| |
Match 3,751 til 3,800 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3751 |
1908: Cand. jur. | Reventlow, Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian (I15112)
|
| 3752 |
1910 erwarb die 'Halliggräfin' Diana von Reventlow-Criminil Südfall und lebte dort bis zu ihrem Tod im Alter von 91 Jahren 1953 und sorgte aufgrund ihrer adligen Herkunft und ihres einsamen Lebens als Frau ohne Ehemann auf dieser kleinen Hallig wahrscheinlich für viel Klatsch und Tratsch. Sie unterstützte den Nordstrander Bauer Andreas Busch bei seiner Rungholt-Forschung, ihr Neffe Victor entdeckte ebenfalls Kulturspuren im Watt.
_________
Diana Gräfin v. Reventlow-Criminil, die als "Halliggräfin" bekannt war lebte bis zu ihrem Tod 1953 auf Hallig Südfall. Sie beeindruckte die Nordfriesen, weil sie Haltung zeigte, nicht nur gegenüber dem Nationalsozialismus, den sie ablehnte, sondern auch als unverheiratete und sehr selbstbestimmte Persöhnlichkeit, die für ihre Unabhängigkeit alle Härten des Halliglebens auf sich nahm. | Reventlow-Criminil, Diana Henriette Adelaïde Charlotte (I14871)
|
| 3753 |
1910-1913 Udenrigsminister | Ahlefeldt-Laurvig, Carl William Greve (I13964)
|
| 3754 |
1918-1919 Skolerytter i Cirkus Mundeling, 1920-1922 ansat hos broderen Ernst i Estland, Forvalter på Børglum Kloster | Holstein, Peter Christian (I15594)
|
| 3755 |
1928 Adjudant Hos Kong Christian X | Bille Brahe, Erik Baron (I14610)
|
| 3756 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bille Brahe, Niels Erik Baron (I17893)
|
| 3757 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bille Brahe, Niels Erik Baron (I17893)
|
| 3758 |
1985 p 675 2a | Iversen, Niels (I973)
|
| 3759 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schjær-Jacobsen, Hans (I24382)
|
| 3760 |
1er président de la cour de cassation | Portalis, Comte Joseph Marie (I11731)
|
| 3761 |
1st Marquess Of Milford Haven | Mountbatten, Louis Alexander (I13878)
|
| 3762 |
2. Besidder Af Baroniet Stampenborg | Stampe, Lensbaron Henrik (I12331)
|
| 3763 |
25 maj 1759 adlet med navnet de Cederfeld | Cederfeld, Bartholomæus Bertelsen de (I9635)
|
| 3764 |
26 May 1775 fik han bispens konfirmation som degn til Harridslev og Albæk. Geheimeråd Rosenørn som direktør for Støvringgård Kloster påstod rettighed til at kalde degn her, hvilket for denne gang blevaf biskoppen tilstået, dog uden præjudice for efterkommende biskopper, såsom biskopper altid har kaldet degn og direktør for Støvringgård derfor menes ej at kunne tilegne sig videre rettigheder end den som havde været præstekaldet. | Reventlov, Christian Johansen (I10001)
|
| 3765 |
2nd Marquess Of Milford Haven | Mountbatten, Louis Victor George (I14411)
|
| 3766 |
3 Uger Gammel | Skeel, Otte (I6020)
|
| 3767 |
3. 1577 [p. Cap.* 73] F. S. Jacob Andersen Genner*, f. c. 49; 1 ~ Margaretha . . . , † 15/4 99; 5 S., 3 D.; 2 ~ Hjortkjær 14/6 01 Ida Johansdtr. (af Ris?), † i Barselseng 30/12 06; 3 D.; 3 ~ Christine . . . . ; 1 S., 3 D.; 2 ~ Etm.; see P. Jacobsen i Ris; J. Genner i Aabenraa; H. P. Anchersen i Aabenraa; (J. Andreæ i Nybøl (S.)); [† 12/10 1626; Gravplade; (Krafft. 409; J. 267; Tresch. 282; O. H. Moller X. Note 10 og Note 12; V. f. K. 2 R. IV. 232 Note 5); DanKir bd. 22, s. 1827; Kbg. Hjordkær (1573-1742), børn i 1. ægtsk.: opsl. 16, 19, 22, 27, 28, 31, opsl. 53 (1. hustrus død), opsl. 57 (2. vielse), børn i 2. ægtesk.: opsl. 63, 66, 73, opsl. 73 (2. hustrus død), børn i 3. ægtesk.: opsl. 79, 83, 90, 115].
Se dette link: https://wiberg-net.dk/1439-Hjordkaer.htm
_____________________
| Genner, Jacob Andreasen (I25488)
|
| 3768 |
31. Dec. 1901 ved kgl. Bevilling tillagt Familienavnet Malthe-Bruun. | Malthe-Bruun, Malte Emil (I14706)
|
| 3769 |
5. juli 1792 bisat i Det Reventlowske Gravkapel i Horslunde Kirke
| Holstein, Charlotte Amalie (I9871)
|
| 3770 |
6 Mdr Gl. | Reventlow, Komtesse Ulrike Eleonore (I6672)
|
| 3771 |
68d | Ahlefeldt, Georg Ditlev von (I6974)
|
| 3772 |
6th Earl Of Harewood | Lascelles, Henry George Charles, Lord (I14715)
|
| 3773 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lascelles, George (I16721)
|
| 3774 |
8.10.1760 tog han borgerskab i Randers som skomager,16.9.1767 opsagde han sit borgerskab i Randers, 1787 skomager i Randers, 52 år, gift. Boede i Dytmærsken, Randers med hustru Maren Erichsdatter 63 år (hendes 2.ægteskab). Sønnen Johan Christian Reventlov (svend) boede derhjemme.
FT 1787:
Samtlige personer i husstanden:
Randers, Støvring, Randers Købstad, Randers Kiøbstad, , Dytmerschen No. 377, 520, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Erhard Reventlou, 52, Gift, Hosbonde, Skoemager,
Maren Erichsdatter, 63, Gift, Hans Koene, ,
Johan Christian [ Erhardsen], 20, Ugift, Deres Søn, Svend,
Kirsten Nielsdatter, 28, Ugift, Tieneste Folk, Tieneste Pige,
Jens Nielsen, 20, Ugift, Tieneste Folk, Læredreng,
Inger Andersdatter, 8, Ugift, et Foster Barn, ,
Elisabeth Andersdatter, 72, Enke, Logerende, Haandarbeide, | Reventlov, Erhardt Johansen (I9758)
|
| 3775 |
89e | Ahlefeldt, Claus von (I22699)
|
| 3776 |
8h | Ahlefeldt, Emerentia von (I4794)
|
| 3777 |
8th Earl Of Warwick | Grenville, David Robin Francis Guy (I15176)
|
| 3778 |
9 mar 1798 bev. til at føre navnet Cederfeld de Simonsen | Cederfeld de Simonsen, Lorentz Christian Ernst Bertelsen (I10703)
|
| 3779 |
9. maj, 1798 optaget i lensgrevelig stand.
Lensgreve til grevskabet Brahesminde, Egholm og Svanholm | Bille Brahe, Lensgreve Preben (I11694)
|
| 3780 |
9. marqués de Alcántara del Cuervo | Villavicencio-Margheri y Weinlechner, Carl (I17693)
|
| 3781 |
A.D. Østrig | Østrig, Friedrich Ferdinand Leopold (I11372)
|
| 3782 |
Abbedisse, Oprettede Bethlehem Kloster, Hildesheim | Rantzau, Hedevig Margrethe Elisabeth von (I7273)
|
| 3783 |
Abel Skeels fødeår er ukendt. Hun var datter af Søren Skeel og Kirsten Juel til Holmgård. Abel Skeel og Niels Lange blev gift 1535, hun døde 7. februar 1585.
| Skeel, Abel Sørensdatter (I3886)
|
| 3784 |
abt 1510 Staller ved Eiderstedt | Rantzau, Otto (I2523)
|
| 3785 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Peter Laurence Macarthur (I22459)
|
| 3786 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bourke, Anthony Richard Ulick (I22390)
|
| 3787 |
Adam Christopher Holsten, 18.9.1717-6.9.1801, baron, godsejer, amtmand. Født på Gelskov, død på Langesø, begravet i Veflinge k. Adam Christopher Holsten blev immatrikuleret 1732 i Kiel og besøgte på gentagne rejser Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Tyskland. Efter at være kommet hjem udnævntes han 1739 til kaptajn af infanteriet; 1745 blev han amtmand over Nyborg og Tranekær amter og tiltrådte s.å. ved faderens død besiddelsen af stamhuset Holstenshus. 1758 blev han kirkeinspektør over kirkerne på kronens ryttergods på Sjælland. 1778 ophøjedes han i friherrelig stand, og stamhuset blev baroni på i alt 1200 tdr. htk. 1789 tog han sin afsked som amtmand.
Adam Christopher Holsten var en myndig, dygtig og virksom godsherre der ikke blot øgede og forbedrede sine godser, men også søgte at forbedre bøndernes kår. Han var en af de første som, i øvrigt under modstand fra bøndernes side, udflyttede og udskiftede bøndergårdene, han opmuntrede til dyrkning af bedre sædarter, anlagde veje og hegn, modarbejdede bondens skødesynd, drikkeriet osv. Aug.1771 udtalte han i en erklæring til regeringen at den største hindring for fællesskabets ophævelse lå i bondestandens modstand, og at det bedste derfor ville være at give bonden frihed for sin person, men godsejeren fuld frihed til at udskifte og indrette hele sit gods som han ville. Adam Christopher Holsten, der også var en myndig og dygtig amtmand, kan opfattes som typen på øernes reformvenlige godsejere i 1700-tallets sidste halvdel. - Kammerjunker 1745. Kammerherre 1755. Gehejmeråd 1777.
| Holsten, Adam Christopher Baron (I10121)
|
| 3788 |
Adam Christopher lensbaron Holsten (18. september 1717 på Gelskov – 6. september 1801 på Langesø) var en dansk godsejer, gehejmeråd og amtmand. Han var far til bl.a. Hans Holsten og Ditlev Cai Holsten.
Von Holsten blev født på Gelskov 18. september 1717; hans fader var oberstløjtnant Godske Ditlev von Holsten til Stamhuset Holstenshus. Efter at have studeret i Kiel og København besøgte han på gentagne rejser Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Tyskland. Hjemkommet udnævntes han 1739 til kaptajn af Infanteriet, men det synes kun at være blevet en tom titel; 1745 blev han kammerjunker, amtmand over Nyborg og Tranekær Amter og tiltrådte samme år ved faderens død besiddelsen af stamhuset. 1755 fik han kammerherrenøglen, udnævntes 1758 til medlem af Landvæsenskommissionen og til kirkeinspektør over Kronens ryttergods paa Sjælland, erholdt 1767 enkedronningens orden og 1768 det hvide bånd. Efter 1777 at være blevet gehejmeråd blev han det følgende år optaget i den friherrelige stand, og hans stamhus ophøjedes til et lensbaroni. 1789 fik han afsked som amtmand. Von Holsten var en myndig, men ualmindelig dygtig og virksom godsherre, der ikke blot øgede og forbedrede sine godser, men også på enhver måde søgte at fremme sine bønders vel. Han var en af de første, som, rigtignok under bøndernes modstand, udflyttede og udskiftede bøndergårdene, han opmuntrede til dyrkning af bedre sædarter, anlagde veje og hegn, modarbejdede med iver bondens skødesynd, drukkenskab, osv. Først 6. september 1801 endte døden denne hans nyttige og frugtbringende virksomhed.
Von Holsten var 2 gange gift: 1. gang (24. august 1749) med Adelheid Benedicte f. Rantzau af Panker (12. februar 1731 – 7. marts 1794), 2. gang (1796) med Clara Charlotte f. komtesse Trampe (28. juli 1774 – 30. september 1852), der siden ægtede Christian Frederik Erik Skeel.
Han er begravet i Veflinge Kirke.
Der findes portrætter af Holsten malet 1777 af Georg Mathias Fuchs på Skaføgård eller Langesø (?) og af Andreas Brünniche på Holstenshuus 1768. Buste af Luigi Grossi (Frederiksborgmuseet) forestiller antagelig Holsten.
Kilder:
Wikipedia
Rasmussen Søkilde, Holstenshus og Nakkebølle S. 193 ff.
| Holsten, Adam Christopher Baron (I10121)
|
| 3789 |
Adam Christopher lensgreve (von) Knuth (28. september 1687 – 23. januar 1736 på Knuthenborg) var en dansk godsejer.
Knuth, der var søn af Eggert Christopher von Knuth, studerede 1705-07 på det ridderlige Akademi i København, optoges 1714 i den danske grevestand, fik 1727 det hvide bånd og udnævntes 1731 til gehejmeråd. 1723 kom han i besiddelse af det af moderen, Søster Lerche, oprettede grevskab Knuthenborg og erigerede selv 1729 hovedgården Knuthenlund. Han døde i sin kraftigste alder 23. januar 1736.
I året 1713 havde han 26. juni i Vor Frue Kirke ægtet Hedevig Ulrikke Luxdorph (død 21. januar 1720, datter af Bolle Luxdorph), med hvem han fik Sørup i Ringsted Herred. Børn:
Frederikke Louise komtesse Knuth (14. januar 1720 i København – 21. februar 1793), gift med Vilhelm lensbaron Güldencrone (1701-1747)
16. december 1721 ægtede han i København Ida Margrethe von Reventlow (datter af gehejmeråd Ditlev Reventlow til Stubbe), der 1743 af Sørup og tilliggende oprettede baroniet Conradsborg. Hun var født 1701 og døde 1757. Børn:
Eggert Christopher lensgreve Knuth til grevskabet Knuthenborg (1722-1776) – grundlagde Knuthenborg-linjen
Søster Ulrikke komtesse Knuth (10. august 1723 – 28. marts 1741 på Knuthenborg)
Ditlev baron Knuth (2. juni 1726 i København – 7. maj 1727 på Knuthenborg)
Frederik Gustav baron Knuth (1727-1750)
Christian Frederik lensbaron Knuth til baroniet Christiansdal (1728-1801) – grundlagde Christiansdal-linjen (Lilliendal)
Conrad Ditlev lensbaron Knuth til baroniet Conradsborg (1730-1805) – grundlagde Conradsborg-linjen
Sophie Magdalene komtesse Knuth (15. juli 1732 i Flensborg – 7. maj 1790 i København), gift med Georg Frederik von Holstein (1717-1772)
Adam Levin baron Knuth (31. marts 1735 på Knuthenborg – 11. februar 1737 på Knuthenborg)
Fra Wikipedia | Knuth, Lensgreve Adam Christopher (I8185)
|
| 3790 |
Adam Gottlob Detlef greve Moltke (15. januar 1765 i Odense – 17. juni 1843 i Lübeck) var en dansk-holstensk godsejer og forfatter, far til Carl Moltke.
Han var en søn af generalmajor, grev Christian Magnus Frederik Moltke. Han studerede ved flere tyske universiteter, men især i Kiel, hvor han sluttede venskab med Barthold Georg Niebuhr; derefter gjorde han en større rejse i Tyskland, til dels i selskab med Jens Baggesen. Efter sin hjemkomst bosatte han sig på godset Nør i Slesvig, som han havde arvet, men købte senere Nütschau ved Bad Oldesloe. Dette afstod han i 1826 til sin ældste søn Carl og flyttede med sin øvrige familie til Lübeck, hvor han døde 17. juni 1843. Både på sine godser og i Lybek levede han et behageligt, uafhængigt liv, for en stor del helliget historiske og poetiske sysler, agtet og afholdt af sine omgivelser. Foruden til de ovennævnte, Niebuhr og Baggesen, kom han til at stå i venskabeligt forhold til Georg Zoëga, Wilhelm von Humboldt og boghandler Friedrich Perthes i Gotha, hvorom flere brevsamlinger vidner.
Han var en mand med en livlig fantasi og et åbent øje og hjerte for de lavere klassers vel; han blev stærkt grebet og revet med af den franske Revolution, ligeledes af de revolutionære bevægelser i Hertugdømmerne, og tog del i det holstenske ridderskabs forfatningsforhandlinger 1815-23 under Dahlmanns ledelse. Som forfatter optrådte han først med Reise nach Mainz (2 bind, 1794-95), senere som digter af den Klopstockske skole med Oden (Zürich 1806) og Gedichte (samme år). Enkelte digte offentliggjordes senere i Vaterländisches Museum. I politisk retning udgav han Ansichten bei den Ansichten (Kiel 1816), Die Erinnerung (samme år), Was schwere Auflagen schwerer macht, Neckers Wort mit einem Vorwort (1818); i anledning af det af Uwe Jens Lornsen fremkaldte politiske røre skrev han Einiges über die Verfassung Schleswig-Holsteins und die Ritterschaft» (1833) samt endelig Radirte Blätter in Anleitung der Schrift: Rechtliches Bedenken eines Zollpflichtigen über das zu Kiel publizirte Votum eines Zollfreien (1838). Hans betydelige historiske studier, navnlig over de italienske republikker i Middelalderen, har ikke sat nogen litterær frugt. Han var gift: 1. gang med Auguste f. v. Wiebel, 2. gang med hendes søster Marie Christiane, 3. gang med Caroline f. Klüwer.
Moltke opholdt sig med sin hustru Marie Christiane Wibel von Wibelsheim (1774-1812) og sønnen Carl i Rom fra efteråret 1803 til maj 1804. Han bestilte i foråret 1804 hos Bertel Thorvaldsen to statuer, som dog siden måtte afbestilles af økonomiske grunde. Det drejede sig om en Bacchus og en Ariadne. Han rejste med Thorvaldsen til Napoli i april 1804 og, stadig i Thorvaldsens selskab, videre til Firenze ved udgangen af maj samme år. Thorvaldsen har dog udført en portrætbuste af Moltke (original i Thorvaldsens Museum, inv. A212, marmorudgave i Kunsthalle Kiel). | Moltke, Adam Gottlob Ditlev Greve (I11253)
|
| 3791 |
Adam Wilhelm lensgreve Knuth (5. september 1854 på Knuthenborg – 22. oktober 1888 på Højstrup) var en dansk godsejer, bror til Eggert Christopher Knuth.
Han var søn af Frederik Marcus Knuth og hustru Karen født Rothe og arvede som 20-årig grevskabet Knuthenborg ved broderens død 1874. Han blev kammerherre og hofjægermester, men døde allerede 1888, blot 34 år gammel.
Knuth blev gift 2. december 1879 på Hvidkilde med Margarethe Christine Lucie baronesse Rosenørn-Lehn (14. april 1859 på Rossjöholm, Sverige – 30. december 1887 på Knuthenborg), datter af Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn (1825-1904) og Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (1834-1910). Hun levede endnu kortere end sin mand. Knuth blev efterfulgt af sin søn, Eggert Knuth, der kun var 6 år gammel, da faderen døde. | Knuth, Lensgreve Adam Wilhelm (I12791)
|
| 3792 |
Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker.
Efter at have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning (og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen) allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian Lofthus vakte Uroligheder.
Han var to Gange gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gimsø Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn, Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste Mand af Slægten i Norge, var svag paa Sjæl og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans Død skulde tilfalde hans Brodersøns Linje i Danmark mod Udbetaling af en Livrente til Sønnen.
__________________________________________________
Paa Kristian den 7des fødselsdag 29de januar 1777 stiftet han under et stort gilde paa Gimsø det saakaldte "opmuntringsselskab" for landmænd i amtet. Selskapet holdt ogsaa senere sine aarlige møter hos ham, hvorunder præmier og medaljer utdeltes til de dygtigste jordbrukere. Selv var Adeler en fremragende jordbruker hadde i 1776 faat den mellemste av de 3 præmier paa 150-100‑50 riksdaler, som det danske riksstyre hadde utsat til aarlig utdeling i Norge. Det oplystes i den anledning, at han hadde dyrket op av nyt 50 tønder land, gravet 5,000 alen hovedgrøfter 12,000 sidegrøfter samt tillagt klostret 7 og Bratsberg hele 24 nye husmandspladser. Selskapet avløstes 30/7 1830 av det nuværende "landhusholdningsselskap" for amtet.
Efter Skiens store brand i 1777 i den værste aarstid, november maaned, underholdt Adeler hele vinteren over 70 mennesker og gav derhos husly til saa mange, som der var plads for i hans rummelige huse.[17]
Da kronprins Fredrik (den senere Fredrik den 6te) i 1788 besøkte Skien hvor han bodde i Bärnholdts gaard retfor broerne (brændt i 1886), avla han ogsaa kammerherre Adeler et besøk paa Gimsø. Dette gjorde Adeler meget væsen av og lot til minde derom reise en stor støtte i haven paa Gimsø. Den er nu opstillet i museumshaven paa Brække og erstattet paa Gimsø med en efterligning i granit. Da støtten er av en art bløt marmor, er stenen adskillig forvitret og inskriptionerne utvisket, men dog endnu læselige.
Det paa støtten anbragte høitravende vers er ganske karakteristisk og skal gjengives her:
Høytidelige sted, i dine dunkle skygger
skal Fredriks gyldne navn opflamme Nordmands aand,
mens dette minde, som erkjendtlighed ham bygger,
usvækket, evig staar og trodser tidens tand.
Her stod han smilende og vinked saligheder
fra himmelens og fra sin faders trone frem.
som skabde overflod i Nordens kolde hjem.
Det synes underlig, især naar man tænker paa den tullete far i Danmark og den meget uanselige kronprins, at slikt kunde bydes og mottages, uten at føles som den groveste harcellas. Men saa var tiden.En Skiensdame har forfattet verset.
Adeler pleiet senhøstes at foreta en aarlig inspektionsreise til sine gaarder, navnlig i Gjerpen. Det gjorde han ogsaa i 1810, i sit 75de aar. Han besøkte da ogsaa Sem ved Børsesjøs øvre ende. Gaardens 3 bruk hadde likesiden 1723 tilhørt den Adelerske familie. Forpagteren, proprietær Peder Haraldsen, vilde holde et mindre selskap i den anledning og hadde indbudt prokurator Brangstrup, som bodde paa Grini, like i nærheten, og provst Blom paa Gjerpen, som ogsaa kunde siges at bo i nabolaget, Adeler hadde med sig sin son Anton Beatus, godsforvalteren Dahl, en bror av Dahl, som var gartner paa klostret, og to til, i alt 6 personer, som alle kjørte sammen i en tung karet med 4 hester for. Der blev traktert sterkt til aftens med medisterpølse og anden . Kammerherren som var en storæter og en meget svær og korpulent mand, tok dygtig til sig av retterne. Særlig den aften lot han sig maten smake, da han ikke hadde spist stort før om dagen; han kom nok nærmest. fra Bratsberg. Aftenen var mørk, en første novemberaften, og veien yderst slet. Haraldsen bad derfor selskapet slaa sig til hos ham om natten; men kammerherren vilde endelig hjem. Da de hadde lykter paa vognen mente han, at det ikke var nogen fare. Brangstrup og Blom, som gik hjem tilfots, blev lyst bortover av en gut. Da veien var svært sølet, førte han dem ind paa jordet, hvor der var nogenlunde tørt. Adelers kusk som trodde degik veien, styret hestene efter guttens lykt, og den store, tunge karet med alle disse mennesker i væltet overende i grøften. Ingen av de andre kom dog videre til skade; men da kammerherren blev dratfrem av vognen, var han bevisstløs og ogsaa næsten livløs at se til. De vendte da tilbake med ham til Sem, og der sendtes øieblikkelig bud ned til Skien for at hente lægen, landfysikus i Bratsberg, Sørenssen, den senere professor. Da han kom tilstede, erklæret han, at døden alt var indtraadt, dog, mente han, ikke egentlig som følge av noget sterkt støt ved væltingen, men snarere paa grund av kammerherrens overfyldte mave.
Han blev bisat i familiebegravelsen ved Solum kirke, hvor hans kiste senere var at se. Folkesnakket sa, at han laa der med en pølse i halsen, hvorav han var blit kvalt . Han laa der med sin mor og sinanden hustru. Han hadde selv bygget Solums kirke i 1766 og indrettet begravelsen. Kirken blev i 1854 av den daværende eier av Gimsø, enkefru Cappelen, skjænket Solums kommune, og der blev da, i likhetmed hvad der litt senere blev gjort med den Börtingske begravelse i Gjerpen kirke, indrettet et barneværelse av gravkapellet. De døde, som hadde endt livet og gjort sin sidste kirkereise, vek pladsenfor dem, som skulde begynde paa det og gjorde sin første kirkereise. Kisteplaterne av Adelers og hans mors kister opbevares nu i kirkemuseet paa Brække. Paa kammerherrens er hans titulatur angit saaledes: â€Den Høyvelbaarne Her Friederich Georg Adeler, stiftsbefalingsmand, Kammerherre Ridder af Danebrogen, Stor Kors og Herre til Giemsø Kloster, Medlem of Wiidenskabernes Selskab i Trondheim.â€
Adeler hadde git et legat til længere skoleundervisning for barn fra hans gaarder Bratsberg og Follaug. Ved Skiens byutvidelse i 1854, hvormed var forbundet Bratsbergklevens utskillelse og henlæggelsetil byen, blev legatkapitalen delt mellem Skien og Gjerpen. Gjerpen har nu i flere aar opsparet renterne av sin del for med tiden at nyttiggjøre dem paa en heldigere maate, end før kunde ske.
Kammerherre Adeler var først gift med Juliane Cicignon, fra hvem han blev skilt i 1785. Senere giftet han sig igjen med enken efter kammerjunker Jakob Løvenskiold, Karoline Schubert, der døde i 1798,12 aar før sin mand. Jeg kjender ikke til, hvem der mest hadde skylden for skilsmissen fra den første hustru, men har ondt for at tro, at det var Adeler. Navnet Cicignon var dengang et kjendt navn; tider har været 3 generaler i Norge, far, søn og sønnesøn, av dette navn. Familien var av hollandsk adel. Den første av generalerne, bedstefaren, døde 1696, den sidste 1766 som stiftsbefalingsmand i Bergen. 12/1 1746 fik han følgende vidnesbyrd i sin chefs : Fru Adeler maa antagelig ha været hans datter; ti familien utdøde alt i 1815; men man skulde ikke ha trodd, at hun da kunde været saa slem, skjønt hun paa ingen maate har saa tiltalende et ansigt som hendes mands. | Adeler, Frederik Georg (I10384)
|
| 3793 |
adlet 1474 (Lilliefeld) | Hansen, Peder (I2265)
|
| 3794 |
Adlet 1702 | Rostgaard, Frederik (I8463)
|
| 3795 |
Adlet 1702 | Rostgaard, Frederik (I8463)
|
| 3796 |
Adm. Direktør for Fjerde Søforsikringsselskab | Ahlefeldt-Laurvigen, Andreas Elias Theodor Greve (I14254)
|
| 3797 |
Adm. Direktør i F.L. Smidth | Bardenfleth, Carl Emil Fenger (I15313)
|
| 3798 |
Administrerende direktør for Zoologisk have 1943-1954. | Reventlow, Axel Christian (I14904)
|
| 3799 |
admiral | Kaas, Fredrik Kristian (I10169)
|
| 3800 |
Admiral | Bielke, Christian (I6903)
|
|
.jpg "Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg")
