| |
Match 3,901 til 3,950 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3901 |
amtsforvalter i Vejle | Worsaae, Jens (I11174)
|
| 3902 |
Amtsskriver på Haderslevhus | Heinemark, Jonas Jensen (I16026)
|
| 3903 |
An der Flottbeker Chaussee 185, westlich vom Oevelgönner Schulberg, wohnt zu dieser Zeit der Hamburger Kaufmann und Bankier Conrad Hinrich Donner, seit seiner Heirat mit Bodild Mimi Gräfin von Holstein-Holsteinborg geadelt zum Freiherrn von Donner. Die Gräfin ist eine Kusine von Kaiserin Auguste Viktoria und möglicherweise wurde eine sonst unstandesgemäße Verbindung auf diese Weise gesellschaftsfähig. Darüber hinaus hat man sich wohl auch gut leiden mögen. Denn Verwandtenbesuche finden statt.
kilde: https://kreuzwoerter.wordpress.com/gemeinde/geschichte/ | Familie: Freiherr Conrad Hinrich III. von Donner / Bodild Mimi Comtesse Holstein (F33096)
|
| 3904 |
Anders Bille blev født i 1600 og døde i 1657.
Jysk adelssøn der gjorde militær karriere, først i tysk, og senere i dansk tjeneste. Bille blev i 1642 udnævnt til rigsmarsk af Christian 4.
Anders Bille ledede forsvaret af Fyn under Torstensson krigen 1643-45.
I 1657 erklærede Frederik 3. Sverige krig, og Anders Bille fik til opgave at forsvare Jylland mod svenskerne. Efter at må se sig slået af den svenske hær i Nordtyskland, trækker Anders Bille resterne af sine styrker tilbage til Glückstadt og sejler herfra nord om Skagen til den belejrede fæstning Frederiksodde, det nuværende Fredericia.
Anders Bille overtager efter ankomsten til Frederiksodde forsvaret af fæstningen, men uden stor succes. Den 24. oktober stormer den svenske hær og erobrer Frederiksodde.
Anders Bille bliver alvorligt såret under stormen på fæstningen og forsøger at undslippe til Fyn, men vind og strøm fører skibet tilbage til Jylland, hvor Anders Bille bliver taget til fange af svenskerne. Godt et par uger senere dør Anders Bille af sine sår.
| Bille, Anders (I5809)
|
| 3905 |
Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.
Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.
Anders Bille var også med til at grundlægge Fredericia.
Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.
Han var søn af Erik Jensen Bille (1570-1600) til Rønnovsholm og hustru Mette Banner Andersdatter (1575-1614).
Som ung var han i udenlandsk krigstjeneste. Han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4.s hær i Tyskland og i 1627 blev han ritmester.
Han fik tildelt Rygårds Len i 1631 og var lensmand på Øsel fra 1634 til 1642. I 1642 blev han rigsmarsk og blev samtidg forlenet med Vestervig Len, som han i 1650 fik ombyttet med Skanderborg Len.
Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer.
Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657.
I 1642 grundlægger han våbenfabrikken Brobyværk i Sdr. Broby, samt det man i dag kender som Brobyværk Kro.
Værket blev drevet af vandkraft fra Odense Å. Det forsynede en tid hæren med våben, men blev ødelagt under Svenskekrigen 1658. Værket blev ikke retableret.
Våbenværket var den første industrivirksomhed på Fyn.
Anders Bille deltog på dansk side i Torstenson-Krigen 1643 til 1644. Efterfølgende rejste han i 1646 spørgsmålet om en ny hærordning, idet han mente, at den nationale hær skulle øges og befæstningsanlæggene styrkes. Ordningen trådte først i kraft i 1653.
Da Karl Gustav-krigene brød ud i 1657, blev Anders Bille øverstbefalende over styrkerne i Holsten. Han måtte efter at have erobret Bremen stift trække sig tilbage til Frederiksodde (Fredericia), hvor han blev hårdt såret, da svenskerne stormede fæstningen 24. oktober 1657. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab af sine stiksår.
Anders Bille blev 14. december 1628 gift med Sophie – datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz til Arreskov og hustru Pernille (Gyldenstierne). Hustruen overlevede Anders Bille med 10 år og døde 1667.
I Brobyværk har man opkaldt vejen Marsk Billes Vej efter ham.
| Bille, Anders (I5809)
|
| 3906 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Reventlov Larsen, Anders (I21582)
|
| 3907 |
Andreas Ginge,
Andreas Christensen Ginge, 2.3.1754-6.9.1812, præst, naturvidenskabsmand. Født i Kbh, død i Ebeltoft.
På grund af faderens død og moderens påfølgende nye ægteskab fik G. fra sit syvende år en ret tilfældig skolegang og opdragelse, dels i Randers, dels i København.
Fra sit trettende år blev han sat i lære som skomager, som stenhugger og endelig hos en boghandler i Randers. Hans helbred var dårligt, og derfor søgte han plads på Randers latinskole hvorfra han blev dimitteret 1776.
1781 tog han teologisk embedseksamen. Da han var blevet optaget på Seminarium Groenlandicum havde han delvis forpligtet sig til at rejse til Grønland som missionær hvortil han blev udnævnt 20.3.1782. I maj s.å. udrejste det nygifte missionærpar til Godthåb. Fra 1783 til -92 var G. enemissionær her.
1793 blev han kaldet til sognepræst for Tæbring, Outrup og Rakkeby menigheder på Mors, 1796 til Hellevad, Helium og Ørum menigheder i Vendsyssel. 1804 tog han, kun 50 år gammel, sin afsked og flyttede til Æbeltoft.
G. var en typisk rationalistisk præsteskikkelse, muligvis med mere sans for de profane videnskaber end for teologien. Før sin udrejse havde han skaffet sig omfattende kundskaber i astronomi og meteorologi. Fra sin ansættelse i Grønland til sin hjemrejse foretog han observationer fra det lille observatorium som han 1786 "efter Kongens Villie" fik opsendt, og han indleverede årligt sine regelmæssige meteorologiske iagttagelser ved Godthåb. Da han vinteren 1787-88 i anden anledning var i København brugte han blandt andet tiden til at perfektionere sig som kirurg, dog uden at tage eksamen. Han virkede herefter tillige som både læge og fødselshjælper ved Godthåb indtil sin hjemrejse. Også om sundhedstilstanden indsendte han årlige indberetninger.
Det ser ud til at den arbejdsomme mand ikke havde nok i missionærgerningen som det dog ses at han har taget yderst alvorligt. Godthåbs menighed var på det tidspunkt temmelig lille, knap 200 sjæle over for den nærliggende brødremenigheds knap 300. G. oplevede endda at en hel boplads med 32 beboere på grund af dårlige fangstforhold flyttede ud af hans distrikt hvis indbyggerantal blev reduceret med 17 pet. Der var i realiteten ikke meget at bestille for en missionær. Dét var derfor uretfærdigt når to inspektører efter hinanden ved Godthåb i disse år klandrede ham som missionær og anså hans videnskabelige arbejde for mere skadeligt end gavnligt. G. blev da heller ikke afskediget af den grund men i forbindelse med den almindelige reduktion af den grønlandske mission 1792 hvorefter Godthåb som den mindste menighed måtte betjenes andre steder fra.
G.s videnskabelige observationer blev i høj grad værdsat af Videnskabernes selskab som udgav hans resultater (1788) efter forelæggelse i selskabet. Således hans observationer over nordlysenes indvirken på magnetnålens deklination.
Familie
Forældre: trompeter ved hestgarden Christen Andreasen G. (ca. 1725-61) og Maren Eriksdatter (født i Randers, gift 2. gang med skomagermester Erhart Reventlou). Gift 15.3.1782 i Kbh. (Skt. Petri k.) med Christine Elisabeth Lehmann, født 19.12.1758 i Kbh., død 5.2.1803 i Hellevad, Vendsyssel, d. af skomager Albinus L. og Anna Christiansdatter Jensen.
Bibliografi
H. Ostermann: Danske i Grønland, 1945 122-26. Einar Andersen: Thomas Bugge, 1968 14 83f. F. Gad: Grønlands hist. III, 1976.
Finn Gad: Andreas Ginge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. oktober 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290041
| Ginge, Andreas (I18666)
|
| 3908 |
Andreas Reventlov Ginge | Ginge, Andreas (I21399)
|
| 3909 |
Andreas Theodor Elis greve Ahlefeldt-Laurvig (22. februar 1852 i København – 8. februar 1933) var en dansk administrerende direktør.
Han blev født uden for ægteskab af grev Elias Ahlefeldt-Laurvig, som faldt ved Dybbøl 1864, og Jacobine Dorothea Petersen (af familien Dufour) (1820-1908). Forældrene blev gift i 1860. Ahlefeldt-Laurvig var forretningsfører, senere adm. direktør for Fjerde Søforsikringsselskab; revisor i Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab og Ridder af Dannebrog (3. oktober 1892).
Han blev gift 19. maj 1886 i København med Christine Catharine Marie Musaeus (9. april 1863 i København – 28. maj 1936). Børn:
Carl greve Ahlefeldt-Laurvig (10. juni 1887 i København – 13. juli 1982), overretssagfører og forsikringsdirektør
Elisabeth komtesse Ahlefeldt-Laurvig (11. december 1888 i København – ?)
Christine komtesse Ahlefeldt-Laurvig (29. august 1903 på Frederiksberg – 29. oktober 1994), gift med maler, grafiker Erik Clemmesen
I 1903 lod han arkitekt Henrik Hagemann tegne sig en kendt villa i røde mursten, Flakvad, på Rungsted Strandvej 62B i Rungsted. Villaen er siden blevet gennemgribende ombygget.
Kilder
Kraks Blaa Bog 1910
Johannes Madsen, De Kgl. Danske Ridderordener: Personalhistorisk Festskrift udgivet i anledning af Hans Majestæt Kong Christian Den Niendes 40 aarige Regeringsjubilæum paa foranstaltning af H. F. Grandjean Oberstlieutenant, A. Christiansen 1903, s. 243.
Wikipedia
| Ahlefeldt-Laurvigen, Andreas Elias Theodor Greve (I14254)
|
| 3910 |
Angives på priorinde Anna Pogwisch' (død 1674) anetavle at være søn af Henning Pogwisch til Farve og Helene Königsmark, på hans datterdatters, Margrethe von Plessens (født von Oertz ), anetavle er han opført som søn af Henning Pogwisch og Anna Rantzau til Borghorst. Har hidtil været forvekslet med Hans Volfs søn.
Medbeseglede 1533 unionen og skrives da "til Farve", lige så 1540, i 1545 "til Maslev, Farve og Petersdorf" , svarede 1548 frøkenskat af Farve, betegnes 1550 "tho Farve" som sønnesøn af gamle Henning Pogwisch, fik 1551 lensbrev på Tremsbüttel. Hans enke levede 1564 med umyndige børn.
| Pogwisch, Hans (I3325)
|
| 3911 |
Angaaende Margrethe Brahes Liv og Levned kan her anføres, at hun er født paa sin Fædrenegaard Knudstrup i Skaane i Aaret 1551, blev 7 Aar gammel sat i Gudumkloster (Skodborg Herred, Trap II. 733) for der at optugtes. Hun levede 19 Aar som Enke, idet hun, som anført, døde den 10de Marts 1614 paa Aakjær Kl 9 Morgen ganske pludselig, medens hun var beskeftiget med at oplukke et Skrin; hun blev d 24de Marts bisat i St. Mortens Kirke i Randers, men senere begravet i Aaulm Kirke. I øvrigt havde hun, da hun mærkede alder og Svagelighed gjorde sig gjældende, ladet forfærdige sin Ligkiste og andet til hendes Jordefærd Henhørende. Som Enke gjorde hun meget Godt imod Trængende. Saaledes opdrog hun flere unge Mennesker og ligeledes en Deel fattige Børn; hun lod daglig Almisse uddele paa sin Gaard Ulstrup, hvor hun boede, gav aarlig 10 Par Klædninger til fattige Skolebørn i Viborg m. m.
Ved Fundas af 29de Januar 1614 gav hun 400 Rdl. Til Viborg Latinskole og 200 Rdl. Til denne Byes Fattige.
Ligeledes skjænkede hun 200 Rdl. Til Skolen i Randers og 2oo Rdl. Til Byens Fattige, hvorom oprettedes Fundas af hendes Sønner d. 24de Januar 1617.
I Aaret 1607 skal der være holdt Skifte efter Christen Skeel, men det egentlige Skifte af Eiendommene foregik først efter Magrethe Brahes Død og afholdtes i aaret 1614. Gl. Estrup’s Archiv. En Broderlod var 213 Tbr. Htk.-Albert fik Fusingø Otto Hammelmose og Jørgen Ulstrup og Hegnet Ogsaaa Gods i Sjælland, Lolland og Skaane samt andetsteds i Jylland gik i Arv. – Fra 1614 haves også et Brev fra Knud Brahe til Engelsholm, at, om han døde uden Børn, Skulde hans Søstersønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel arve deres Moders Lod, hvilket maa antages at være skeet, da Knud Brahe (f. 24de Aug. 1555, d. 3die Febr. 1615) døde barnløs.
Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I0338&tree=ks | Brahe, Margrethe Ottesdatter (I4579)
|
| 3912 |
Anlægsgartner | Knuth, Werner Ejnar Baron (I23850)
|
| 3913 |
Anmærkning i folketælling: Fattigdom. | Nielsen, Maren Kirstine (I21632)
|
| 3914 |
Anna af Danmark eller Anna af Sachsen (22. november 1532 i Haderslev – 1. oktober 1585 i Dresden) var en dansk prinsesse, der var kurfyrstinde af Sachsen fra 1553 til 1585.
Hun var datter af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg og storesøster til Frederik 2., som var konge af Danmark-Norge 1559-1588. Hun blev gift med den senere kurfyrste August 1. af Sachsen i 1548.
Anna blev i Torgau 1548 gift med August 1. af Sachsen (1526-1586), som blev kurfyrste i 1553, og Anna blev kurfyrstinde af Sachsen. Parret fik 15 børn, men kun fem af dem blev ældre end fem år. Anna døde af pest. I Hauptstaatsarchiv i Dresden findes en stor brev- og dokumentsamling efter kurfyrstinde Anna af Sachsen. Hun perfektionerede kunsten at lave akvavit i slutningen af 1500-tallet. Hun efterlod sig 181 typer brændevin smagt til med krydderier og urter, men ingen af opskrifterne er bevaret.
Børn:
Johan Henrik (5. maj 1550 – 12. november 1550)
Eleonore (2. maj 1551 – 24. april 1553)
Elisabeth (18. oktober 1552 – 2. april 1590) – gift 1570 med grev Johann Casimir af Pfalz-Simmern.
Alexander (21. februar 1554 – 8. oktober 1565)
Magnus (24. september 1555 – 6. november 1558)
Joachim (3. maj 1557 – 21. november 1557)
Hektor (7. oktober 1558 – 4. april 1560)
Christian (29. oktober 1560 – 25. september 1591) – fulgte faderen som kurfyrste.
Marie (8. marts 1562 – 6. januar 1566)
Dorothea (4. oktober 1563 – 13. februar 1587) – gift 1585 med Hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Amalie (28. januar 1565 – 2. juli 1565)
Anna (16. november 1567 – 27. januar 1613) – gift 1586 med Hertug Johann Casimir af Sachsen-Coburg.
August (23. oktober 1569 – 12. februar 1570)
Adolf (8. august 1571 – 12. marts 1572)
Frederik (18. juni 1575 – 24. januar 1577) | Danmark & Norge, Anna, Prinsesse af (I3892)
|
| 3915 |
Anna Joachimine Ahlefeldt (født 5. maj 1717, død 15. februar 1795 i København) var dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt.
Hun blev gift 25. august 1744 med Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig. Hun lod hovedbygningen på Skjoldenæsholm, som hun ejede efter mandens død 1762, opføre 1766. | Ahlefeldt, Anna Joachimine (I9954)
|
| 3916 |
Anna, g. m. kgl. Raad, Amtmand i Aabenraa, Rendsburg og Tønder Claus von der Wisch til Grönholt med Damp og Nordby, Binebek og Glasau d. 1559 (g. 2° 1550 m. Margrethe Rantzau, levede 1566).
(Aarb. XLVIII, S. 107).
| Reventlow, Anna von (I3059)
|
| 3917 |
Anne Nielsdatter er født ca. 1620 i København, død 1673 i Stege, datter af købmand i København Niels Aagesen og Dorothea Jørgensdatter Altewelt. Hun var gift tre gange, 1. gang ca. 1640 med købmand og rådmand Jens Madsen i Stege; 2. gang 1653 i Stege med rådmand Giort Rasmussen Træskomager (ca. 1623-65), med hvem hun fik 6 børn, der kaldte sig Treschow (Træsko). Derved blev hun stammoder til den norske slægt Treschow og den danske adelsslægt af samme navn; gift 3. gang 27.5.1666 i Stege med rådmand (udnævnt 28.12.1665) Peder Andersen Hegelund, død 1688, med hvem hun ikke havde børn. Om dette ægteskab har Stege kirkebog tre kortfattede indførelser: ”Troloffvede: 1666 d 30 Martij Peder Anders. Hegelund, Anne Nielsdatter her i Byen” (opslag 6). ”Liuse Bog: 1666 den 6 Maij Udliust for Peder Anders. H. Anne Nielsdtr. her i Byen” (opslag 13). ”Vie Bog: 1666 d 27 Maij Peder Anders. Hegel. Raadmand. Anne Nieldtr. her i Byen” (opslag 25).
Denne Peder Andersen Hegelund er søn af provst og sognepræst i Stege, Anders Pedersen Hegelund (født 4.9.1599 i Ribe, død i Stege 1.5.1655), søn af biskop i Ribe, Peder Jensen Hegelund og Anne Andersdatter Klyne.
Den danske borgerlige slægt Treschow og Hegelund-slægten, som Jens Madsen og Anne Nielsdatters datter Anne Jensdatter bliver stammoder til, opstår ved, at hun kalder sine tvillinger med sin første mand Anders Olufsen for Giort Andersen Træskomager og Peder Andersen Hegelund, opkaldt efter hendes to stedfædre. Anne Jensdatter blev gift 2. gang i Stege med kapellan Poul Olufsen Haarløv, død 1706, men hvem hun fik 6 børn.
Anne Nielsdatter blev begravet i Stege under navnet Anne Giortis efter sin anden mand: ”1673 d 8 dito [Julij] Anne Giortis ibid: [Stege] kom i det nordre Capel. 6 Rdl [Rigsdaler]” (opslag 126). – Giort Rasmussen Træskomagers begravelse lyder: ”1665 den 19 dito [7br. = september] Giort Rasmussøn kom i Kierken – 10 Rdl” (opslag 118).
Kilde:
Ovenstående citeret fra: http://www.wikitree.com/wiki/Nielsdatter-209, der henviser til:
Villads Villadsen, ”Købmand og rådmand i Nakskov Jørgen Jensens efterslægt i tre generationer” i Personalhistorisk Tidsskrift 1986. | Nielsdatter, Anna (I6286)
|
| 3918 |
Ansat i den australske hær | Brown, Ralston Alexander Dowling (I22252)
|
| 3919 |
Ansat i den australske hær | Brown, Keith Colstoun Wade (I22301)
|
| 3920 |
Ansat i den australske hær | Mann, Edward G (I22510)
|
| 3921 |
Ansat i den australske hær | Mann, Alan G (I22513)
|
| 3922 |
Ansat i Ordenssekretariatet i Hoffet | Moltke, Joachim Adam Magnus Ferdinand Greve (I23588)
|
| 3923 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schjær-Jacobsen, Jørgen (I24378)
|
| 3924 |
Ansat ved Lotteriet i Altona, udnævt 6.3.1769 til dansk Agent i Hamborg med titel af Justitsråd | Schimmelmann, Carl Diedrich (I9218)
|
| 3925 |
Anställd i handelsflottan. Avlade först styrmansexamen och sedan långfartygsbefälhavarexamen. Sjökapten.
| Wallenstierna, Carl George (I14118)
|
| 3926 |
antagelig | Braunschweig-Lüneburg, Sofie Amalie af (I6661)
|
| 3927 |
Antagelig Faldet I Krigen Mod Sverige 1472-73 | Reventlow, Henrik (I2027)
|
| 3928 |
Antagelig søn af Wolkmar Weiss.
Nævnes 1583 som borger i Erfurt og var rådmand i byen. Købmand i Haus zum Hirschgeweih i Marktstrasse 27. Benævnes også som Biereige, hvilket betyder indehaver af et bryggeri med mindst en brygmester eller en -svend ansat.
Viet to gange. Første hustru, Affra N, blev begravet fra Predigerkirche den 1. august 1602. Navnet på anden hustru kendes ikke.
Flere børn i første ægteskab, men navne og skæbner kendes ikke. | Weiss, Herbord (I25484)
|
| 3929 |
Ao. 1688 Habe mich Im Januaris mit der Wollgebohrenen Jungfl. Ida Margaretha Reventlow, Tit. Herrn Henning Reventlow, Ritter und Königl. Dänischen Geheimten Rahts und Amtmanns zu Flenßburg, auff Hemmelmarck undt Glasau Erbherrn, wie auch Tit. Frau Margaretha Reventlow gebohrenen Rumohren vom Hause Röst Eheleiblicher Eltester Tochter, nach vorher gethanem fleißigen Gebeth zu Gott uns Eine glückliche Ehe mit Einwilligung und Eintracht beyderseits befreundeter Ehrlich verlobt, aber Ihres zahrten Alters halber die Hochzeit noch ein Jahr auffschieben müßen. Ao. 1689 den 26. Januaris habe ich mich zu Kiel mit der vorwollgemeldeten Jungfl. Reventlow Im Namen Gottes durch priesterliche Handt Copuliren laßen. Mit Ihr Eine vergnügte Einträchtige undt Glückliche Ehe In der Zeit gehabt, also daß Jedes das Andre wie Seine Seele geliebet, freundlich undt holdtseelich auch Sanftmühtig sich mit Einander Sonder Eintzigen Zwiespalt begangen etc. etc.
Kilde: Uddrag af siden:
Immatrikulation von Christianus Wilhelmus a Lehsten
Permalink: http://purl.uni-rostock.de/matrikel/100035401 | Familie: Christian Wilhelm von Lehsten / Ida Margrethe von Reventlow (F34969)
|
| 3930 |
Apopleksi | Rasmussen, Rasmus (I11596)
|
| 3931 |
apr 1663 fransk greve | Sehested, Hannibal (I6090)
|
| 3932 |
April 1728 Degn i Barløse | Schier, Maarten Petersøn (I9503)
|
| 3933 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Iuel, Hans Rudolf (I21803)
|
| 3934 |
arbejdsmand, murer | Reventlov Ginge, Andreas Christian (I13522)
|
| 3935 |
Arbejdsminister i ministeriet Palmer | Walsh, Henry William (I12773)
|
| 3936 |
Archdeacon | Whitty (I22158)
|
| 3937 |
Arends (bog: Gejstligheden i Slesvig og Holsten) har angivet navnet Maria Elisabeth, men i kirkebogen for Neukirchen skriver Nicolaus Oest, i sin historiske beretning, navnet Anna Catharina. Måske har hun haft alle fire navne - ofte ser vi, at pigerne har mange navne.
Arends nævner, at hun var enke efter Jacobus Andreä, men denne oplysning nævnes ikke i KB for Nybøl.
Hun levede sin sidste tid i Nybøl på Sundeved hos sin søn, der var præst, og her skrives hun med ME-navnet.
Skrevet som Maria Elisabeth Timotheus i mange kilder. Også Stammfolge de Bruycker på nettet. Her mange oplysninger om Carnarius-slægt mm | Timothei, Anna Catharina (I25487)
|
| 3938 |
Arends: Gejstligheden i Sl. og H fra Ref. - 1864.
Stud i Kiel 1695 8/4. P. i Nykirke (Fl.)1703-63. Hertugelig Skriftefader 1740. S.af Jürgen P. og Dorothea.
Fra Arends: Gejstligheden i Sl. og H fra Ref. - 1864.
Oliemaleri findes i Neukirchen bag alteret. Her fremstår han som ung præst. Maleriet er meget forsømt. | Petersen, Friedrich Andreas (I25476)
|
| 3939 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Moltke, Ivar Greve (I23619)
|
| 3940 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Jens Søndergaard (I23872)
|
| 3941 |
Arkitekt | Beeken, Torben Henrik (I15595)
|
| 3942 |
Arkitekt | Grut, Torben Andreas (I14667)
|
| 3943 |
Arkitekt | Rosenkrantz, Holger (I9677)
|
| 3944 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Peter Laurence Macarthur (I22459)
|
| 3945 |
Arresterer Livlæge Berger I.F.M. Struensee Opgøret | Eyben, Joachim Werner von (I10408)
|
| 3946 |
ARTIKEL fra Danmarkshistorien.dk
HENNING PODEBUSK CA. 1320-1387/88
Henning Podebusk var Danmarks vigtigste politiker fra ca. 1368-1387/88, altså i slutningen af Valdemar Atterdags og begyndelsen af det, som normalt opfattes som Margrethe 1.s regeringstid. 1368-72 ledede han landet i krigstid, mens Valdemar Atterdag i Nordtyskland forsøgte at skaffe sig allierede mod den overmægtige koalition, som angreb Danmark. Fra 1376 til sin død var han drost, dvs. kongens stedfortræder, og dermed i samarbejde med Margrethe 1. leder af formynderstyrelsen for den umyndige kong Oluf frem til 1385.
Baggrund
Henning Podebusk stammede fra fyrstendømmet Rügen, som fra 1168 til senest 1438 var et len, underlagt den danske krone, mens Roskildebispen udøvede den gejstlige myndighed på øen Rügen frem til Reformationen. Han tilhørte en sidegren af den oprindeligt slaviske fyrsteslægt og hans familie besad, hvad der i realiteten var et grevskab, der omfattede ca. en femtedel af øen, selvom det aldrig blev kaldt et grevskab. Hovedsædet bar det slaviske navn Putbus, hvad der så på dansk blev til Podebusk.
Han giftede sig ca. 1357 med sin halvkusine af samme slægt. Hendes mor havde via sin fader, grev Jakob af Nørrehalland, arverettigheder til dansk gods, og således kom de i besiddelse af borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, som i 1415 omfattede en del mere end 40 bondegårde.
Politisk karriere
I 1350 gik Henning Podebusk i Valdemar Atterdags tjeneste, blev snart medlem af det kongelige råd og i 1365 gælker i Skåne, dvs. kongens stedfortræder her og ikke mindst på det meget vigtige Skånemarked. Tre år senere blev landet angrebet af en mægtig koalition omfattende Hansestæderne, Mecklenburg, Sverige, Holsten, hertugdømmet Slesvig og en stor del af de førende stormænd i Jylland. Inden Valdemar Atterdag drog udenlands udnævnte han Henning Podebusk til ”Danmarks Riges Høvedsmand”.
I denne position indgik han i 1370 den meget vigtige såkaldte Stralsundfred med Hansestæderne. Den indebar, at hansestæderne i 15 år skulle have udleveret Skånemarkedet, dvs. borgene på Skånes Øresundskyst og de områder, der administreredes fra disse. Indtægterne herfra skulle gøre det ud for krigsskadeerstatning. Dermed havde koalitionen mistet sin økonomiske hovedkraft, og der kunne efterhåndensluttes fred med de øvrige parter én for én. Karakteristisk for Henning Podebusks position i Nordeuropa administrerede han fra 1371-78 Skånemarkedet mm. på Hansestædernes vegne samtidig med, at han fortsatte med at være Valdemar Atterdags betroede hjælper, da denne vendte tilbage til Danmark i 1372.
Valdemar Atterdags død
Efter Valdemar Atterdags død i 1375 udbrød der krig om, hvem der skulle efterfølge ham; hans dattersøn fra Mecklenborg eller hans dattersøn fra Norge. Valdemar synes i sidste ende at have foretrukketden norske løsning i form af den femårige Oluf, der var søn af Valdemars datter Margrethe og den norske konge, Håkon 6. Næppe mindst takket være Henning Podebusks indsats lykkedes det at få Oluf valgttil konge den 3. maj 1376. Det kneb dog stærkt med støtten hertil udenfor Sjælland og Skånelandene. Henning Podebusk blev udnævnt til drost og dermed leder af formynderregeringen frem til Oluf blev erklæret myndig som 15-årig i 1385. I denne periode fik han i tæt samarbejde med Margrethe 1. løst de voldsomme udfordringer, som opstod i og med, at Mecklenburgerne kom til at herske over ganske storedele af riget i kraft af, at derværende lokaladministratorer tilsluttede sig deres sag. Dette førte til krig og omfattende indre uro i landet.
Da disse problemer var blevet løst, døde den da 16-årig kong Oluf pludseligt i august 1387, hvorefter Margrethe meget hurtigt blev valgt ”til fuldmægtig frue, til husbond og til hele Danmarks riges formynder”. Der kan næppe være tvivl om, at Henning Podebusk spillede en væsentlig rolle i dette.
I slutningen af 1387 eller begyndelsen af 1388 døde Henning Podebusk imidlertid, hvorefter Margrethe benyttede lejligheden til at afskaffe det gamle prestigefyldte embede som drost ved at undlade at udnævne en efterfølger.
Efterkommerne
En af Henning Podebusks sønner var biskop i Odense. To andre giftede sig med døtre af danske stormænd og blev dermed betydelige godsbesiddere i Danmark samtidig med, at de videreførte deres herskab påRügen. To generationer senere, i 1483, delte to brødre imidlertid tingene, så den ene fik de rügenske besiddelser og den anden de danske. I 1702 uddøde den rügenske gren, hvorefter den danske overtogog flyttede til Rügen, hvor mandslinien uddøde i 1858. Herefter overgik godset til sidelinier. Den sidste private besidder af Putbus døde i koncentrationslejr i 1945, mens Hitler forinden havde konfiskeret godset. | Podebusk, Henning II von (I23237)
|
| 3947 |
Arvebonde I Seerim | Eyben, Haike (I21423)
|
| 3948 |
Arvebonde I Seerim | Eyben, Aibo (I21470)
|
| 3949 |
Arveherre til Serima og Vesteraccum i Harlingen | Eyben, Hayo (I5146)
|
| 3950 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Danmark, Joachim Holger Waldemar Christian, Prins af (I19569)
|
|
_2.jpg)
