| |
Match 3,101 til 3,150 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 3101 |
TITEL: Rigsgrevinde | Baudissin, Elisabeth Georgine Magda (I18019)
|
| 3102 |
TITEL: Rigsgrevinde | Baudissin, Adelaide Gertrud Georgine Eva (I18021)
|
| 3103 |
TITEL: Rigsgrevinde | Baudissin, Marie Ottilie Adeline (I18022)
|
| 3104 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Baudissin, Barbara Bertha Alheidis Elisabeth (I18029)
|
| 3105 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Baudissin, Juliane Corinna (I18034)
|
| 3106 |
TITEL: Rigsgrevinde | Rantzau, Nancy (I13519)
|
| 3107 |
TITEL: Rigsgrevinde | Stolberg, Henriette Frederikke (I9604)
|
| 3108 |
TITEL: Rigsgrevinde | Nath, Magdalene Sibylle Von Der (I7602)
|
| 3109 |
TITEL: Skipper, senere Gæstgiver i Nyborg | Lunn, Hans Pedersen (I9181)
|
| 3110 |
TITEL: tidligere skoleholder i Nr. Åby og Sandager, medhjælp 1768-76 hos faderen, der var degn i Barløse. 1776 degn i Gamtofte | Schier, Mouritz Mortensen (I10910)
|
| 3111 |
TITEL: til Neversdorf, Sierhagen og Borstel | Buchwald, Ditlev (I18134)
|
| 3112 |
TITEL: Våben: rødt egern | Friis, Antoinette Lisbeth (I7577)
|
| 3113 |
Tjente 1507 ved det gottorpske hof, hyldede 1523, købte 1534 Arlevadaf sin svoger J a k o b F r i i s , levede endnu i 1536. | Rathlou, Eler von (I2850)
|
| 3114 |
Tjente 1525-33 Kong Frederik I., boede 1533 på Undevad i Grumtofte sogn, kaldes 1534-38 til N øer, bekendte sig 1540 til den katolske lære og var da ejer af Freienwillen, skrives 1543 ti l Grönwold. | Ahlefeldt, Jørgen von (I3015)
|
| 3115 |
Tjente 1617 under Moritz af Oranien, imm. 1619 i Siena, 1620hofjunker, holdt 16 3 9 i i n d l a g e r på 3. år af Breide Rantzau, blev 1642tilsynshavende ved instrumentern e p å Runde tå rn . | Qualen, Henrik von (I6123)
|
| 3116 |
Tjente 1626 Henrik Holck i Tyskland, omtales 1634 med brødrene Henningog Otto som " f a t t i g e u n ge karle udenlands". I 1643 kaptajn ved adlensfane på Fyn, 1645 major, 164 6 i nt er im sk om mandan t på Christianspris,derefter oberstvagtmesteri Axel Urups regiment , 16 5 6 obe rst lø jtn antov e r landfolket i Viborg stift, 1657 oberst, ledsagede 1658 somk ommis sæ r i Ri be s tif t de n svensk e hær ud af riget, førte under densvenske belejring a f Købe nha vn et a f hof folk , dra bante r o
g studenterdannet k
orps, havde i stormnatten befalingen ven Løngangen, fra 16.juli 1661 til sin dø d o b e r s t o g c h ef for Jyske regiment til fods.
Tjente 1626 Henrik Holck i Tyskland, omtales 1634 medbrrre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.
Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, derrMette i B37-590-591, Folio 490,498,555,557-5 70 . | Pogwisch, Laurids (I6107)
|
| 3117 |
Tjente fra 1731 som korporal i bornholmske gevorpne regiment, 1743
Hans første barn, Malene Sophie, angives i kirkebogen at være "afletaf hans forlove d e h u s h o l d erske Anne Chierstina".
Tjente fra 1731 som korporal i bornholmske gevorpneregiment, 1743 Hans første ba r n , M a l e n e S ophie, angives ikirkebogen at være "aflet af hans forlovede husholderskeA n n e Chie rs ti na ". | Ratleff, Christian Frederik (I9093)
|
| 3118 |
Tjente i den danske Marine fra Lærling op til Kaptajn, var Chef for Orlogsskibet »Dannebrog« og deltog i Slaget ved Køgebugt, blev 1714 Kommandørkaptajn og afgik 1716 som Schoutbynacht.
Solgte 1725 Pederstrup og Skjelstofte til Grev Christian Ditlev Reventlow, kendt som Overgeneral i Krigen mod Sverig og som Broder til Dronning Anna Sofie. Pederstrup Gods var da opført i Hovedgaardstakst til 122 Tdr. Hartkorn, Bøndergodset til 707 og Tiender til 347 Tdr. Hartkorn.
Eleonora Margrethe Knuth, der var en forvænt og vægelsindet Dame fik sin Mand til at sælge Pederstrup, for at flytte til Nykøbing og føre et stort Hus der, hvad hun snart blev ked af, hvorfor hun fikham til at købe først Søllestedgaard, senere Gammelgaard, som han opbyggede af ny. Brandt døde her 1733 stærkt forgældet, og Enken og Børnene var senere prisgivne til Afsavn og Trang. | Brandt, Henrik (I8128)
|
| 3119 |
Tjente ved hertug Adolph's hof på Gottorp. Boede siden i Svavsted. | Moth, Mathias (I18396)
|
| 3120 |
Tjente ved prinsen af Oraniens regiment, 1709 sekondløjtnant ved | Rathlou, Wolf Frederik von (I7396)
|
| 3121 |
Tochter von Carsten Hansen, Pächter von Fockbüll und Freesmark bei Avenoft. | Carstensdatter, Marine (I6284)
|
| 3122 |
Tog navnet von Althaus efter sin faders mormor, der var den sidste i slægten von Althaus.
Havde afkom bosat i Peru. | Althaus, Clemens Anton von (I11068)
|
| 3123 |
Tollbetjent i Drammen. (Helmer Aslaksen) | Nilson, Hans (I11632)
|
| 3124 |
Tollbetjent. | Nilson, Haagen (I10706)
|
| 3125 |
Tom Askeroi (askeroi@online.no) skriver:
Jeg er nu rimelig sikker på at Christiane Conradine Qvist IKKE er datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Mette Marie Rose (som jeg gav deg sidst med et lille forbehold), noe jeg har fra Hans H Kjølsen: "Den fynske slægt Hastrup" (samme kilde som Martha Lauridsdatter Friis' nedstamming fra Caj Lykke). Jeg er redd herr Kjølsen har været lidt for ivrig i å gi failien "fine" aner. Frk Qvistoppgis i andre kilder at være født ca 1760. Grevens bortførelse af Mette Marie Rose skjedde i mars 1765. Dette udelukker vel henne som moderen? Jeg har også fundet at det levde optil flere "Qvist/Quist'er" i København efter bybranden(*) (i 1728 hvis jeg ikke husker fejl i farten) og i 1787. Nogle af dem har til-og-med tilknytning (højere stillinger) ved slotet... Jeg tror nok det er blandt dem manmå lete. Greven kan jo fremdeles være faren (Kjølsen har jo et poeng i at med de fornavnene må hun jo være opkaldt efter ham), men her gjenståer mange muligheder... | Quist, Christiane Conradine (I10610)
|
| 3126 |
Trolovelsen stod på Billeskov, hvor Karen Christensdatter tjente landkommisær Lindegaard, og hvor hun havde tjent i 5 år. | Familie: Mouritz Mortensen Schier / Karen Christensdatter (F29520)
|
| 3127 |
Trolovet 1627 med Anna Catharine, datter af kong Christian IV og Kirsten Munk | Rantzau, Frans (I5077)
|
| 3128 |
Trættedes 1279 med biskop Tyge i Ribe om en gård i Herreskov og1283-85 med abbe d e n i L ø g u m K l oster bl.a. om gods i Bjolderslev Markog byen Urne, som hr. Knud Snubb e h av de tes ta me nt eret t il klosteret.Gjorde 1288 med tre andre markske
l mellem
Løgum Kloster og ejeren afKummerlev. | Urne, Johannes (I498)
|
| 3129 |
Trættedes 1609 med Jesper Rantzau til Schmoel, boede 1608-10 på Boddinog afkrævede 1610 Rantzau sin fædrende arv i Futterkamp, gjorde testamente i Kiel d. 21. jan. 1618, døde kort efter. | Rathlou, Margrethe von (I4689)
|
| 3130 |
tvilling | Møller, Vibeke Nielsdatter (I9039)
|
| 3131 |
Tvivl om efternavnet er Brune eller Banner | Brune, Mette Eriksdatter (I20384)
|
| 3132 |
Twin | Mac Arthur, Ruth (I22146)
|
| 3133 |
twin | Mac Arthur, Phyllis (I22195)
|
| 3134 |
Twin | Holstein, son, Prins af (I16977)
|
| 3135 |
Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601.
Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.
Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her byggede han i 1580 slottet Uranienborg og fire år senere observatoriet Stjerneborg.
Efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han forlod Danmark. Han rejste til Prag og levede her som kejserlig astronom, til sindød i 1601.
Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe oghans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup.
Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men istedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer. I 1570 døde faderen,og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark.
Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog hanigen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg.
Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (fx passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønderog behandlede dem generelt dårligt).Efter Christian IV i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikkengik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterde han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag. Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand tilat finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
____________________
Three years after the death of Copernicus, one of the greatest observational astronomers was born in Copenhagen. His name was Tycho Brahe. His interest in Astronomy was decided at the age of fourteenwhen he observed a partial eclipse of the sun which had been predicted by contemporary astronomers. In 1572, as a student at the University of Copenhagen, he observed the sudden appearance of a very bright star, probably a supernova. Brahe was able to prove, using his own observations, that the supernova had to lie a long way outside the solar system. Such a phenomenon was unthinkable in the ancients' understanding of the heavens, which were supposed to be fixed for ever in a system of perfect harmony, and Brahe's fame began to spread. In 1575 the King of Danmark gave him the island of Hven, which is within sight of Hamlet's Elsinore, with sufficient funds to establish the most advance astronomical observatory of its day. Without a telescope (which was to be invented only after his death)he accumulated the most comprehensive and wonderfully accurate measurements that the world had ever seen.
Brahe seems to have been quarrelsome, opinionated and conceited. During his student days, he lost his nose in a duel and wore a gold and silver replacement for the rest of his life. During his very productive time in Hven, he was a tyrannical dictator to his tenants, and the subject of a petition to the King who had recently succeeded to the throne. This king was less inclined to put up with Brahe's offensive ways than had been his father, and thelatter left Hven for good in . He moved to Prague, under the protection of Rudolph II, the king of Bohemia. Soon after the young Johannes Kepler joined him and the course of science was changed forever. Initially he was not keen on sharing his observations with this young competitor, and it was only after Brahe's death, and a threatened lawsuit that Kepler, was able to obtain access to the full range of Brahe's wonderful measurements. Brahe finally succumbed to his over-indulgence in food and drink by contracting a urinary infection, from which he expired.
Interestingly, Brahe did not believe in the Copernican system. The phenomenon of "parallax" occurs when you line up your finger with an object across the room; then when you move your head to right orleft, your finger appears to move relative to the object. In a similar way, if the earth orbited the sun, Brahe argued that the apparent position of nearer stars should change relative to that of thedistant ones. His observations showed no such change. Accordingly he believed in a system in which the planets moved around the sun; however, both sun and planets were considered to orbit the stationary earth. This system had the advantage that it avoided the problems associated with a spinning earth. This system is mathematically very close to the Copernican but avoids the problems associated with aspinning earth. | Brahe, Tycho (I4286)
|
| 3136 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sommerlath, Silvia Renate (I20691)
|
| 3137 |
Taarbæk
Remaining information left out by GEDCOMP | Christensen, Grete (I15110)
|
| 3138 |
Uddannet i Marinen. Viceadmiral a la suite 1945. Tilknyttet ØK fra 1921. Dire k t ø r i Ø K 1 9 3 4 - 53. Præsident for Kgl Dansk Automibilklub 1920 - 38. Stærkt interess e r e t i flyvni ng , o g v ar en af de første danske, der fik flycertifikat.Var medlem af m an g e v igtige hand el sorg anis at ioner og spillede en stor rolle for oprettelsen af dansk e i nt erna tionale luft rut er. K nytte de stærke og varige forbindelser, også handelsmæssi ge , mel lem T hailand og Da nmar k sam t fler e a
frikanske og sydamer | Danmark, Axel, Prins af (I15126)
|
| 3139 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wibroe, Andreas Peter (I18605)
|
| 3140 |
Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005
Den falske forstmand
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig. Hustruen boede det meste af tiden på en herregård på Fyn, så greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme på Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani". - Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, når de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at stå forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig. - Vi ved også, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke så nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, påtog han sig såmænd også gerne faderskabet. Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.
- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig. - I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.
______________________
Lige syd for Tranekær Gæstgivergård ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgård nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrådte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, således skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leth´s søn på Egeløkke.
Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sådan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort så dybt et indtryk på ham, at han besvimede.
Det andet hus har formodentligt også været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler -ja man sagde på Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregårde på Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.
Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første år efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgå arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af få år fik han det hele på fode igen. Dette kom bla. generalens enestedatter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.
Jægergården er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvig´s personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" på den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var årsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstået fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udåndede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke. | Ahlefeldt-Laurvigen, Greve Christian Johan Frederik (I11650)
|
| 3141 |
Udeblev ved hyldningen 1523, forstrakte i 1534 kong Christian med2.000 mark, som ikke var udbetalt 1544. | Rathlou, Christoffer von (I3060)
|
| 3142 |
Udlært som urmeger og var en tid selvstændig urmager i Viborg. Fra 1910
forpagter og senere ejer af ferskvandsfiskeriet Rindsbæk, som han ved
hjælp af sin broder Andreas anlagde i en idyllisk dal mellom høje
hedebakker, som blev frasolgt Randrup Hovedgård ved Viborg. I 1926 solgte
han fiskeriet og har siden været bosat i Viborg i slægtens gamle ejendom
efter at hans ægteskab blev opløst. (HHK) | Pape, Johan Frederik (I16886)
|
| 3143 |
Udvandrede 1869 til Amerika Efterlod enke og 4 børn | Hansen, Nis (I20576)
|
| 3144 |
Udvandrede 1869 til Amerika Købmand i Omaha 1 søn | Hansen, Chresten (I20575)
|
| 3145 |
Udvandrede i 1923 til Chicago, USA. | Christiansen, Max Christoph (I17472)
|
| 3146 |
Udvandret i 1925 til Chicago, USA. | Christiansen, Ernst Paul (I14868)
|
| 3147 |
ugift | Reventlow, Anders Knudsen (I18140)
|
| 3148 |
Ugift | Sødring, Talche Margrethe (I18620)
|
| 3149 |
Ugift | Sødring, Ulrikke Christiane (I18623)
|
| 3150 |
ugift | Pedersen, Jørgen Hedemann (I15816)
|
|
