| |
Match 3,301 til 3,350 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3301 |
I 1562 Overført Til Hornslet Kirke. | Nielsen, Otte (I2085)
|
| 3302 |
Jørgen til Avnbølgaard (1583—85), f. 1562, imm. 1580 i Rostock, hyldede s. A., boede 1595 i Rendsborg, fik af sin Svoger Jørgen Blome Hemminghörn i Forpagtning, boede 1608 og 1618 i Rendsborg. død 1622, begr. i Haderslev (fra Rendsborg). | Rantzau, Jørgen (I18731)
|
| 3303 |
Rigsråd Christen Skeel (1543-1595).
Han var den eneste søn til Albret Skeel til ”Hegnet, Hammelmose og Fussingø” og gift med Margrethe Brahe, Tycho Brahes søster. Han er den egentlige grundlægger af Ulstrup, i det han satte sig det mål at gøre den til en hovedgård.
12 marts 1579 overdrog kronen under Frederik II, ved et ”mageskifte”, bl.a. 3 gårde i Ulstrup by.
Ved et senere mageskifte erhvervede Christen Skeel yderligere 13 gårde, de fleste i Langå. Af disse tidligere krongodser blev Ulstrup gård og gods oprettet og da det andet mageskifte var kommet i orden, begyndte han at bygge en gård omkring 1590.
Christen Skeel har ikke brugt Ulstrup som fast bopæl. Han boede mest på Fussingø og opholdt sig også meget på Aakær, hvor han, efter lang tids sygdom, døde 26. aug. 1595.
Efter hans død bosatte sig enken, Margrethe Brahe, på Ulstrup. Hun levede 19 år som enke og døde 1614 på Aakjær. Christen Skeel og Margrethe Brahes yngste søn, Jørgen Skeel, tiltrådte gården efter moderens død.
En rest af denne Christen Skeels gård er den lave nordfløj i Ulstrups nuværende borggård. Den er bygget i et stokværk og har sin egen portgennemkørsel. På nordfløjen ses jernbogstaverne: CS MB IS (Christen Skeel. Margrethe Brahe. Iørgen Skeel )
Kilde: Ulstrup slot http://www.ulstrupslot.dk/Historie/1579-1595 | Skeel, Christen (I4130)
|
| 3304 |
til Brangstrup (Aasum hrd.) og Lykkesholm (Langeland Sdr. hrd.), 1533 (12. aug.) immatrikuleret i Louvain, sekretær i kancelliet, 1541 med broderen i Frankrig, 1542 (26. juni) - 1545 (21. nov.) pantelensmand på Hindsgavl, 1545-62 lensmand på Nyborg, tillige til 1550 kannik i Roskilde, 1550 (12. maj) — 1562 forlenet med Krarup og Rynkeby, 1551-53 lensmand på Hagenskov, 1553 (27. marts) — 1560 på Tranekær, 1553 indbudt til bryllup på Koldinghus, 1558 (1. jan.) — 1566 lensmand på Holmekloster, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen som overvagtmester, afslog samme år at modtage ridderslaget, samme år tilsagt til kroningen, fik samme år (31. dec.) jus patr. til Kværndrup k., 1562 (3. febr.) DRR og samme år (30. april) lensmand på Københavns slot, Krogen og Abrahamstrup, 1563 en af de fire regeringsraader i Kongens fraværelse, var 1564 en kort tid skibschef, samme år (dec.) anfører for det danske fodfolk, fik 1567 (22. april) Saltø i pant, samme år (14. okt.) feltøverste og marsk, tjente med berømmelse i krigen. Såret dødeligt 31. okt. 1569 for Varberg.
- Opførte 1554 hovedbygningen på Egeskov.
- Ligsten i Kværndrup kirke. | Brockenhuus, Frands (I3560)
|
| 3305 |
til Svanholm, 1510-1514 lensmand på Kbh.s slot, 1514-1517, 1518-1521 og 1523-1529 på Hagenskov, 1523 rigsråd, 1524 deltog sammen m. Anders Bille i den resultatløse Sendelse til Søren Norby, 1529-1537 lensmand på Bergenhus, under Christian 2.s tog til Norge i 1532 angreb han ærkebiskop Olav Engelbrektson, der var én af hovedstøtterne bag oprøret, 1530 døde svigerfaderen og 1533 svigermoderen, efter hvilke han arvede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge, 1533 medl. af det norske rigsråd, 1534-1535 holdt i fangenskab af lubeckerne, der opbragte hans skib på vej ned til den dansknorske herredag i 1534, efter løsladelsen 1535 (5. nov.) opsøgte han på hjemvejen Christian 3. i Hertugdgdømmerne, men nægtede at fravige eden til det norske rigsråd, efter ankomsten til Norge blev han taget til fange, men løsladt 1536 (maj), erklærede sin støtte til Christian 3., men holdt Bergenhus til det norske rigsråds hånd, havde en betydelig andel i, at Nordnorge i foråret 1537 underkastede sig Christian 3., 1537 deltog i Christian 3.s kroning og blev slået til ridder, under kongens fravær fungerede han som statholder på Kbh.s slot, 1538 m. til fyrstemødet i Braunschweig, sammen m m. Peder Svave forhandlede han m. den franske konge, 1540 tilskiftede han sig Svanholm m. broderen, biskop Ove Billes hjælp, s.å. sluttede han Gent-traktaten m. Nederlandene, 1541 (instruks af 12. sept.) ledede den danske forhandlingsdelegation, der indgik Fontainebleau-forbundet m. Frans 1., 1541-1552 forlenet m. Skt. Peders kloster i Lund, 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen, 1547 (instruks af 16. marts) mæglede han sammen m. Erik Banner, Erik Krabbe, Peder Svave og C Caspar Fuchs (sekr.) i Den schmalkaldiske Krig, s.å. rigshofmester, 1547-1552 forlenet m. Halmstad h., havde også efter sin svigermor, fru Anne Rud, Vor Frue kloster i Roskilde, 1549 statholder på Sjælland, var i samtiden en anset mand, der både i Norge og Danmark indlagde sig stor fortjeneste og spillede navnlig en rolle under Grevens Fejde, død 11. febr. 1552 på Kbh.s slot, begr. sst. (H), gravmælet ødelagt 1728. | Bille, Esge (I3137)
|
| 3306 |
var 1587 gift m. Henrik Reventlow til Waschebuck. | Pogwisch, Clara (I18171)
|
| 3307 |
_______
Als sich 1848 eine Provisorische Regierung für Schleswig-Holstein konstituierte, war von Beginn an ein gebürtiger Schleswiger dabei: Friedrich Graf von Reventlou wurde in dem sechsköpfigen Kabinett Minister der auswärtigen Angelegenheiten, übernahm zusätzlich das Innenressort und hatte damit eine Schlüsselposition inne. Der adlige Politiker, Jurist und Klosterprobst gehörte als Repräsentant der Ritterschaft dem konservativen Flügel an. Nach dem Abdanken der Regierung nach nur wenigen Monaten wurde ihm zusammen mit Wilhelm Beseler, dem bisherigen Präsidenten der Provisorischen Regierung, das Amt des Statthalters der Herzogtümer Schleswig und Holstein übertragen.
Die Familie Reventlow gehört zum schleswig-holsteinischen Uradel. Sie verzweigt sich in mehrere Linien. Die Schreibweise des Familiennamens variiert im Laufe der Jahrhunderte. In der Neuzeit setzten sich die Formen Reventlow und Reventlou durch. Friedrich, der am 16. Juli 1797 in Schleswig zur Welt kam, wählte für sich den Namen Reventlou. Sein in Kopenhagen geborener Vater, der als dänischer Offizier in Schleswig stationiert war, verwendete die meist benutzte Variante Reventlow.
Fast schon eine Tradition innerhalb der Familie war es, ihren Nachwuchs in Lübeck aufs Gymnasium zu schicken - so auch geschehen im Falle von Friedrich von Reventlou. Er absolvierte 1816 das Katharineum mit Erfolg und nahm umgehend an der Göttinger Universität das Jurastudium auf. Nach einer Zwischenstation in Jena schloss er in Kiel das Studium ab und bestand 1820 am Gottorfer Obergericht das Examen mit der Note "sehr rühmlich".
Seine berufliche Laufbahn begann er als Rat am Obergericht in Glückstadt. 1834 wurde er an das neue schleswig-holstein-lauenburgisches Oberappellationsgericht in Kiel berufen. Zwei Jahre später wählte man ihn zum Probst des adligen Klosters zu Preetz. In dieser Funktion gehörte er der holsteinischen Ständeversammlung in Itzehoe an.
Graf von Reventlou avancierte zu einem herausragenden Kopf der schleswig-holsteinischen Bewegung in den Jahren 1848 bis 1851. Als es zum offenen Bruch mit Kopenhagen kam und sich in Schleswig-Holstein eine Provisorische Regierung bildete, war er bereit, in diesem Rahmen konkret Verantwortung zu übernehmen: Er trat am 24. März 1848 der Regierung bei, die allerdings bereits am 22. Oktober desselben Jahres ihre Segel streichen musste. Das Ringen um die Herzogtümer war damit aber noch nicht entschieden. Beseler und Reventlou wurden von der deutschen Zentralgewalt zu Statthaltern bestellt. Nach Beselers baldigem Rückzug führte der Graf "noch kurze Zeit dieses Amt alleine fort, bis er Land, Volk und Heer an die Commissarien der deutschen Großmächte und Dänemarks am 1. Febr. 1851 übergeben mußte".
Reventlou zog sich daraufhin - "mit dem Rufe eines Ehrenmanns von reinster und aufrichtigster Gesinnung", wie es seinerzeit hieß - in das Privatleben zurück. Wie andere Protagonisten der schleswig-holsteinischen Erhebung wurde auch er von der dänischen Regierung des Landes verwiesen. Er veräußerte seine Besitzungen in Schleswig-Holstein und erwarb in der Niederlausitz die Güter Raubart, Vettersfelde und Starzeddel als neues Zuhause. Er lebte weitgehend zurückgezogen und nahm nur gelegentlich an Sitzungen des preußischen Herrenhauses teil, in das er von König Wilhelm I. als lebenslanges Mitglied berufen worden war.
1865 würdigte ihn die Kieler Universität, indem sie ihn zum Ehrendoktor der Rechte ernannte. Nach der Eingliederung Schleswig-Holstein in die preußische Monarchie 1867 wurde Friedrich Graf von Reventlou als Kandidat für den konstituierenden Norddeutschen Reichstag aufgestellt, unterlag aber seinem Mitbewerber.
Am 24. April 1874 starb Reventlou in Starzettel. Bestattet wurde er in Preetz, seiner einstigen Wirkungsstätte. Die Stadt Schleswig setzte ihm und seinem Mitstreiter Beseler ein Denkmal mit Bronzebüsten von beiden Statthaltern. Errichtet wurde es 1891 vor dem Amtsgericht im Lollfuß. Während des Zweiten Weltkrieges wurden die Büsten und der auf dem Sockel sitzende Krieger abmontiert und für die Metallsammlung eingeschmolzen.
– Quelle: https://www.shz.de/3285271 ©2020 | Reventlow, Greve Friedrich (I12388)
|
| 3308 |
_______
Dansk statsborger 1926.
Ved hans død i 1970 arvede Rupert Gorm Grinling (senere Reventlow-Grinling) Krenkerup. Som følge af det fjerne slægtsskab var arveafgiften uhyre høj. | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Lensgreve Heinrich Curt Ludwig Erdmann Georg (I15262)
|
| 3309 |
_________
Iven Reventlow war ein Sohn von Joachim Reventlow († 1519) auf Rixdorf und Schloss Gram aus dem holsteinischen Rittergeschlecht Reventlow und dessen Ehefrau Abel, geborene von Buchwaldt († nicht vor 1519). Der Großvater mütterlicherseits war Detlev von Buchwald auf Waterneverstorf, Sierhagen und Borstel. Sein vermutlich älterer Bruder Detlev wurde 1535 der erste evangelische Bischof von Lübeck.
Reventlow ist erstmals 1518 erwähnt, als er den Ehevertrag von Herzog Friedrich I. und Sophia von Pommern mit besiegelte. Die Tatsache, dass er bereits in jungen Jahren derartige Aufgaben übernahm, spricht dafür, dass er aufgrund seiner Abstammung – sein Bruder ist bereits 1515 in herzoglichen Diensten erwähnt – schnell in den führenden Gremien der Ritter und Persönlichkeiten im Umfeld des Landesherren saß. Spätestens ab 1523 galt er als Ritter.
1523 huldigte Reventlow dem inzwischen zum König von Dänemark gekrönten Friedrich I. auf dem Gottorfer Schloss. Danach arbeitete er als dessen Rat und schloss sich dem Gefolge seines Sohnes Christian an, das 1523 Kopenhagen belagerte. In den Folgejahren übernahm er mehrere Stellen als Amtmann:
1526–1530 Segeberg
1533/34: Gottorf
1533–1537: Tondern
1539–1546: Flensburg
1535–1563: Osterland Föhr als Pfandbesitz
Ab 1533 arbeitete Reventlow für Christian III. als Rat in Belangen der Herzogtümer Schleswig und Holstein. Hin und wieder übernahm er diplomatische Aufträge. Dazu gehörten 1533 der Abschluss eines Bündnisses mit den Niederlanden in Gent. 1542 verhandelte er mit den Herzögen von Pommern. 1538 übernahm er die Vertretung seines Vetters Johann Rantzau als Statthalter in den Herzogtümern.
Ab 1543 führte Reventlow als Landmarschall die schleswig-holsteinischen Ritterschaft auf den Landtagen an.[1] In dieser Position wehrte er sich gemeinsam mit Johann Rantzau gegen die Pläne König Christians, die Herzogtümer mit seinen Brüdern zu teilen. Der der König setzte die Landesteilung trotzdem 1544 um. Iven Reventlow, Johann Rantzau und Volf Pogwisch verweigertem den ihnen abverlangten Eid. Im November 1545 mussten sie auf dem Landtag von Schleswig erkennen, dass auch die gemeinsame Regierung der Herzogtümer durch Räte nicht weiter bestehen würde. Rantzau und Reventlow legten daher ihre Ämter nieder und kündigten dem König ihre als Räte geschworenen Eide.
Aufgrund der Auseinandersetzung mit dem König musste Reventlow im Januar 1546 das Amt Flensburg abgeben. Er wechselte umgehend als Rat zu dem Bruder des Königs, Herzog Hans dem Älteren. Dieser gab ihm von 1546 bis 1560 das Amt Rendsburg und von 1550 bis 1557 Fehmarn als Lehen. Insbesondere in den ersten zehn Jahren von Hans' Regentschaft war er der wichtigste Berater des Herzogs. Offensichtlich vertraute Hans der Ältere Reventlow besonders, denn er übertrug ihm alle Geldgeschäfte beim Kieler Umschlag. Von 1546 bis 1547 ließ er ihn auch mit Christian III. über die Voraussetzungen für die Belehnung mit dem Herzogtum Schleswig verhandeln, die zunächst nicht erfolgte. Von 1549 bis 1554 vertrat Reventlow als Statthalter den Herzog, wenn dieser länger abwesend war.
1559 kämpfte Reventlow bei dem Feldzug des dänischen Königs und seines Herzogs gegen Dithmarschen. Dabei erlitt er eine Fußverletzung. Wohl aufgrund des hohen Alters übertrug er seinen Besitz 1561 an die Söhne Detlev und Otto. Es handelte sich um das Gut Rixdorf, das sein Bruder 1520 an ihn abgetreten hatte, und das Gut Schönweide, das er von Johann Rantzau gekauft hatte. 1542 hatte es hierzu eine gegen Reventlow vorgebrachte Anklage vor dem Reichskammergericht gegeben, die erfolglos endete. Zu seinen weiteren Besitztümern gehörten zwischenzeitlich die Güter Lammershagen, Stocksee und Littewitt und ab 1543 das Dorf Stellböken.
Aufgrund fehlender Quellen kann die Persönlichkeit Reventlows nur schwer eingeschätzt werden. Mit seinen politischen Aktivitäten gehörte er neben Johann Rantzau zu den wichtigsten Akteuren der Ritterschaft in Schleswig-Holstein. Hans der Ältere sagte über Reventlow, dass diesem bewusst sei, was das Beste für den Herzog sein und eine gute Aufsicht führen würde. | Reventlow, Iwan von (I3558)
|
| 3310 |
_________
Born as a Pommerian Princess, she was regent for her son Erik 5. Klipping after the death of her husband, Kristoffer I. She fought against the powerful Archbishop Jakob Erlandsen. In 1261 she and herson were taken prisoner in Tyskland. The next year she returned together with Albrecht of Braunshweig and Erlandsen left the country. She managed to persuade Pope to accept the idea of female succession to the Danish throne, though not to her daughters having succession-rights before male relatives in other lines. Estonia was her dowry which she controlled from Lolland-Falster another Dowry in the South of Danmark. She lived ca. (1230-81).
| Pommern, Margrethe Sambiria Zu (I453)
|
| 3311 |
___________
I kirkebogen for Horslunde sogn kan man læse optegnelser foretaget af sognepræst Claus Christiansen Wiinholt, der på Christianssæde var Stueprædikant 1738-1739 for:
Benedicte Margrethe Brockdorff, vel nok den rigeste Dame i Danmark i det 18. Aarhundrede, er at opfatte som
den sidste Repræsentant for de mange stolte og virksomme, i deres Styrelse af Gods og Pengesager paafaldende
haardhændede Adelsfruer af det holstenske Ridderskab i dets Storhedstid; som Helhed mere imponerende, end
menneskelig tiltalende Skikkelser.
Hendes Sønnesøn, Statsminister Reventlow, ytrer sig uforbeholdent om hendes umættelige Pengegridskhed; hun, og
ikke hendes Mand, skaltede og valtede i Huset. Selv styrede han de mange Godser med overlegen Dygtighed, men
ogsaa med haard Hensynsløshed mod Undergivne og blandede sig i alle Forvaltningens Enkeltheder. Hendes
efterladte Brevveksling særlig med Sagførere og Godsforvaltere vidner til Overflod om en forbløffende
Strikshed og udpræget Mistænksomhed overfor alle Mennesker. Med aarvaagen Kløgt kigger hun sine Folk
i.Kortene, korter deres Salærer og prøver deres Regninger, ligesom hun i grove, barske Ord og Vendinger
ideligt paaskynder deres Arbejde. Hun førte selv daglig Opsyn med Avlsbygningerne og bar stedse Nøglen til
Kælder og Køkken hos sig. Det var ogsaa hende, der uden at tage Hensyn til, om hendes Planer var velsete paa
højeste Steder, søgte at stifte pekuniært og standsmæssigt fordelagtige Partier for sine Børn, hvorved hun og
hendes godlidende Ægtefælle Gang paa Gang kom i Unaade hos Kongen. Bragte hun end sin Mand ofte i pinlige
Situationer ved sin Egenraadighed, saa at han uforskyldt kom i mindre heldigt Omdømme blandt Folk, var hun ham
tillige en trofast og paa sin Vis øm Hustru.
Trodsende Kongens Forbud indfandt hun sig saaledes 1708 uformodet, af Bekymring for sin Ægtefælle, i Frederik
IV.s lystige Selskab i Venedig. Sit beundringsværdige Mod viste hun under Vinterfelttoget i Skaane 1710, da
hun ledsagede sin Mand og under hans svære Sygdom plejede ham med stor Opofrelse. | Brockdorff, Benedicte Margrethe (I8288)
|
| 3312 |
___________
Im Jahr 1408 hat sich der aus Holstein stammende Nikolaus Reventlow an der Erfurter Universität immatrikuliert. In seinen jungen Studienjahren hat er sich im Unterschied zu den meisten seiner Studienkollegen niemals beim Papst um eine Pfründenprovision bemüht und später ebensowenig, denn als Adelsspross vermochte er es vielmehr anderweitig, an gut ausgestattete und repräsentative Kirchenstellen und -pfründen zu gelangen, so an ein Domkanonikat in Schwerin.
Im Jahr 1413 wird er als Generaloffizial, d.h. kanonistisch ausgebildeter und gelehrter Stellvertreter Bischof Rudolfs III. von Schwerin (1391–1415) in der obersten Gerichtsbarkeit der Diözese genannt, und zwar mit Wohnsitz in Rostock. Das Kanzleramt am herzoglichen Schweriner Hof hat er dann mindestens von 1415 bis 1438 bekleidet und war dort wohl der erste studierte und juristisch ausgebildete und zum Lizentiaten im Kirchenrecht graduierte Kanzler. Gewiss hat er auch seine Herzöge 1417/18 nach Konstanz zum Konzil und zu deren Verhandlungen mit König Siegmund begleitet.
Von der Rostocker Stadtverwaltung wurde ihm so dann im Jahr 1420 die Expektanz auf die nächste freiwerdende städtische Pfarrkirche in Aussicht gestellt und 1429 vom Papst die Provision auf das Archidiakonat von Waren als Nachfolger des zum Bischof von Schwerin erhobenen Hermann Köppen (1429–1444) verliehen.
1434 wurde er als Magister in der Universitätsmatrikel immatrikuliert, ohne dass aber anderweitig belegt ist, dass er auch an der Universität Kanonistik gelehrt hätte. Diese persönlichen Daten Nikolaus Reventlows insgesamt, die eine dienstlich kompetente Konnexion zwischen dem Bischof in Bützow und den Herzögen in Schwerin und den Stadtoberen von Rostock anzeigen, legen die Vermutung nahe, dass diese in der Abfolge der Schweriner Hofräte geradezu singuläre Persönlichkeit das Universitätsprojekt, so wie es im herzoglichen Brief an den Papst detailliert entfaltet wird, maßgeblich in Zusammenarbeit mit den drei beteiligten Instanzen entwickelt hat.
https://rosdok.uni-rostock.de/file/rosdok_document_0000017112/rosdok_derivate_0000096439/MecklenburgischeJahrbuecher125_2010.pdf (side 119-120) | Reventlow, Nikolaus von (I25562)
|
| 3313 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Reventlow, Henning Lothar Gert (I18010)
|
| 3314 |
____________
var 1902 handelsrejsende, var 1911(1. febr.) fabrikant, men 1921 (1. febr.) fhv. fabrikant, var 1925 (5. nov.) repræsentant. | Reventlow, Ingvard Christian Georg (I16545)
|
| 3315 |
_____________
Der erste in Altenhof ansässige Reventlow war ab 1691 Henning Reventlow, der Sohn von Detlev Reventlow (1600-1664) und seiner Frau Margarethe ( geb. Rumohr aus Roest). Er erwarb außerdem Glasau und Gottesgabe in Nordfriesland. Er war Kammerjunker beim Dänischen Prinzen, Amtmann von Sonderburg und Norburg, später auch von Schwabstedt und Flensburg und Inspektor über Eiderstedt. Nachdem Altenhof der Witwensitz der Brockdorffs in Windeby war, ist anzunehmen, dass Sie zunächst das übernommene Renaissancegebäude der Brockdorffs bewohnten, dessen Keller noch unter dem heutigen Südflügel der Anlage (Orangerie) zu finden sind. | Reventlow, Henning (I7246)
|
| 3316 |
_____________
German animal painter of the Düsseldorf School | Reventlow, Adeline Anna Friederike (I13981)
|
| 3317 |
_____________
Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.
| Reventlow, Eugen (I12691)
|
| 3318 |
________________
Efter slaget på Skjellinge Hede d. 21/2 1612 fandtes Frantz Rantzau liggende, viklet ind i sin fane, død.
(efterskrift på Fanebærer befalingen)
| Rantzau, Frantz (I4529)
|
| 3319 |
________________
Friis, Niels Greve, 1664-99, til Frijsenborg, Søn af Mogens F. og dennes 2. Hustru, Anna Maria Offenberg, tiltraadte 1675 efter Faderen Grevskabet Frijsenborg, Friherskabet Frijsenvold og tilhørende Godser under Formynderskab af Moderen, der 1683 afhændede Frijsenvold til Kronen som Dækning af Tilgodehavende.1688 udnævntes N. F. til Kammerherre og til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift og Amtmand over Aarhusgaards og Stjærnholms Amter. 14. Sept. s. A. ægtede han den ældste Datter af Storkansler, Grev Conrad Reventlow, Christine Sophie, og fik med hende en Medgift paa 20000 Rdl. 1698 bestemtes N. F. til Gesandt i Haag, medens hans Embede i Aarhus bestyredes af hans senere Efterfølger som befuldmægtiget, og s. A. udnævntes han til Ridder af Danebrog.
Allerede 9. Febr. 1699 døde han i Haag af et apoplektisk Anfald. Det balsamerede Lig førtes til Kjøbenhavn, hvor det understor Deltagelse bisattes i Trinitatis Kirke. Hans Enke ægtede siden U. A. Holstein (Storkansleren).
Hans diplomatiske Virksomhed omtales ringeagtende af den svenske Gesandt i Kjøbenhavn, men med hvilken Føje vides ikke. Kun det vides, at Sekretær Hannecken besværer sig over, at hans Herre ikke vilde indkjøbe den Slags officielle Nyheder, som man den Gang ad Smugveje altid kunde skaffe sig for rede Penge i Holland. Økonomisk Sans og en vis Tarvelighed antydes ogsaa i den Hovedbygning paa Frijsenborg, som N. F. paabegyndte 1695.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 146.
Hertel, Aarhuus Domkirke I,3, 115 f.
Fr. Krarup. | Friis, Niels (I7063)
|
| 3320 |
_________________
JULIUS SOPHUS MELDAL, født 19. Juli 1827 i Langebæk Præstegaard, døbt 21. September i Kallehave Kirke; død 9. Marts 1901 i København og begravet 16. Marts paa Holmens Kirkegaard. -
Brødrene, Kommandørerne Christian Carl og Frederik August Palludan tog sig af det forældreløse Barn og sørgede for hans Opdragelse.
1839 blev han Kadet, 22. September 1846 Sekondløjtnant med Gérners Medaille, 1849 med Fregatten Rota paa Blokade i Nordsøen, 1850 med Dampskibet Ægir i Østersøeskadren, 1851-54 i fransk Tjeneste, hvilket foranledigede, at han i1883 paa Hagerups Forlag udgav "Erindringer fra min Tjeneste i den franske Marine". 21. November 1852 Premierløjtnant, 1855-57 Skoleofficer ved Søkadetakademiet, 1864 Næstkommanderende i Korvetten Dagmar, 20. November 1864 Ridder af Dannebroge, 26. Juni 1867 Kaptejnløjtnant, 28. Maj 1868 Kaptejn, 18. Juni 1868 til 10. Oktober 1881 Adjutant hos Christian IX, 4. August 1869 Dannebrogsmand, 1874 Chef for Korvetten Heimdal, der eskorterede Fregatten Jylland med Kongen ombord til Færøerne og Island i Anledning af Islands Tusindaarsfest,
I. Juli 1874 Kommandør, 21. December 1872 Kommandørkorset af 2. Grad, 10. Oktober 1881 til 21. Februar 1886 Jagtkaptejn, 1884-86 Formand for Søofficersforeningen, 19. November 1885 Kontreadmiral, 28. Januar 1886 Kommandørkorsetaf 1. Grad, 21. Februar 1886 Viceadmiral, Flaadeinspektør og Chef for Søofficerskorpset, 8. April 1888 Storkorset, 19. Juli 1897 Afsked paa Grund af Alder.
Gift 4. November 1855 i Holmens Kirke i København med ALVILDA NATHALIA von ELBRECHT, født 27. August 1831 i København og døbt 1. Oktober i Holmens Kirke (F: Kommandør Carl Ludvig v. E., 1796-1869, og Birgitte Cathrine van Deurs, 1799-1842); død 8. December 1899 i København og begravet 15. December paa Holmens Kirkegaard. | Meldal, Julius Sophus (I13200)
|
| 3321 |
______________________
Adeline von Reventlow lebte 1861/62 in Kiel und verbrachte die Jahre 1862 bis 1866 in Dresden, wo sie Kopien nach den Alten Meistern in der Dresdener Galerie anfertigte. Viele Jahre lebte sie auf Gut Rastorf und war dort als Tiermalerin tätig. Seit Anfang der 1870er Jahre und bis 1884 hielt sie sich mehrfach für einige Monate in Düsseldorf auf, wo sie sich durch Privatunterricht bei Christian Kröner zur Tiermalerin ausbildete. Ihre Tierbilder, häufig Darstellungen von Hunden, stellte sie vor allem in den 1880er Jahren in Berlin, Dresden, Düsseldorf, Hannover, Kiel und München aus. Sie blieb unverheiratet und war im Alter Konventualin des adeligen Damenstifts Kloster Preetz. | Reventlow, Adeline Anna Friederike (I13981)
|
| 3322 |
_________________________
Claus Graf Reventlow, eigentlich Nicolaus Graf Reventlow, auch Claudius Reventlow (* 3. Dezember 1693 in Kopenhagen; † 10. Mai 1758 ebenda) war ein dänisch-deutscher Jurist, Präsident des Højesteret und Domherr in Lübeck.
Claus von Reventlow entstammte dem schleswig-holsteinischen Equites Originarii-Geschlecht Reventlow. Er war ein Sohn von Friedrich von Reventlow (1649–1728) auf Neudorf aus dessen zweiter Ehe mit Anna Hedwig, geb. von Qualen († 1717). Schon im Alter von sieben Jahren erhielt er am 5. März 1701 eine Domherren-Präbende am Lübecker Dom.
Er studierte Rechtswissenschaften an verschiedenen deutschen Universitäten, zuerst ab Januar 1709 an der Universität Kiel, 1711 an der Universität Halle. 1715/16 unternahm er eine Grand Tour in die Niederlande, nach England und Frankreich.
Nach Dänemark zurückgekehrt, wurde er Kammerjunker am dänischen Hof, 1721/22 bei Königin Anna Sophie. 1727 wurde er zum Kammerherrn ernannt. Von 1728 bis 1730 wirkte er als Amtmann in Skanderborg Amt und Åkær (Viborg Kommune) Amt. 1730 wurde er Amtmann für das Stift Aalborg und Ålborg Amt sowie für das Åstrup Sejlstrup Børglum Amt in Nordjütland.
1736 trat er als Assessor beim höchsten dänischen Gericht Højesteret sowie beim Hofretten (Hofgericht) ein. 1748 wurde er zum Präsidenten des Højesteret ernannt.
Er war Verbitter des Adligen Klosters Itzehoe und seit 1736 auch Propst des St.-Johannis-Klosters vor Schleswig.
Als Domherr in Lübeck war Claus von Reventlow 1756 im Auftrag von König Friedrich V. die treibende Kraft bei der Wahl dessen zweiten Sohnes, des zu diesem Zeitpunkt erst dreijährigen Prinzen Friedrich von Dänemark (1753–1805) zum Koadjutor des Fürstbistums Lübeck - gegen den Widerstand des Fürstbischofs Friedrich August. Die erfolgreiche Wahl wurde Teil der Verhandlungsmasse Dänemarks über die Gottorfische Frage und 1773 durch den Vertrag von Zarskoje Selo rückgängig gemacht.
Reventlow besaß mehrere Güter. 1735 erwarb er Astrup (Skive Kommune), das er 1749 wieder verkaufte, sowie Eskjær und das Skivehus in Skive, die er 1750 wieder veräußerte. 1753 erwarb er die Güter Osterrade und Kluvensiek, heute beides Ortsteile von Bovenau, von Cay von Brockdorff.
Er war zweimal verheiratet, zunächst seit dem 7. November 1727 mit Christiane Barbara, geb. Rantzau (* 1683; † 16. Februar 1747), einer Tochter des Generals Johan Rantzau (1650–1708) und dessen zweiter Frau Sophia Amalia, geb. Friis (1651–1696) sowie Witwe von Oberst Verner Parsberg auf Eskjær († 1719). In zweiter Ehe heiratete er am 6. November 1748 Charlotte Dorothea, geb. von Plessen (* 25. Mai 1724; † 25. Mai 1771), Tochter von Christian Ludwig Scheel von Plessen und Ordensdame des Ordre de l'union parfaite. Damit war er ein Schwager von Louise von Plessen. Das Paar hatte ein Kind, Christian[e] von Reventlow (* 3. April; † 4. April 1753).
Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Claus_von_Reventlow | Reventlow, Claus (I8845)
|
| 3323 |
___________________________
Friedrich von Reventlow (* 10. September 1649 in Kiel; † 29. Oktober 1728) war ein deutscher Geheimer Etats- und Landrat, Herr auf Neuendorf, Klosterpropst zu Uetersen und Träger des Dannebrog-Orden und des Elefantenordens.
Seine Eltern waren Detlev (1600–1664) und Christine Reventlow (geb. Rantzau) (1618–1688). Seine Geschwister waren: Christian Reventlow, Henrik Reventlow, Henning Reventlow, Cai Reventlow, Heinrich Reventlow, Conrad Reventlow, Elisabeth Sophie Reventlow, Catharine Christine Reventlow, Friedrich Reventlow, Detlev Reventlow, Dorothée Reventlow und Sophie Reventlow. Er wurde 1696 zum Klosterpropst des Klosters Uetersen gewählt und gleichzeitig Verbitter des adligen Klosters Itzehoe, er stand in Dienst der dänischen Krone. Er war Onkel und erster Propst von dreien der streitbaren und selbstherrlichen Priörin Grafin Anna Emerentia von Reventlow (1680–1753). Mit ihr in endlosen Streit verwickelt, trat er nach fast 30 Jahren von seinem Amt als Klosterpropst des Klosters in Uetersen zurück (siehe auch: Benedikt von Ahlefeld).
Claus von Reventlow war ein Sohn aus seiner zweiten Ehe mit Anna Hedwig, geb. von Qualen († 1717).
| Reventlow, Friedrich (I7962)
|
| 3324 |
_____________________________
Brunsvig, den 7de Februar 1876
Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille.
Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.
Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee.
Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I August 1850 erholdt jeg min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow | Reventlow, Greve Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius (I12380)
|
| 3325 |
-------------------------
Vejle amt gejstlige skifteuddrag,
Jerlev-Slavs herreder Gejstlig provsteprotokol
105 Jacob Faaborg, skoleholder i den kongelige danske skole i Højen. 14.2.1760, fol.365.
E: Johanne Henningsdatter. LV: Mikkel Melchior, degn i Højen og Jerlev. B:
1) Anne Lucia Jacobsdatter 20
2) Rasmus Jacobsen 18
3) Henning Jacobsen 16
4) Jacob Jacobsen 13
5) Gertrud Marie Jacobsdatter 5.
FM: Peder Olufsen i Højen.
E = Enke
B = Børn
LV = Lavværge
FM = Formynder
https://www.brejl.dk/vejlegejst.html
| Faaborg, Jacob (I8886)
|
| 3326 |
!NAME: First and last name, fact that he is GunnarJørgensen's brother from writing on the back of a picture of Agnete Boisen Jørgensen, Gunnar Jørgensen, Karl Joh Jørgensen , Mary Jørgensen and Stig Jørgensen, dated 10January 1935. | Jørgensen, Karl Joh (I19109)
|
| 3327 |
? | Wisch, Gabriel Von Der (I3962)
|
| 3328 |
? | Friis, Laurids (I6346)
|
| 3329 |
. fra Hajstrupgaard | Henriksen, Anna Nisdatter (I3349)
|
| 3330 |
.. til Sanderumgaard, Veirupgaard og Petersdal. Besidder afdet 4. Tesdorpf'ske Fideikommis. Cand. jur., Kammerherre,Hofjægermester, Amtsraadsmedlem, Præsident i Fyns Stiftspatriotiske Selskab. | Vind, Sophus Gustav Holger (I20732)
|
| 3331 |
"Af legem skøn, men af sjæl ful", bolede med Bertram Reventlow, gift med Henneke Rantzau til Hohenfelde, der blev dræbt af hendes elsker Joachim Brockdorff, som ved landdagens dom af 1 1 septemberdømtes fra ære og liv, skjold og hjelm, og at rettes på stejle og hjul (Dommen eksekveret i Flensborg d 16. september) ligesom hun dømtes fra livet som snigmorderske for at have givet anledning til sin ægtefælles undlivelse, "rømte med en skrædder fra Preetz til Sverige, efter at have afklippet sit favre gule hår og iført sig mandsklæder." | Rantzau, Appolonia von (I16655)
|
| 3332 |
"der Brodierer" | Pogwisch, Christian (I7584)
|
| 3333 |
"en brandenborgsk adelsdame"
https://de.wikipedia.org/wiki/Götzen_(Adelsgeschlecht)#Brandenburgische_Stammlinie | Götzen, Anna Margrethe von (I6639)
|
| 3334 |
"En rænkefuld Kvinne" som foreholdt sin svigerinne Sopie Daa Enggård, skulle derfor 1578 fengsles og innsettes på Nyborg slott, bodde 1596 i Særslev (Skovby H.) | Ulfeldt, Anne Hansdatter (I4272)
|
| 3335 |
"Grossvogt" i Celle | Grote, Thomas (I5791)
|
| 3336 |
"paa Ditlevslyst"
1884 sekondløjtnant, 1899 forpagter paa Hølund, senere paa Stubbendrup paa Fyn, 1915 kontorchef i "Custos", Aarhus
| Paulsen, Wilhelm Albecht (I14059)
|
| 3337 |
"Scotland Births and Baptisms, 1564-1950," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:XTPV-H23 : 2 January 2015), Hellen Patoun in entry for Thomas Broun, ; citing Edinburgh, Midlothian, Scotland, reference 2:17N03XV; FHL microfilm 1,066,665. | Brown, Thomas (I4993)
|
| 3338 |
"Til Kaas" | Thomasdatter, Nn (I20933)
|
| 3339 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lage, Jutta (I17696)
|
| 3340 |
„Detlev“ Herman Jacob Havemann, f. 29-9-1803 i Brahetrolleborg Sogn. + 2-1-78, begr. på Brahetrolleborg Kgd. Var 1833—42 Fuldmægtig hos Cancelliraad, Birkedommer Henrik Stoltenberg Blom i Sallinge; han boede da i Birkedommerboligen i Sallinge. 5-12-1842 blev han Godsforvalter på Brahetrolleborg og boede nu til sin Død 2-1-78 i Forvalterboligen Nøjsomhed. Begr. på Brahetr. Kgd
Forvalter v. Stamhuset Sandholt. Bygmester, Bygningsinspektør, Materialforvalter på Brahetrolleborg G. efter 1840 m. „Louise“ Bonde, f. 29-7-1817 i Brahetrolleborg Mølle. | Havemann, Detlev Herman Jacob (I12377)
|
| 3341 |
»hendes høje Naade som et fordærvende Onde til alt Gods' Ødelæggelse Bøndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sædelig Velanstændighed 78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubrødelig vil holde det højtidelige Løfte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods med en sand, moderlig Ømhed«, og grevinde Danneskiold søgte også selv efter bedste evne at sørge for alle sine gamle tjenere og funktionærer. Foruden selve gården omfattede salget også alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, således i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilhørende sofa og de store vægbroderier, også fra hendes hånd. | Krag, Dorothea (I8737)
|
| 3342 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dinesen, Ingeborg Margrethe (I24020)
|
| 3343 |
( Shareholder: Karen Coffee Company Ltd. A/S ) | Dinesen, Inger Benedicte (I13912)
|
| 3344 |
( Shareholder: Karen Coffee Company Ltd. A/S ) | Grut, Ellinor Hansen (I14297)
|
| 3345 |
(Andersen). | Ambders, Berend (I5623)
|
| 3346 |
(ANN)O 1599 DEN 9 MARZI VM DE
SLAWENTIDE IS DE EDLE VD EHRE
VASTE DEDLOF VAN ALEFELT ARFGE
SETEN THO HASELDORP IN DEM DOR
PE BRAKE VAN SINEMEGEN VEDER
MARQART VAN ALEFELT VD KNECHTE
BVREN VD ANDER MEDHLPER AVERGE
F(ALLEN) VD GANZ VNCHRISTLICH TI(RA)
NISCH VND ERBARMLICK VOR
(MO)RDET WORDEN. SINE SELE
GOT HNEDICH SI. SINES OL
DERS IM…IARE. | Ahlefeldt, Ditlev von (I4223)
|
| 3347 |
(g. 1° m. månedsløjtnant, styrmand Jens Jacob Rosenkilde, f. 1770, døbt 23. marts død 10. dec. 1811). | Aagaard, Jensine Palæmona (I10811)
|
| 3348 |
(Kbf I Danderyd Sthlm) | Rosen, Carl Clarence Greve von (I14922)
|
| 3349 |
(kbf i Karlskrona,Amiralitetsförs.)
| Rosen, Carl Clarence Greve von (I14922)
|
| 3350 |
(Skærbæk). | Andresen, Maria (I6881)
|
|