| |
Match 4,251 til 4,300 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 4251 |
Brev fra CDFR
29 august 1821
"Du har vel erfaret af Valdemar von Qualen går til Grækenland, hvad hans fader og søskende er meget bedrøvede over. Jeg med mine anskuelser ville i hans sted have fattet den beslutning, men jeg dadler ham ikke derfor, thi Grækernes sag er retfærdig. Han er blevet uddannet til militær, forstår fransk, tysk og lidt latin, har ringe udsigter herhjemme, kan måske udmærke sig der og gøre sin lykke og også med sit menneskelige hjerte mildne krigens onde lidt. Har han begyndt sit værk med Gud, da vil Gud også velsigne ham i hans forehavende." | Qualen, Christian Carl Otto Valdemar von (I10702)
|
| 4252 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Reventlow, Keith David (I19574)
|
| 4253 |
Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte, fødtes 24. Dec. 1560 paa Vemmetofte. Knap 5 Aar gammel mistede han (1565) Faderen Lave B. I sit 14. Aar sendtes han sammen med sin ældre Broder Niels til Udlandet, og paa 4. Aar studerede Brødrene i Strasburg, indtil en ondartet Sygdom bortrev den ældre. Ved sin Hjemkomst overtog E. B. Fædrenegaarden Estrup i Jylland, efter Moderen Margrethe Billes Død (1595) arvede han Vemmetofte, og ogsaa. ved Giftermaal forøgede han sit Jordegods, i det Rigsraaden Axel Vifferts og Anne Lindenovs Datter Christence V. (f. 25. Nov. 1561 d. 3. Marts 1624), hvem han førte fra Dronningens Jomfrukammer til Brudeskammelen – Brylluppet stod 6. Juli 1589 –, bragte ham den Skaanske Herregaard Alnerup. Kjøb og Arv satte ham desuden i Aarenes Løb i Besiddelse af en anselig Hoben Gaarde: i Jylland Essenbæk Kloster, Skjern, Hungstrup (som han ejede 1602-9), Hevringholm, Rudgaard (eller Rygaard) og Nielstrup (de 3 sidste kjøbte 1608), i Skaane Ellinge og Ørtofte, i Halland Valden (de 3 sidste arvede 1619).
I nøje Forbindelse med E. B.s gode Pengekaar staar det uden Tvivl, at han undlod at gaa Adelens sædvanlige Embedsvej, thi ganske vist lader det til, at han flere Gange har været i Kong Frederik II’s Følge, men nogen fast Ansættelse ved Hove eller i Kancelliet havde han ikke, ja, hvad endnu mærkeligere er, da han i Juni 1596 optoges i Rigsraadet, havde han endnu ikke haft nogen Forlening. I det han imidlertid kom til at indtage denne høje Stilling og derved overtog en Mængde Forpligtelser, var det ikke mer end naturligt, at han ligesom sine Embedsbrødre lønnedes med et Len, og et Par Maaneder efter forlenedes han da ogsaa med Dronningborg (Randers). Her, i umiddelbar Nærhed af alle sine jyske Godser, blev han siddende som Lensmand lige til sin Død. Af offentlige Hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han 1599 sendtes op til Herredagen i Norge, at han 1601-2 var paa en Sendefærd i Rusland, 1603 deltog i et Grænsemøde mellem danske og svenske Raader og s. A. overværede Kongens Hylding i Hamborg, 1604 ledsagede Kongen til Norge (ligesaa 1610 og 1622), 1605 sendtes til Kurfyrsten af Sachsen, 1606 fulgte Christian IV til England, under Kalmarkrigen fungerede som Krigskommissær, 1612-13 var med at føre de Underhandlinger i Knærød, der endte Krigen, 1616 repræsenterede Kongen ved den gottorpske Hertug Johan Adolfs Begravelse, 1618 deltog i Forhandlingeri Hertugdømmerne, 1621 var tilstede ved Fyrstemødet i Segeberg og 1623 fulgte Kongen til Brunsvig. Efter at han endnu 1624 havde taget Del i et Grænsemøde i Skaane, døde han 15.Dec. 1625 paa Dronningborg.
At E. B. kunde samle saa mange Godser paa sin Haand, hang sammen med, at han hørte til en faatallig Slægt, der var ved at uddø; da han jordedes, lagdes hans adelige Vaaben med ham i Graven som Tegn paa, at med ham var Slægtens sidste Mand stedet til Hvile. Hans Hustru havde født ham 8 Børn, men kun et af disse var en Søn, nemlig Lave, der døde 1619 i Paris, o. 22 Aar gammel. 3 Døtre overlevede E. B.: Jytte, gift med Rigsmarsken Jørgen Skeel, Birgitte, gift med Tyge Brahe til Mattrup, og Lisbet, gift med Frands Lykke til Overgaard.
Hvad der i nyere Tid har henledet Opmærksomheden paa E. B., er den Omstændighed, at man i Løbet af det sidste Aarhundrede efterhaanden har fundet og udgivet en Del af hans Dagbøger, i alt 9, hvoraf den første er fra 1604, den sidste fra 1622, og der er Sandsynlighed for, at endnu flere ville komme for Dagens Lys. Medens mange af Optegnelserne i dem ikke have stor Betydning i og for sig, kaste de tilsammen et rigt Lysover en Adelsmands Liv paa de Tider og ere saaledes i kulturhistorisk Henseende af meget betydelig Interesse. De vise os E. B. som den husholderske Herremand, der fører nøje Bog over sine Stude- og Kornhandler saa vel som over sine mange store og smaa Udgifter, sine Jagter og Rejser, sine Aareladninger og Familiebegivenhederne. Ogsaa om det selskabelige Liv, naar Standsfællerne besøgte hverandre, eller Kongen havde Adelen til Gjæst, faa vi gode Oplysninger af dem; med deres forskjellige Antal Kors for at betegne Rusens Styrke ligne Dagbøgerne, som man har sagt, ved Saadanne Lejligheder Kirkegaarde.
Jens Gjødesens Ligpræd. ov. E. B.
Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsbeskriv., 1-2. H., 1842-43 (med Dagbøgerne 1608, 12 og 13).
Danske Saml. 2. R. II (Dagb. 1604 og 8), III (1619) og VI (1622).
Danske Mag. 4. R. V (Dagb. 1611 og 17).
Brasen, Vemmetoftes Hist. I, 98 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106 f.
C. F. Bricka.
DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON I. UDGAVE | Brok, Eske (I4881)
|
| 4254 |
Brock, Jens Andersen, —1408, af Estrup,
hørte allerede i Valdemar Atterdags sidste Tid til de ældste Medlemmer af det danske Rigsraad og fører endog i 1374 Titel af Rigets Drost, hvilket Embede dog baade før og siden beklædtes af Henning Podebusk. Ogsaa under Dronning Margrethe nævnes han ofte; nogen selvstændig politisk Rolle vides han imidlertid aldrig at have spillet.
I Aaret 1404 blev hans Søn Jens Jensen af Clausholm dræbt af Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Avnsbjærg, der dog nødtes til at sone Drabet ved Indstiftelse af Messer for den døde og ydmygt Knæfald for hans Frænder. Faa Aar efter, 1408, døde J. B. i høj Alder.
Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 17 ff.
Kr. Erslev. | Brok, Jens Andersen (I1442)
|
| 4255 |
Brockdorff, Cai Lorents Greve, —1725, Gehejmeraad, var Søn af Oberst Cai Bertram B. (d. 1689) til Bothkamp m.
m.
B. blev i en ung Alder Kammerherre og Landraad, og i 1667 afstod Faderen til ham Godserne Klethkamp, Grünhaus
m. m. Faa Aar efter, 26. Maj 1672, blev B. optaget i den danske Grevestand, ligesom han senere, 3. Juni 1706,
af Kejser Joseph I blev ophøjet til tysk Rig sgreve. Da Faderen i sine sidste Leveaar til sine Børn af andet
Ægteskab vilde afstaa Lenet Bothkamp, kom han derover med Sønnen i en Tvist, der, ogsaa efter Faderens Død,
fortsattes saare længe mellem hans Børn.
B.s Halvsøstre Benedicte Margrethe, gift med Gehejmeraad Chr. Ditlev Reventlow, og Dorothea, gift med Friherre
Valdemar Løvendal, paastode, at Broderen i 1681 ved en Overenskomst med Faderen havde gjort Afkald paa
Bothkamp til Fordel for dem og deres yngre Søskende. Da den gamle B. ved Testamente af 1. Jan. 1687 erklærede
sin Datter Dorothea Løvendal arveløs, og Benedicte Reventlow, efter at have affundet sig med en tredje Søster,
Margrethe Amalie, gjorde Fordring paa Bothkamp for sig alene, angrebe B. og hans Halvsøster Dorothea Løvendal
Faderens Testamente.
Landretten erklærede Exhæredationen ugyldig, men Sagen gik fra Landretten til det tyske Riges Kammerret i
Wetzlar, som i 1701 erklærede sig til Gunst for B. Grevinde Reventlow opgav imidlertid ikke Kampen, men
opnaaede af Kong Frederik IV Paabud om at sidde Rigskammerrettens Kjendelse overhørig under 10000 Rigsdalers
Straf. Striden trak ud i langt over 20 Aar, Rigskammerretten kasserede i 1725 Frederik IV’s Paabud til
Grevinde Reventlow, og det saa en Tid lang endog ud til Rigsexekution, men Sagen endtes dog langt om længe ved
et Forlig, i Følge hvilket B.s Søn, Christian Frederik B., til hvem Faderen allerede før 1712 havde afhændet
Klethkamp og Grünhaus, mod en Godtgjørelse af 150000 Rigsdaler Species gjorde Afkald paa det omdisputerede
Gods.
B. ejede foruden Klethkamp og Grünhaus ogsaa Westensee m. m. og var Domprovst i Utrecht og dansk Gehejmeraad.
Han var iblandt de først udnævnte Riddere af Danebrog, Okt. 1671. Han døde 30. Marts 1725.
Hojer, Friedrich IV II, 163 f. Schröder, Darstell. v. Schlössern der Herzogthümer S. 22 f. 64.
F. J. Meier. | Brockdorff, Greve Cai Lorenz (I7848)
|
| 4256 |
Brockenhuus-Schack, Henrik Adolph Greve, 1794-1847, Godsejer.
Han var eneste Søn af Overhofmester Johan Ludvig B. og blev født 23. Marts 1794; i Aaret 1822 blev han optaget i den danske Grevestand som Brockenhuus-Schack, Stamherre til Gram og Giesegaard m. m.; denne Familie har med Navnet ogsaa bevaret Slægtens Vaaben i det grevelige Vaabens Hjerteskjold. Han døde 10. Juli 1847. I Aaret 1822 ægtede han Margrethe v. d. Maase (f. 23. April 1802 d. 10. Okt. 1836).
Hist. Tidsskr. 4. R. V, 212. | Brockenhuus-Schack, Henrik Adolph (I11366)
|
| 4257 |
Brockenhuus, Rigborg, 1579—1641, den for sin sørgelige Skæbne noksom bekjendte Datter af den ovennævnte
Laurids B., blev født paa Nyborg Slot 3. Juli 1579. Med flere unge adelige Jomfruer blev hun 1597 forskreven
til den unge Dronnings Jomfrukammer; dog skulde de først nogen Tid være paa Nykjøbing Slot hos Enkedronningen
«til Tugtelse». Kort og skæbnesvangert blev Jomfru R.s Ophold ved Hove.
I Forsommeren 1599, medens Kongen var paa Togtet til Nordkap, maatte hun med Skam flygte fra Hoffet og tyede
til sin Moders Søster, som var gift med R. B.s Fætter, Erik Bille til Lindved, paa hvilken Gaard hun 24. Juli
fødte en Søn, hvis Fader var Kongens Kammerjunker Frederik Rosenkrantz til Rosenvold. Denne var forinden
flygtet til Hamborg, men blev paa Kongens Foranstaltning hentet tilbage der fra, og Kongen lod derefter begge
tiltale. 15. Okt. blev Dommen afsagt: Frederik Rosenkrantz skulde miste sine to Fingre og være æreløs, men R.
B. skulde af sin Værge indsættes i Fængsel sin Livstid.
Hendes Fader havde anlagt en særskilt Sag mod Frederik Rosenkrantz, der fik samme Udfald, men Dommen blev dog
formildet derhen, at han skulde drage i Krigen i Ungarn, hvor han et Par Aar efter omkom ved et ulykkeligt
Tilfælde.
R. B. blev tillige med en Pige indemuret i et Værelse paa Egeskov og sad indespærret her til sin Faders Død
1604. Da kom hun vel løs, men fik dog først 1607 paa Enkedronningens Forbøn Tilladelse til at søge til Kirken.
Hun forblev boende hos sin Moder, saa længe denne levede, og forinden sin Død udvirkede Moderen en kongelig
Tilladelse for hende til fremtidig at bo dels i Odense, dels paa Nybøllegaard i Hillerslev Sogn, som derefter
paa Skiftet efter Forældrene udlagdes til hende; fra disse to Steder maatte hun kun fjærne sig til sin
Sognekirke. Hun førte derefter et stille Liv, æret og agtet af sine Omgivelser, til sin 16. Sept. 1641
indtrufne Død.
Sønnen, der bar sin Faders Slægtnavn, fik siden Anerkjendelse af Slægten Rosenkrantz.
I Gehejmearkivet opbevares en gammel Slægtebog, der tilskrives R. B.; men de svage Beviser for denne
Formenings Rigtighed ere vistnok kun, at den er kommen fra Rosenvold, og at der i den ved hendes Navn kun
staar skrevet det Suk: «Gud husvale alle bedrøvede».
Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 502 ff.
Thiset. | Brockenhuus, Rigborg Lauridsdatter (I5334)
|
| 4258 |
Broderen, Christian Benedictus Reventlow skriver i et brev, dateret Kjøbenhavn d 15. October 1898 til sin ægtefælle:
''Du kan ikke tænke dig, for Ferdinand saae bedaarende ud ved Bisættelsen i sin guldbroderede, røde Uniform med de mange Ordener, Commandeurkorset om den slanke Hals, Stanislaus ordens Stjerne funklende paa Brystet, dens lange røde Skjærf om Axel og Lænd, paa hvilke end et Kors hang ved Hoften, Æreslegionens røde Ørn og dertil denne uforlignelige lige ædle og beskedne Holdning samt Ansigtet med dets fine oval. Han var dog skjønnest af Alle."
| Reventlow, Greve Ferdinand Einar Julius Gottlieb (I14096)
|
| 4259 |
Bruger navnet Reventlow | Jensen, Emil Sebstrup (I25)
|
| 4260 |
Brunsvigsk Raad | Eyben, Hulderich Edler von (I7073)
|
| 4261 |
BRUUN Jonas højesteretssagfører, R'.p.p.; f. 3/7 1911 i Kbh; søn af højesteretssagfører Hans
Henrik Bruun (død 1954, se Blå Bog 1953) og hustru Elisabeth f. Poulsen (død 1960); gift 14/5
1941 m. privatsekretær hos H.M. dronning Ingrid, Sybille Bruun
Student (Sorø) 1929; cand. jur. 1937; fg. sekretær i udenrigsministeriet 1939-40; landsretssagf.
1942; højesterets- sagf. 1952; medhjælper for statsadvokaterne for østre landsretskreds 1944-54;
offentlige og beneficerede sager for højesteret 1956.
Formand for bestyrelsen for C L Davids Fond og Samling og Foreningen til at fremme Blindes
Selvvirksomhed; medl. af bestyrelsen for Knud Højgaards Fond og Prokuratorforeningen, af
repræsentantskabet for institutionen Statsminister C D F Reventlows Minde og bestyrelsen for
denne institutions mindepark.
Kurator for Vemmetofte kloster.
| Bruun, Jonas (I15452)
|
| 4262 |
brygger | Höpffner, Gottlieb Wolrad (I10616)
|
| 4263 |
Brygger | Findt, Andreas (I9768)
|
| 4264 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Linde, Knud (I22929)
|
| 4265 |
Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. 11. december samme år fandt deres indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side. Samme dag blev vielsen gentaget med brudgommen selv. | Familie: Frederik 5, Konge af Danmark / Louise af England (F34659)
|
| 4266 |
Brystfigur af Pernille Gøye anbragt på en ny konsol på gravkorets sydvæg i Herlufsholm Kirke. Til fremstilling af hovedet synes der at have været benyttet en dødsmaske. Der findes stadig rester af legemsfarver og forgyldning på hue og armbånd og endnu i 1822 var der "forrevne stumper af en fløjlskåbe". | Gøye, Pernille (I3139)
|
| 4267 |
Brækkede halsen på vejen fra Kiel til Sierhagen | Rantzau, Helvig (I5034)
|
| 4268 |
Brændt. 8.9.1967 og urnen nedsat Svendborg kirkegaard | Jørgensen, Clara (I15209)
|
| 4269 |
Bureauchef i slesvigske ministerium | Dompierre de Jonquières, Godefroi Chrétien de (I12547)
|
| 4270 |
Burggraf von Nürnberg | Nürnberg, Johann II, Burgrave af (I997)
|
| 4271 |
Burggravine | Hohenzollern, Anna von (I1505)
|
| 4272 |
Burgraf | Hohenzollern, Friedrich IV von (I803)
|
| 4273 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Shepherd, Neil Craig (I22417)
|
| 4274 |
Byfoged | Smit, Thorvald (I13303)
|
| 4275 |
Byfoged | Petersen, Nis (I5406)
|
| 4276 |
Byfoged | Jessen, Lorentz (I6069)
|
| 4277 |
Byfoged i Odense | Klauman, Gregorius Nicolau de (I22915)
|
| 4278 |
Byfoged og byskriver i Frederiksstad på St. Thomas | Schäffer, Thomas Vilhelm (I9392)
|
| 4279 |
Bürgermeister | Hagensen, Carsten (I7119)
|
| 4280 |
Bürgermeister 1637-1654 | Andersen, Thomas (I5703)
|
| 4281 |
Bürgermeister 1681-1692 | Andersen, Lucas (I6858)
|
| 4282 |
Bølle, Mads Eriksen, –1539, Rigsraad,
arvede Orebygaard efter sin Moder og blev 1505 af sin Slægtning Biskop Johan Jepsen (Ravensberg) i Roskilde for sin, sin Hustrus og sin Søn Eriks Livstid forlenet med Tureby, Spanager og Egby, der hørte til Bispegodset, samt fra 1507-15 tillige med St. Agnetes Kloster i Roskilde.
Allerede i Kong Hans’ Tid optagen i Rigsraadet blev han kort efter Christian II’s Tronbestigelse Ridder. 1523 deltog han i Kjøbenhavns Belejring paa Frederik I’s Side. Da Christian II 1531 ventedes, var han blandt de Rigsraader, der førte Befalingen i Kjøbenhavn, og udvirkede tillige med flere andre Rigsraader paa samme Tid, at Frue Kirke atter gaves tilbage til Katholikerne.
Han maa saaledes anses for at høre til Rigsraadets katholsksindede Flertal, om han end paa Herredagen 1533 efter Frederik I’s Død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggaaende katholske Skridt. Under Grevefejden maatte han ligesom de øvrige østdanske Raader slutte sig til Grev Christoffer, men blev alligevel i Jan. 1535 tillige med sin Søn Erik og en Del andre Adelsmænd ført som Fange til Kjøbenhavn. Senere stævnede han Saxkjøbing Borgere, fordi de havde røvet hans Gods, formodentlig paa Orebygaard. I Kjøbenhavn holdtes han i Varetægt, indtil han i Begyndelsen af 1536 tillige med de øvrige Adelsmænd sendtes som Fange til Meklenborg.
Først efter Kjøbenhavns Overgivelse løslodes han her fra, men overleveredes til Christian III’s Varetægt, hvis Naade han først gjenvandt ved en Revers af 28. Okt. s. A. Af sær kongelig Naade beholdt han sine Forleninger, men gjenoptoges ikke i Rigsraadet. Han døde 1539. Gift med Birgitte Clausdatter Daa fra Ravnstrup; Fader til Ovenstaaende Rigsraad Erik B. og en Datter, Dorthe, gift med Rigsraad Knud Rud til Vedby.
Danske Herregaarde V: Orebygaard. Hist. Tidsskr. 4. R. III. Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, S. 86 ff.
A. Heise. | Bølle, Mads (I2885)
|
| 4283 |
Børge Trolle til Lillø og Knabstrup var smådreng hos hertug Frederik, 1523 hofsinde.Han var ritmester og fodermarsk under Grevefejden. Fra 1536-71 var han lensmand på Gjorslev, Åhus, Jungshoved og Gers Herred.
Han var hofmester hos hertug Hans og 1558 hos hertug Magnus. 1559 blev han ridder og var medlem af Regeringskommissionen. 1567 var han forstander på Herlufsholm.
Han og Pernille Gøye fik ingen børn.
____
Trolle, Børge, til Lillø og Knabstrup, søn af hr. Jakob Trolle til Lillø, 1536-1537 lensmand på Gjorslev, 1537-1550 på Åhus, 1539-1571 på Jungshoved, 1540 rigsråd, 1559 ridder. Gift 1539 med Pernille Gøye (1506-1552), enke efter Anders Pedersen Galt. Hun bragte ham bl.a. pantelenene St. Agnete Kloster i Roskilde og Jungshoved Len.
| Trolle, Børge (I3602)
|
| 4284 |
Børn:
1. Elisabeth Henriette Sophie Garde, f. 13 mar. 1880, Brahetrolleborg d. 12 feb. 1947, Faaborg (Alder 66 år)
2. Vibeke Ingeborg Garde, f. 31 mar. 1882, Brahetrolleborg
3. Inger Helene Garde, f. 8 jan. 1884, Brahetrolleborg
4. Karen Charlotte Emanuella Garde, f. 9 mar. 1889, Brahetrolleborg
___________
| Schiær, Gjertrud Charlotte (I24279)
|
| 4285 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gertsen, Käthe Christine (I17464)
|
| 4286 |
Børnekopper | Sørensen, Anders (I9256)
|
| 4287 |
Cancer hepatitis et ventriculi | Schiær, Morten (I12194)
|
| 4288 |
Cand. Jur | Reventlow, Greve Ludvig Alfred Otto (I14636)
|
| 4289 |
Cand. jur. | Hansen, James Gustav (I13537)
|
| 4290 |
cand. jur. | Smit, Thorvald (I13303)
|
| 4291 |
Cand. Jur. Birkedommer og skriver i Wedellsborg Birk | Schroll, Thorvald (I12745)
|
| 4292 |
Cand. Jur., Kammerherre, Stiftamtmand | Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Joachim (I13366)
|
| 4293 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Maja Mølholm (I24383)
|
| 4294 |
cand. pharm., informator | Höpffner, Nicolai Christian (I11004)
|
| 4295 |
Cand. phil, Ass. i Finans | Krag-Juel-Vind-Frijs, Emil Einar (I14213)
|
| 4296 |
Cand. Phil, grosserer, Ejer af A.N. Hansen & Co., landstingsmedlem | Hansen, Harald Andreas (I13245)
|
| 4297 |
Cand. Phil. | Schiær, David (I24280)
|
| 4298 |
cand. phil. | Jensen, Eigil Sander (I25048)
|
| 4299 |
Cand. polit., Hofjægermester, fh. Hofchef hosKronprins Frederik, konst . Chef for det Kgl. Theater og Kapel | Danneskiold-Samsøe, Christian Conrad Sofus (I13413)
|
| 4300 |
cand. polyt | Scavenius, Carl Sophus (I13196)
|
|
.jpg "Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738")
1.jpg "udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow")
