| |
Match 3,151 til 3,200 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3151 |
ugift | Slesvig-Holsten, Luise Auguste, Prinsesse (I12190)
|
| 3152 |
ugift | Augustenborg, Amalie af (I13205)
|
| 3153 |
Ugift datter på Moesgård, Mårslet, Århus iflg FT1845. | Bødtcher, Vilhelmine Henriette Christiane (I12794)
|
| 3154 |
Ugift datter på Moesgård, Mårslet, Århus iflg FT1845. | Bødtcher, Johanne Thomacine (I13299)
|
| 3155 |
Ugift, bodde hos broren? Andreas på Moesgård, Mårslet, Århus iflg FT1845. | Bødtcher, Frederik (I16876)
|
| 3156 |
Ugift. | Zoëga, Elisabeth Margrethe (I10733)
|
| 3157 |
Ugift. (CJP) Død etter mange års opphold hos Bechs. (HHK) | Pape, Anna Mathea (I16973)
|
| 3158 |
Ugift. (HHK) | Høeg, Ingeborg (I14874)
|
| 3159 |
Ugift. (HHK) | Høeg, Ragnhild (I14946)
|
| 3160 |
Ugift. (HHK) | Høeg, Hakon (I16978)
|
| 3161 |
Ugift. (HHK) | Smit, Ingrid Smit (I16986)
|
| 3162 |
Ugift. (HHK) | Smit, Ebba (I16987)
|
| 3163 |
Ugift. (HHK) | Schrøder, Emma (I13576)
|
| 3164 |
Ugift. (HHK) Cecilie, datter på Moesgård, Mårslet, Århus iflg FT1845. | Bødtcher, Cecilia (I12927)
|
| 3165 |
Ugift. Boede 1590 i Angelbogade 28 i Flensborg sammen med sin søster.Ejede samm e n m e d d e n n e , Eype, to gårde ved Arlevad og to vedLangenhorn. | Rathlou, Heilwig von (I4472)
|
| 3166 |
Ugift. Boede 1590 i Angelbogade 28 i Flensborg sammen med sin søster.Ejede samm e n m e d d e n n e , Heilwig, to gårde ved Arlevad og to vedLangenhorn. | Rathlou, Eybe von (I4343)
|
| 3167 |
Ugift. Efter moderens død får hun bevilling på at være sin egen værge
med broderen Ole som kurator. Hun bor ugift hos sin søster
professorinden i København i 1787.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Gaarder, Anna Sophia (I10025)
|
| 3168 |
Ugift. Havde to uægte børn. | Zoëga, Johanna Claudine (I12821)
|
| 3169 |
Ugift. Kjøbmand før han blev boGholder. | Mæder, Johan Peter (I11681)
|
| 3170 |
Ugift. Landkadet 1752, fenrik ved kadetterne 1761, karakteriseret
fenrik 1762 ved Nordenfjeldske geworbne (hvervede) infanteriregiment,
virkelig fenrik 1763, samtidigt karakteriseret secondløjtnant, virkelig
secondløjtnant ved regimentets 1' grenader-kompagni (elite) 1763,
premierløjtnant 1769, kaptajnløjtnant 1777, kaptajn 1778 ved 2'
Vesterlandske nasjonale infanteriregiment, hvor han var chef for 2'
Stavangerske kompagni. Afsked 1789 med 200 Rdl pension.
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Gaarder, Just Henrik Høegh (I10056)
|
| 3171 |
Ugift. Rejste med moderen til Skærbæk og kom vistnok eftersin konfirmation i hus e t h o s b i r k e dommer Niels Lundby.Senere var hun en tid i huset hos provst Dorschæus iB al ler u p og k o m d erfr a til sin onkel Diderik de Thurah,hvor hun var
, til ha | Thura, Marie Elisabeth (I10252)
|
| 3172 |
Ugift. Secondløjtnant 1767 ved 2' Akershus nasjonale infanteriregiments
Eidsbergske kompagni, efter 4 måneder og 4 måneder på ventepenge
ansat som secondløjtnant ved Nordenfjeldske geworbne (hvervede)
Infanteriregiment, premierløjtnant 1773, karakteriseret kaptajn 1781,
kaptajnløjtnant 1783, degraderet (?) til premierløjtnant 1785, kaptajn
1787 ved Smålenske nasjonale Infanteriregiment, og chef for Hitterdalske
kompagni, chef for Østre Jarlsbergske kompagni fra 1788. Afsked 1788 med
175 Rdl pension.
Hans skifte er på 2709 Rdl, en vældig sum.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Gaarder, Vincentz (I10062)
|
| 3173 |
Ulfeldt, Corfits, -1614, til Bavelse, som var hans Moders, Anne Flemmings fædrene Gaard. Faderen var nedennævnte Jacob U. (f 1593). C. U. tjente i Aarene 1591-94 som Hofjunker, fik 1597 Korsør Slot iForlening, men ombyttede 1605 dette Len med Rugaard, som han beholdt til sin Død. Det er antagelig ham, der 1598 befandt sig i Kongens Følge paa Sørejsen til Baahus, men Sivert Grubbe nævner ham kun ved et Øgenavn, Fistrump U. 15. Febr. 1596 gjorde Prinsen hans Bryllup med Else Lauridsdatter Brockenhuus, der tilførte ham en Søsterlod i Egeskov. Hende har man, dog med urette, tillagt forskjellige litterære Arbejder, et Rim om de danske Konger, Vaabenbeskrivelser fra Roskilde, Ringsted og Sorø Kirker. Efter hendestidlige Død ægtede C. U. 23. Okt. 1603 Regitze Nielsdatter Parsberg (f. 25. Febr. 1581), der endnu levede 1625. Selv døde han 23. Marts 1614.
, Til Bavelse | Ulfeldt, Corfitz (I4574)
|
| 3174 |
Ulfeldt, Jacob, -1631, til Bavelse, Søn af Corfits U. (f 1614). Efter at have studeret udenlands (1613 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Rostock) tjente han fra 1616-21 som Sekretær i DanskeKancelli og lønnedes 1621 med et Kannike- dømme i Aarhus Domkirke. Efter selv 1620 at have overtaget Driften af sin fædrene Gaard blev han 1624 beskikket til Lands- dommer i Sjælland og forlenet med Ringsted Kloster. Dette Len ombyttedes 1630 med Agdesiden i Norge som en Følge af, at han havde søgt og faaet sin Afsked som Landsdommer, sikkert af Helbredshensyn, thi han døde snart efter. Det ved hans Død ledigblevne Kannikedømme blev 16. Marts 1631 bortgivet til en anden. 23. Juni 1622 havde han ægtet Lisbeth Clausdatter Daa (f. i. Maj 1605). Hun kjøbte 1649 Væbnersholm og levede endnu 1657. | Ulfeldt, Jacob (I5032)
|
| 3175 |
Um 1570 in Tondern, Kaufmann 1579 Mitglied des Fastnachtgelags, 1591
Ratsverwandter, handelte mit Lorbeerblättern, Hohlwung, Vitiol, Diriakel "tho
kranken beestern", Safran, Nelkenpfeffer, Puder, Ingwer, Rosinen, Pfeffer,
Reis, Lüneburger, spanischem und friesischem Salz, Schießpulver, Theer,
Holz, Tuch, Stundengläsern, Eisen, Ochsen, flämischen Heringen, Einbecker-,
Rostocker-, Hamburger Bier, Fischwerk usw. | Bähr, Ludolph de (I4471)
|
| 3176 |
und Lügumkloster 1737-38, Pastor in Rapstedt 1739-76.
Feldprediger 1734, Pastor in Norderlügum | Zoëga, Paul Christian Hansen (I9421)
|
| 3177 |
Underviste i dansk og religion. | Wibroe, Elizabeth (I15677)
|
| 3178 |
une autre source dit 27/04,
et une autre dit mariage à Commelles | Familie: Casimir Adrien Jean-Marie Portalis / Geneviève Marie Régis Bert (F29570)
|
| 3179 |
v. d. Wisch, Jørgen, -1563, stundum kaldet J. v. d. W. til Adskillelse fra sin nedennævnte Fætter, var Søn af den i Ditmarsken faldne Ditlev v. d. W. Han var 1512 Hof junker paa Gottorp hos Hertug Frederik, og da denne blev Konge, fulgte han med til Danmark, hvor han strax fik Dronningens Livgedingsslot Nykjøbing i Forlening. Han maatte dog alt 1526 fratræde dette Slot til en dansk Adelsmand, Mogens Bille, hvad der gav Anledning til adskillig Voldsomhed.
En Frænde af den afgaaende Lensmand, Hartvig v. d. W., gjorde sig skyldig i et raat Overfald paa den tiltrædende Lensmand, men heller ikke J. v. d. W. paa sin Side gik Ram forbi, thi 1528 udstedte Kongen et Skadesløsbrev til ham paa 1200 Mk. for den Skade paa Heste og anden Del, han havde lidt, da han fratraadte Nykjøbing. I Stedet for dette Len fik han Aalholm, som 1534 blev taget ved Overrumpling af Nysted Borgere, der overgav det til Grev Christoffer.
J. v. d. W. var dog selv fraværende og skulde alligevel have været af med Slottet, da Hr. Johan Rantzau kort forinden havde faaet Tilladelse til at indløse det fra ham. Om han er den J. v. d. W., deri de følgende Aar tjener til Søs som Fører af en Bøjert med 53 Mands Besætning, er usikkert, men fra 1543 forekommer han som kongl. Raad. Han deltog 1548 med 5 Heste i Brudetoget til Sachsen, var Aaret efter Kongens befuldmægtigede paa Mødet i Assens angaaende Koadjutoren i Slesvig Hertug Frederiks Arveafkald, og 1554 var han i Dronningens og Hertug Frederiks Følge paa Rejsen til Wismar.
Han skrives oftest til Olpenæs, men ejede ogsaa Fresenhagen og Lütjenhorn samt Garden i Frisland, som han kjøbte 1534. Hans Hustru hed Anna og overlevede hans Død 1563, men tidligere skal han have været gift med en Cathrine v. Damme. | Wisch, Jørgen Von Der (I3392)
|
| 3180 |
v. d. Wisch, Jørgen, 1488-1572, til Nienhof.
Han kaldes stundum J. v. d. W. til Adskillelse fra sin Fætter af samme Navn, des værre ikke altid, og saa forvexles han let med denne eller med deres andre Fættere eller Halvfættere (Jørgen Ottesen,J. Clausen, J. Sivertsen v. d. W.) Han nævnes første Gang 1514, da han sammen med sin Broder Heinrich havde gjort sig skyldig i grove Optøjer i et Herberg neden for Gottorp, og da de ved denne Lejlighed havde udjaget i Kulde og Sne nogle i Herberget af Hertugen indkvarterede kongl. Gesandter, bleve de straffede med et længere Fængsel. 1521 fik han, der da endnu kaldes Kongens Hofsinde, Segeberg iForlening af Kongen paa 20 Aar, og Aaret efter fik han Brev paa at nyde Slottet i 3 Aar uden Afgift. Her var han i Jan. 1523 Provst Anders Glob behjælpelig med at udtage adskillige betydningsfulde Brevskaber, der opbevaredes i et af Slottets Taarne, kaldet Prasman, hvilke Breve Anders Glob førte til Sønderborg og der for en Del lod opbrænde, hvad de følgende Magthavere aldrig tilgav J. v. d. W.
Han var da ogsaa ligesom sin ovennævnte Broder Benedict en Kong Christian II hengiven Mand. Han svor 1523 paa Sjællands Landsting Kongen Troskab paa ny, medens han mødte Frederik I's Opfordring til atovergive Segeberg og hylde ham med et bestemt Afslag, saa at Frederik I maatte indlede en Belejring af Slottet; rnen da J. v. d. W. snart maatte opgive alt Haab om Undsætning fra sin landflygtige Herres Side, lod han sig af sine egne og sin Hustru Margrethe Clausdatter Rantzaus Frænder overtale til at indlade sig i Forhandlinger, der førte til, at han opgav Slottet og trak sig tilbage til sin Gaard Nienhof. Foruden denne Gaard besad han Ascheberg, som hans Svigerfader havde givet sin Datter i Forlening, og 1537 kjøbte han Sturenhagen af Markvard Wulff, med hvis Brødre han i den Anledning kom ividtløftig Proces.
Han beseglede 1533 Unionen i Rensborg og var tilstede paa Landdagen 1540, hvor han hørte til det katholske Parti. Dette var ikke saa sært, thi han vedblev at være Katholik lige til sin Død 1572 og lod, mærkelig nok uanfægtet, holde katholsk Gudstjeneste for sig i sin Sognekirke af Munke, han lod hente i Kiel. Hans Enke døde 1589 paa sit Livgeding Coldenhof. | Wisch, Jørgen Von Der (I3611)
|
| 3181 |
v. Munthe af Morgenstierne, Bredo Henrik, 1774-1835, Jurist,
var født paa Herregaarden Bækkeskov 27. Sept. 1774, Søn af nedennævnte Konferensraad Otto Christopher v. M. af M. og dennes 2. Hustru. Privat dimitteret blev han 1790 Student med Udmærkelse og 1795 juridisk Kandidat, hvorpaa han s. A. blev surnumerær og 1800 virkelig Assessor i Hof- og Stadsretten. Sorø saadan deltog han som førstvoterende i Afsigelsen af Dommen over P. A. Heiberg af 24. Dec. 1799; oprindelig havde han været stemt for Frifindelse og endog affattet et Votum med saadan Konklusion, men opgav dette og sluttede sig til det mildeste Alternativ af sine ældre Kollegers Mening.
Han blev 1802 tillige Højesteretsadvokat, en Stilling, for hvilken han var særlig skikket. Alt syntes at love den begavede Mand en smuk Fremtid paa Embedsbanen i Danmark, da et uheldigt Tilfælde pludselig afbrød disse Udsigter. Paa Grund af en formel Forsømmelse -- -- under Behandlingen af en Retssag blev M. sat under Tiltale og ved Højesterets Dom af 12. April 1804 dømt fra begge sine Embeder; det var et haardt Slag, som dog ikke bøjede M. Han udviste i disse Aar en mærkelig Energi. Han forlod med sin Familie Danmark og bosatte sig i Nærheden af Lybek, hvor han forpagtede en større Landejendom. Da dette Forsøg ikke lykkedes, bestemte han sig for at prøve sine musikalske Evner og blev Violinist ved et Skuespillerselskab i Bremen og senere Kammermusikus i Oldenborg. Delvis skal han have flakket om og lidt Nød. Under Navn af Carlson gav han Koncerter i Westfalen og Nederlandene, hvorfra han drog til Norge og her fandt en anden Virkekreds. Fra 1806, da M. bosatte sig paa Moss, først somHuslærer, senere som Skolebestyrer og tillige som Sektionsanfører for Kystværnet, tilhører hans Virksomhed udelt Norge. I 1809 flyttede han sin Skole til Christiania, hvor han 1807-10 udgav Tidsskriftet og 1809 Fjerdingaarsskriftet . Ogsaa en Række af juridiske Skrifter og Afhandlinger foreligger fra hans Haand. I 1810 fik han Oprejsning for Dommen af 1804 og kunde atter betræde Embedsbanen. Hanblev Overretsprokurator i Norge og fik 1811 Titel og Rang som Kancelliraad. Saa kom Aaret 1814, og Norge skulde organiseres som selvstændig Stat. Alle Kræfter behøvedes, og for en Mand som M. blev dernu rig Anvendelse. Han blev først Søkrigsprokurør og derpaa Højesteretsadvokat. I 1816 blev han yderligere Regeringsadvokat. Sammen med J. A. Hielm (VII, 462) var han i disse Aar Skrankens store Størrelse. I 1816 førte M. Forsvaret for Generallieutenant Staffeldt, men uden at opnaa Frifindelse for sin Klient. M.s Defension er et mærkeligt Indlæg. Navnlig har han i sin Forsvarstale givet en korrektog retfærdig Skildring af Christian Frederik, bygget paa en indsigtsfuld Vurdering af denne Fyrstes vanskelige Position. Denne Dom falder i det væsentlige sammen med den nyere Forsknings Resultater. I1827-29 udgav han en Fremstilling i 2 Bind af nævnte meget opsigtvækkende Procedure. Imidlertid var M. 1820 bleven Sorenskriver i Bamble ved Skien. Han nød stor Yndest hos Carl Johan -- hvad ikke hindrede ham fra at udgive sit Forsvar for Staffeldt og den gunstige Dom over Christian Frederik --, og da der ventileredes om Oprettelsen af et nyt Embede som Generalprokurør, gjorde M. sig Haab om at erholde dette Embede, hvis Indehaver han troede skulde have samme Forretninger som den danske Generalprokurør. Dette var dog ikke Tilfældet. Heller ikke blev M., men Chr. M. Falsen (V, 63) udnævnt. Da Kongen tilstod M. en Pension af sin private Kasse, ansaas dette som en Erstatning for, at han ikke blev Generalprokurør. Da han saa 1824 som Suppleant mødte paa Stortinget i Steden for den sygemeldte Repræsentant for Skien og Porsgrund, blev han afvist som den, der maatte betragtes som og altsaa ikke valgbar. Det hjalp ikke, at den omhandlede Pension var overført paa hans unge Søn. I 1829 kaldtesM. til en mere betydningsfuld Virkekreds, i det han da indtraadte i den store Lovkommission, hvor der først overdroges ham Udarbejdelsen af et Udkast til Lov om Rettergangsmaaden i Justits- og Politisager. I 1830 og 1831 deltog han i Stockholm i Konferenser med den samtidig arbejdende svenske Lovkomité. M. havde væsentlig Andel i Udkastet til den nye Kriminallov, navnlig af Kapitlerne om Manddrabog Legemsbeskadigelser. Hans omfattende juridiske Kundskaber kom her ret med, ligesom han maatte regnes for Kommissionens bedste Stilist. Han opnaaede dog ikke Afslutningen af Kriminallovsarbejdet. Efter nogen Tids Sygdom, der satte ham ud af Stand til at deltage i Kommissionen, afgik han 3. Juni 1835 ved Døden i Christiania. -- Han ægtede 9. Jan. 1800 Cathrine Elisabeth Fries (f. i Præstø 29. Sept. 1781, d. i Christiania 13. Febr. 1840), Datter af Oberstlieutenant Christian F. og Pauline Dorothea f. Paulsen. | Munthe af Morgenstjerne, Bredo von (I11046)
|
| 3182 |
v. Munthe af Morgenstierne, Bredo, 1701-57, Kollegiekommitteret,
født 23. Sept. 1701, Søn af Provst Otto Munthe, Præst i Froen i Gudbrandsdalen, deponerede fra Christiania Skole 1718, blev Cand. theol. 1720 og søgte derefter juridisk Uddannelse; blev 1728 Prokurator ved Højesteret, 1735 Kammeradvokat, 1737 Kancelliraad, 1747 Assessor i Højesteret og virkelig Justitsraad, var 1747-49 og 1753-57 Kommitteret i Økonomi- og Kommercekollegiet og kjøbte 1741, til Delsfor arvede Midler, Bækkeskov Gods i Præstø Amt; 1755 optoges han i Adelstanden med Navnet v. Munthe af Morgenstierne og døde 13. Jan. 1757.
Han ægtede 25. Maj 1730 Anna Dorothea Smith (f. 10. Sept. 1714 d. 18. Dec. 1777), Datter af Generalfiskal Troels S. -- B. M. er med urette bleven rost for den Dygtighed, hvormed han fremmede den i 1737 begyndte, senere standsede Revision af Christian V’s Lovbøger, der vist overdroges ham efter eget Ønske; han arbejdede herpaa fra 1747 til sin Død efter udførlige Instruxer, først alene, fra 1756 som Medlem af en Kommission, men da Kofod Ancher 1759 skulde levere en Oversigt over det udrettede, var Udbyttet kun ringe: M. havde indsamlet Parallelhenvisninger til Lovbogsartikler og Henvisninger til nyere Love, der nu ingen Værdi havde; Extrakterne af Højesterets Dombøger vare ; M.s bedste Arbejde var en Indsamling af Henvisninger til Lovbøgernes Kilder; derimod havde han ikke tilvejebragt detmindste af de i hans Instrux forlangte Codices af Lovbøgerne med indførte Mangler og rettede Fejl. Det hidtil indsamlede Materiale til Revisionen af Lovbøgerne betegnede Kofod Ancher som en , og de bevarede Haandskrifter vise, at denne Dom over dem som Helhed ikke er for Stræng. | Munthe af Morgenstierne, Bredo (I8816)
|
| 3183 |
v. Munthe af Morgenstierne, Caspar Wilhelm, 1744-1811,
Officer og Stiftamtmand, en Søn af ovennævnte Justitsraad Bredo v. M. af M., fødtes i Kjøbenhavn 4. Marts 1744, dimitteredes 1758 privat til Universitetet, blev s. A. karakt. Kornet i Kavalleriet, udnævntes 1760 til virkelig Kornet og 1762 til Lieutenant, 1763 til Kapitajn i Infanteriet og 1765 til Chef for Grenaderkompagniet i det holstenske Infanteriregiment, fik 1769 Tilladelse til at gaa i russisk Krigstjeneste, indlagde sig der megen Berømmelse for sin Tapperhed og avancerede til Premiermajor, men saaredes haardt under Stormen paa Bender 1770 og opgav derefter sin Stilling i den russiskeHær. 1772 udnævntes han til Major i den danske Armé og 1773 til Generaladjudant, men sattes 1774 à la suite og kastede sig nu over Landvæsenet, kjøbte Lundbygaard ved Vordingborg, senere -- efter at han 1781 var bleven dimitteret fra Armeen -- Gammelgaard paa Laaland og tog levende Del i Kampene om Landboreformerne, med Hensyn til hvilke han delvis stillede sig paa et konservativt Stade trods sinøjensynlig varme Interesse for Bondestanden. 1795 indtraadte han paa ny i Statstjenesten som Amtmand over Havreballegaard og Stjærnholm Amter, overtog desuden 1799 Skanderborg og Aakjær Amter, var fra1803 tillige Stiftamtmand over Aarhus Stift, forflyttedes 1804 der fra til den tilsvarende Stilling i Laaland-Falsters Stift, i hvilken han bl. a. indlagde sig Fortjeneste ved sin Holdning under Englændernes Overfald. Han døde 20. Sept. 1811 paa Gammelgaard. 1774 var han bleven Kammerherre og 1808 Storkors af Danebrog. --
Han blev 13. Marts 1772 gift med Anna Petra Cathrine Flindt (f. 20. Nov. 1750 d. 19. Okt. 1814), en Datter af Konferensraad Henrik F. | Munthe af Morgenstierne, Casper Wilhelm von (I10411)
|
| 3184 |
V. Pechiln var en mand med betydelige evner om mange også litterære interesser. Skønt tysk af opdragelse og åndsretning og skønt han som holstens arisokrat følte sig fremmed over for den demokratiskeudvikling i Danmark, var han dog usvigelig loyal overfor komge og stat uden at gå på akkord med slesvig-holstenske planer og gjorde sit land store tjenester i de ofte vanskelige forhandlinger i det indviklede dansk-tyske forhold. Han var meget religiøs og f'ørtes ud i spekulationer, der grænsede til sindssyge.
I sine senere år led han af religiøs eksaltation og af hallucinationer, der styrtede ham ud i uhelbredelig melankoli. | Pechlin von Lövenbach, Friedrich Christian Ferdinand (I11877)
|
| 3185 |
v. Plessen, Samuel Christoph, 1640-1704, Officer, Søn af Henning v. P. til Musselmow m. m. i Meklenborg, svensk Oberstlieutenant, og Agnes Rachel v. d. Asseburg.
Senest under den Skaanske Fejde kom han i dansk Tjeneste og blev 1676 Ritmester ved Skaanske Rostjeneste, 1677 Oberstlieutenant ved Livgarden til Hest, som han 1678, efter Fr. Arenstorffs Fald, fik Kommandoen over. Han blev 1682 Oberst, fik 1684 Rang med virkelige Etats-raader, blev 1689 Generallieutenant og 1693 hvid Ridder.
Christian V satte megen Pris paa ham og anvendte ham bl. a. gjentagne Gange til Sendelser til Udlandet. Da Gården blev indkvarteret paa Møen, blev P., for bedre at kunne ordne Forholdet mellem Rytterne og Beboerne, 1685 udnævnt til tillige at være Amtmand over Øen; han fik derhos (til 1691) Stege og Elmelunde Ladegaarde i Forpagtning. 1689 fik han Inspektion over de 10 nationale Rytterregimenter iDanmark og blev adjungeret de Deputerede ved Landetaten (Generalkommissariatet) ved Bestyrelsen af Ryttergodset.
P. har uden Tvivl været en dygtig Officer og paa sin Vis styret sin Afdeling godt. Men hans Embedsførelse var i andre Retninger alt andet end upaaklagelig. Allerede i den Skaanske Krig var han mistænkt for Deltagelse i Plyndringer, men det er dog navnlig ved sit Forhold paa Møen, han har vundet en sørgelig Navnkundighed. De Mishandlinger, Vilkaarligheder og Udsugeiser, han her gjorde sig skyldig i, gik i lige Grad ud over Bønder, Gardere og Officerer, og da dette havde varet i 12 Aar, var Skandalen saa aabenbar, at Gården, trods Modforestillinger fra P.s Side, blev forlagt fra Møen og P.s Amtmandskab hævet (1697). Klagerne strømmede nu ind over ham, men det var dog først, da Christian V 25. Avg. 1699 havde lukket sine Øjne, at Uvejret for Alvor brød løs.
Ganske kort efter blev P. afsat fra Kommandoen over Gården og Inspektionen over Nationalregimenterne; der blev nedsat en Kommission til at undersøge hele hans Forhold, og i Dec. s. A. blev der forkyndt ham Husarrest, hvorhos hans Ridderorden blev fratagen ham. Sagen trak længe ud, og P. døde som Arrestant 24. Juni 1704, som det synes, inden der var falden endelig Dom i Sagen. I Erstatning til Statskassen og private blev hans Bo dømt til at betale henved 40000 Rdl.-, men han efterlod sig alligevel en betydelig Formue. Hans Godser i Meklenborg bleve anslaaede til over 80000 Rdl., hans Gaard i Kjøbenhavn (det nuværende Hotel Phønix) til 16000 Rdl. - 26. Maj 1680 havde han ægtet Cathrine Margrethe v. Dalwig (f. 15. Maj 1654 f 22. Juni 1726), Datter af sachsisk Gehejmeraad Caspar Fried. v. D. | Plessen, Samuel Christoph von (I7227)
|
| 3186 |
v. Qualen, Henning, 1703-85, Gehejmeraad, Søn af fyrstelig eutinsk Hofmester Henrik v. Q. og Magdalene f. Buchwald, udnævntes 1731 til Kammerjunker, først hos Markgrevinden af Kulmbach og fra 1733 hosKongen, ansattes 1739 som Avskultant ved General-Landets-Økonomi- og Kommercekollegiet og blev 1741 Deputeret i samme.
1743 udnævntes han til Hofmester for Prinsesse Louise, der 1749 blev gift med Hertugen af Sachsen-Hildburghausen. 1740 blev han Maitre des requètes, fik 1745 det hvide Baand og 1750 Enkedronningens Orden. 1751 fratraadte han sin Stilling i Kollegiet og udnævntes til Overpræsident i Altona. Aaret efter blev han Gehejmeraad, 1763 Landraad og 1757 Klosterprovst i Uetersen. 1766, da han forlod Altona,blev han Gehejmekonferensraad og udnævntes til Overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst, Overforstander for Klosteret Blankenburg og Hospitalet i Hoffwührden.
Ved Grevskabernes Afstaaelse 1773 fik han Elefantordenen. Q. tog 1771 Ophold i Uetersen og døde her 5. Avg. 1785. Han var gift med Sophie Hedevig f. Rathlou (f. 11. Juni 1711 d. 13. Maj 1747), Datteraf Gehejmeraad Christian R. og Dorothea Sophie f. Schack. | Qualen, Henning (I9676)
|
| 3187 |
v. Qualen, Rudolph Anton Ludvig, 1778-1830, Diplomat, blev født 19. Juni 1778 paa Westensee ved Rensborg, der ejedes af hans Fader, Landraad Friedrich August v. Q. (f. 1747 d. 1805); Moderen var Magdalena Wilhelmina Karolina f. v. Rumohr.
Q. blev allerede Kadet 1789, og hans militære Løbebane udvikler sig nu som følger: Fændrik 1795, Sekondlieutenant 1800, Premierlieutenant 1803, Stabskapitajn ved 3. jyske Regiment og Adjudant hos Kronprins Frederik 1807, Adjoint i Generalstaben 1808, Divisionsadjudant 1809, Major 1812 og samtidig Overadjudant, i hvilken Egenskab han skal have ledsaget Kong Frederik VI til Wien, og endelig 1818 Oberstlieutenant; men det følgende Aar maatte han af Helbredshensyn tage sin Afsked med Titel af Oberst og ansattes derpaa som Gesandt ved det oldenborgske Hof.
I Eutin forblev Q., der havde faaet Kammerherrenøglen i 1814 og Kommandørkorset 1826, lige til at hans Liv fik en brat Afslutning 21. Febr. 1830, da han fandtes myrdet i sin Have, hvor han som sædvanlig var gaaet en Aftentur. Denne Forbrydelse vakte stor Opsigt, men uagtet flere Personer sigtedes for at have udøvet den, lykkedes det ingen Sinde at faa den opklaret; kun ét syntes at være givet, nemlig at der ikke forelaa et Rovmord.
Q. havde 30. April 1819 i Itzeho ægtet Caroline Sophie Emerentia Komtesse Ahlefeldt (f. i Itzeho 16. Sept. 1787, d. i Rensborg 6. Marts 1870), Datter af General Frederik Carl Chr. Ulrik Greve A. (I, 144).
Nordalbing. Studien III, 139. Bobé, Slægten Ahlefeldts Hist., Greverne t. Langeland S. 100.
C. Zytphen-Adeler. | Qualen, Rudolph Anton Ludvig von (I10908)
|
| 3188 |
v. Scheel, Hans Henrik, 1668-1738, Officer,
var Søn af Voldmester ved Kjøbenhavns Fæstning Joachim S. og Margrethe (Maria)
Cathrine Folckersam.
Han var født 6. Avg. 1668 i Kolding, og
efter først at have været kongelig Page blev han 1688
Underkon-duktør ved Fortifikationsetaten i Danmark, 1689 Konduktør, 1694
Overkonduktør, 1699 Ingeniørkapitajn. Med de danske
Hjælpetropper i engelsk Sold tog han Del i den pfalziske Krig 1690-97.
Han var dernæst i nogen Tid Lærer ved det ridderlige Akademi
i Kjøbenhavn, blev 1701 ved Landmilitsens Oprettelse sat i
Nummer ved dennes østsjællandske Regiment, forfremmedes 1702 til
Major, 1707 til Oberstlieutenant og 1710 til Oberst; i virkeligheden blev han dog ved at gjøre Tjeneste som Ingeniørofficer.
Under Krigen i Skaane 1709-10 og siden i Nordtyskland
beklædte han Generalkvartermesterchargen, d. v. s. han ledede
en Del af de Forretninger, som nu ligge under Generalstaben;
bl. a. viste han megen Virksomhed, Duelighed og Dristighed som
Rekognoscent. Tillige benyttede han sin Stilling til over
Fæstninger, Valpladser o. 1. at samle et større Antal Planer, der senere
ere komne til Nytte ved krigshistoriske Arbejder. 1717 blev S.
Chef for jyske hvervede Infanteriregiment og var med dette i
Norge under Krigens sidste Periode. Han blev 1720 Generalmajor,
1727 hvid Ridder, 1733 Generallieutenant. Fra 1728, da han
fratraadte Posten som Regimentschef, til sin Død, 13. Okt. 1738, var
han Kommandant i Citadellet, og fra 1733 havde han tillige
Overkommandoen over Fortifikationsetaterne i Danmark og Holsten samt
Direktionen over alle Fæstningsværker og militære Bygningsarbejder
sammesteds. Ogsaa i Norge forestod han Befæstningsanlæg, og
det ser derfor ud til, at han har haft den øverste Ledelse af hele
det dansk-norske Monarkis Ingeniørvæsen, hvis 3 Etater ellers, baade
før og siden (indtil 1763), vare uden fælles Overhoved.
S. havde 18. Sept. 1704 ægtet Benedicte Dorothea Gjords (f.
28. Okt. 1684 f 22. Dec. 1752), Datter af den bekjendte
Handelsmand i Christiania Justitsraad Gjord Andersen (I, 227). Ved hende
blev S. Stamfader til en talrig Slægt, der i Medfør af
Rangforordningen af 1717 har været henregnet til den danske Adel og 1890
har faaet kongelig Anerkjendelse som henhørende til denne.
Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset, Organisat. Oversigt S.
12 og Personalhist. Oversigt S. 10. Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 424.
Scheel, Stamtavle ov. en Fam. Scheel. ff. W, Harbou. | Scheel, Hans Henrik (I8266)
|
| 3189 |
v. Schimmelmann, Heinrich Ludvig Ernst, 1743-93, Generalgouvernør.
Han var Søn af Konsistorialraad Jacob S. og Margrethe Sabine f. Neye,
fødtes 10. Sept. 1743 i Gross-Luckow, hvor Faderen var Præst,
kom som ung i Skatmesterens Hus i Hamborg og 1765 til
Kjøbenhavn, hvor han førte Hovedbogen for sin Onkel.
1768 sendtes han til Vestindien for at bestyre de Schimmelmannske Plantager.
1769 blev han Medlem af det sekrete Raad paa St. Croix, 1771
Medlem af Regeringsraadet og Justitsraad. 1773 blev han
Gouvernør ad interim og Kommandant paa St. Thomas med
Oberstlieutenants Karakter. 1776 blev han Oberst, 1781 Vicegouvernør og 1785
Generalgouvernør med Rang af Generalmajor. 1789 blev han sat
paa Vartpenge. 1780 optoges han i Adelstanden.
S. udmærkede sig ved sin humane Optræden over for den farvede Befolkning paa
de dansk-vestindiske Øer. Han døde 4. Dec. 1793 i Kjøbenhavn.
S. ægtede 19. Sept. 1775 paa St. Croix Henriette Cathrine Schaffer,
f. Lexmond (f. 1741 i Utrecht, d. 15. Maj 1816 i Odense), Datter
af den hollandske Generalgouvernør i Kapkolonien L. og Enke efter
Justitsraad, Byfoged paa St. Thomas Vilhelm S. Hun ejede
Lyststedet Skodsborg.
________________________________________________________________________________
Heinrich Ludvig Ernst von Schimmelmann, født 8. Dec. 1743 i Gross-Luckow, kom som ganske ungt Menneske i Skatmesterens Hus, arbejdede først paa Kontoret i Hamborg, senere fra Marts 1765 i Kjøbenhavn,hvor han førte Hovedbogen. 1768 sendtes han til Vestindien for at bestyre Onklens Plantager, blev 1769, 21. Marts, Medlem af det sekrete Raad paa St. Croix, 1771, 7. Sept., Medlem af Regeringsraadet og Justitsraad. 1773, 21. April, faar han ved Kabinetsordre Befaling til at begive sig til St. Croix , for sammesteds at arbejde efter visse med Vores Hensigter overensstemmende Planerâ€
S. A. blev han Interimsguvernør og Kommandant paa St. Thomas med Oberstlieutenants Karakter. 1776, 18. Jan., blev han Oberst, 1781, 5. Febr., Viceguvernør og 1785, 30. Nov., Generalguvernør med Generalmajors Charge. 1780, 29. Jan., optoges han i Adelsstanden. 1789, 15. Maj, blev han sat paa Vartpenge.
Han døde 4. Dec. 1793 i Kjøbenhavn og er begravet paa Garnisons Kirkegaard ud mod St. Annæplads, hvor hans Gravsten endnu ses. I hans Gravskrift omtales hans store Humanitet overfor Negerslaverne.
Han ægtede 19. Sept. 1775 paa St. Croix Henriette Cathrine van Lexmond, født 1741 i Ütrecht, Datter af hollandsk Generalguvernør i Kapkolonien og Enke efter Justitsraad, Byfoged og Byskriver i Frederiksstad paa St. Thomas Vilhelm Schäffer. (Af dette Ægteskab blev Datteren Marie Sophie Schäffer 1. Febr. 1787 paa St. Croix gift med Kammerherre v. Walterstorff, død 14. Okt. 1813.) Hun arvede en betydelig Formue efter Manden, der ejede Plantagerne La Reine og Constitutionhill, men mistede den største Del ved Statsbankerotten. Af Resten, ca 60,000 Rdlr., oprettede hun et Fideikommis. Om Vinteren boede hun i Kjøbenhavn i Amaliegade, om Sommeren paa det hende tilhørende Skodsborg. Hun døde 15. Maj 1816 i Odense.
Louis Bobé. | Schimmelmann, Heinrich Ludvig Ernst von (I9910)
|
| 3190 |
v.Linstow sagaen No.164:L.H.v.L. til Linstow og Gaarz.*ca1650.Beboede Gaarz indti l 1 6 8 9 , h v o r han overtog godsetLinstow efter arvingerne til den i 1680 afdøde HansD.v. L.( N o 14 9) . D ø d på Linstow 3/5 1712.Gift i Vipperow 20/31681 med U
rsula M. | Linstow, Levin Hinrich von (I7469)
|
| 3191 |
Valdemar 2. Sejr (1170-1241), konge af Danmark 1202-41. Da broderen Knud 6. døde i 1202, kåredes Valdemar til hans efterfølger. I hans regeringstid nåede Valdemarernes rige sin største udstrækning, kulminerende med erobringen af Estland i 1219, hvor Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Derefter gik det imidlertid ned ad bakke, og nederlaget ved Bornhøved i 1227 satte en stopper for denkortvarige stormagtsstatus. Fra hans regeringstid stammer Jyske Lov 1241. Han er gravlagt ved sin faders side i St. Bendts Kirke i Ringsted. | Danmark, Valdemar 2, Sejr, Konge af (I281)
|
| 3192 |
Valkendorf, Henning, --1535, til Glorup,
var Søn af Henning Axelsen V. til Glorup og Anne Andersdatter Passow, og da han synes at være opkaldt efter Faderen, er denne sagtens død, om ikke før, saa snart efter hans Fødsel. Det er derfor rimeligvis ham og ikke Faderen, der nævnes 1496, saa meget mere som han 1505 var Ægtemand, i det han da med sin Hustru, Anne Johansdatter Oxe, lod sig optage i Colloqvii Gildet i Svendborg. Skjønt der kunhaves yderst sparsomme Efterretninger om ham, maa han dog have været en anset Mand, eftersom han ved Frederik I’s Tronbestigelse optoges i Rigsraadet. 1524 findes hans Navn blandt Udstederne af det bekjendte Forbund mod Lutheranismen, men formodentlig er det indsat mod hans Vilje; han har i alt Fald ikke beseglet Dokumentet, saa mulig var han luthersksindet, skjønt Brodersøn af en Ærkebiskop. 1534deltog han i den bekjendte Hylding i Hjallese Kirke, men Aaret efter døde han 28. Sept. i Odense. Efter sin 1. Hustrus Død havde han ægtet Sidsel Jørgensdatter Friis fra Østrup, med hvem han fik 2 Parter i hendes mødrene Gaard Rolsted, som han 1525 mageskiftede til hendes Frænde Laurids Skinkel. Af begge Ægteskaber var en talrig Børneflok. | Walkendorff, Henning (I2829)
|
| 3193 |
Vandt i 1819 en pris udsat af Selskabet til Befordring af de Skønne Videnskaber . P r i s e n v a r u dsat i en konkurrence om en nationalhymne. Hun vandt sin pris for sange n "D an ne ma rk , Da nn emar k, helleige lyd" med meldoi af Weyse.eret. | Jessen, Juliane Maria (I10952)
|
| 3194 |
Var 1303 ridder og med Timme de Buchwald miles, Otto de Buchwald,Timmo de Buchwal d o g D h e t l e v us filius dni. Dhetlevi de Buchwald vidne,da Sifridus de Plone og Otto d e Plo ne s sø nn e r f orpl igtede sig til atstille 100 væbnede til staden
Lübecks
tjeneste.
Var 1303 ridder og med Timme de Buchwald miles, Otto deBuchwald,Timmo de Buchwald o g D h e t l e v u s filius dni.Dhetlevi de Buchwald vidne,da Sifridus de Plöne og Otto dePlön es s øn n e r fo rp ligt edesig til atstille 100 væbnede tilstaden Lübecks tjeneste. | Buchwald, Sifidus de (I569)
|
| 3195 |
Var 1310 ridder. Købte 22. marts 1327 af klosteret i Neumünster 42 mark indkomster af landsb y erne Schönebeck og Bissee, som han bestemte til gejstlige formål. Den 25. marts samme år op re ttede hantestamente, hvori han skænkede 300 mark til bygning af en kirke i Bordesholm, de ra f 100 mark til gladvinduer, mindre pengegaver til kirkerne i Flintbek, Brokau , Elmschenhagen , Schönebek, Schlabbenhagen, Jelenbek (Krusendorf), "minoriteterne" i Kiel og Slesvig og de fattige sammesteds. Ligeledes til flere navngivne søstre i Roskilde og Preetz (klostre) .
Med samtykke fra sin hustru Adelheid og sine sønner Otto og Wulf en sjælegave til klostr e t i Neumünster . Vidner ved testamentet: hr. Albernus de Wysch (Wisch) og dennes søn Marqu ar d , Wulf Brokow, Marquard de Wysch, Detlef Pogwisch (broder), Conrad og Hartvig Wulf, Marquard Pogwisch (broder), Albernus de Wysch, Johannes Brokow o Otto Warnow. Lovede sønnerne at udbetale efter faderens død den af ham til moderen og deres patrui Ditlev og Maquard Pogwisch udsatte sum. | Pogwisch, Otto (I787)
|
| 3196 |
Var 1319 i hertug Henrik af Mechlenburgs tjeneste, men 1320 grev Johans III's (den Milde s) lenspligtige mand.
Medbeseglede 1323 som den sjette i rækken af 88 holstenske adelige disses forbundsbrev , og i 1326 forbundet i Nykøbing Falster mellem kong Kristoffer, hans sønner Erik og Otto, samt hertug Henrik IImod hertug Valdemar og greverne af Holsten .
Beseglede 1333 med sønnen (Benedictus senior et junior dictide Alvelde) som grev Johans tro riddere, ligeså begge i 1339, og er vel den i grev Gerhards privilegiebrev for byens Rendsburg af 1340 nævnte hr. Benedict. Samme år med sønnen medlover for Sivert Buchwald. Fulgte 1341 kong Valdemar på togtet mod Kalundborg, der indehavdes af hertuginde Ingeborg, og bekræftede 15. juli i lejren ved Kjærbylund næst efter provsten Peder Vendelbo kongens og Hansestædernes forbund til bekæmpelse af de røveriske holstenske adelsmænd.
_________________
Wikipedia:
Benedictus de Alevelde senior, miles (Benedict von Ahlefeldt auf
Seegaart, auch: Benedi(c)kt (Bendix) der Ältere) († 1380) war erster Rat
und Heerführer des dänischen Königs Waldemar IV. und der erste der
sicheren Stammreihe des Adelsgeschlechts von Ahlefeldt.
Er führte mit dem dänischen König Waldemar IV. einen mehrjährigen Krieg
und entriss Herzog Waldemar III. das Schloss Frankie in Schleswig und
fast das ganze Herzogtum Schleswig und die Insel Langeland, die er nach
dem damaligen Kriegsbrauch zur Plünderung frei gab. Sein Name wurde 1320
erstmals in Urkunden genannt. Seine Frau kam aus dem alten nordischen
Adelsgesclecht derer von Sture. Benedictus de Alevelde starb 1380 und
hinterließ drei Söhne, Nicolaus und Henricus und Benedictus junior, der
in diversen Urkunden (1340, 1360, 1390 und 1397) erwähnt wurde. Dessen
Sohn war Benedikt von Ahlefeldt auf Seegaart, der mit Catharina von
Dosenrade sieben Söhne zeugte, unter ihnen war auch Enevold Sövenbröder.
Literatur
Freiherr von Leopold Zedlitz: Neues preussisches Adels-Lexicon oder
genealogische und diplomatische Nachrichten. Erster Band, Leipzig
1836, S. 87. Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur
Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks. Schleswig 1869, S. 3 und
4.
| Ahlefeldt, Benedict (I) von (I875)
|
| 3197 |
Var 1330 ridder og beseglede hertug Valdemars og grev Gerts privilegier for kannikerne i Ribe . Skulle 1331 være voldgiftsmand i trætten mellem hertug Valdemar og grev Gert om Langeland m.m. Fik 1332pavelig tilladelse til selv at måtte vælge en skrifte fader til at give ham absolution i hans dødsstund. Han købte 20. jun. 1319 af Henneke, kaldet Moltke, alt det gods som denne havde i Jejsing, Hestholm ogTidsholm. I 1364 skødede hans søn, E rik Abelsen Rynd, dette og andet gods i Hostrup sogn til sin broder, Valdemar Sappi. Det tilhørte hans steddøtre Gunner og Elsiif. Erik Abelsen Rynd var gift med Cathrine Eriksdatter Urne, og der må altså være tale om gods, der har tilhørt hendes første mand. (TD, bnd. X.2, s.716). | Valdemarsen, Abel (I808)
|
| 3198 |
Var 1340 lensmand på Aalborg, Marsk, faldt 1345 under holstenernes indfald i Sjælland. Han angives at have været en Banner, hvorimod den følgende Marsk af samme navn var af slægten Gyldenstierne. | Nielsen, Erik (I901)
|
| 3199 |
Var 1341 i Helsingborg forlover for kong Valdemar ved forliget medkong Magnus. Va r 1 3 5 5 r i d d e r og bosat i Århus stift. Beseglede 1360recessen i Kalundborg. I 1361 i T ønd e r me duds te d e ra f et vidne om etskøde til Ribe domkirke, førerda skaktavlen i si t seg l . Beseg lede1 3 6 2 ov eren skomsten mellem hr. Stig Andersen Hvide og hr. ClausLimbe k. I 1 36 8 me d i oprørs fo rb unde tmo d kong Valdemar. I 1369 sinbroders, hr. Iver Nielse ns, pan teb rev t il Heidenri k L uno v. Va r 13
7 3forlover for hr.
Niels Eriksen Gyldenstjerne. I 1376 for kong Oluf ogdronning Margrethe ved forl i g e t m e d d e m e chlenburgske hertuger iKøbenhavn. Beseglede 1376 og 1377 kong Olufs hån df æs tn ing e r og 1 377ti l vitterlighed med Albert Andersen Eberstein. | Nielsen, Jens (I1157)
|
| 3200 |
Var 1345 nærværende på skiftet efter en jysk adelsmand, Niels Griis. | Lunov, Hartvig (I906)
|
|
