| |
Match 2,651 til 2,700 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2651 |
Studium an mehreren Universitäten, Sülfmeister, Ratsherr und Bürgermeister in
Lüneburg. Sie war eine Tochter des Herzogs August von Braunschweig und der
Else Schmiedechen. | Heinrichs, David (I5522)
|
| 2652 |
stykjunker,
14-02-1781 seklt. à la suite vid 1. Husarrgmt,
26-05-1786 i Kornets Nr. vid 2. Husarrgmt,
1788 seklt,
31-10-1788 premlt,
04-02-1791 ryttm à la suite,
01-01-1794 ryttm II,
13-05-1803 eskadronchef,
28-03-1806, major vid kavalleriet,
18-05-1811 överstelt,
17-07-1814 reserveret överste, anc.,
25-01-1816 avsked och överste),
gift i Köpenhamn med Sophie Christiane Cecilia Fries , född 03-01-1775 på Prästö, döpt 14-01-1775, död 17-11-1857 Hilleröd, begravd 21-11-1857, 6 barn | Flindt, Christian Christopher de (I10949)
|
| 2653 |
Står anført i DAA 1893 som uden kendt tilknytning til slægten Reventlow | Reventlow, Jørgen Detlev (I7568)
|
| 2654 |
Står i 1610 fadder til sognepræst i Brede, Erik Wind (1610-1673), sønaf Peder Eri k s e n W i n d , L øgumkloster. | Wisch, Henrik Von Der (I5282)
|
| 2655 |
Sur l'arbre :
Né le 19/2/1778 (alias 17/9/1777) ?
Grand aigle de l'Ordre de la Légion d'Honneur
Joseph Marie, 1er comte PORTALIS
Il fut d'abord secrétaire de son père, qu'il avait suivi en exil.
Puis il se dirigea vers la carrière diplomatique. Il accompagna Joseph BONAPARTE lors du traité de Lunéville et de celui d'Amiens. Secrétaire d'Ambassade à Berlin, à Londres, puis ministre plénipotentiaire auprés de la Confédération Germanique.
En 1805 il fut rappelé à Paris auprès de son père aveugle et assuma le secrétariat général du ministère.
En 1808 il entra au Conseil d'Etat d'où l'Empeureur le chassa en plein séance du Conseil d'Etat le 04/01/1811 à cause de l'abbé d'Astros. Il reste exilé aux Pradeaux. En 1813, sur l'insistance du comte MOLE, l'Empereur le rappela et le nomma Président de la Cour Impériale d'Angers jusqu'à la fin des cent-jours.
Il épousa le 9 mai 1801 la comtesse de HOLCK (Ina) dont il avait fait la connaissance lors de l'exil en Tyskland avec son père.
Conseiller d'état, membre du conseil du Sceau des Titres, conseiller à la Cour de Cassation (1815), s/s secrétaire d'état à la Justice (du 21/02/1820 au 03/12/1821), Président de la Cour de Cassation(06/08/1824), Garde des Sceaux du ministère MARIGNAC du 01/01/1828 au mois de mai 1829, puis ministre des Affaires Étrangères jusqu'au 07/08/1829.
Premier Président de la Cour de Cassation de 1829 à 1852, il entre à l'académie des Sciences Morales et Politiques en 1832.
Vice-Président de la chambre de Pairs le 20/09/1832.
Il prend sa retraite de la Cour de Cassation après la révolution de 1848, et il sera nommé sénateur le 26/01/1852.
Nommé à la présidence du Comité du contentieux au Ministère des Affaires Étrangères par décret du 28/02/1854. (Dossier personnel du ministère). | Portalis, Comte Joseph Marie (I11731)
|
| 2656 |
Surety:0
MARR: TYPE 0 | Familie: Anders Andersen Wael / Mette Sophie Lefolii (F33435)
|
| 2657 |
Surety:0
MARR: TYPE 0 | Familie: Jacob Caspar Christian Pingel / Marie Elisabeth Winding (F26198)
|
| 2658 |
Surety:0
MARR: TYPE 0 | Familie: Jochum Schurmann Lange / Maren Hansdatter (F31097)
|
| 2659 |
SURNAME:Calundann
GIVEN NAME: Gerhard Emil Ferdinand
Se denne tråd: Gerhard Emil Ferdinand Callundann er ikke gift med 2. kone
Se DIS Danmark
Med venlig hilsen
Ketty Thidemann | Familie: Gerhard Emil Ferdinand Calundann / Johanne Marie Jensen (F32600)
|
| 2660 |
Svarede afgift af Hæstrup i 1566. Deltog 1580 i hyldningen. Fik 1583vidne på Børg l u m h e r r e d s ting, at Hans Mørk (svoger) i Sønder Saltumog hustru Johanne Vognsdatte r (s øs ter ) t il sk ød ed e ham al denne sidstetilfaldne arv i Hæstrup gård efterhendes fad er Vo g n Pers se n sam t a ltd e t efter hendes moder fru Ingerd Jespersdatter tilfaldne god s iDro nn inglun d hr d., Un ders te dso gn, nemlig Volnes Gårdsted, Gadholt oghalvdelen a f Kvisse l sk ov. Skr ive s 1591 ti l Hæs tru p. Va
r 1596 tilstede ve
d kroningen af kong Christian IV. Levede endnu i 1610. | Vognsen, Jesper (I4491)
|
| 2661 |
Svarede skat af 13 plove | Breide, Catharine (I3481)
|
| 2662 |
Svarende 1548 sammen med broderen Poul skat af Siggen. Var samme år amtmand på Femern. Deltog 1549 på landdagen ved Levensau. Gjorde 1568 krav på Ornum på sin hustrus vegne. | Rantzau, Schack (I3542)
|
| 2663 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Frehr, Svend Kristiansen (I17379)
|
| 2664 |
svensk oberstløjtnant samt storfyrstelig russisk kammerjunker | Ahlefeldt, Christian Albrecht von (I8760)
|
| 2665 |
Svenske adelsslægter | Vasa, Nils Kettilson (I1021)
|
| 2666 |
Svenske adelsslægter DAA 1900 s 409 | Thott, Aage Thordsen (I20758)
|
| 2667 |
Svenske slægtstavler 1934 | Trolle, Birger (I689)
|
| 2668 |
Svenske slægtstavler III | Jonsen, Torbern (I538)
|
| 2669 |
Svenske slægtstavler III | Galen, Peder Torbernsen (I1047)
|
| 2670 |
Svenske slægtstavler IX a | Gudmarsson, Magnus (I1011)
|
| 2671 |
Svenske slægtstavler VIIIa DAA 1900 s 226+235 | Krummedige, Erik (I1711)
|
| 2672 |
Svenske slægtstavler X | Kettilsson, Ture (I729)
|
| 2673 |
Sødede 1450 landsbyen Ellenberg (svansø sogn) til Volf von der Wisch,skrive s 1 4 5 9 o g 1 4 6 2 " i Gnedingen" (Wendisch Gneding i Hansühn sogn,en før 1650 forsvunde n går d , hv ora f e r op st ået godserne Petersdorf ogGüldenstein). Nævnes 1462-63 i Bordes holm d iplomer. Erhvervede 1464Clausdorf og Ehlerstorf samt Johannisdorf af kapi t l e t i L ü b e ck .Overlevet af sin enke Catharine. | Pogwisch, Volf (I2041)
|
| 2674 |
Søhelt. Han var kontreadmiral og blev kaldt "Helten fra Sjællands Odde". Han blev guvernør over St. Thomas og St. Jan i Dansk-Vestindien.
Jessen, Carl Wilhelm (C.W.J) blev født 10. juli 1764 i Fredensborg (Slotsk.) som søn af Kgl. kammertjener, senere etatsraad og kæmner ved Øresunds Toldkammer Nicolaj Jacob Jessen. (født 1. januar 1718i Preetz, død 1800 i København) og hustru Marie Christine f. Jacobi (1738 -1801) ; gift 27. august 1794 i Holmens Kirke med Anna Margrethe Erichsen, døbt 14. december 1764, død 31. december 1844, somdatter af konferensraad, assessor i Højesteret Jon Erichsen. (1728-87) og hustru Kirstine Marie f. Lundgaard (1737-94).
C.W.J. blev i 1768 frivillig kadet, i 1776 kadet og 18. september 1782 sekondløjtnant. I 1781-83 er C.W.J. med fregatten Møen til Vestindien, og får 22. januar 1784 tilladelse til at gøre en rejse somstyrmand på en vestindiefarer, der føres af løjtnant Hans Kaas. 30. marts 1786 søger C.W.J om tilladelse til at sejle som overstyrmand ombord på vestindiefareren Printz Friderich, der førtes af løjtnant A. C. G. Grove.
7. august 1788 bliver C.W.J indrulleringsofficer i Helsingør og 6. marts 1789 premierløjtnant. 15. november samme år bliver han skoleofficer ved Søkadetakademiet. I 1790 bliver han chef for kongebådenMakrelen.
1792 sejler C.W.J. med fregatten og kadetskibet Frederiksværn. I 1793-94 fungerer han som næstkommanderende ombord på briggen Lougen til Vestindien, og i 1795 som næstkommanderende på fregatten Thetisi den kombinerede dansk-svensk Eskadre.
23. december 1796 bliver C.W.J. kaptajnløjtnant. I perioden 29. december 1797 - 22. november 1802 fungerer C.W.J. som næstkommanderende på Søkadetakademiet. I 1799 bliver han chef for kutteren Forsvar, udrustet for at beskytte skandinaviske handelsskibe i Nordsøen og i tidsrummet 1800-1801 er han chef for briggen Lougen, som fungerer som stationsskib i dansk Vestindien.
I året 1800 forefalder adskillige kampe mellem engelske kaperskibe og danske handels- og orlogsskibe i det Vestindiske område. Den 1. september slås Den Aarvaagne, der nu føres af premierløjtnant HansFædder, med en engelsk kaper udenfor Christianssted på St. Croix. Ved kampen falder den danske chef, hvorefter sekondløjtnant Christopher Lütken overtager kommandoen, og da kaptajnløjtnant C.W.J. kommer til med briggen Lougen lykkes det dem ved St. Thomas i forening at tage den engelske kaper Eagle. I starten af marts 1801 udgår der et rygte fra Sct. Thomas om, at de engelske krigsskibe ved de Vestindiske øer har fået ordre til at bemægtige sig de danske besiddelser. Den danske generalguvernør Vilhelm Lindemann på Sct. Croix sender derfor den 3. marts de to skibe som ligger ved Christianssted,Briggen Lougen på 18 kanoner, under kaptajnløjtnant C.W.J. og den tidligere nævnte skonnert Den Aaraagne, til Sct. Thomas for at indhente nærmere efterretning.
C.W.J. må anvende forsigtighed, da han risikerer at møde engelske krigsksibe og ikke ved hvorledes hans skal agere mod disse. C.W.J. lader derfor skonnerten holde sig i nogen afstand agterude, for atden kan vende om og bringe melding til Sct. Croix, hvis Lougen skulle blive angrebet.
Denne forholdsordre viser sig at være heldig. Da de to skibe nærmer sig det ubeboede skær "Fugleklippen" i nærheden af Sct. Thomas undervejs til Charlotte Amalia, kommer to engelske bevæbnede fregatter, The Arab på 26 kanoner, kaptajn John Perkins og kaperen Eksperiment på 18 kanoner sejlende ned imod dem. The Arab holder lige imod Lougen og sender, uden forgående varsel, tre skarpe skud. Da C.W.J. råber over til engelskmanden, hvad grunden er til denne optræden og sender ham et enkelt skud, får han det glatte lag til svar. Dette foregår ikke langt fra St. Thomas's havn.
Da den Aarvaagne ser de engelske skibes angreb vender den straks, sætter kursen med force af sejl mod Christianssted (10-11 mil borte), og bliver hårdt forfulgt af Eksperiment, men den danske skonnertnår havnen uden at blive indhentet.
Imidlertid fortsætter kampen imellem The Arab og Lougen, som lidt efter lidt nærmer sig Sct. Thomas havn, og begge skibene begynder at blive temmelig tilredte.
Da et velrettet skud fra Lougen overskyder det tov hvori The Arabs anker hænger under kranbjælken falder ankeret og hænger under boven. Selvom det ikke kan nå bunden, generer det skibets manøvrer således, at kampen må anses for tabt.
Da Lougen søger ind under pyntbatteriets kanoner ved indløbet til havnen afbryder briterne angrebet efter ca. tre kvarter. Fregatten The Arab forlader herefter farvandet og sejler til Tortola for at istandsætte skaden. Kampen koster Lougen én død og to sårede, mens de engelske fregatter har otte døde og ti sårede.
Den 28. marts 1801 overgiver de dansk-vestindiske øer sig til den engelske engelske admiral Duckworth, og såvel Lougen som den Aarvaagne falder derved i englændernes hænder. Selvom den danske brig Lougen herefter ikke må forlade Sct. Thomas bliver flaget ikke strøget. 12. juni samme år udtaler kongen sin tilfredshed med den af C.W.J viste konduite den 3. marts.
14. juli 1801 melder C.W.J. fra London, at han med alle officerer fra Lougen og de to skonnerter undtagen løjtnant Munch, der rejste hjem over Amsterdam, og løjtnant Tordenskiold, der blev på St. Thomas, samt med skibenes besætninger, i alt 100 mand med en engelsk transport afgår fra St. Thomas 4. maj og ankommer til Dover 4. juli samme år. Ved hjemkomsten til Danmark overrækker kongen ham en æressabel.
15. januar 1802 tillægges der ham 1 års gage i dusør. 30. april 1802 gives der befaling om prægning af en medalje, der skal gives alle, der havde udmærket sig i kampen den 3. marts 1801.
I årene 1803-04 er C.W.J. chef for fregatten Frederikssteen på dens tur til Vestindien. 23. september 1803 skal C.W.J. tage sæde i den vestindiske regering i alle sager, der angår øernes søvæsen og forsvar fra søsiden. 11. oktober 1803 får C.W.J. sejlordre.
16. december 1803 bliver C.W.J. kaptajn og i 1805 chef for skonnerten Ørnen i Evolutionseskadren. 1806 bliver C.W.J. meddommer i kadetskibet, Orlogsskibet Prins Christian Frederik og 1807 chef for selvsamme orlogsskib først ved Norge, derefter i Østersøen.
Mellem den 10-16. august 1807 overtager C.W.J. kommandoen over linieskibet Prins Christian Frederik beliggende i Christianssand.
Den 27. september om formiddagen kl. 11:30 ankommer en engelsk eskadre til farvandet udenfor Christianssand. Der sendes en parlamentær ind mod land med et brev til kommandanten i byen. Denne opfordrestil at overgive de dansk-norske skibe til englænderne, som følge af udleveringen af den danske flåde i København. Der afleveres ligeledes et brev til C.W.J.
" Sir
Den danske flåde i København har overgivet sig til en overlegen britisk magt. Jeg har ordre af min admiral til at begære det skib de kommanderer. Jeg ønsker at udføre denne ordre med så liden blodsudgydelse som muligt. De ser en meget overlegen force for dem. Enhver modstand vil kun forværre deres skæbne og bringe uundgåelig ødelæggelse over Christianssand by".
Til dette svarede C.W.J.:
Min Herre!
"Skibet jeg har den ære at kommandere, og som ikke er anført på listen over de danske skibe, overgivne til en superior force af hans britiske majestæt, vil forsvare sig til det aller yderste mod enhver superior force - min skæbne blive hvad den så vil!
Det bliver ikke min skyld, om den engelske forces barbari skulle bringe ødelæggelse over Christianssands by."
Da englænderne således truer byen, opfordrer myndighederne C.W.J. til at sejle bort. Det lykkes C.W.J. at slippe uset afsted den 29. september om aften kl. 21:00, hvorefter der efter en enkelt ankringved Nevelunge havn, 1½ mil vest for Frederiksværn, endelig kan ankres op ved Frederiksværn den 1. oktober om morgenen. Her forenes skibet med de øvrige skibe, Lovise Augusta og Lougen.
Planerne for de dansk-norske skibe er, at disse skal udføre et vintertogt i Nordsøen, hvilket påbegyndes den 18. november ved middagstid. Togtet bliver dog kun af to dages varighed, da Lovise Augustaer så havareret, at skibene straks må sejle ind til Frederiksværn.
30. november afgår Jessen med Prins Christian Frederik mod København. Vel ankommet til København bliver skibet holdt under stadig kommando vinteren over. Senere på året gennemføres et togt ind i Østersøen, som dog tager hårdt på skibet på grund af storme og streng kulde.
1.juledag ankrer C.W.J. med skibet på København Rhed, hvor Willemoes bliver kommanderet ombord. Det er meningen at C.W.J. skal afgå med skibet nytårsdag 1808 fra København for at konvojere til Frederiksværn, men problemer som følge af hård kuling fastholder skibet på Rheden indtil 3. januar.
7. januar 1808 løber skibet ind til Frederiksværn og efter et kort ophold står C.W.J. atter til søs. Herefter indledes en periode med særdeles hårdt vejr, under hvilket skibet bliver adskilt fra sit følgeskib Lougen, og da C.W.J. den 18. januar vender tilbage til ankerpladsen ved Frederiksværn er både mandskab og skib hårdt medtaget af strabadserne. Skibet gennemgår herefter et mindre eftersyn ogbesætningen hviler, inden der igen gennemføres et mindre togt ned i Kattegat. Det er under dette togt, som ender 6. februar med ankomst til Frederiksværn, at C.W.J. observerer den engelske fregat Quebeck og hermed indledes sidste afsnit af Prins Christians Frederiks skæbnekamp
22. marts 1808 bliver orlogsskibet ødelagt efter heltemodig kamp med en overlegen engelsk styrke ved Sjællands Odde. Herefter kommer C.W.J. let såret i engelsk fangen-skab i Göteborg. Den 13. april 1808 afgiver C.W.J rapport om kampen. I slutningen af juni 1808 udveksles C.W.J. og kommer hjem til Danmark.
28. januar 1809 bliver C.W.J. ridder af Dannebrog og samme år chef for stykprammen Hvalrossen, tilhørende Københavns defension. Fra december samme år chef for Søbatteriet Trekroner med underlagte stykpramme, kanonbaade m. m.
29. december 1810 bliver C.W.J. kommandørkaptajn og 28. januar 1812 Dannebrogsmand.
7. februar 1813 skal C.W.J. afrejse til Antwerpen for at overtage kommandoen over det franske linieskib L'Albanais i Scheldeflaaden, men den 28. december 1813 melder C.W.J. fra Altona, at der er oprøri Hamburg og Harburg, at røverbander behersker postvejene og udplyndrer de rejsende, hvorfor han vil afvente nærmere ordre. I april 1814 beordres C.W.J. til at vende tilbage til København.
1814 bliver C.W.J. chef for kanonbåsflotillen i Sundet og er i denne forbindelse i kamp med en engelsk eskadre ved Helsingborg den 2. september 1814.
19. november 1814 gives C.W.J. permission i 2 á 3 år for at føre skibet Eduard i Vest-indien. I juni 1815 melder C.W.J., at han er ankommet til Amsterdam fra St. Thomas. 2. juli 1815 tillades det hamat fortsætte i koffardifarten på tidligere fastsatte betingelser. 31. juli 1815 bliver C.W.J. kommandør og får 28. september dette år rejsepas til Holsten og tilbage. 26. oktober 1815 melder C.W.J. athan har overtaget kommandoen over fregatskibet Friderich, fra Altona, bestemt til Vestindien.
19. september 1816 er C.W.J. med Friderich kommet til København fra Havanna. 10. maj 1817 afgår C.W.J. fra skibet på grund af sygdom og melder sig atter til tjeneste, 14. maj 1817. Denne tjeneste tillades ham, og om lejlighed skulde tilbyde sig, kan han atter gå et år i koffardifart.
Fra 27. april 1820 - 19. juli 1822 er C.W.J. medlem af direktionen for Sømandsstiftelsen "Bombebøssen". 1. juni 1822 bliver han kommandant på St. Thomas og erhverver 9. juni samme år afsked af Søetaten med kontreadmirals rang med 6000 rigsdaler om året plus 3000 i taffelpenge.
8. september 1822 bliver C.W.J. guvernør på St. Thomas. Men det varer desværre kun kort, få måneder senere falder helten fra Sjællands Odde om på gaden i Charlotte Amalia, ramt af apopleksi. Frederikden Sjette finder herefter, at hans afløser på guvernørposten ikke kan blive andre end Peter von Scholten. 30. marts 1823 dør C.W.J. på St. Thomas, hvor han bliver begravet. På graven bliver 29. januar 1901 afsløret et monument.
C.W.Jessen efterlod sig følgende børn:
1) Tycho Jessen (1799-1857). Han var oberst, vandt stor hæder for sin fortræffelige deltagelse i felttogene under treårskrigen 1848-50, bl.a. da han kæmpede ved Nybøl, hvor et batteri fik tilnavn efter ham "Batteri Jessen". Tycho Jessen er i øvrigt farfar til maleren Tycho Jessen (1850-1921).
2) Nicolaj Jacob Jessen (1806-66), som var far til:
a) Sprogforskeren, dr.phil. Carl Arnold Edwin Jessen (1833-1921)
b) kommandør Constantin Peter Helmuth Ulysses Jessen (1834-1919) og
c) Margrethe Theresia Petrine Malvina Jessen, som 13.06.1860 kort før sit giftermål (10.07.1860) med hofjægermester, kammerherre, finansminister Christian Ditlev Lüttichau af Tjele (1832-1915) blev adlet og "for sin person" optaget i den danske adelsstand. Dette adelspatent har intet våbenskjold. | Jessen, Carl Wilhelm (I10723)
|
| 2675 |
Sølvsmed. Udstillet på Kongenshus
Solgt på Bruun Rasmussen for 1000 kr d 10.12.2009.
Seks skeer af sølv, tre stemplet Johan Christian Reventlow, 1768-1815, samt tre uidentificerede stempler. 18.-19. årh. | Reventlow, Johan Christian (I10506)
|
| 2676 |
søn af adjunkt Peder Rudolph Wulf i Nyborg og CarolineMariane Ragnhild Buch | Wolf, Hans Jacob Frederik Christian (I12502)
|
| 2677 |
søn af Frederik Ahlefeldt og Bertha Ahlefeldt
til Grevskaberne Langeland og Rixingen, baroniet Mörsberg, til begge Søgårde, Gråsten, Ballegård, Herningsholm og die Wildniss.
Storkansler, Storkorsridder, Gehejmeraad, Generalløjtnant, Kancellipræsident, Statholder i Schlewig-Holsten, Amtmand over Steinburg, Øverste Højesteretstilforordnede, Højesteretsdommer og Højesteretspræsident, Gehejmekonsejlsmedlem, Statsminister.
Beskrivelse fra Ahlefeldts ejendom i København
Foran Vinduerne hang karmoisinrøde Damaskgardiner med hvide Crépinefrynser. Væggene i de forskjellige Sale vare beklædte med kostbare Tapeter. Af Gobelinerne fremstillede syv Jagtscener, tolv Landskaber, fjorten historiske Sujets, af hvilke de otte vare skjænkede af Fru Birthe, Oluf Rosenkrands' Frue, da Huset toges i Brug, endvidere sex franske, med Guld indvirkede Tapeter, hvoraf nogle med Tovværk.
Flere Værelser vare betrukne med Gyldenlæders Tapeter, ialt fjorten støre og ligesaa mange mindre. Paa Gulvet i den store Sal laa et tyrkisk Fodtæppe. Omkring Bordet, over hvilket der var bredt et sølvindvirket Bordtæppe, stode tolv Stole, overtrukne med rødt Fløjl , i hvilket Grevindens navnetræk var indvirket.
I et Hjørne stod et kostbart Bord med et indlagt Dambræt, hvorpå Storkanslerens med Elfenben indlagte Skakspil med Figurer af Elfenben, i et andet Ahlefeldts med gult Fløjl overtrukne Lænestol. Væggene vare prydede med Malerier, deriblandt Kongens Billede, drapperet med rødt Damask, og to paa Kobber malede Portrætter af de smaa Prinsesser. Et gammelt Slagur paa Væggen angav Tiden.
I Salen med Gyldenlæders Tapeterne stod sexten med samme Stof, pressede kulørte Blomster, beklædte Stole.
Sølvskabet gjemte store Skatte, ialt til en Vægt af 4,80 Pund Sølv, deriblandt 3 støre Vinkander, hver i syv Punds Vægt, 94 Sølvtallerkener, 6 Konfektfade, 12 Fade, hver 2 Pund tunge , 2 ovale forgyldte Frugtskaale, 24 forgyldte Bægre og en stor med Rigsdalere behængt Sølvkan de.
Soveværelserne vare udstyrede med megen Pragt.
Grevindens Seng var forsynet med en gul Atlaskes Himmel og Forhæng, Sengetæppet af samme Stof og Farve. Tarveligere var Storkanslerens Seng, der beskrives nøjagtigt. Opredt rummede den en med Silkestof betrukket Edderduns Overdyne, en stribet og en Haardugs Underdyne , en gammel Madras, en Langpude, en Hovedpude og tre andre Puder, i hvilke han hvilede sit gigtsvage Legeme. Desuden havde han en ganske almindelig med graat Sergestof beklædt Seng. I Børnenes Soveværelser og Gjæstekamrene fandtes Senge med blaat og gult flammet Stof og røde Fle jlstæpper, andre med grønt og hørblomstfarvet (grisde linge) Tøj, samt sort spansk Stof, foret med hvidt Atlask.
I Staldene stod 7 perlefarvede Heste og to Kareter foruden andre Vogne. Smykker og andre Kost barheder omtales ikke, der nævnes kun som særlig værdifulde Stykker Luthers Bibel i rødt Fløj l, beslaaetmed Guld og indlagt med prægtig Emaille, samt en Alterkalk af Guld med Oblattallerken. | Ahlefeldt, Frederik von (I6684)
|
| 2678 |
Søn af kommandør i flåden Christian August Obelitz og Caroline Annette Feveile. Cand.theol. 1874; hjælpepræst i Gamtofte 1875; kaldskapellan i Vester og Øster Hassing 1876; sognepræst i Sneum-Tjæreborg 1879; i Varde 1888-1900; provst 1886. Han "huskes nu mest pga. de tragiske forhold i hans hjem... maatte søge afsked, 50 år gl., blev skilt fra sin hustru, og ernærede sig ved siden af sin lille pension som kontorist paa et af Københavns Magistrats kontorer." | Obelitz, Christian August von (I13894)
|
| 2679 |
søn af Rådmand i Marburg
Michelbecker, Gysbert Wigand, 1636-92, Handelsmand, fødtes 17. Jan. 1636 i Marburg, hvor Faderen, Erich M., var Raadmand. Moderen hed Elisabeth v. Salzbudden. Efter at have staaet i Lære hos de bekjendte kjøbenhavnske Vinhandlere Johan Lehn og Johan Edinger tog M. 1661 til Amsterdam, men vendte Aaret efter tilbage og grundlagde her en betydelig Vinhandel. 1682 udnævntes han til kongl. Kjældermester. 1687 byggede M. en anselig Gaard med tilliggende Huse og Lejevaaninger ved Frederiksholms Kanal, hvor nu Prinsens Palais ligger. Da denne var , benaadedes han s. A. baade med 20 Aars Skattefrihed og et Handelsprivilegium, ligesom Gaden (officielt Ny Vestergade) længe bar Navnet Wigandsgade efter ham. Med sin Hustru, Anna Ludvig (Ludewig) (d. 4. Okt. 1724), en Datter af en ret velstaaende Handelsmand i Kjøbenhavn, Johan L., havde M. adskillige Børn, af hvilke han mistede en Datter ved Hoftheatrets Brand 1689. Den første Kirke for de reformerte i Kjøbenhavn indrettedes i M.s Hus 1685. M., der1691 regnedes blandt de største Skibsredere i Kjøbenhavn, beklædte flere Tillidshverv i Byens Tjeneste, saaledes var han en af Stadens 32 Mænd og Meddirektør for Vandledningen. Han døde 25. April 1692 | Michelbecker, Gysbert Wigant (I6854)
|
| 2680 |
Sønesøn af Fr VIII. Gift borgerlig
Oluf (1923-90): greve af Rosenborg; søn af prins Harald og prinsesse Helena. Fras a g d e s i g a r v eret til tronen ved sit ægteskab med grevinde Dorrit, f. Puggaard-Müller. | Rosenborg, Oluf, Greve af (I15726)
|
| 2681 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Danmark, Gorm, Prins af (I19547)
|
| 2682 |
Søren Andersen fik 18.10.1766 af Brahesborg Gods fæstebrev på den gård i Barløse, som hans far, Anders Sørensen, der siden 1735 havde været fæstehusmand i Barløse, ifølge Braheborg Gods' fæstebrev af26.4.1745 havde haft i fæste | Andersen, Søren (I9981)
|
| 2683 |
Søster til Grev Gert (død 1340) af Holsten | Holsten, Agnes af (I19321)
|
| 2684 |
Søster til Henrik Rantzau til Borghorst.
Fremgår ikke af DAA 1930, men omtales i DAA 1931 under slægten Pogwisch side 25 | Rantzau, Anna (I18912)
|
| 2685 |
Søster til Kejser Wilhelm II og barnebarn af DronningVictoria. | Preussen, Prinsesse Af Preussen Sofie Dorothea (Zoe) (I14222)
|
| 2686 |
SAA 1892 s 113 | Esbernsen, Emmike (I1825)
|
| 2687 |
såret 1559 ved Heide, hylde 1580 | Rantzau, Henrik (I3840)
|
| 2688 |
Tale Baad til Vadsted var gift med Laurids Knob til
Gyllebo. Han var 1479-1510 lensmand på Gjorslev,
Grimstrup, Lykå og Gurre. De fik 6 børn. | Familie: Laurids Knob / Tale Arvidsdatter Baad af Halland (F31346)
|
| 2689 |
Tange er beliggende i Gudme sogn, som han 1391 sammen med Øxendrupsogn indløste fra Otte Strangesen Bild. Beseglede samme år ti lvitterlighed med Albert Andersen Eberstein og var da ridder. I 1399 ligeledes med hr. Niels Iversen Rosenkrantzog fører skaktavle-våbnet. Var 1405 med denne og sin broder forlover for Brock'erne ved ordfejden i Helsingborg. Beseglede 1411 forliget i Kolding. Skrev sig 1412 til Tange . Nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424. | Jensen, Niels (I1602)
|
| 2690 |
Teilmann, Andreas Charles, 1786-1852, zoologisk Dilettant, yngste Søn af Etatsraad Thøger Reenberg T. til Endrupholm (d. 1788) og Sophie Amalie f. Gersdorff (d. 1801), blev født 24. Juni 1786 paa Endrupholm.
Han blev efter Moderens Død Ejer af Kjærgaard ved Ribe, 1807 Lieutenant ved det jyske Landeværn, 1810 Kammerjunker, 1821 Jægermester. 1820 foretog han en naturvidenskabelig Rejse i Island, 1825 blev han Toldinspektør i Christianssted paa St. Croix, fra hvilket Embede han blev entlediget 1833. 1829 blev han Hofjægermester.
Ch. T. var gift 3 Gange:
1. (1808) med Margrethe Christine Elisabeth f. Wedelsparre (f. 1784 d. 1823), Datter af Kammerherre Ditl. W.,
2. (1825) med Sophie Dorothea f. Bardenfleth (f. 1803 d. 1826), Datter af Kontreadmiral Joh. Fr. B. (I, 526), og
3. (1843) med Frederikke Dorothea f. Leschly (f. 1817 d. 1889), Datter af Bogholder Fred. Werner L. T. døde 10. Dec. 1852. –
T.s litterære Virksomhed er – med Undtagelse af en Del i Blade og Tidsskrifter spredte Artikler, der til Dels publiceredes anonymt eller under Psevdonymet – indskrænket til Skriftet: 1. Afd. (1823),et Arbejde, der er ganske uden videnskabelig Betydning, men har spillet en vis Rolle i temmelig vide Kredse. Erslew, Forf. Lex. Jonas Collin. | Teilmann, Andreas Charles de (I11539)
|
| 2691 |
Telegrafassistent. Ugift. (HHK) | Rasmussen, Ingeborg (I14062)
|
| 2692 |
Testament du 18 octobre 1350. | Chalon, Agnès de (I942)
|
| 2693 |
The above, plus info that he was parish pastor at Frosløvand Mollerup, and was unm a r r i e d , f r om photocopies ofmaterial from "'Stamtavle over Slægten Teilman(n) i Danmar k o g No r g e [G enealo gical Table of the Teilman(n) Family inDanmark
and Nor | Wolf, Jacob Vilhelm (I11122)
|
| 2694 |
The Book of Royal Lists by Brown & Cunliffe list the yearof her death as 1969 | Battenberg, Alice, Prinsesse af (I15258)
|
| 2695 |
The church is also known as being located in
Lütgenhof, Tyskland
according the Scott Haworth findings. | Familie: Gottlieb von Haeseler / Caroline Amalie Henriette Christiane von Eyben (F33464)
|
| 2696 |
The following from Denis R. Reed's GEDCOM file on royalty &nobility: !NAME: aka Le o p o l d , D u k e of Albany; Leopold George DuncanAlbert, Duke of Albany. | Albany, Leopold George Duncan af (I12637)
|
| 2697 |
The following from Denis R. Reed's GEDCOM file on royalty &nobility: 1st wife, a commoner. | Freydag, Waltraud (I20630)
|
| 2698 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hannover, Ernest Augustus (I20659)
|
| 2699 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Preussen, Friedrich Wilhelm af (I20629)
|
| 2700 |
The following is from Denis R. Reed's GEDCOM file onroyalty & nobility:
!NAME: Prince of Preussen. | Preussen, Louis Ferdinand af (I20628)
|
|
.jpg "Reventlow, Christian Detlev 1775-1851")
