50 Aar, medbeseglede 1444 i Odense af Hr. Alb. Bydelsbak udstedt Gældsbrev og 1446 et i Bogense udstedt Kvittebrev af Hr. Otto Skinkel til Rugaard. | Rantzau, Claus (I1785)
|
| 4521 |
commandant | Delacour, Raoul (I24639)
|
| 4522 |
Commerceassessor | Carstensen, Ebbe (I8193)
|
| 4523 |
Comte | Savoie, Amédée V 'Le Grand' de (I737)
|
| 4524 |
Comte | Berry, Charles de (I1193)
|
| 4525 |
Comte | Savoie, Amédée VI de (I1202)
|
| 4526 |
Comte | Savoie, Amédée VII de (I1269)
|
| 4527 |
Comte d`Artois | D`artois, Robert I (I309)
|
| 4528 |
Comte d`Auxonne | Bourgogne, Étienne II de (I180)
|
| 4529 |
Comte d`Auxonne | Bourgogne, Étienne III de (I275)
|
| 4530 |
Comte d`Évreux | D`évreux, Louis (I694)
|
| 4531 |
Comte d'alençon | Valois, Charles II de (I910)
|
| 4532 |
Comte d'alençon | Valois, Pierre II de (I1403)
|
| 4533 |
Comte d'Armagnac | D'Armagnac, Jean I (I1114)
|
| 4534 |
Comte d'Eu | Lusignan, Raoul de (I278)
|
| 4535 |
Comte d'Eu | Brienne, I de (I521)
|
| 4536 |
Comte d'Eu | Brienne, Alphonse de (I24740)
|
| 4537 |
Comte d'Harcourt, 3 | D'Harcourt, Jean VI (I1246)
|
| 4538 |
Comte d'Harcourt, 4 | D'Harcourt, Jean VII (I1842)
|
| 4539 |
Comte de Bar | Bar, Henri de (I271)
|
| 4540 |
Comte de Bar | Bar, Thiébaut de (I510)
|
| 4541 |
Comte de Blois | Châtillon, Gui I de (I882)
|
| 4542 |
Comte de Bourbon | Bourbon, Louis I de (I873)
|
| 4543 |
Comte de Bourgogne | Bourgogne, Hugues de (I369)
|
| 4544 |
Comte de Bourgogne | Bourgogne, Jean de (I380)
|
| 4545 |
Comte de Bourgogne | Bourgogne, Otton IV de (I566)
|
| 4546 |
Comte de Bretagne | Dreux, Jean I de (I488)
|
| 4547 |
Comte de Charolais | Bourgogne, Philippe III de (I1972)
|
| 4548 |
Comte de Clermon En-Beauvaisis | Clermont, Robert de (I675)
|
| 4549 |
comte de Dreux | Dreux, Robert I de (I168)
|
| 4550 |
Comte de Dreux | Dreux, Robert II de (I228)
|
|
.jpg "Reventlow, Henning 1640-1705")
