| |
Match 3,251 til 3,300 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3251 |
Vestens præstesamling, RA Håndskr.saml. 14.N.7. Under faderen Wiberg: Almindelig dansk Præste historie. 1867-73 | Schurmann, Birgitte (I8359)
|
| 3252 |
Vestens præstesamling, RA Håndskr.saml. 14.N.7. Under Schurmann | Friis, Martha Lauritsdatter (I8025)
|
| 3253 |
Vi har et maleri af Ellen, og en samling på ca 10 breve,
som Ellen og Frederik har skrevet til datteren Augusta.
De fleste er skrevet da Ellen er gammel og enke,
og de er ikke særlig læseværdige.
De ligger i en slidt silkepung med guldbroderet årstal 1772.
Pungen er over 50 år ældre end brevene, men vi ved ikke mere om den.
Ellen sidder enke i 30 år.
I 1850 er hun på Christiansø ved Bornholm hos
sønnen Christian August og Line (Caroline), da de får deres første søn.
Hun dør 87 år gammel, ifølge kirkebogen "af alderdom",
og da bor hun i Istedgade 6 (nybyggeri).
(Kilde: FT 1801, København, Snarens kvt 111)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
( heri forkert begravelsessogn)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Findt, Ellen (I12101)
|
| 3254 |
Vibeke Kruse var Christian 4.s elskerinde. Man kender ikke noget til den første del af Vibeke Kruse liv. Hun kom i tjeneste hos Christian 4.s anden hustru, Kirsten Munk, og senere hos Kirsten Munks mor, Ellen Marsvin. Bruddet mellem Christian 4. og Kirsten Munk var ved at være en realitet, da kongen i 1629 indledte et kærlighedsforhold til Vibeke Kruse; forholdet blev arrangeret af Ellen Marsvin,som fortsat ville stå på god fod med kongen. Sammen med Christian 4. fik Vibeke Kruse bl.a. sønnen Ulrik Christian Gyldenløve. Hun havde stor indflydelse på kongen, og han skænkede hende bl.a. et godsi Holsten og en gård i København. Ved Christian 4.s død blev Vibeke Kruse, der da var syg, fordrevet fra Rosenborg af Kirsten Munks svigersøn Corfitz Ulfeldt, som også forsøgte at indlede en retssag imod hende. Det slog fejl, men Vibeke Kruse døde få måneder senere. | Kruse, Vibeke (I5527)
|
| 3255 |
Viceroy Of The C | Rusland, Nikolai I Romanov, Czar af (I11614)
|
| 3256 |
Vicomte | Le Chanoine du Manoir de Juaye, Vicomte Clement Paul (I14532)
|
| 3257 |
Victor greve Reventlow-Criminil (1916-)
født i Charlottenburg ved Berlin, var dansksindet borgmester i Glücksborg 1946-48 og landdagsmedlem 1946-50.
Han var greve og tilhørte den højadelige Reventlow-familie, som gang på gang havde beklædt de højeste stillinger i dansk politik og forvaltning.
I 1946 var han Landdagens yngste medlem, ofte rost for sin intelligens og sit charmerende væsen. Frem til 1950 repræsenterede han det danske mindretal i Kiel. 1950 søgte han ikke genvalg til Landdagenog emigrerede til Canada i 1953.
______________________________________________________
Vita: Geb. am 05.05.1916 in Charlottenburg, ev., Human. Gymnasium, verh., 2 Kinder.
Kaufmann, Glücksburg, Fördestr. 2. Verbrachte die ersten Lebensjahre in Emkendorf und Nordschleswig, Schulbesuch in Husum bis 1935. Eintritt in die Kriegsmarine Anfang 1936 bis 1945. Bürgermeister inGlücksburg 1945-1947, seitdem Stadtrat in Glücksburg.
Bürgermeister ist seit September 1945 Victor Graf Reventlow-Criminil. Er ist dänisch gesinnt wie zu dem Zeitpunkt die große Mehrheit der einheimischen Bevölkerung, während die Flüchtlinge überwiegendAnhänger der deutschen Parteien sind. Angesichts der schlechten Versorgungslage haben Stadtvertretung und Bürgermeister gewaltige Probleme zu bewältigen, die sie mit großer Tatkraft angehen. Drei Männer sind für die Entwicklung der ersten Nachkriegsjahre in Glücksburg entscheidend: Victor Graf Reventlow-Criminil, Kai-Uwe von Hassel und Philipp Petersen.
Mitglied des Landtags:
WP von bis Wahlkreis Liste Nachgerückt
-1 26.02.1946 11.11.1946
-2 02.12.1946 19.04.1947
1 08.05.1947 31.05.1950 x
Erläuterung: -1 = 1. ernannter Landtag, -2 = 2. ernannter Landtag
Fraktionszugehörigkeit:
von bis Fraktion
22.02.1946 07.05.1946 parteilos
12.06.1946 30.07.1946 Hospitant CDU
20.08.1946 11.11.1946 dän. Volksgruppe
02.12.1946 19.04.1947 SSV
08.05.1947 31.05.1950 SSW
Der Goldhamster. Sie konsolidieren sich für die Dänen. Das sagt Graf Reventlou-Criminil, einer der Aktivisten der dänischen "Kulturarbeit" und bisher SSW-Abgeordneter im Kieler Landtag. Für die neue Landtagswahl will er nicht kandidieren, "um mich ganz intensiv der kulturellen Mission widmen zu können."
Der Graf ist ein liebenswürdiger Plauderer, handelt mit Antiquitäten und läßt seine Goldhamster aus dem Bauer, wenn der allzu eindringlich am Käfig nagt.
Wie dieses muntere Tierchen wollten 1945 viele Schleswig-Holsteiner aus dem Käfig Deutschland heraus und der Konkursmasse entrinnen. An der dänischen Grenze lockten Bauernfängerplakate mit einer fetten und einer mageren Kuh. Die magere strebte von dannen. Unterschrift:
"Das Vieh kennt weder Grenz' noch Paß, wenn es lockt das bess're Gras!"
Graf Reventlou-Criminil, eins Kapitänsleutnant und Einsatz-Flotillenchef der "Molche" (Zweimann-Torpedos) der großen deutschen Kriegsmarine, lockten nach dem Zusammenbruch angeblich seine Ahnherren. "Mein Urgroßvater war dänischer Staatsminister und mein Großvater dänischer Diplomat."
Der Goldhamster turnte über den Tisch. Da sperrte ihn der Graf wieder ein. Er nagt wieder an den Gitterstäben, hartnäckig wie die Nordsee an den lecken Molen und der Keil dänischer Kulturarbeit, der sich von Flensburg bis an die Eider und darüber hinaus schiebt.
Der Graf machte kein Hehl daraus, daß diese Entwicklung auf eine baldige Volksabstimmung hindrängt: "Das Volk soll selbst entscheiden, welche Kultur ihm die sympathischere ist und ob es sich zu der individuellen Freiheit des Nordens bekennen will." | Reventlow-Criminil, Friedrich - Victor Ludwig Carl Curt (I15764)
|
| 3258 |
Viet af J.G. Herder i Weimar i fru von Steins hus
Charlotte von Seebach forlod sin ægtefælle, boede 1806 i Kiel og de blev skilt 1807, hvoreft e r hun flyttede til Slesvig og i 1821 til Weimar | Familie: Johan Rudolph von Ahlefeldt / Charlotte Elisabeth Sophie Wilhelmine von Seebach (F32065)
|
| 3259 |
Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var indenrigsminister i H.E. Hørrings regering fra maj 1897, men forlod ministeriet i august 1899 før regeringsskiftet. Efter juridisk embedsseksamen 1874 havde Bardenfleth nogle volontørår, indtil han blev ansat i Indenrigsministeriet 1878, hvor han avancerede til ekspeditionssekretær 1889. I 1894 udnævntes han til amtmand over Århus amt men tiltrådte ikke stillingen, da han kort efter blev kultusminister. Bardenfleth var medlem af Folketinget for Højre 1895-98. Efter ministertiden var han amtmand over Vejle amt 1899-1921.
Kultusminister siden 1894 Vilh. Bardenfleth flyttede over til Indenrigsministeriet, da Hørring dannede regering i 1897. Bardenfleth var ligesom denne gået embedsbanen gennem Indenrigsministeriet, hvorfra han i 1894 avancerede til amtmand over Århus amt. Han kom ikke til at tiltræde stillingen, for han blev minister få dage efter udnævnelsen. Som folketingsmand af Højre sad han i Rigsdagen 1895-98.Bardenfleth tilhørte partiets reformvenlige fløj; hans grundtvigske sindelag begrundede hans udnævnelse til kultusminister, hvor han udførte et stort arbejde med forberedelse af Folkeskoleloven af 1899.
Bardenfleth var 47 år, da han blev indenrigsminister. Som Hørring før ham mærkede Bardenfleth den kulde, der omgav regeringen, efter at Højre og Det forhandlende Venstre havde tabt flertallet i Folketinget. Han måtte se de fleste af sine jernbanelovforslag strande; af nyanlæg lykkedes det ham kun at få tilslutning til privatbanen Trustrup-Ebeltoft, ombygning af nogle stationer og en havnebane i Hobro. Et lovforslag om erstatning for skade ved jernbanedrift havde en dyster baggrund i Gentofteulykken sommeren 1897. Bardenfleths forslag var imidlertid påholdende på statskassens vegne. Det blev stærkt kritiseret, og ved rigsdagsbehandlingen indsatte man et objektivt erstatningsansvar i loven.
En Ulykkesforsikringslov af 1898 var det længe ventede resultat af et lovforslag, som Ingerslev havde fremsat en halv snes år tidligere. Loven var indledningen til de kommende års udbygning af denne lovgivning. Loven blev til i samarbejde med forsikringseksperten folketingsmand Ludvig Bramsen, Bardenfleths efterfølger. Loven pålagde arbejdsgiverne en erstatningspligt men overlod til dem selv, om de ville tegne forsikring til dækning af denne.
Af betydning for kommunerne var loven af 1898 om Kommunekreditforeningen. I øvrigt lå kommunallovgivningen stille bortset fra, at en række sognekommuner – Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg– blev ophøjet til købstæder. Frederiksberg blev i 1899 udskilt fra Københavns amtskommune og fik dermed sin nuværende status. Forhandlingerne om lovforslaget, som var stillet af ministeren, giver et billede af dennes elskværdige, men politisk ikke meget målbevidste optræden:
"Det har glædet mig ved den stedfundne Diskussion at erfare, at Lovforslaget har mødt Sympathi fra alle Sider, og ikke mindst har det glædet mig, at de ærede Talere, som nærmest have kunnet tale paa Frederiksberg Kommunes Vegne, saa ubegrænset have kunnet slutte sig til den Tanke, som ligger til Grund for Lovforslaget. Man kan vel forstaa, at det er med et Suk, at Frederiksberg Kommune opgiver deøkonomiske Fordele, som den har haft ved at være sammen med Amtsraadskredsen, men Forholdet er jo tillige dette, at Frederiksberg Kommune indtager en saa selvstændig Plads og føler sig saa selvstændig, at det vilde være unaturligt, om ikke der i denne Kommune maatte være en levende Følelse af, at denne Udskillelse fra Amtsraadskredsen er konsekvent, selvom den maa ske paa Bekostning af de Fordele,der have været forbundne med Forbindelsen. Hvorledes Opgørelsen mellem Frederiksberg Kommune og Amtsraadskredsen vil komme til at stille sig, er det ikke godt muligt at sige noget bestemt om (...) Detærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 4de Valgkreds (Piper) var vistnok noget for højt oppe i sine Beregninger over, hvad Frederiksberg Kommune kostede Amtsraadskredsen, men paa den anden Side tror jeg ogsaa, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) var noget for langt nede (...)", FT 1898-99 sp 4702f.
Bardenfleths argumentation på Rigsdagen var i øvrigt præget af juridisk formalisme mere end politisk sans, men han tilhørte ganske vist også en regering uden magt. Da der i 1899 var ønske om ved tillægsbevilling på 0,5 mio kr. at forhøje statstilskuddet til kommunernes udgifter efter Alderdomsunderstøttelsesloven, fandt Bardenfleth det afgørende, at forhøjelsen skete ved en lovændring, skønt hansforgænger i 1894 var gået med til en tillægsbevilling. Også de knirkende bemærkninger til lovforslaget om erstatning for jernbaneskader syntes upåvirkede af den stemning, som rystelsen over de 40 dræbte og lige så mange hårdt kvæstede ved Gentofteulykken havde vakt.
I 1898 gennemførte Bardenfleth en lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, der afløste Guldbergs berømte Indfødsretsforordning af 1776. Den nye lov indførte det statsborgerretlige afstamningsprincip i lighed med det, der kort forinden var indført i Sverige og Norge. Loven hvilede på et samarbejde med sagkyndige fra disse lande. Lovens indviklede juridiske problemer lod Bardenfleths evner komme til deres ret.
I august 1899 trak Bardenfleth sig ud af regeringen og blev kort efter amtmand i Vejle. Han deltog ikke mere i politik, men benyttedes et par gange som formand for betænkningsafgivende udvalg på kirke- og skoleområdet. | Bardenfleth, Vilhelm (I14271)
|
| 3260 |
Vincens von Hahn var overhofjægermester hos kongen.
Jens Sparres datterdatter Sidsel Kaas arvede Jomfruens Egede og i 1658 -som 13 årig- ogsaa Sparresholm. Hendes fader Erik Kaas var flyttet til Sparresholm for at styre godset for sin datter.
En dag i juli måned 1661 blev det meddelt Erik Kaas, at der holdt en kongelig jæger nede i gården med forespørgsel , om det passede Erik Kaas at modtage Kongens overhofjægermester hr. Vincent von Hahn. Erik Kaas lod svare, at overhofjægermesteren var velkommen. Lidt efter kørte en kongelig karosse ind i slotsgaarden.
Ved maaltidet førte von Hahn den 16 aarige jomfru Sidsel Kaas til bords. Erik von Hahn var en ca. 30- årig ung og elegant mand. Selskabet bestod foruden af de nævnte, af den unge Peder Grubbe, arvingtil herregaarden Lystrup. Von Hahn viste jomfruen ganske overdreven opmærksomhed. Da Peder Grubbe betragtede jomfruen som sin trolovede, iagttog han von Hahns kurmageri med tiltagende uvilje ! Den følgende morgen kørte overhofjægermesteren mod Vordingborg.
Der gik en maanedstid, så blev man på Sparresholm overrasket ved at se en kongelig løber i rødt liberi med sølvstav i haanden ude på gaardspladsen. Det var et sendebud som meddelte at overhofmarchal von Kørbitz og gehejmeraad Gabel ønskede at hilse på Erik Kaas. To kongelige karosser kørte ind i slotsgaarden, hver forspændt med 4 heste, hver med to løbere foran og hver med to lakajer bagved.
De to hoffolk meddelte, at de var her, for på overhofjægermester von Hahns vegne at begære jomfru Sidsel Kaas haand af jomfruens fader. Erik Kaas var ganske bestyrtet og meddelte herrerne, at jomfruenvar så godt som trolovet til Peder Grubbe, men såfremt jomfruen selv ville foretrække overhofjægermesteren for Peder Grubbe, saa ville Erik Kaas ikke sætte sig imod forbindelsen med von Hahn. Jomfruenblev tilkaldt, men blussende rød takkede hun for den hende tiltænkte ære, men hun kunde ikke give afkald på Peder Grubbe !
Med en bemærkning om, at Erik Kaas nok ville komme til at fortryde, kørte vognene mod Vester Egede. Udfor præstegaarden blev der gjort holdt. Præsten blev - i Kongelig majestæts navn- pålagt , at hanikke måtte vie jomfru Sidsel Kaas til Peder Grubbe, da hans majestæt havde bestemt jomfruen for en anden. Endvidere fik han pålæg om, at lade meddelelsen gaa videre til embedsbrødre i omegnen. To store karosser hver forspændt med 4 heste skramlede ned mod Gisselfeld ad den stejle bakke ved Hesede skov.
En dag i slutningen af september maaned fandt Erik Kaas gaardspladsen opfyldt med fremmede rytter. Det viste sig et være overhofjægermesterens folk, tyve jægere og tjenere, alle bevæbnede. Med Kongenstilladelse kom von Hahn som jomfru Kaas trolovede og havde ret til at indkvartere sig på gaarden med sine folk, indtil hans bryllup med jomfru Kaas havde fundet sted. Efter en heftig ordstrid udfordrede Erik Kaas von Hahn , men denne undslog sig.
Peder Grubbe blev tilkaldt og det endte med at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Von Hahn tilkaldte fire af sine mænd og paalagde dem at give Peder Grubbe en lektion, saa han aldrig ville glemme, hvorledes man bliver behandlet når man fornærmer en man i von Hahns stilling.
Der fandt en mishandling af Peder Grubbe sted i slotsgaarden, hvorefter han i bevidstløs tilstand blev kastet op i en vogn og kørt til Lystrup. Derefter blev Erik Kaas og jomfru Kaas anbragt i hvert sit værelse med vagter udenfor.
Overhofjægermesteren optraadte yderst høfligt overfor jomfruen, selv om hun brugte de heftigste udtryk imod ham. Han søgte at bibringe hende det indtryk, at der intet var at stille op, da Kongen havdebifaldet forbindelsen. Gaardens ridefoged kunne ikke komme i forbindelse med Erik Kaas, hvorfor han samlede godsets bønder og folk og bevæbnede dem med grebe, høtyve, leer mv. for at komme Erik Kaas og jomfruen til hjælp. Von Hahn forklarede dem, at han var der efter Kongens befaling, og at han om fornødent ville tilkalde soldater fra nærmeste garnison. Folkene trak sig tilbage, og von Hahn kunnefortsætte med at spille herre på Sparresholm.
Den 20 januar 1662 -6 md. senere - forlod Erik Kaas Sparresholm sammen med jomfruen, som havde givet sit samtykke. Om Peder Grubbe heder det, at han blev underlig. I 1667 døde Sidsel Kaas. Overhofjægermesteren sad da tilbage med gaardene Sparresholm og Jomfruens Egede. | Familie: Vincentz Joachim von Hahn / Sidsel Kaas (F34400)
|
| 3261 |
Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweitsog Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle DaasEmbedsførelse. Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 iKildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste som rentemester. 27. Avg. 1620 havdehan i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.
_____________________________
Uddrag af Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm. - Kapitel II A
Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889 - Hans Daniel Lind (1847-1924)
Jørgen Vind til Gundestrup var Søn af Jakob Vind og Else Høg og født 7. Jul. 1593.
Efter sin Udenlandsrejse, - bl. a. til Holland, men 1612 afbrudt ved hans Deltagelse i Kalmarkrigen (til Lands), - fik han Plads i Danske Kancelli (1616-20). I denne Stilling foretog han en Sørejse til Island for som Kommissær at undersøge Herluf Daas Embedsførelse.
Han maa herved have faaet Smag for Søen, thi 15. Jun. 1620 fik J. V. "til Grundet" Bestilling at lade sig bruge som Kaptejn til Lands og Vands med 200 Dlr. Løn og sædvanlig Hofklæde. Han forekommer nui Klædekammerregnskaberne for 1621, 22 og 23. 1621 i Jun. var han i Kildin i Rusland, da hans Søn Jakob fødtes ham hjemme, og 1623 fødtes ham Sønnen Holger, medens han var fraværende som Skibschef paaVeser. 7. Apr. 1623 befaledes han nemlig som Skibshøvedsmand paa Markatten at begive sig paa Veserstrømmen og der blive liggende Sommeren over, "vore Lande" til Forsikring og Defension. J. V. kom paasin Station 21. Maj, men traf hollandske Krigsskibe der og maatte 4. Jul. forlade Floden af Mangel paa Proviant og aflagde Relation om sin Færd 28. Jul., men han blev ikke udsendt igen som Skibschef.
1626 foretog han en Rejse til Holland i offenligt Ærinde og overtog 1627 Rentemesterbestillingen, som han først opgav 1. Avg. 1643 3). Fra 1641 have de ham paabudte Forretninger atter ført ham i nærmere Forbindelse med Marinen. Saaledes skulde han 10. Jan. d. A. paakænde en forhenværende Proviantskrivers Regnskaber, og 21. Feb. skulde han (og Statholderen) eksaminere en Sag mod en Søofficer.
Efter Klavs Daas Død fik J. V. endvidere 18. Jun. Befaling til at have Indseende med Arbejdet paa Bremerholm, at det, som var befalet at skulle forfærdiges, gik for sig; "herhos ville vi, at I skal have Opsigt med Flaaden, som for København ligger". Han var da allerede de facto baade Rigens og Holmens Admiral, uagtet han vedblivende kaldes Rentemester. Han skulde lade to af de snareste Skibe, somlaa færdige for København, sejle til Kronborg og forrette, hvad Lensmanden der maatte befale; til de Skibe, der holdtes i Beredskab, skulde han (21. Jul.) tage de fornødne Soldater af det sjælandske Landfolk; 3 eller 4 svenske Orlogsskibe skulde han (20. Avg.) lade frit passere gennem Sundet; til to Skibe, der førte Tømmer fra Gulland til Torseng, skulde han (21. Avg.) skaffe Fetalje; ligeledes befaledes det ham at træde i Klavs Daas Sted ved Forhøringen af det ostindiske Kompagnis Regnskaber (22. Okt.)
Alt dette dannede ligesom en Forskole for hans fremtidige Stilling, thi næste Aar udnævntes han til Rigsadmiral, og 10. Apr. 1643 aflagde han Eden paa Frederiksborg. Det var atter en Ekspedition mod Hamborg, som nu paaskyndede Udnævnelsen af en Rigsadmiral. Medens Kongen til Lands drog mod Hamborg, sendtes J. V. med Flaaden til Vesterhavet og ventedes 10.-14. Maj til Glykstad, men da han opholdtespaa Vejen af Vindstille, troede Hamborgerne, vildledede af Kongen, at Flaaden var des tineret til England, - indtil "de", skriver Kongen 21. Maj, "saa den ligge paa Elben her for Fæstningen, hvorudover deres consilia mægtig blev altereret", saa at de indgik Forlig. Flaaden skal have bestaaet af 26 Skibe; de største vare blevne liggende ved Glykstad, medens de mindre havde søgt lige op til Harburg.
1644 oprandt. 5. Jan. fik han og Rigshofmesteren den højeste Inspektion paa Sjæland i Kongens Fraværelse; i samme Maaned maatte han sende Kongen Fortegnelse over alle de Orlogsskibe, man kunde udruste; saa snart Vandet blev aabent, skulde alle de Slupper, der stod i Hvælvingen ved Provianthuset, sendes til Middelfart; endvidere skulde J. V. lade visitere ved Sønderborg, Flensborg o. a. St. og borttage alle derværende Skuder og Skibe, for at de ikke skulde falde i Fjendehaand, - i den Anledning udsendte J. V. og Korfits Ulfeldt Pros Mund med 5 Skibe, men 29. Feb. David Danel i hans Sted -; 25.Feb. skulde J. V. undersøge Vogn Vognsens mistænkelige Forhold og 24. Marts sende Markatten til København paa nærmere Ordre og St. Peter til Kristianopel. 1. Apr. afsejlede J. V. paa De tre Løver medden Eskadre, som under Kongens Befaling skulde blokere Gøteborg. Hvor megen Del J. V. har haft i Ledelsen af Blokaden, der ikke al Tid var effektiv, vides ikke. Men 1. Maj brød de danske op fra Gøteborg og kom 8. Maj til Flækkerø; paa Efterretningen om, at de svenske Hollændere vare udsejlede af Elben, sendtes J. V. paa Galejen Højenhald til København for at paaskynde Hovedflaadens Udredning. Efter sin Ankomst 12. Maj satte han dette Hverv saa godt i Gang, at Flaaden, 40 Skibe stærk, kunde lette Anker 29. Jun. 1. Jul. stod Slaget paa Kolbergerhejde.
J. V. var Generaladmiral over 1ste Eskadre paa Patientia. "Den danske Flaade fik de svenske udi Sigte, hvilke Rigens Admiral med stor Ivrighed imod sejled, men der ham fornam, at de andre H. Maj.s Skibe, som ikke vare saa vel besejlede, kunde ikke alle saa snart følge, ervagted han dennem noget; dog, der han formærkte, de svenske at avancere, da gjorde han Sejl igen; saa begyndtes for Alvor den haarde og skarpe Søfægten paa Kolberg Hejde (saa) vældeligen, at de svenske maatte rømme." J. V. blev haardt saaret i Knæet og maatte bæres ned i Kahytten, hvor han, skønt hans Lidelse var stor, holdt Krigsraad med Cheferne. Patientia, der havde faaet 5 Grundskud, sendtes med sin Admiral til København. Her døde J. V. 17. Jul., "ikke af den. Skade, han fik udi Slaget, men af anden Skrøbelighed, som paa den hede Aarstid sig tilslog".
Kongen gav ham det hædrende Eftermæle: "Rigens Admiral salig satte sit Liv til som en ærlig Mand"; og der blev sagt om ham, at han ved forefaldende Lejlighed havde irettesat sine Officerer paa en saadan Maade, "at de ej følte sig fornærmede, men derimod opvakte til indbyrdes Emulation"; hans Valgsprog var: Pro patria dulce periculum. Hans Jordefærd fandt Sted i Helligaandskirken, og hans Gravstedindrettedes i Frue Kirkekors østre Afsætning med et Jærngitter udenom. Hans Gaard i København laa paa Amagertorv. Hans Admiralslen var Dragsholm (1641-45). Ingeborg Ulfstand hed hans Hustru.
http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2a.html
____________________________
Uddrag af Dansk Biografisk Leksikon:
Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV,130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin iRusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.
Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet .1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.
Kilder:
J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644).
Bruun, Slaget paa Kolberger Heide.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396.
Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff.
A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff. | Vind, Jørgen (I5420)
|
| 3262 |
Virkede som skrædder i Flensborg. | Christiansen, Marie Christine (I15384)
|
| 3263 |
Vistnok den Johannes de Anvelde, Miles de Holsatia, der i jubelåret 1450 døde som pilgrim i Rom. Var medlem af broderskabet Santa Anima | Ahlefeldt, Hans von (I1806)
|
| 3264 |
von Lahr war Kaufmann und Mitstifter des Lettners in der Christkirche.
Kiel war Kaufmann.
OBS: Dødsdato også oplyst som 27 Jun 1643. | Bähr, Maria de (I5388)
|
| 3265 |
Von Linstow sagaen :Nr.267 * i København 21/1 1745.21/121757 fænrik i Falsterske g e v o r b n e I n fanteriregiment.20/21760 forsat til Livreg.Dragoner og garnisoneret iFlensb or g. 7 /1 7 6 2 Løjt na nt.9/7 1763 garnisoneret iSlesvig.19/10 1763 p
renierlø | Linstow, Henrich Wilhelm von (I9647)
|
| 3266 |
von Linstow sagaen 1976:
Født i Wilster 13/10 1771.
15/10 1779 vol.kadet i søetaten.
1784 med fregatten Kiel.1786-88 med fregatten Storebælt.
1788 med orlogsskibet Princessa Lovisa Augusta.
1789 på blokskibet Seyeren.
10/3 1789 underofficer.
1789 med orlogsskibet Norske Løwe, fregatten Møen og fregatten Hielperen.
1790 med fregatten St.Thomas.
1791 med orlogsskibet Odin og fregatten Cronborg.
13/4 1792 sekondløjtnant.
1794 med orlogsskibet Dannebrog .
1795 med orlogsskibet Indføds - Retten.
1796 med orlogsskibet Oldenborg.
9/3 1798 premierløjtnant.
1798 medfregatten Friderichsværn og fregatten Cronborg.
20/12 1798 indrulleringsofficer i Nærstrand, Stavanger distrikt.
1799 med orlogsskibet Ditmarsken og Prinsesse Sophia Fredericha.
1800 medorlogsskibet Skiold.
Deltog 2/4-1801 i slaget på Reden ombord på orlogsskibet Holsten.
2/4 1802 "Erindringsmedaljen 2/4-1801".
1802- 03 på togt til Middelhavet på fregatten Rota.
1805 med fregatten Friderichssteen.
1806- 07 chef for vagtskibsstationeni Storebælt.
Sept.1807 leder af transporterne ved Snoghøj.
31/3 1808 kaptajnløjtnant.
1808-09 leder af transporterne på Fyn.
12/9 1809 bestyrer af posternes gang og transporterne fra Langeland.
7/2 1810 tilkendegivet Kongens mishag med den usparsommelige måde hvorpå postover førslen var sket,og forsat til tjeneste på batteriet Prø vestenen indtil 5/11 1810.
1811 chef for flådestyrken i Kalveboderne (2 flåde batterier og 2 kanonjoller).
28/1 1812 kaptajn.
1813-14 næstkommanderende på batteriet Trekroner.
1814-15 chef for vagtskibsstationen på Kbh.s Red.
Afsked 20/9 1815.
Toldforvalter i Heiligenhafen (Holsten).
21/4 1819 Justitsråd. | Linstow, Eggert Christoph von (I10916)
|
| 3267 |
von Linstow sagaen no.213,lang omtale. i pl.lommen ved personens data.
PHT 8.rk,6. bd . 1927 s . 129: 6/5 1774 betalt 12 Rdl.3 Mk.(Vor Frue k.gravbog 26/2 1738:4 år gammeldatter Henriette Wilhelmine Margrethe (Vor Frue k.gravbog20/4 1774:Betalt 12 | Linstow, Eggert Christoph von (I9349)
|
| 3268 |
Walterus Le Brun Brown held the following positions: Police Magistrate, Mining Warden, Visiting Justice to Gaol, Coroner, Licensing Magistrate, District Registrar in Bankruptcy, Deputy Sheriff, Guardian of Minors and Member of Local Land Board.
In later years Walterus became a stock dealer and was dragged to death by a horse. | Brown, Walterus le Brun (I14314)
|
| 3269 |
was the elder son of Michael VIII Palaeologus, whom he succeeded in 1282. He ruled until 1328. He allowed the fleet, which his father had organized, to fall into decay; and the empire was thus less able than ever to resist the exacting demands of the rival powers of Venice and Genoa. During his reign the Ottoman Turks under Osman conquered nearly the whole of Bithynia; and to resist them the emperor called in the aid of the Catalan Roger de Flor, who commanded a body of Aragonese and Catalan adventurers known as Almogavars. The Turks were defeated, but Roger was found to be nearly as formidable an enemy to the imperial power. He was assassinated by Andronicus`s son and colleague (sometimes referred to as emperor Michael IX, though he never ruled in his own name | Palaiologos, Andronikos II (I805)
|
| 3270 |
Why is his birth registered in Sydney when all the other children and the marriage is registered in Tumut | Broun, Edward Reginald (I22256)
|
| 3271 |
Wiberg kalder hende Brunow/Wolf | Brunow, Johanne Urbansdatter Gjedsmann (I6651)
|
| 3272 |
Wiberg: Almindelig dansk Præstehistorie. 1867-73 | Bagger, Laurits Schurmann (I8991)
|
| 3273 |
Wilhelm af Glücksborg (1785-1831): grundlæggeren af det yngre Glücksborgske Hus, ti l h ø r t e s i d elinjen Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck af det danske kongehus; hertug 1 81 6 . F ø d t og o pvok set i Tyskland; fra 1804 i dansk tjeneste som
officer. | Glücksburg, Wilhelm af (I10926)
|
| 3274 |
William was "barbarously murdered by the Chinese at Canton together with five of his companions." from his memorial tablet in St John's Church, Parramatta. | Brown, William (I11378)
|
| 3275 |
Wolfgang Kaas (døbt 10. april 1724 i Korsør – 15. april 1778 i København) var en dansk søofficer.
Han var af Mur-Kaasernes slægt og søn af kaptajnløjtnant i Marinen Ahasverus Kaas (15. november 1693 – 5. marts 1744) og Anne Birgitte f. Scheen (1696 – 17. maj 1765), blev født 1724 (døbt 10. april),blev sekondløjtnant i Marinen 1743, premierløjtnant 1746, viceekvipagemester ved Holmen 1749, virkelig ekvipagemester på Nyholm 1751, kaptajnløjtnant 1754, året efter interimshavnemester og medlem afHavnerådet samt medlem af Konstruktionskommissionen, 1758 kaptajn. Samme år overtog han som ældste ekvipagemester opsynet med Dokken; 1762 og 1763 var han udkommanderet med linjeskibe; 1765 fik han tilsyn med havnens opmudringsvæsen og blev medlem af en kommission angående Tøjhusets adskillelse fra Landetaten. 1767 avancerede han til kommandørkaptajn og ansattes året efter i den vigtige stilling som Holmens chef. Efter hans fætter, schoutbynacht Frederik Christian Kaas' uheldige ekspedition til Algier foranledigede Struensee ham afsat fra denne post, fordi han havde været forsømmelig med udrustningen af de medgivne bombarderfartøjer.
1774 og 1775 bestyrede Kaas, som 1769 var blevet kommandør, derefter som interimschef værftet ved Frederiksværn, men da hans modstander gehejmeråd og admiral Hans Henrik Rømeling 1775 var død, og Kaas' stedfortræder, kontreadmiral Frederik Reiersen, var blevet afskediget, blev Kaas på ny udnævnt til Holmens chef 1776, hvilken stilling han med dygtighed vedblev at beklæde til sin død, 15. april 1778. Året forinden var han blevet forfremmet til kontreadmiral.
Kaas var gift 2 gange: 1. gang (1753) med Anne Marie f. Larsen (1734 – april 1760); 2. (1761) med Frederikke Amalie f. Hagen (1743 – februar 1831), datter af apoteker i København Bernhard Hagen (1696-1747) og Anne Margrethe f. Cøllner (1714-1748).
Han er begravet i Holmens Kirke. | Kaas, Wulfgang (I9478)
|
| 3276 |
Worked as assistant teacher because too young to leave school; then went to work at Finneys and then to Pauls where she ran messages. Pauls were dressmakers in Brisbane Arcade,at the Adelaide Street end where there is now a
card shop.
Used to go with her sisters with future husband delivering newspapers.
Phone call from Marjory Olive Woolley (nee Johnson) 8 March 2000 said she had found an envelope dated 30 May 1942 addressed to her mother which had been redirected from 108 Latrobe Terrace, Paddingtonto c/- I. Tegner, "Muir-Lea". So obviously this was the time that they came to stay with us for a holiday and mum always said that when they left she found a row of egg yolks on top of the wardrobe. Marjory used to eat the whites and save the yolks. Marjory remembers the big shed with the hay in it that we used to play in as it was always lovely and warm.
!Ashes scattered on the 28th Nov 1995 in bushland at Albany Creek Crematorium (in same area as sister-in-law Minnie Alma Tegner/Sturt/Carroll) no memorial plaque.
Had lesion on lung/fluid in lung, mass in left breast, liver not functioning; overweight, ingrown toenails, heart, restless legs, high blood pressure, allergies, arthritis, testy, swollen legs, depression, moods, extreme acts, non stop talking, not listening.
On Saturday 7th April, 2001 at a dinner held at the Paddington Tavern, Belle was inducted into the Queensland Baseball Hall of Fame.
Notes for Constance Marie Isabel (Belle) HUTCHINSON
Worked as assistant teacher because too young to leave school; then went to work at Finneys and then to Pauls where she ran messages. Pauls were dressmakers in Brisbane Arcade, at the Adelaide Streetend where there is now a card shop.
Used to go with her sisters with future husband delivering newspapers.
!Ashes scattered on the 28th November 1995 in bushland at Albany Creek Crematorium (in same area as sister-in-law Minnie Alma Tegner/Sturt/Carroll) no memorial plaque.
Had lesion on lung/fluid in lung, mass in left breast, liver not functioning; overweight, ingrown
toenails, heart, restless legs, high blood pressure, allergies, arthritis, testy, swollen legs,
Depression, moods, extreme acts, non stop talking, not listening. | Hutchinson, Constance Marie Isabel (Belle) (I15818)
|
| 3277 |
Wulf overtog Gereby efter sin fader. I 1641 indbudt til prins Christian Albrechts dåb på Gottorp, hyldede 1648 kong Frederik III., sloges 1653 med Gregers Brockdorff.
Han var en endnu hårdere herre end faderen, og der er ikke meget godt at berette om ham . I 1665 udspillede der sig en oprørende begivenhed. En karl fra Bienebek havde været ved at spænde fra i Sensby, men hans to heste var sluppet fra ham. Da han så søgte at indfange dem i Gereby skov, kom Wulf Sivert von Rathlou til, red karlen ned og lod der efter sin rideknægt skyde ham. Herremanden slap dog ikke godt fra denne udåd; han måtte betale en mandebod på 400 rdl, og overlade godset Bienebek en karl fra Gereby. Den myrdedes fader fik på livs tid renten af 200 rdl. og ved hans død skulle hans børnhave kapitalen.
Allerede under Trediveårskrigen var Schwansen blevet hærget, men endnu alvorligere følger fik den såkaldte polakkrig 1658-60. Først stjal svenskerne sadel og sølvbeslået seletøj fra junkeren på Gereby, dernæst kom de polske "hjælpetropper" og tog hans signet , en trediedel a f kvæget og alle vogne og markredskaber. Ligså slemt stod det til i landsbyerne . Af syv gårdmænd i Karby var de fire flygtede, de øvrige blev tiggere; i Kobberby var af seks gårdmænd kun de to tilbage, og de havde ingen heste og hver kun én ko. Af de ni gårde i Winnemark var de fire øde, de to havde hver reddet to heste og to køer , og én havde kun en enkelt ko , medens de to sidste gårdmænd slet intet havde tilbage. | Rathlou, Wulf Sivert von (I5851)
|
| 3278 |
Wulkow, Tyskland | Schläger, Minna (I15087)
|
| 3279 |
Wulkow, Tyskland | Gaedicke, Louise (I25191)
|
| 3280 |
www.spiers.net/alltree/f_635.htm
There is mention of a Robert S Gabbett in the memoirs of Harry Peck - a stockman in the High Country of Victoria. | Gathil, Robert Studdart (I22147)
|
| 3281 |
Württemberg. Hofdame | Gemmingen, Luise Agnes von (I14152)
|
| 3282 |
Yngste søn af Prins Axel til Danmark.
Søløjtnant 1946, kaptajnløjtnant 1951, Orlogskaptajn 1958. Deltog i Galatheaeksped i t i o n e n t i l Stillehavet 1950 -51. Præsident for Kgl. Dansk Aeroklub 1965. Tildelt Gal at he a- me da lj en.3 | Rosenborg, Flemming, Greve af (I19630)
|
| 3283 |
Zühlen | Wernicke, August (I14149)
|
| 3284 |
Ægtepagt dateret 7. august 1701 | Familie: Hans Rantzau / Abel Reventlow (F32098)
|
| 3285 |
Ægtepagt dateret Oct. tr. reg. | Familie: Joachim Rantzau / Hedevig Pogwisch (F32086)
|
| 3286 |
Ægteskab med Elisabeth af Holsten slettet jvf oplysninger i dette link | Familie: Erik Christoffersen Løvenbalk / (F34622)
|
| 3287 |
Ægteskabet ophævet 1786 | Rømeling, Friderica Emilia Sophie (I11258)
|
| 3288 |
Ægteskabet opløst 1670 pga hendes utroskap. | Grubbe, Marie (I20395)
|
| 3289 |
Ægteskabet var morganatisk (dvs ægteskab til venstre hånd), men anerkendt af fyrsten af Schaumburg-Lippe | Familie: Clemens August Kaas / Juliane Wilhelmine Louise af Hessen-Philippsthal (F29251)
|
| 3290 |
Ægteskabsnoter for Jakob Flindt og Christiane Tolderlund:
Marslev-Birkende, Bjerge, Odense KB 1767-1813, Folio 106, Copulerede 1805: Anno 1805 den 31. October blev S:R: Hr. Major Jacob Wilhelm v. Flindt og Jomfru Sophie Christiane Tolderlund copulerede på Weyrup efter Forewisning af et Konge Bevis/Bevilling?lysning under 11. October D.A. - Som forlovere for denne? forretning og alt som er stridende i nogen måde Dependerer Underskrevne s?? egenhændig, ligesom Wi? og til Provst Früses ??????? ????? Hvor efter det ????? Han paalægges før det ??? ford??? med Indskud i den Almindelige Enke Kasse om det mod formodning skulle ??? Pligt. Weyrup den 31. Oct.1805 Underskrevet: Løwenhielm og N. Tolderlund.
Det ses dog ikke, at han har haft police i Enkekassen.
Christiane Tolderlund averterede sin mands død på følgende måde i Odense avis (den såkaldte Iversens Avis):
"Efter flere måneders haarde lidelser bortkaldte den alvise bestyrer fra min side min evigt elskede og uforglemmelige mand, Major Jakob W. Flindt ved en sagte og rolig død natten mellem den 6. og 7. isin alders 38. år og i vores ægteskabs 3. år, hvilket jeg, under frabedelse af al condolence har den ære hermed at anmelde for fraværende slægt og venner. Dybt nedbøjet under skæbnens haarde slag staar jeg med min faderløse 3 års søn og græder ved disse mig dyrebare afsjælede levninger. Vel er nutid og fremtid afskrækkende for mit øje, dog skal min grænseløse tillid til forsynet aldrig vanke.
Underskrevet: Christiane Flindt født Tolderlund | Familie: Jakob Wilhelm Flindt / Christiane Sophie Nielsdatter Tolderlund (F26790)
|
| 3291 |
Øvede 1405 sammen med Henneke Hummersbüttel røveri hos Ditmarskerne,var 1411 en a f d e h o l s t e n ske forlovere ved forliget i Kolding, var1417 på hertugens side forlove r ve d dagt in gn in g e nme llem kong Erik oghertug Henrik, var1418 vidne
ved fre
dsslutningen mellem sidstnævnteog hertug Erik af Sachsen-Lauernburg. | Rathlou, Otto von (I1557)
|
| 3292 |
øåØåLandeshauptmann in der Prignitz 1510 bis 1514 | Gans zu Putlitz, Caspar (I2733)
|
| 3293 |
åØåThis family is said to have originated in Serbia and from there have moved to Hungary. They moved from there to Tyskland. They eventually reached Danmark and received naturalisation as Danish nobility in 1776. The known line begins with Mathias von Szmettay who moved from Hungary to Glatz about 1470. | Szmettay, Mathias von (I2147)
|
| 3294 |
____________
Han forlenedes 1530 med det biskoppelige slot Dragsholm, som han 5 år efter (under Grevens Fejde) med tapper udholdenhed forsvarede mod de grevelige tropper. Da Christian III juli 1535 landede på Sjælland, var Dragsholm det eneste faste punkt, som ikke var i hans fjenders magt. En tid fungerede Eiler Hardenberg nu som den kongelige hærs proviantmester, sad senere som lensmand på Malmøhus og Gulland og optoges i Rigsrådet. 1551 forlenedes han atter med Dragsholm, blev samme år hofmester for tronfølgeren, prins Frederik (II) og fik på ny, efter at dennes hof var indrettet på Malmøhus, dette sted som len. Efter tronskiftet 1559 udnævntes han til rigshofmester; ved kroningshøjtideligheden bar han kronen og hædredes med ridderslaget.
Man tør måske tro, at han modsatte sig forbindelsen mellem kongen og broderdatteren Anne, idet der snart indtrådte et brud mellem ham og hans kongelige herre, der dog 1562 sendte ham til Rusland i spidsen for et gesandtskab.Da krigen med Sverige brød ud det følgende år, led han den ydmygelse, at han blev forbigået ved sammensætningen af en regeringskommission, som skulde varetage statsstyrelsen i kongens fraværelse. Efter et endeligt opgør med kongen 1565 mistede han Malmøhus og bad sig nu fritaget for sit høje embede som rigshofmester. Også Dragsholm Len, som han havde livsbrev på, gik tabt for ham, der ganske vist selv havde tilbudt at afstå det. Allerede samme år afgik den før så mægtige Mand ved døden; et pragtfuldt mindesmærke rejstes over ham i Klovborg Kirke ved Mattrup.
Kilde:https://da.wikipedia.org/wiki/Eiler_Hardenberg | Hardenberg, Eiler (I3453)
|
| 3295 |
______________
Nævnt 1512 som ansat ved hertug Frederiks hof på Gottorp, arvede Lindau og overtog godset efter myndighedsalder og efter, at det havde været drevet i arvingsfællesskab, udvidede godset ved tilkøb og kongelige arvelige forleninger, deltog aktivt i hertug Frederiks tronanneksion 1523/24, dels som råd for hertugen ved møde i Lübeck 1523 (4. febr.), dels som høvedsmand under felttoget i Danmark, underskrev samme år (28. febr.) opsigelsesbrevet til kong Christian II, samme år (dec.) fremtrædende i forhandlingerne om Københavns og Malmøs overgivelse.
Fortsatte som råd for kong Frederik I og tillige som långiver og kautionist over for ham og Christian III, skal 1526 i en duel have dræbt en dansk adelsmand, på landdagen i Rendsburg 1533 medunderskriver på "den evige union" mellem Danmark og Slesvig og Holsten, deltog i Grevens Fejde, bl.a. med hvervninger i Lüneburg, 1535 (20. marts) rejsepas fra Danmark til Holsten, 1538-49 forlenet med Halsted Kloster, 1544 arvelig forlenet med en landejendom i Notfeld, fra 1549 Sørupgaard på Falster.
(Ligsten i Boren Kirke). | Rathlou, Otto von (I3123)
|
| 3296 |
Hammerstein: Hans Detlef Freiherr v. H., geb. am 18. März 1768 zu Castorf im Lauenburgischen, trat zunächst in den hannoverschen Justizdienst, wurde dann Reichskammergerichts-Assessor zu Wetzlar und, nachdem er diese [491] Stellung aufgegeben und eine Zeit lang in dänischen Diensten gestanden hatte, Minister des Herzogs von Oldenburg. Als solcher wohnte er dem Congreß zu Erfurt bei, wurde dann Präsident der Regierung zu Eutin und schied 1812 aus dem oldenburgischen Dienste, theils durch Mißhelligkeiten mit dem Herzoge, theils durch die Verhältnisse veranlaßt, welche in Folge der französischen Occupation im Lande herrschten. Er begab sich nach England und erhielt, mit dem Range eines Oberst-Lieutenants bekleidet, durch Vermittelung des Grafen Münster eine Sendung zum Kronprinzen von Schweden (die ihm ertheilte Instruction ist abgedruckt in den Lebensbildern aus dem Befreiungskriege, I, 2, Jena 1841), welchen er 1813 nach Deutschland begleitete. Sein Auftrag war, diesen zu energischer Kriegführung anzutreiben und außerdem die Sonderinteressen Hannovers zu vertreten, indem er veranlaßte, daß die gemachten Eroberungen an dieses übergingen. Ueber die Gewandtheit, mit welcher er diese Aufgabe erfüllte und über seinen staatsmännischen Blick überhaupt legen die Berichte und officiösen Schreiben, welche er an Münster sandte (aufbewahrt im Archive zu Hannover), ein redendes Zeugniß ab. Er trat dann in hannoversche Dienste und nahm zunächst als geheimer Kriegsrath an der Neugestaltung der Militärverhältnisse wesentlichen Antheil. Darauf zum geheimen Rath ernannt, als welcher er namentlich bei der Organisation der Verwaltung thätig war, entfaltete er in der allgemeinen Ständeversammlung eine hervorragende Wirksamkeit und strebte in Uebereinstimmung mit Münster an beiden Stellen für eine, den veränderten Verhältnissen der Neuzeit entsprechende Entwickelung des hannoverschen Staatswesens. Seine glänzende Rednergabe war es vornehmlich, welche durchsetzte, daß die Exemtionen der bevorzugten Stände gegen mäßige Entschädigung aufgehoben wurden und daß die Quotisirung der Steuern nach Provinzen nicht zu Stande kam, wodurch die Verschmelzung der letzteren zu einem Ganzen wesentlich erleichtert ward. Der Widerspruch indessen, in welchen er durch die Verfolgung seiner Grundsätze mit den Ministern in Hannover gerieth und zugleich die Rücksicht auf seine mißliche finanzielle Lage ließen ihm eine andere Verwendung seiner Person wünschenswerth erscheinen. Statt eine solche jedoch, wie er wünschte, als einfacher Verwaltungsbeamter zu finden, ward er 1822 zum Bundestags-Gesandten in Frankfurt ernannt. Mit Hingebung und Geschick vertrat er hier die ihm anvertrauten Interessen, meist im Gegensatz zu dem maßgebenden Einflusse des österreichischen Präsidialgesandten Münch-Bellinghausen; seine durch seine Unordnung in Geldsachen und namentlich durch seinen Hang zum Spiel zerrütteten Vermögensverhältnisse aber vermochten ihn am 29. Juli 1826 bei Rüdesheim den Tod im Rhein zu suchen. Von Hammerstein’s „Mittheilungen aus dem litterarischen Nachlasse“ etc. ist 1832 bei Wahlstab in Lüneburg die erste Lieferung (Reden enthaltend) erschienen, die Fortsetzung passirte die Censur nicht.
Poten.
Artikel „Hammerstein, Hans Detlef Freiherr von“ von Bernhard von Poten in: Allgemeine Deutsche Biographie, herausgegeben von der Historischen Kommission bei der Bayerischen Akademie der Wissenschaften, Band 10 (1879), S. 490–491, Digitale Volltext-Ausgabe in Wikisource, URL: https://de.wikisource.org/w/index.php?title=ADB:Hammerstein-Loxten,_Hans_Detlef_Freiherr_von&oldid=2497569 (Version vom 7. März 2017, 22:51 Uhr UTC)
| Hammerstein-Loxten, Hans Detlev von (I10792)
|
| 3297 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: William Ingvard George Reventlow / Ada Thorgersen (F32333)
|
| 3298 |
Af Pastor K. Lindhardt Jensen | Friis, Kristian Hansen (I15815)
|
| 3299 |
Begravet I Kapel Ved Mariager Kloster. Senere i 1589 Overført Til Hornslet Kirke | Ottesen, Erik (I2410)
|
| 3300 |
Hps.1779/07 - Kirchenbuchtext: Tag der Copulation: Am 27ten October, Bräutigam: Der hochwohlgebohren, Herr Christian Otto von der Wisch Hauptmann bei dem hochloblichen Dragoner Regimente von dem Busch, Braut: Die hochwohlgebohrene, Fräulein Louise Gerdrut Frese genannt von Quiter. des hochwohlgebohren, Herrn Hieronymus Wigand Frese genannt von Quiter Landraths und Drosten hieselbst alteste Fräulein Tochter. Tage der Proclamation: Die Fürbitte ist am 25ten Sonnt, n. Trinit. geschehen. | Familie: Christian Otto Von Der Wisch / Louise Gertrud Frese genannt von Quiter (F30263)
|
|
