| |
Match 2,701 til 2,750 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2701 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hannover, Monica Af Solms Laubach (I17225)
|
| 2702 |
The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales, Edinburgh, 1977, Paget, Gerald, Reference: ancestor Q 4438., ~Nederland's Adelsboek, Den Haag , Reference: 1986 315 | Mansfeld, Elisabeth, Grevinde af (I1266)
|
| 2703 |
The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales, Edinburgh, 1977, Paget, Gerald, Reference: P 38, ~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: I 138 ; III 48, Cahiers de Saint Louis , Dupont, Jacques and Saillot, Jacques, Reference: 277 | Waldeck, Margareta von (I1776)
|
| 2704 |
The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales, Edinburgh, 1977, Paget, Gerald, Reference: Q 92962, Nachkommen Gorms des Alten, 1978 , Brenner, S. Otto, Reference: 2537 | Mansfeld, Günther von (I1494)
|
| 2705 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hannover, Christian Heinrich (I20662)
|
| 2706 |
The preceding is from Denis R. Reed's GEDCOM file onroyalty & nobility. | Jorn, Jutta (I20637)
|
| 2707 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hannover, Ernest Augustus (I20661)
|
| 2708 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hannover, Otto (I20665)
|
| 2709 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dutry, Mireille (I20678)
|
| 2710 |
The preceding is from Denis R. Reed's GEDCOM file onroyalty & nobility. | Grækenland, Konstantin I af (I13936)
|
| 2711 |
The preceding is from Denis R. Reed's GEDCOM file onroyalty & nobility. | Hannover, Christian Oskar Ernst August, Prins af (I15527)
|
| 2712 |
The preceding is from Denis R. Reed's GEDCOM file onroyalty & nobility. | Hannover, Ludwig Rudolph (I15722)
|
| 2713 |
The Queen Mother | Bowes Lyon, Elizabeth Angela Marguerite (I17326)
|
| 2714 |
There is a death of a Harriett Cooke in 1867 in Binalong, New South Wales - Could this be Harriet? | Broun, Harriet (I22493)
|
| 2715 |
There is a marriage of a Charles Brown to an Ellen Hill at "MS" in 1850.
There is a marriage of a Charles Brown to a Margaret Woodward in Tumut in 1863? | Brown, Charles Fenwick Elphinstone (I13225)
|
| 2716 |
There is a Rose Brown born to George and Amelia in Sydney in 1871? | Broun, Rosie Blowering (I22230)
|
| 2717 |
There is an Eliza Walsh who died in 1919 in Armidale, New South Wales (16970/1919). In the column for father's given name appears "(Brown)". I think this is our Eliza though her age is given as 82 which would make her born in 1837 - not in 1828 as we have. 1837 fits far better with her age as being 20 at her marriage in 1857. | Brown, Elisabeth (I13792)
|
| 2718 |
They had three children. | Familie: George Brown / Petronella Catharina Magens (F26861)
|
| 2719 |
Thomes Thomesen i Vellingshøj, nævnt 1482 og 1552 - Beseglede 1482 til Vitterlighed med Faderen, stod 1520 takseret for 200 Gylden, tilbød Kongen en Hjælp på 16 Gylden og havde 5 Læster Korn til Indgæld, takseredes 1525 til at stille 2 Glavind blandt Adelen i Vendsyssel, skrev sig 1526 af Ullerupgaard (Hillerslev H.) og var Medudsteder af et Vidne af Horns Herredsting, deltog 1532 som Ridemand i en Markeskelsforretning mellem Hestbæk, Rydbjerg og Yttrup Mark og andre Syns- og Markskelssager, nævnes 1536 i den store Reces, skrives 1537 og 1538 af Vellinghøj, men 1539 atter til Ullerupgaard, levede her endnu 1552, da han blev sagsøgt af Erik Skram for Arvegods efter Hr. Jens Nielsen Løvenbalk, det oplystes da, at han havde Ullerup i Forlehning af Niels Skeel, men at Vellinghøj var hans rette"Broskiel"; var samme Aar Medudsteder af den Jyske Adels Vedtægt om at holde Landemøde. | Sehested, Thomes Thomesen (I3149)
|
| 2720 |
Thott, Birgitte, 1610-62, Oversætterinde, var en Datter af Christen T. til Faarupgaard og Boltinggaard og Sophie Below. Hun fødtes paa Faarupgaard ved Jelling 17. Juni 1610. I 7 Aars Alderen mistede hun sin Fader, men Moderen, der selv var kjendt for Lærdom og Oversættervirksomhed, ledede omhyggelig Børnenes Opdragelse; Søsteren Anne T. var ogsaa en lærd Dame. B. T. tilfredsstillede sin tidlig vakte Kundskabstørst ved paa egen Haand at studere nyere Sprog, Tysk, Engelsk, Fransk og Spansk. 14. Okt. 1632 ægtede hun Otte Gjøe (VI, 85) til Torbenfeld og Thureby (d. 1642) og skal have været en godHusmoder; men hendes barnløse Ægteskab og derefter følgende 20 Aars Enkestand gave hende rig Lejlighed til at følge sine Tilbøjeligheder. Hun samlede et stort Bibliothek, lærte Latin og siden Hebraiskog opdrog sine Broderdøtre, navnlig Sophie og Elisabeth T., som til Dels toge hendes Interesser i Arv. I disse senere Aar begyndte hun sine Oversættelsesarbejder og vandt det store Lærdomsry, som, naturligvis støttet af hendes høje Byrd, bragte hende i Forbindelse med Tidens berømte Mænd. Hun brevvexlede med Ole Worm og Th. Bartholin, og hendes Bøger ledsagedes med Æredigte af lærde i Skokketal, fornemmelig Professorerne ved Sorø Akademi. I Svenskekrigen, da hendes Godser bleve hærgede og udplyndrede, flyttede hun til Sorø og døde der 8. April 1662, hædret med et latinsk Program af Forstanderen, Jørgen Rosenkrantz. I Tidens Aand begyndte hun med at omplante Andagtsbøger fra fremmede Sprog: 1652 Ph. Mornays fra Fransk, 1658 (54?) Biskop Joseph Halls fra Engelsk og flere utrykte, bevaredei Karen Brahes Bibliothek, som er grundet af hendes Svigerinde Anne Gjøe. Det ældste Arbejde fra hendes Haand findes dog i Universitetsbibliotheket, nemlig en haandskreven Oversættelse fra 1636 af des. A. ved den lærde Holger Rosenkrantz under Titelen udgivne tyske Afhandlinger og Breve fra Hertug Albrecht af Preussen, som bleve saa skæbnesvangre for Udgiveren (XIV, 229). Oversættelsen er tilegnet B. T.s Sophie Brahe, Rosenkrantz’ Hustru, egentlig Moster til hendes Mand, som havde staaet i nært Forhold til Rosenkrantz’ Hus. Senere vendte hun sin Opmærksomhed til den klassiske Filosofi og oversatte 1658 Senecas Skrifter i en statelig Foliant, der 1661 efterfulgtes af et Par mindre Arbejder, Epictets Haandbog i den stoiske Filosofi (ved Flavius Arrianus) og Cebetis den Thebaners , en Allegori om Dyder og Laster, alle fra Latin. Hendes Hovedværk, Oversættelsen af Seneca, er ledsaget af Fortaler, som vise, at hun fuldt vel var sig Betydningen af og Vanskelighederne ved det Arbejde bevidst, som hun havde foresat sig. Det var jo i hine Dage allerede en mistænkt Sag at give sig af med hedensk Filosofi, endsige at ville udbrede Kundskab dertil paa Modersmaalet, og hun gjør derfor megetrigtig opmærksom paa, at man vel kan fordømme Senecas hedenske Vildfarelse uden derfor at kaste Vrag paa den nyttige Lærdom, der kan hentes af hans Skrifter. I Tilegnelsen fører hun dernæst et Forsvar for Kvindelærdom, som jo i øvrigt den Gang ingenlunde var ualmindelig, især hos adelige Damer, fra Leonora Christina og nedad. Er Kjønnet, som man mener, skrøbeligt og svagt, saa bliver det i alt Fald ikke bedre ved at holdes i Uvidenhed. Endelig undskylder hun, at hun ofte har maattet omskrive i Steden for at oversætte og ikke saa nøje har kunnet følge sin Originals vanskelige og dybsindige filosofiske Stil. Men paa dette Punkt har B. T. netop sin store Fortjeneste. Medens Arrebo, Bording og andre allerede havde begyndt at uddanne en poetisk Stil i den nye Tids Aand, stod Prosasproget endnulangt tilbage. Ved Siden af Bibeloversættelse, Folke- og Andagtsbøger i Reformationstidens Stil og nogle ældre historiske Skrifter stod Søren Terkelsens ikke særlig vellykkede Oversættelse af Hyrderomanen som det eneste større Forsøg paa at omplante et Renæssanceværk i Prosa. I Behandlingen af egentlig videnskabelige og filosofiske Æmner var Modersmaalet aldrig øvet; her skulde det først af Latinen lære at danne nye Vendinger og Ord for nye Ideer. Det er et smukt Bevis for B. T.s sproglige Kundskab og sproglige Evne saa vel som for hendes Flid og Omhyggelighed, at det tidligste Arbejde af denne Art staar saa højt, som det gjør, baade i Sprogets Renhed og Udtrykkets Klarhed, om det end i Følge sit Æmne næppe kom til direkte at paavirke Sprogudviklingens Gang i videre Kredse. Ligprogram fraSorø Akad. Schønau, Lærde Fruentimmer S. 1377 ff N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., III, 254. 259. J. Paludan. | Thott, Birgitte (I5975)
|
| 2721 |
tidl. huslærer på Østrupgård, Håstrup | Schiær, David (I11827)
|
| 2722 |
tidsskrift.dk
Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 17 (1987 - 1989) 2
Peter Jessen: Morten Wormskjold - den glemte opdagelsesrejsende. (Agitryk, 1987). 605., 120 kr.
Henrik Fode
Der kan komme meget ud af en eksamensopgave. Deter denne lille bog saledes et godt eksempel pa. Oprindelig er den blevet til som en specialeopgave til Danmarks Biblioteksskole, og deter forklaringen pa, at en stor del af bogen netop bestar af en bibliografi over den forlaengst glemte opdagelsesrejsende Morten Wormskjolds forfatterskab.
Lojtnant Morten Wormskjold, der levede fra 1783-1845, var af fag botaniker, men som sin samtids naturvidenskabsfolk meget alsidig. I 1807 var han med botanikeren Horneman pa en botanisk rejse til Norge, siden foretog han tilsvarende rejser til Gronland bla. for at finde materiale til »Flora DanicaRurik«, der taetpakket med adskillige af datidens laerde afgik fra Kobenhavn i 1815. Over Sydamerika gik rejsen til Ruslands da naesten endnu ukendte kysterlangs Stillehavet. Uenighed om bord fik ham dog til at afmonstre pa Kamsjatkahalvoen. Forst to ar senere naede han hjem til Danmark, men forindenhavde han fortsat sine botaniske undersogelser i det fjerne. Han vendte saledes hjem med en kolossal maengde optegnelser og samlinger af stor vaerdi, men han offentliggjorde ikke en stavelse.Som en bitter mand havde han vendt den laerde verden ryggen. Forfatterenhar sogt at samle sa meget som muligt om den naesten glemte forsker. I danske og udenlandske arkiver har han fundet Wormskjolds meget omfattende breve til kolleger og familie i ind- som
udland fra den store verdensomsejling. Mange af brevene har vist sig at vaere afskrifter af de dagboger og notater, der ellers er gaet tabt.
Da bogen oprindelig har vaeret skrevet som en biblioteksopgave, er det derfor naturligt, at hovedformalet dels har vaeret at fa fastlagt, hvad der er bevaret af hans samlinger rundt om pa museer i Danmark, Norge og Rusland, dels at fastsla, hvad han har skrevet og publiceret.
Det hele er naturligvis nydeligt illustreret, sa resultatet er blevet et spaendende portrait af en naesten glemt forsker. | Wormskiold, Morten (I11307)
|
| 2723 |
til "Jerpelstorp", forsegler 1346 til vitterlighed med Niels Eriksen (Saltensee ) og fører det skrådelte skjold; er mulig den Niels Eriksen, der 1365 forsegler forliget i Kolding mellem Kongen og de holstenske grever. | Rød, Niels Eriksen (I949)
|
| 2724 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gregersen, Marianne (I17486)
|
| 2725 |
til Aspermonte og Herningholm, Graf von Leiningen-Dagsburg | Leiningen-Dagsburg, Johan Frederik Greve (I7762)
|
| 2726 |
Til Birkelse, Refskjærsgaard, det hale Hammelmose, Hjermeslevgaard, Dybvad og Knudseje. Opretter af Stamhuset Birkelse, Commerce- og Etatsråd. Amtmand over Børglum Aastrup og Seglstrup amter. | Skeel, Otto (I6987)
|
| 2727 |
til Borreby (V. Flakkebjerg H.) | Friis, Dorte Henriksdatter (I4712)
|
| 2728 |
til Brobygaard, Viffertsholm (Hellum H.), som han dog 1633solgte til sin Sviger En e v o l d S e e f elde mod Kjellerup ogKvottrup (begge i Onsild H.), kom 1612 i Sorø Skole (2 22 ), v a r e n T i d iH uset hos den lærde Holger Rosenkrantz,1619-21
Sekretær | Urne, Axel (I5664)
|
| 2729 |
til det 2. Knuth-Butlarske Fideikommis. | Knuth, Louise Siegfriede (I14115)
|
| 2730 |
til Farve.
broder til Henning Pogwisch til Farve | Pogwisch, Benedict (I18172)
|
| 2731 |
til Gjelskov | Flemming, Anders (I21374)
|
| 2732 |
til Holmegaard, levede endnu 1535 | Griis af Nordrup, Gundel Joachimsdatter (I2836)
|
| 2733 |
Til Husumgaard (Sokkelund h), en naturlig søn af Hr. Anders (Steensen)
Bille til Rosendal og Cathrine Henriksdatter (de havde flere børn og
bl.a. en datter; ved hr Anders Billes død blev stalder Kaas beskikket som
værge for hans børn) f - 1624 kom 1636 paa Sorø skole, 1643 immatrikuleret
ved Københavns Universitet, studerede 1646 - 50 ved universitetet i
Leiden, tjente derefter i storhertugen af Toscanas livvagt og hos
kardinalen af Medici, kom 1656 tilbage til Danmark, blev samme aar kaptajn
ved adelens soldater, aaret efter major ved landeværnet paa Sjælland, 1658
general adjudant hos kongen, var under belejringen næstkommanderende ved
studenternes korps, 1659 stadsmajor i København, 1675 oberstløjtnant samt
kommandant i Citadellet, 1676 vicekommandant i København, 1678 oberst,
1679 deputeret i krigskollegiet, krigsraad 1685, adlet den 3. maj 1679 med
de Billers navn og vaaben.
Død 2. maj og begravet 16. maj 1698 i Kbh. (VF)
"Adlet for at lukke portene for adelen i 1660." | Bille, Steen Andersen (I7036)
|
| 2734 |
til Klüvensiek | Sehested, Evald (I17080)
|
| 2735 |
til Kohøved | Sested, Sivert (I1686)
|
| 2736 |
Til Lindau hørte landsbyerne Gundeby, Düttnis, Borne, Ulnis, Askeby ogKetelsb y ( k ø b t 1 4 9 2 a f Henrik Breide) samt Hohenfelde. Nævnes 1479 ogvar da husfoged på Gott orp , f al d t i s la ge t ve d Hemmingstedt. | Rathlou, Claus von (I2357)
|
| 2737 |
til Lundsgaard | Ulfeldt, Palle Andersen (I2545)
|
| 2738 |
til Nagbølgaard | Bülow, Carl Adolph von (I12721)
|
| 2739 |
Til Nibstrup (Børglum H.), som han maa have arvet efter sinMorfader, og Tidemands h o l m , k j ø b t 1690-91, f. 4. April1632, da Moderen 13. Mai s.A. var i Kirke efter ham,b ræ nd t e B onto f t e af , +4. Aug. 1699 paa Tidemandsholm,ugift, begr.
i Taars | Urne, Johan (I7074)
|
| 2740 |
til Raunstrup og Holmegård, var 1519 hofsinde, da hans fader måtte bøde en urimelig stor pengesum for nogle af ham begåede uordener, var 1525 endnu hofsinde og fik da pantebrev på Gyrstinge len, fik 1528 for sig og sin frue livsbrev på Padborg og året efter på Gyrstinge len, 1532-37 lensmand på Skodborg og Hundsbæk, 1535-37 på Næsbyhoved, overværede 1540 i Slagelse skiftet efter hr. Mads Bølle, var 1541 værge for Erik Daas børn, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge, 1551 landsdommer i Sjælland og forlenet med Bjæverskov Herred, men frasagde sig året efter landsdommerstillingen, levede endnu1574 men var død 1575. | Daa, Claus (I3662)
|
| 2741 |
til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø
skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup
som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i
Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England,
1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane,
tjente med udmærkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa
Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa
Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til
politiske udsendelser, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m.
Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store
donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31
rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved
Ulvsbäck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til
dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsbäck, tilhørte sammen med Tage Thott og
Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk
holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af
kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var
forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han
sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere
børn bl.a. Steen Andersen Bille. | Bille, Anders (I5105)
|
| 2742 |
Til Raabelev, Vandaas, Næsbyholm (Vemmhøg h) - f. 14. nov.1525 paa Vandaas, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø Kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen med broderen Jens og Christian Mortensen Morsing, opholdt sig navnligt i Frankrig, men ogsaa i England , Skotland og Tyskland.
Tjente derefter 5 aar i kancelliet og brugtes et par gange i udenlandske sendelser, 1556 -87 forlenet m. Vesterstad 1560- 62 Grimmelstrup og Karleby 1562 - 78 m . Fønje 1564- 67 m. Sandby len.
1560 Skibschef, men tjente i syvaarskrigen som fenrik ved den skaanske fane , 1565 lensmand paa Herrisvad Kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skaane.
Var landsdommer og fremskridtsvenlig, idet han anlagde glasmageri og en papirmølle. Han støttede sin søstersøn Tyge Brahe. | Bille, Steen (I3913)
|
| 2743 |
til Sarlhusen | Sested, Wulf von (I3582)
|
| 2744 |
til Schwansee | Haeseler, Gottlieb von (I10460)
|
| 2745 |
til Søbo og Brolykke. 1486-1501 hofsinde. Fik 1490 vidne af Hindsebo ting angående Brolykkes tjenere i Viby, levede 1503 | Reventlow, Jacob Knudsen (I2420)
|
| 2746 |
til Søbo.
Kom sammen med sin søster, jomfru anne, til enken efter deres morbroder Erik Lange, "der blev slagen i den fordums Svenskekrig i Christiern II's tid", var derefter på andet år i Ø-kloster i Jylland hos jomfru Abel Skeelsdatter, hvor hun blev tilholden at lære læse og skrive, derefter på 4 år i Dronning Dorotheas fruerstue.
Ramsing Kirke
Ramsing er omgivet af en kirkegård, som er indhegnet af et sten- og jorddige.
Den blytækte kirke består af romansk kor og skib, bygget af smukt tilhugne granitkvadre. Tårnet er opført i 1879 af røde mursten, som erstatning for et ældre, antagelig sengotisk. Våbenhuset er opførtaf granit og mursten og er ombygget sidst i trediverne, da der blev bygget et kapel.
Det romanske granitalterbord med skråkantet dækplade er omsat, og en blyæske fra helgengraven er nu i Nationalmuseet. En alterbordsforside fra ca. år 1590 med Korsfæstelsen og våben for rigsråde ErikKrabbe og Margrethe Reventlov er anbragt på skibets nordvæg. Altertavlen er i renæssancestil fra omkring år 1600 med malerier. Den består af et tredelt storstykke med topstykke, og i felterne er der pietistisk farvede, symbolske malerier fra år 1717. De kraftige balusterformede stager er fra anden halvdel af 1600-tallet. Fonten er en ret enkel romansk granitfont. Fadet er sydtysk fra omkring år 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Prædikestolen er et snedkerarbejde i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet med samtidig himmel, og staffering og malerier, der svarer til altertavlens fra 1717.
___________________________________________________________________________________________________
Christen Lauritzssøn:
En Predicken Som skeede Udi ... Margrete Rewentlows ... Begraffuelse ... udi Jordløsse Kircke
(København: Henrik Waldkirch, 1607).
Ligprædiken holdt af Christen Lauritzssøn over Margrethe Reventlow. Eksemplaret indeholder en notits, hvori Margrethe Reventlows datter Anne Krabbe (1552-1618) skriver at hun forærer bogen til Sofie Brahe. På forsiden af bindet ses bogstaverne F.M.R., sandsynligvis Fru Margrethe Reventlow, og på bagsiden bogstaverne A.K.S.I.B., sandsynligvis Anna Krabbe, Salig Iacob Biørns. Erhvervet på Museumsbygningens Kunstauktioner i maj 2003. 15,5 x 9 cm.
http://www.kb.dk/elib/bhs/nyanskaffelser/billeder/reventlow_5.jpg | Reventlow, Margrethe Andersdatter (I4390)
|
| 2747 |
Til Tärna | Laurensson, Magnus (I16730)
|
| 2748 |
Til USA. (HHK) | Rasmussen, Poul Ludvig Philip (I16871)
|
| 2749 |
Til Vallø, Rudholt og Gunderup, samt Engholm og Krabbeholm, Geheime- Etats og Justitsraad. Deputeret i Generalkrigs-kommisariatet. ridder af Dannebrog. | Skeel, Otto (I6945)
|
| 2750 |
Til Vallø, Rudholt og Gunderup. Etatsråd, Amtsmand på Tryggevælde, Vice- og Stiftsmand i Sjælland, Ridder af Dannebrog. | Skeel, Christen (I7380)
|
|
